Køge-Hårlev-Faxe - operatør: LT (Oprindelig: ØSJS)

Østbanens Historie: Fra Kalkbanen til Regionstog

Østbanen, som i dag er en del af Lokaltog, har en fascinerende historie, der spænder over mere end et århundrede. Dens oprindelse går tilbage til midten af 1800-tallet, hvor en smalsporet jernbane blev oprettet mellem Fakse Kalkbrud og Fakse Ladeplads. Dette var dog kun begyndelsen på en udvikling, der skulle føre til oprettelsen af en vigtig regional jernbane i Østsjælland. Gennem fusioner, udvidelser og modernisering har Østbanen været en integreret del af Sjællands transportsystem.

Fakse Kalkbrud og Banens Tidlige År

I 1864 åbnede den smalsporede jernbane mellem Fakse Kalkbrud og Fakse Ladeplads. Denne bane blev etableret med det primære formål at transportere kalk fra kalkbruddet til havnen ved Fakse Ladeplads. Kalken var et vigtigt materiale, og jernbanen spillede en afgørende rolle i at sikre en effektiv transport. I de første to år blev togene trukket af heste, men efterhånden som teknologien udviklede sig, blev hestene erstattet af damplokomotiver.

Banen transporterede udelukkende gods og ingen passagerer, hvilket gjorde den til en rendyrket industribane. Seks år efter åbningen af kalkbanen, i 1870, åbnede Sydbanen, som gik fra Roskilde over Køge og Næstved til Masnedsund. Sydbanens etablering satte gang i diskussioner om behovet for en jernbane, der også kunne betjene beboerne i området samt kalkbruddet.

Østbanens Oprettelse og Udfordringer

Efter adskillige diskussioner og overvejelser besluttede Fakse Kalkbrud samt de omkringliggende store godser, at der skulle anlægges en jernbane mellem Fakse og et punkt på Sydbanen. Denne nye bane skulle betjene både kalkbruddet og områdets største byer, Hårlev og Store Heddinge. Det blev besluttet at dele banen i Hårlev, hvor den ene gren skulle gå mod syd til Fakse og den anden mod øst til Store Heddinge og videre til Rødvig.

Som endepunkt på Sydbanen blev Køge valgt, selvom Herfølge lå tættere på. Planerne om bygning af banen blev vedtaget i Rigsdagen den 4. maj 1875, og koncessionen blev udstedt den 24. maj samme år. Herefter fulgte flere års arbejde med at skaffe kapital, og i 1878 begyndte anlægsarbejdet. Omkring 500 arbejdere blev sat i gang med at rydde skove, grave gennemskæringer og bygge dæmninger og broer. Fire små damplokomotiver blev leveret af den tyske fabrik Krauss, mens vogne blev leveret af Scandia i Randers.

Indvielsen af Østbanen

Den 30. juni 1879 blev Østsjællandske Jernbane Selskab officielt indviet. Indvielsen var en storslået begivenhed, der inkluderede særtog med kongefamilien som gæster, flag og æresporte samt festmiddag. Dagen efter begyndte den almindelige drift med tre tog dagligt i hver retning. Østbanen havde fra starten fuld integration med Køge Station, hvor DSB stod for alle ekspeditioner, og Østbanens tog benyttede normalt spor 3.

Østbanens første strækning fulgte Sydbanen fra Køge og mod sydøst, hvor flere mindre trinbrætter og stationer blev etableret undervejs. Den første station efter Køge var Egøje trinbræt, efterfulgt af Vallø station, Grubberholm trinbræt, Himlingøje trinbræt og Hårlev station. Hårlev blev hurtigt et centralt punkt for banen, da det var her, banen delte sig i to grene.

Fakse Ladeplads-Grenen

Den sydlige gren fra Hårlev førte mod Fakse Ladeplads, en vigtig havn for kalkeksporten. Undervejs passerede toget flere små stationer og trinbrætter, herunder Lille Linde, Karise og Tokkerup. Banen sluttede ved Stubberup, som blev kaldt Fakse B. Oprindeligt var Stubberup banens endestation, men i 1880 blev der anlagt et tredje spor, der gjorde det muligt at køre godsvogne videre til Fakse Ladeplads.

