Roskilde-Korsør - operatør: DSB, en artikel om Roskilde-Korsør

Da Industiforeningen ansøgte om konsession til København - Roskilde jernbanen ansøgte man også om koncession til at forlænge banen. Man fik meget hurtigt bekræftet at en koncession ville blive udstedt. Den formelle bekræftigelse kommer i form af Rentekammerets skrivelse af 27. maj 1844. Desuden lod man meddele at selskabet kunne forvente koncession på en videreførsel af banen til Korsør med sidebane til Kalundborg, samt til en havn i Sydsjælland.

For de nævnte forlængelser var der dog den betingelse at selskabet kunne dokumentere at den fornødne kapital var tilvejebragt. Det sjællandske jernbaneselskab. Nu skulle man egentlig tro at det var ganske enkelt at få tilvejebragt de nødvendige tilladelser og koncessioner. Men en lang række praktiske og politiske problemer rejste sig som en mur foran arbejdet. Efter at en kommission havde arbejdet med sagen kom der den 27. februar 1852 en lov der gav Det sjællandske Jernbaneselskab eneret til anlæg og drift indtil den 26. juni 1947. Der var dog den betingelse at selskabet kunne dokumentere at den fornødne kapital var tilstede.

Den 27. oktober 1852 sluttedes kontrakt mellem Det sjællandske Jernbaneselskab og det engelske entreprenørselskab Fox, Henderson & Co om forlængelsen af banen mellem Roskilde og Korsør. Kontrakten var vel det vi i vore dage ville kalde et turn-key projekt. Banen skulle afleveres komplet med lokomotiver, vogne, inventar, elektrisk telegraf og uddybningsarbejder i Korsør havn, senest den 1. november 1854. Desuden var der 1 års vedligeholdelsespligt. Banen blev ikke færdig til tiden men en af årsagerne var blandt andet en meget emsig kontrollant fra Det sjællandske Jernbaneselskab. En enkelt gang måtte en tvist gå til voldgift inden den blev løst. Men den 26. april 1856 var man endelig klar. Frederik VII og grevinde Danner kørte med toget fra København 09.45. Man nåede Korsør klokken 13:45 efter en del festivitas undervejs. I Korsør blev telegrafstationen beset og der spist festmiddag. Herefter gik turen atter til København og majestæten med følge ankom klokken 20.30.

Roskilde Station: Danmarks ældste fungerende station

Roskilde Station er en af de mest historiske jernbanestationer i Danmark og har spillet en afgørende rolle i landets jernbanehistorie. Bygget i 1847 af Det Sjællandske Jernbaneselskab, blev stationen en central del af landets første jernbanestrækning mellem København og Roskilde. Den originale hovedbygning står stadig i dag, hvilket gør Roskilde Station til Danmarks ældste eksisterende stationsbygning.

Baggrund og opførelse af Roskilde Station

I 1847, da jernbanen mellem København og Roskilde blev anlagt, revolutionerede det måden, folk rejste på i Danmark. Før jernbanen var transporten langsom og afhængig af hestevogne og skibe. Anlægget af jernbanen gjorde det muligt at transportere mennesker og varer hurtigere og mere effektivt. Roskilde blev hurtigt et centralt knudepunkt i det danske jernbanenetværk på grund af byens beliggenhed tæt på hovedstaden.

Stationsbygningen blev tegnet af arkitekten H.C. Stilling i en enkel, men imponerende klassisk stil, der skulle matche de ambitioner, der var knyttet til den nye transportform. Bygningen blev opført i røde mursten og stod som et symbol på fremtidens transportmuligheder.

Udvidelser og moderniseringer

Selvom den originale stationsbygning stadig står i dag, har både bygningen og perronerne gennemgået flere udvidelser og moderniseringer for at imødekomme de stigende passager- og godstrafikmængder. Allerede i 1856 blev stationen udvidet første gang for at håndtere den voksende trafik mellem København og Jylland via Fyn.

I løbet af 1800- og 1900-tallet blev flere nye spor og perroner anlagt, og Roskilde Station blev en vigtig del af det danske jernbanenetværk, der forbinder hele landet. I 1898 blev der opført en rundremise ved stationen til opbevaring og vedligeholdelse af damplokomotiver. Rundremisen blev fredet i 1991, som en hyldest til stationens historiske betydning.

Renoveringen i 1998-2002

I 1998 påbegyndte DSB en omfattende renovering af Roskilde Station for at bringe den historiske bygning op til moderne standarder, samtidig med at man bevarede dens historiske udseende. Renoveringen omfattede en restaurering af stationens facader, der blev ført tilbage til de oprindelige farver. Tagene blev også renoveret, og bygningens indre blev opdateret med moderne faciliteter, herunder automatiske døre, nye gulve, lofter og inventar i ankomsthallen.

Desuden blev tunnellerne under stationen istandsat, og der blev installeret elevatorer for at forbedre tilgængeligheden for handicappede passagerer. Denne renovering var nødvendig for at sikre, at stationen kunne fortsætte med at betjene de omkring 30.000 daglige passagerer, som stationen havde i 2018.

Roskilde Station i dag

I dag er Roskilde Station stadig en af Danmarks travleste stationer. Med fire perroner og syv perronspor betjener stationen både regionaltog, fjerntog og S-tog. Der er også fire spor dedikeret til arbejdskøretøjer. Stationen har bevaret sin historiske charme, samtidig med at den tilbyder moderne faciliteter såsom en 7-Eleven kiosk og et venteområde for rejsende.

