Linje A (S-Banen) - operatør: DSB
Linje A: En Central S-togslinje i Københavns Kollektive Trafik
Linje A er en af de vigtigste S-togslinjer i Københavns kollektive trafiknetværk. Denne linje kører mellem Hillerød Station og Solrød Strand Station samt Køge Station via København Hovedbanegård. Linjen betjener dagligt tusindvis af passagerer og er kendt for sin høje frekvens og pålidelighed.Køreplan og Driftsfrekvens
Linje A kører med en frekvens på hvert 10. minut i dagtimerne fra mandag til fredag mellem Hillerød og Hundige. I morgenmyldretiden fortsætter hvert andet tog til Solrød Strand for at imødekomme det øgede passagerantal. Om aftenen reduceres frekvensen til hvert 20. minut mellem Hillerød og Køge. I weekenderne opretholdes 10-minuttersdrift i dagtimerne, mens aftenfrekvensen fortsat er hvert 20. minut mellem Hillerød og Køge. Om natten, efter fredag og lørdag, kører linjen hver halve time mellem Hillerød og Køge, hvilket sikrer døgndrift for de rejsende.Historie og Udvikling af Linje A
Linje A blev oprindeligt oprettet den 15. maj 1934, men fik først sin nuværende betegnelse ved indførelsen af linjebogstaver den 14. maj 1950. I 1972 blev linjen suppleret af linje Ax, som kun kørte i myldretiden for at håndtere den stigende trafik. I 1992 blev linje Ax ændret til linje K, som kørte i dagtimerne. Denne blev igen omdøbt til linje A+ i 1993. Den supplerende linje blev dog nedlagt i 2007, da behovet for en ekstra linje blev mindre på grund af ændringer i S-togsnets frekvenser og kapacitet.Linje A er den eneste S-togsstamlinje, der har beholdt samme linjefarve – blå – gennem alle årene.
S-togsnettet i København
S-tog er en integreret del af Københavns offentlige transportsystem og forbinder byens indre områder med forstæder som Hillerød, Klampenborg, Frederikssund, Farum, Høje-Taastrup og Køge. S-Banen – det netværk, som S-togene opererer på – består af cirka 170 km dobbeltspor og betjener 86 stationer, hvoraf 32 stationer ligger i de centrale områder af København og Frederiksberg.S-Banen består af syv linjer: A, B, C, E, F, H og myldretidslinjen Bx. Linjerne A, B, C og F kører hele ugen, mens linjerne E og H kører fra mandag til fredag. Der er cirka 1.100 daglige afgange, og S-togssystemet transporterer omkring 357.000 passagerer dagligt.
Teknisk Infrastruktur og Elektrificering
S-Banens drift varetages af DSB, mens Banedanmark ejer infrastrukturen, herunder spor og signaler. Systemet opererer med 4. generations S-tog, som består af 104 stk. 8-vognstogsæt (litra SA) og 31 stk. 4-vognstogsæt (litra SE). Disse moderne tog sikrer pålidelig drift og høj kapacitet for passagererne.S-Banen var oprindeligt et projekt, der sigtede mod at elektrificere de eksisterende nærbaner omkring København. I 1926 blev Elektrificeringskommissionen nedsat for at undersøge mulighederne, og i 1929 blev det anbefalet at elektrificere nærbanestrækningerne fra København til Klampenborg samt eventuelt Frederiksberg-Vanløse-Hellerup som de første. Elektrificeringen af strækningen til Holte blev også foreslået, når dobbeltsporet mellem Holte og Hillerød var blevet taget i brug til almindelige tog.
Efter overvejelser fra DSB blev strækningen til Valby tilføjet som første etape i elektrificeringen af strækningen til Ballerup. Lovforslaget blev fremsat og vedtaget i april 1930, hvilket banede vejen for den moderne S-Bane, som vi kender i dag.