I 1977 fusionerede Faxe Jernbane med Østbanen, og Stubberup blev nedgraderet til et trinbræt og omdøbt til Fakse Syd. I 1982 blev den smalsporede del af banen taget op, og den normalsporede bane fortsatte med at betjene Fakse Ladeplads.

Rødvig-Grenen

Den anden gren af Østbanen førte fra Hårlev mod nordøst og endte i Rødvig. Undervejs passerede toget gennem flere stationer og trinbrætter, herunder Ammerup, Varpelev og Store Heddinge. Store Heddinge var en vigtig by på denne gren, og stationen her spillede en central rolle i områdets handel og transport. Banens endestation, Rødvig, var en havneby med en vigtig rolle i fiskeriindustrien.

Banens Tidlige Drift

I banens tidlige år var køretiden mellem Køge og Fakse cirka 80 minutter, hvilket svarer til en gennemsnitshastighed på kun 20 km/t. De første lokomotiver var små og kunne ikke trække store tog over længere afstande med højere hastighed. Derudover var sporet forholdsvis spinkelt, hvilket begrænsede hastigheden yderligere.

I 1880 blev der lagt en tredjeskinne på strækningen mellem Stubberup og Fakse Ladeplads, hvilket gjorde det muligt for normalsporede godsvogne at nå helt til havnen. Samtidig indsatte Faxe Jernbane en stamme bestående af et smalsporet lokomotiv, en godsvogn og en personvogn fra Østbanen, hvilket gjorde transporten mere fleksibel.

Modernisering og Motorvogne

Efter Første Verdenskrig oplevede Østbanen en stigning i både gods- og passagertrafik, men efter krigen begyndte økonomien at vakle, og underskuddet voksede. I 1924 truede bestyrelsen med at indstille driften på grund af de voksende underskud, og flere gange måtte kommunerne langs banen træde til for at dække omkostningerne.

For at reducere omkostningerne begyndte Østbanen at modernisere sin drift. I 1928 blev de første to motorvogne fra Triangel sat i drift, hvilket reducerede behovet for de dyre damplokomotiver. Motorvognene var billigere i drift og vedligeholdelse og blev de blev hurtigt populære.

Anden Verdenskrig og Efterkrigstidens Udfordringer

Under Anden Verdenskrig oplevede Østbanen en dramatisk stigning i både passager- og godstrafik, da biltrafikken blev begrænset på grund af mangel på brændstof. Banen blev en vigtig livline for transport af både mennesker og varer i krigsårene. Efter krigen vendte underskuddene dog tilbage, og Østbanen kæmpede igen med økonomiske udfordringer.

I et forsøg på at modernisere banen blev der i 1952 indført nye skinnebusser fra Scandia, men trods disse tiltag fortsatte underskuddene med at vokse. Banens ledelse forsøgte at spare, hvor det var muligt, men det var ikke nok til at sikre økonomisk stabilitet.

Østbanens Fusioner og Modernisering

I 1972 gennemgik Østbanen en større visuel modernisering. Banen fik et nyt logo i form af et liggende "Y", som symboliserede banens gaffelform. Samtidig blev både tog, busser og biler omlakeret i en iøjnefaldende orange farve med et gult bælte.

Skinnebusserne fra 1952 var efterhånden blevet slidt op, og i 1974 indkøbte Østbanen to nye Y-tog samt to brugte svenske skinnebusser. I de følgende år blev der indkøbt flere Y-tog og svenske skinnebusser, hvilket forbedrede banens kapacitet og komfort for passagererne.

I 1977 fusionerede Faxe Jernbane med Østbanen, og fra da af var Østbanen den primære operatør af hele strækningen. I løbet af 1980'erne oplevede banen en stigning i passagertallet, primært på grund af etableringen af Hovedstadsområdets Trafikselskab (HT), som forbedrede forbindelserne til hovedstaden.

Østbanen som en Del af Movia og Lokaltog

I 2000 blev HT omdannet til Hovedstadens Udviklingsråd (HUR), som inkluderede amter og kommuner i hovedstadsområdet. I 2001 blev det besluttet at sammenlægge hovedstadens privatbaner i et nyt selskab. Den 1. juli 2001 blev Hovedstadens Lokalbaner A/S stiftet med trafikselskabet Movia som hovedaktionær. Dette selskab omfattede DSB-strækningen Lille Nord (Hillerød-Helsingør) samt de fem privatbaner: Hornbækbanen, Gribskovbanen, Frederiksværkbanen, Nærumbanen og Østbanen.