Historien om S-Banens Udvikling
Den første strækning åbnede den 3. april 1934 og løb fra Klampenborg over Hellerup og Vanløse til Frederiksberg.S-Togs Køreplan og Udvikling
Ved køreplansskiftet den 15. maj 1934, samtidig med indførelsen af S-toget på strækningen København H–Hellerup, blev der indført 20-minuttersdrift, som var standard for alle linjer indtil 23. september 2007. På denne dato blev der indført 10-minuttersdrift på flere linjer i dagtimerne.I den mellemliggende periode voksede S-Banen markant. Med varierende mellemrum blev strækningen Hellerup–Hillerød, Svanemøllen–Farum (omlagt fra København L) og København H–Valby–Frederikssund omlagt, og nye spor blev etableret langs den eksisterende bane Valby–Høje Taastrup. Der blev også anlagt en helt ny bane fra Dybbølsbro til Køge. Senest blev strækningen Frederiksberg–Vanløse–Grøndal nedlagt til fordel for metroen, mens den tidligere Godsbaneringen Grøndal–Ny Ellebjerg blev omstillet til S-bane.
Linjebogstaver og Nummerering
Oprindeligt blev der ikke brugt bogstaver eller numre for de enkelte linjer. Der blev skelnet mellem Klampenborg-, Holte- og Frederiksberg-linjerne, som i køreplanerne blev betegnet som strækning 1a, 1b og 1c. Først med indførelsen af sommerkøreplanen den 14. maj 1950 gik man over til linjebogstaver, hvor de tre linjer blev til henholdsvis A, B og F, mens der samtidig blev oprettet en ny linje C. I de følgende årtier blev flere nye linjer og begreber introduceret og tilpasset efter behov. I 1963 blev der for eksempel introduceret et efterstillet "x" (for extra) til myldretidslinjer med linje Bx som den første. I 1979 kom der linjer, der kun kørte i dagtimerne på hverdage og blev betegnet med fordobling af linjebogstavet, som Bb og Cc. Fra 1989 fik de almindelige linjebogstaver, men allerede i 1993 gik man over til et system med efterstillet "+", A+, B+ og H+. Dette system blev dog droppet igen i 2007 med indførelsen af 10-minuttersdrift på flere almindelige linjer i dagtimerne.Oprindelsen af "S" i S-Banen
"S" i betegnelsen S-bane står ikke for noget specifikt. Navnet blev fundet gennem en rundspørge i Politiken den 17. februar 1934, kendt som "Den elektriske enquete". Der var enighed om, at S-tog og S-bane var de bedste forslag, muligvis påvirket af, at de karakteristiske sekskantede skilte med vingehjul, "S" og krone allerede var opsat for at markere stationernes placering. Skiltet med S-logoet blev første gang sat op på Frederiksberg Station den 1. oktober 1931. I Tyskland blev betegnelsen S-Bahn taget i brug i december 1930, hvor det i Berlin betød Stadtbahn (bybane) og i Hamborg Schnellbahn (hurtigbane). Nye fund viser dog, at DSB allerede omkring 1932/33 havde besluttet sig for betegnelsen S-Banen.En anden kilde påstår, at ifølge en tidligere generaldirektør i DSB står 'S'-et for "stiv køreplan," hvilket betyder, at togene afgår på faste tidspunkter.
Urealiserede Planer og Historisk Udvikling af S-Banen
Der har været diverse planer, som ikke blev realiseret. Lundtoftebanen skulle have gået fra Jægersborg mod nord langs Helsingørmotorvejen i forbindelse med planer om socialt boligbyggeri i området. Projektet blev dog droppet af politiske årsager.Tunnelbaneplaner og Teknologisk Udvikling
Fra 1941 var der planer om en tunnelbane under de centrale bydele. Denne kunne have skabt en forbindelse mellem Hareskovbanen, Nørrebro og Amager via enten København H eller Nørreport. I perioden 1949-1951 blev der udført forsøg med strømforsyning via strømskinne mellem Godthåbsvej og Fuglebakken med henblik på brug i tunnelen. Af hensyn til dette blev 2. generations-S-togene fra 1967 leveret med sænkbar strømaftager til kørsel i tunnel. København fik dog først en tunnelbane i 2002, men i form af det uafhængige system, Metroen.Planer om Tosstrøms-S-tog og Udvidelser
Der var også planer om at anskaffe tostrøms-S-tog i forbindelse med en forlængelse af S-Banen ad de eksisterende fjerntogsspor til Roskilde. Både tog og forlængelse blev dog i første omgang droppet i 2002, men projektet blev igen udredt i 2009-2011 og 2019.Overvejelser om S-tog på Kystbanen