Året efter, i 2002, blev selskabet Lokalbanen A/S stiftet for at varetage driften og vedligeholdelsen af banerne. Den 1. januar 2009 blev der igen foretaget ændringer i organisationen, og Østbanen blev en del af Regionstog A/S, som også omfattede Lollandsbanen og Vestsjællands Lokalbaner.

Lokaltog: Den Moderne Østbane

Den 1. juli 2015 blev Regionstog fusioneret med Lokalbanen A/S, og de to selskaber blev samlet under navnet Lokaltog. I dag drives Østbanen som en del af Lokaltog, som opererer en række lokalbaner på Sjælland og Lolland-Falster. Lokaltog sikrer, at Østbanen fortsat spiller en vigtig rolle i den regionale transport og forbinder de små byer med de større byer og hovedstaden.

Køges gamle banegård stammer fra åbningen af den sjællandske sydbane (Roskilde-Masnedsund) i 1870. I næsten 110 år tjente banegården Køge med den stigende person- og godstrafik og de to nye privatbaner - Østsjællandske Jernbane i 1879 og Køge-Ringsted Banen i 1917.

Køges gamle banegård havde længe været utidssvarende, og en gennemgribende modernisering havde været på tale, men det var først da det planlagdes, at S-tog via Køgebugtbanen ville få endestation i Køge, at blev det aktuelt at opføre en ny station.

Den gamle station blev nedrevet etapevis fra 1978 til1980 og den nye station blev indviet den 25. september 1983, hvor S-tog banen blev forlænget til Køge.

DSB har i efteråret 2001 moderniseret, renoveret og malet den nye (nu nedrevne i 2015) station i nye lysere og "venligere" farver.

I 2015 blev stationsbygningen fra 1983 nedrevet i forbindelse med et større byfornyelsesprojekt i Køge. Den 19. juni 2018 blev den nye "station" indviet, som er en større stålkonstruktion udarbejdet af Bobach Stålentreprise A/S. Selve stålmontagen af Bobach Stålentreprise A/S tog godt et halvt års arbejde, men det er ikke bare en ny gangbro over Køge Station, men den brede store flade over stationen både forbinder Køge og lægger rammer for et nyt mødested i Køge, samt nye muligheder for både butikker og handlende.

Overdækket er en meget stor platform der med sine 20 meters bredde og 250 meter rækværk skal række over den sekssporet jernbane og har tre store ståltrapper samt tre elevatortårne.

Egeøje Trinbræt er anlagt ca. 200 meter øst for byen Egøje. Trinbrættet blev oprettet ved det tidligere vogterhus 2, men fik først i 1943 opført et læskur til passagererne. Den 5. august 1964 nedbrænder læskuret pga. en halmafbrænding der løber løbst, men læskuret blev hurtigt genopført igen.

I 1953 blev der anlagt en perron syd for overskæringen med vejen mellem Herfølge og Billesborg, således at tog mod Hårlev standser syd for overskæringen og tog mod Køge standser nord for.

I 1993 renoveres perronerne og der laves cykelparkering ved trinbrættet. I årene 2007-2009 bliver der anlagt en ny perron på den nordlige side af vejen og den sydlige perron sløjfes. Ved samme lejlighed anlægges der krydsningsspor ved den nyanlagte perron.

Ved passager tællingerne var der i 1934: 2.200 og igen i 2000: 6.200 påstigninger.

Vallø Station ligger ved den lille landsby Vedskølle, ca. 1 km fra Vallø Slot. Stationsbygningen er af samme type som mange af de andre oprindelige stationer på strækningen fx Karise og Klippinge. Vallø Station er det første krydsningssted efter Køge.

I 1978 blev stationsbygningen solgt som privat bolig og passagerene var henvist til et skur på perronen. Den nuværende perron er fra 1995, hvor der skete en renovering af trinbrættet.

Ved passager tællingerne var der i 1934: 8.700 og igen i 2000: 6.400 påstigninger.

Grubberholm startede som Trinbræt kort tid efter Østsjællandske Jernbaneselskab åbning den 1. juli 1879, men indtil 1881 var her kun togstop på markedsdage og lignende. I 1881 blev Grubberholm Trinbræt ophøjet til billetsalgssted med billetsalg og banepakkeekspedition i vogterhus nummer 4, som stod for ekspeditionen frem til 1926.

I starten kunne man ikke stå i læ, men i 1902 fik Grubberholm Billetsalgssted opført et læskur op ad vogterhus 4. Da billetsalget ophørte blev der opsat et vingesignal til passagerer der ønsker at stige på toget.

Den oprindelige i 1902 opførte ventebygning blev på et senere tidspunkt erstattet af en anden bygning, som i 1977 blev skiftet med den klassiske glasfiberboble – det champignonformede venteskur.

I 1898 blev der etableret, der hvor krydsningsporet findes i dage, et ca. 280 meter langt sidespor til trætransporter fra Vallø Stift. Dette sidespor fandtes frem til 1932, hvor det blev fjernet.

Trinbrættet var oprindelig placeret lige syd for Skovbovej, men blev i en periode flyttet til nord for vejen. I 1983 blev trinbrættet flyttes til den nuværende placering ca. 100 meter syd for Skovbovej og der blev anlagt en ø-perron og et krydsningsspor, så togene kan krydse. I 1993 blev perronen gennemrenoveret.

Ved passager tællingerne var der i 1934: 3.600 og igen i 2000: 5.400 påstigninger.

Grubberholm blev tidligere stavet Gruberholm.

Himlingøje Trinbræt ligger ved Bymosevej ca 200 meter fra byen Himlingøje.

Ved passager tællingerne var der i 1934: 3.600 og igen i 2000: 4.300 påstigninger.

Hårlev Station er banens hovedstation. Her deler gaffelbanen i de to strækninger hhv. mod Rødvig og Fakse Ladeplads. Banen har placeret banens værksted og remisser i Hårlev.

I perioden mellem 1920-1925 bliver hele stationsområdet gennemgribende renoveret og der laves en del ombygninger ved denne lejlighed. I 1963 nedbrænder værkstedet i Hårlev, hvilket gav meget omtale og snak om pyromani da Køge-Ringsted-Banens remisse i Køge udbrænder 7 dage efter. Der var dog ikke synlige tegn på at brændene var påsat.

I 1975 bliver perronen mellem spor 1 og 2 fjernet og perronen mellem spor 2 og 3 bliver renoveret ifm. at stationen overgår til fjernstyring.

For at forbedre forholdene for gangbesværede og barnevogne bliver der i der i november 2000 renoveret ved at perronerne forhøjes, forlænges og området moderniseret.

Ved passager tællingerne var der i 1934: 19.189 og igen i 2000: 117.000 påstigninger.

Lille Linde trinbræt ligger ca. 200 meter øst for landsbyen Lille Linde og lå oprindelig med perron syd for Lundevej. Lille Linde trinbræt fik læskur i 1940.

I 1953 blev der etableret en perron nord for overskæringen således at tog mod Hårlev standser nord for overskæringen og tog mod Fakse Ladeplads standser syd for, hvilket blev benyttet frem til lukningen den 24. september 1983. Efter stort pres fra lokalbefolkningen genåbner Østbanen Lille Linde trinbræt den 31. maj 1992 efter genindvielsen flyttes trinbrættet til nord for vejen. I løbet af foråret 2007 blev der etableret halvbomme ved overkørslen med Lundevej.

Ved passager tællingerne var der i 1934: 1.613 og igen i 2000: 3.700 påstigninger.

Store Linde trinbræt lå ved vogterhus 6 ved Tinghusvej ca. 800 meter fra Lille Linde. Trinbrættet var placeret mellem landsbyerne Store Linde ca. 1 km. vest for trinbrættet og Hellested ca. 2 km. øst for trinbrættet. Den 1. maj 1902 blev der opført et læskur tæt ved vogterhuset, men det blev senere flyttet til nord for Tinghusvej. Billetsalget skete fra vogterhus 6 frem til 1926, hvor billetsalget fra vogterhuset nedlægges og der opsættes vingesignal til rejsende, der ønsker at stige på toget. Det 24. september 1983 blev trinbrættet nedlagt ved køreplanskiftet.