I perioden 2009-2011 blev det overvejet at indføre S-tog på Kystbanen som en løsning på kystbanens kapacitetsproblemer.Elektrificering og Teknisk Infrastruktur
Siden starten har S-Banen været elektrificeret med 1.650 V jævnstrøm fra køreledninger, i modsætning til den senere elektrificering af fjernbanerne fra 1980'erne og frem, hvor man valgte 25.000 V vekselstrøm. Dette gør det teknisk umuligt for S-tog at fortsætte på fjernbanerne eller omvendt.Sporvidde og Dobbeltspor
Sporvidden på S-Banen er som på det øvrige danske jernbanenet 1.435 mm. Nettet er ca. 170 km langt med dobbeltspor overalt, undtagen ca. 700 m på Farum Station, hvor der er enkeltspor på en bro over Mølleåen. Flere strækninger blev oprindeligt anlagt med enkeltspor, men senere opgraderet til dobbeltspor: Hvidovre-Glostrup (1953-1963), Herlev-Skovlunde (1949-1970), Skovlunde-Ballerup (1949-1966), Ballerup-Veksø (1989-2000) og Veksø-Frederikssund (1989-2002). Planer om yderligere dobbeltspor mellem Hellerup og Holte eller en tunnelbane forblev på tegnebrættet.S-Banens Parallelle Forløb med Fjerntogssporene
S-Banen løber parallelt med fjerntogssporene på Vestbanen og Kystbanen mellem Høje Taastrup og Klampenborg, hvor strækningerne fremstår firesporet. Jernbaneteknisk er der dog tale om to separate sæt dobbeltspor med uafhængig drift. Mellem Køge og Ølby følges S-Banen desuden med sporet på Lille Syd.Forbindelser og Overkørsler
Der er forbindelser til fjerntogssporene i Køge, Høje Taastrup, København H, Østerport, Svanemøllen, Lersøen, Vigerslev og Hellerup samt til privatbanerne i Køge, Jægersborg og Hillerød. Der er ingen forbindelser til metroen, ligesom der heller ikke var direkte forbindelse til Københavns Sporveje.Stationer og Historiske Bygninger
S-Banen har 86 stationer, der betjenes i den almindelige drift, men Kildedal betjenes dog ikke om aftenen mandag-fredag. Derudover er der Høvelte Trinbræt, hvor enkelte tog mod Hillerød standser for at afsætte passagerer til Høvelte Kaserne. Flere tidligere S-togsstationer er blevet erstattet af metrostationer eller nye S-togsstationer, såsom Frederiksberg, Solbjerg og Lindevang.Med undtagelse af Køge Bugt-banen er alle S-baner etableret ved elektrificering af eller langs med eksisterende baner. Af de 86 nuværende stationer stammer 40 fra før S-togene. Ældst er Glostrup og Taastrup, som åbnede i 1847 med Vestbanen mellem København og Roskilde. De første S-togsstationer, der blev bygget som sådan, kom i 1934 med Vesterport, Nordhavn og Svanemøllen, da strækningen mellem Københavns Hovedbanegård og Hellerup blev S-bane. Den nyeste station, Vinge, åbnede på Frederikssundbanen den 14. december 2020.
S-Banens Stationer og Infrastruktur
De fleste stationer på S-Banen består af to spor, der enten har hver sin sideliggende perron eller en ø-perron imellem. Ved endestationer og knudepunkter kan der dog være flere spor og perroner, alt afhængigt af de lokale forhold. Ældre stationer er ofte udformet med en stationsbygning, hvor der tidligere var billetsalg. Men efter at man fra 1970'erne gradvist gik over til ubemandede stationer med billetautomater, er udformningen af nye stationer typisk blevet mere simpel. De ældre stationer har også efterhånden mistet billetsalget, så det nu kun er Københavns Hovedbanegård, der stadig har et decideret billetsalg. På nogle stationer er der dog stadig kiosker med mulighed for køb af billetter, men i mange tilfælde er de gamle billetsalgslokaler nu overgået til andet formål, eller bygningerne er revet ned.Særlige Stationer på S-Banen