I 1927 blev der etableret et sidespor til brug for forpagter Tillisch på Tryggevælde hovedgård, men sidesporet fik dog kun en kort levetid.

I 2005 blev der anlagt halvbomme ved overkørslen, hvor trinbrættet havde ligget.

Ved passager tællingerne var der i 1934: 2.102 påstigninger.

Karise station var oprindelig placeret i byen Karises syd vestlige ende. I dag er byen vokset op omkring stationen og stationen er tæt på byens centrum. Stationsbygningen er af samme type som mange af de andre oprindelige stationer på strækningen fx Vallø og Klippinge. I årene 1909-1910 blev stationens sporareal udvides væsentligt og der blev anlagt et nyt varehus med eget spor syd for stationen og et ca. 210 meter langt 3. spor vest for de oprindelige 2 hovedsporspor. I 1975 etableres der en ny perron ved spor 2 til brug for togkrydsninger og spor 3 ændres til blindspor med indkørsel i sydenden af stationen. I 1985 ombygges perronen ved spor 2 og varehussporet bliver revet ned. I 1999 blev spor 3 fjernet og spor 2 flyttes længere mod vest for at gøre plads til en ny ø-perron.

I 1960 får stationsbygningen en mindre tilbygning til brug for postvæsenet. Den 1. juli 1987 overtager postvæsenet al ekspedition på Karise Station.

Den 14. november 1992 etableres der tunnel under den gamle Storelindevej ca. 200 meter nord for stationen. Overgangen havde i mange år været lukket, men blev stadig brugt til stor fare for dem, som passerende over sporene.

Den 31. december 1992 Et større hærværk går blandt andet ud over ruderne i stationsbygningen, tekniske installationer og systemet til at tø sporskifter op med. Østbanen regner med udgifter på 30.000 kr. til udbedring af skaderne.

En ny ø-perron tages i brug sommeren 2000 og perronen ud for stationen nedlægges og billetautomater mv. flyttes. Postvæsenet flytter ud af stationen ultimo 2000 og stationen sættes til salg.

Ved passager tællingerne var der i 1934: 17.892 og igen i 2000: 57.500 påstigninger.

Ganneskov trinbræt lå nord for Jørslevvej ved overkørsel 53. Trinbrættet var en simpel grusperron, som i 1942 blev forlænget og ved samme lejlighed opsættes et læskur og vingesignal. Trinbrættet lå meget øde uden reelt opland og I 1978 blev det besluttet at nedlægge Ganneskov trinbræt, hvilket skete med oprettelsen af STS (Storstrøms Amts Trafikselskab) 1. oktober 1979.

Ved passager tællingerne var der i 1934: 780 påstigninger.

Tokkerup ligger tæt ved Tokkerupvej, der løber fra amtsvejen mellem Køge-Præstø og Pebringe Overdrev. Stationsbygningen er af samme type som mange af de andre oprindelige stationer på strækningen fx Vallø, Karise og Klippinge. I 1905 blev omløbssporet foran stationsbygningen flyttes længere mod syd og det forlænges til ca. 60 meter. Den 1. april 1966 bliver Tokkerup station nedsat til trinbræt med sidespor indtil sidesporet fjernes helt i 1970'erne, hvorefter Tokkerup kun er trinbræt. I 1974 bliver stationsbygningen solgt til privat beboelse og der opføres et læskur tæt ved Tokkerupvej.

Den 24. september 1983 nedlægges trinbrættet ved køreplanskiftet, men bliver atter den 28. maj 1989 oprettet igen efter et stort pres fra lokalbefolkningen.

Ved passager tællingerne var der i 1934: 3.268 og igen i 2000: 2.800 påstigninger.

Fakse eller Fakse A station lå ved Holteskovvej ca. 1 km fra selve Fakse by. I 1931 blev der oprettes busforbindelse til Fakse by. I 1977 fremkom der planer om at forlægge banen mod vest og dermed nærmere Fakse by med en station i nærheden af rådhuset. Disse planer blev dog aldrig til noget og istedet lukkede man Fakse station og flyttede bus og togforbindelse til Fakse Syd. Bygningen eksisteret stadigvæk og indtil starten af år 2000'erne var der stadig rester af det gamle sporareal med sidespor mv. I år 2003 blev jernbaneoverskæringen ved Holteskovvej nedlagt og vejen blev delt i to som hhv. Holteskovvej og Baunekulevej.

Ved passager tællingerne var der i 1934: 22.391 påstigninger.

Faxe Syd Trinbræt har også tidligere heddet Fakse B, Fakse og Stubberup. Stations forkortelsen har været både Fa og Fxs.

Faxe Syd (Stubberup station) ligger ved kalkværket ved Gammel Strandvej. Fakse Jernbane åbnede allerede i 1864 en jernbane mellem Stubberup og Fakse Ladeplads og da Østbanen (Østsjællandske Jernbaneselskab som var det oprindelige navn) kom i 1879 fik de kun ejerskab af den nordligste del af stationen da banen åbnede. Den 15. juli 1880 begyndte Fakse Jernbane kørsel til Fakse Ladeplads i samdrift med Østbanens tog da Stubberup stadig er opdelt mellem Østbanen og Fakse Jernbane. Den 1. august 1880 indgår Fakse Jernbane og Østbanen aftale om, at Østbanen kan benytte hele Stubberup Station, som den 1. juni 1890 bliver udviddet med at Fakse Jernbane og Østbanen indgår aftale om salg af lokale billetter til Østbanen fra Stubberup Station (Fakse B). I 1904 begynder Østbanen, for visse tog, at medtager en vogn fra Faxe jernbane til Køge. Fra 1927 indføre Østbanen gennemgående tog fra Køge til Fakse Ladeplads og benævnelsen Fakse B bortfalder. Den 7. januar 1940 nedbrænder Østbanens remise, men genopføres senere og i 1942 anlægges der en drejeskive foran remise. I 1952 bliver der opført yderligere en remise for en skinnebus. Samdriften mellem Østbanen og Fakse Jernbane fortsætter frem til den 1. januar 1977, hvor Østbanen overtager Fakse Jernbanes strækning fra Stubberup til Fakse Ladeplads for 1 krone. Efter overtagelse af Fakse Jernbane bliver der rationaliseret og den 22. maj 1977 bliver Stubberup Station nedsat til trinbræt med navnet Fakse Syd og flyttes ca. 200 meter længere mod sydøst.

I 1978 bliver sporarealet reduceret betragteligt og hele området bliver fjernstyret. Der anlægges en ø-perron mellem spor 1 og 2. I 1987 bliver Stubberup station nedrevet. I juni 1996 bliver trinbrættet renoveret og moderniseret. hvor perron 1 forhøjes og forlænges, der kommer nye fliser, kørestolsrampe, nye læskure mv. til. Den 1. januar 2007 bliver Fakse Kommune lægges sammen med Rønnede og Haslev Kommune og skifter samtidig navn til Faxe Kommune og trinbrættet skifter navn fra Fakse Syd til Faxe Syd.

Ved passager tællingerne var der i 2000: 40.000 påstigninger.

Faxe Ladeplads Station blev tidligere stavet Fakse Ladeplads, men det blev ændret i 2007 i forbindelse med kommunalreformen, hvor Rønnede, Haslev og Fakse Kommune blev slået sammen til Faxe Kommune. Faxe Ladeplads har haft forkortelserne både Lp og Fxl. Den 1. januar 1977 overtog Østbanen Faxe Jernbanes strækning fra Stubberup til Fakse Ladeplads for 1 krone og den 2. oktober 1978 indviede Østbanen officielt Fakse Ladeplads station.

I sommeren 1994 bliver sikringssystemerne omkring stationen moderniseret som de sidste på banen og havnesporet omlægges og forlænges mod havnen. Havnesporet overlever ikke længe og allerede i 2004-2005 bliver havnesporet nedlagt og sporene tages op.

Den 1. marts 1996 ophører postekspeditionen i stationsbygningen.

I årene 2002-2003 bliver stationens perron renoveret og flyttet ud over det oprindelige spor 1 så spor 2 er det eneste tilbageværende spor. Den 11. januar 2004 er det slut med overnattende tog på stationen, herefter kører alle tog til Hårlev og overnatter.

Ved passager tællingerne var der i 2000: 65.000 påstigninger.