En enkelt station, Nørreport, er bygget som undergrundsstation i 1918 og var indtil indvielsen af Tårnby og Københavns Lufthavn, Kastrup i 1998 landets eneste af slagsen. En anden ener er Nørrebro fra 1930, som er den eneste højbanestation i snæver forstand. Mange stationer er anlagt på dæmninger, mens flere andre ligger forsænket i forhold til omgivelserne. Blandt de mere specielle stationer er Rødovre, hvor det østgående spor ligger i niveau, mens det vestgående spor er ført over stationsbygningen. I Lyngby er Lyngby Omfartsvej ført hen over stationsbygningen.Sikringsanlæg og Teknologisk Udvikling
Oprindeligt var sikringsanlæggene på S-tognettet af de samme typer som på de øvrige DSB-strækninger. Men på grund af øget trafikpres, som krævede plads til flere tog, blev der installeret nye sikringsanlæg med togkontrolsystemet HKT. Sikringsanlæg af typen DSB 1969 er konstrueret til både at håndtere S-tog med HKT, hvor signalerne kommer fra en linjeleder mellem sporene og vises på et førerrumssignal, og tog uden HKT, hvor der bruges ydre signaler med de samme signalbegreber som på det øvrige jernbanenet.Sikringsanlæg med mulighed for HKT blev taget i brug fra 1971 med Herlev som den første, og HKT blev taget i brug fra 1975. Alle strækninger syd for Lyngby har fået sikringsanlæg med fuld HKT. Holte har også fået anlægstype 1969. De øvrige stationer fra Lyngby og nordpå har sikringsanlægstyper, som også findes på det almindelige jernbanenet. Lyngby, Birkerød og Allerød har relæsikringsanlæg, mens Hillerød har et elektromekanisk sikringsanlæg.
Overgang til CBTC-System
I 2014 påbegyndtes en udskiftning af HKT med et nyt CBTC-system, der også skulle dække den resterende del af S-Banen. Som den første strækning blev Hillerød-Jægersborg omstillet, mens resten af S-Banenettet følger i etaper. CBTC vil give mulighed for semiautomatisk drift af S-tog, og når S-togsmateriellet skal fornys, vil der være mulighed for førerløse tog.S-Banens Historiske Trafik og Køreplaner
Til daglig fungerer S-Banen som et isoleret system, og forbindelserne til det øvrige jernbanenet bruges nu primært af veterantog, arbejdskøretøjer og lignende. Tidligere har der også været forskellig anden trafik. Indtil 1968, hvor S-Banen blev forlænget til Hillerød, blev trafikken hertil varetaget af lokomotivtrukne persontog, der benyttede S-Banens spor mellem København H og Holte. En del af Ringbanen mellem Grøndal og Bispebjerg indgik indtil indvielsen af Øresundsforbindelsen i 2000 i Godsbaneringen og blev blandt andet benyttet af Dan Link-godstogene. Derudover har der været forskellige lokale godstog til betjening af Frederikssund, Herlev og stationerne mellem Hellerup og Hillerød.S-Banens Linjenet og Drift
I tidens løb er S-Banens køreplan og linjenet blevet ændret adskillige gange i takt med, at nye baner er kommet til, og passagerernes behov har ændret sig. Det aktuelle linjenet fra 14. december 2020 opererer med seks linjer i dagtimerne mandag-fredag, A, B, C, E, F og H, samt en ekstra linje i morgenmyldretiden, Bx. Linje A, Bx, C og E springer visse stationer over undervejs, mens de øvrige linjer stopper ved alle stationer. Om aftenen og i weekenden opereres med fire linjer, A, B, C og F, der alle stopper ved alle stationer.S-Banens Myldretid og Natdrift
På den centrale strækning mellem Dybbølsbro og Svanemøllen er der i myldretiden ned til to minutter mellem togene, og alle stationer har minimum 10-minuttersdrift i dagtimerne alle dage med undtagelse af Kildedal og Vinge, der mandag-fredag i dagtimerne kun betjenes hvert 20. minut. Høvelte, som ikke er optaget i de officielle køreplaner, betjenes kun i retning mod Hillerød og kun af enkelte tog morgen og aften for afsætning af passagerer til Høvelte Kaserne.Fra 20. november 2009 blev der indført forsøg med natdrift natten efter fredag og lørdag. Forsøget var planlagt at vare til udgangen af 2010, men natdriften blev i praksis fortsat efterfølgende. Der opereres med fire linjer, A, B, C og F, med stop ved alle stationer, undtagen Kildedal. Driftstiden er fra ca. 2.00 til ca. 6.00 fredag og lørdag nat. Et tilsvarende koncept havde allerede i en årrække været benyttet natten efter julefrokostfredage, juleaften og nytårsaften, men bare med 20-minuttersdrift på alle fire linjer.