Roskilde Station er ikke kun en transportmæssig hub, men også en vigtig del af byens historie og kulturarv. Den ligger centralt placeret på Jernbanegade, og lige overfor stationen finder man Hestetorvet, der fungerer som en vigtig markedsplads i byen.

Betydning for dansk jernbanehistorie

Roskilde Station har spillet en central rolle i udviklingen af den danske jernbane. Da stationen åbnede i 1847, markerede den begyndelsen på jernbanetiden i Danmark. Den første strækning mellem København og Roskilde blev hurtigt en succes, og jernbanen blev senere udvidet til at forbinde hele landet. Roskilde Station blev dermed et vigtigt knudepunkt for både passagerer og gods.

I dag er stationen Danmarks tredjestørste station, kun overgået af Nørreport Station og Københavns Hovedbanegård. Den historiske betydning, kombineret med stationens moderne faciliteter, gør den til et centralt element i både Roskilde og Danmarks jernbaneinfrastruktur.

Fredning af stationen

I 1964 blev Roskilde Station fredet som en af Danmarks vigtigste jernbanebygninger. Fredningen sikrer, at stationens unikke arkitektur og historiske betydning bevares for fremtiden. Stationens oprindelige bygning fra 1847 står stadig som et minde om jernbanens tidlige dage i Danmark. Rundremisen, der blev opført i 1898 og senere udvidet i 1920, blev fredet i 1991 og fungerer i dag som et monument over damplokomotivernes tid.

Fredningen af både stationsbygningen og rundremisen er et udtryk for den nationale anerkendelse af Roskilde Stations historiske værdi. Bygningen er en vigtig del af Danmarks kulturarv og vidner om de teknologiske fremskridt, der formede landet i det 19. og 20. århundrede.

Roskilde Stations rolle i dag

Selvom Roskilde Station har en stolt historie, er den stadig i fuld funktion i dag. Stationen betjener et bredt spektrum af togforbindelser, herunder InterCity-tog, regionaltog og S-tog, der forbinder Roskilde med resten af Danmark. Stationens rolle som et transportknudepunkt er uændret, og med de moderne opdateringer og faciliteter er den godt rustet til at betjene fremtidens passagerer.

Fremtiden for Roskilde Station

I takt med at både jernbanen og byen Roskilde fortsat udvikler sig, vil Roskilde Station fortsætte med at spille en vigtig rolle. Med den konstante vækst i antallet af passagerer og udviklingen af nye transportformer er stationen stadig et centralt punkt i Danmarks infrastruktur. Den historiske stationsbygning er bevaret, men den har også tilpasset sig de moderne behov.

Som en vigtig del af den danske jernbanehistorie vil Roskilde Station fortsat være et symbol på udviklingen og fremskridtene inden for transport i Danmark. Med en blanding af historisk charme og moderne faciliteter er Roskilde Station et sted, hvor fortiden og nutiden mødes.

Roskilde Station er en af Danmarks mest historiske og ikoniske stationer. Med sin oprindelige bygning fra 1847 og sin centrale rolle i jernbanenettet har stationen haft en varig betydning for både Roskilde by og den danske infrastruktur. Selvom den har gennemgået adskillige udvidelser og renoveringer, har den bevaret sin historiske charme og er i dag fredet som en vigtig del af landets kulturarv.

Den seneste renovering fra 1998-2002 har sikret, at stationen kan fortsætte med at betjene de mange daglige passagerer med moderne faciliteter, samtidig med at bygningens historiske karakter er bevaret. Roskilde Station er ikke kun en transporthub, men også et monument over jernbanens betydning i Danmark.

Gøderup lå på strækningen mellem Roskilde-Ringsted og fik i 1929 trinbræt med ledvogtning.

I 1947 opførtes en lille stationsbygning – mest af hensyn til sikkerhedstjenesten. I stationsbygningen blev der indrettet et billetsalg og Gøderup blev ophøjet til billetsalgssted. Dette ophørte dog allerede i 1959, da der opførtes en viadukt, ledvogtningen ophørte og billetsalgsstedet nedsattes til trinbræt, medens der stadig var mellempost.

Gøderup Trinbræt blev nedlagt i 1974 og efter at have stået tom i nogle år, blev stationsbygningen nedrevet i 1985.

Kværkeby Station blev etableret i 1887 sammen med Fjenneslev og Frederikslund stationer, og var uden passagerekspedition, for at optimere krydsningsmulighederne på den enkeltsporede jernbane.

Beboerne i Kværkeby og omegn ønskede at kunne komme med toget, som ofte holdt i Kværkeby for at afvente krydsning på det tidspunkt enkeltsporede jernbane. Beboerne i Kværkeby kæmpede for at få oprettet et billetsalgssted og Statsbanerne ville imødekomme ønsket, mod at beboerne betalte udgifterne til etableringen. Beboerne i Kværkeby stod klar med pengene i 1898. Statsbanerne stod nu med en helt ny udfordring at man skulle udvide med 2. spor mellem Roskilde og Korsør, hvilket gjorde at det aftalte beløb til at etablere et billetsalgssted på ingen måde slog til i forhold til de udgifter det nu var for en etablering.

Statsbanerne måtte selv bidrage med et betydeligt beløb på opførelsen af en "rigtig" station og den nye station stod klar i år 1900. Kværkeby blev aldrig den succes man havde håbet og regnet med - bortset fra Statsbanernes sikkerhedstjeneste.

Uvist af hvilken årsag, så ofrede DSB i 1945 omkring 140.000 kr. på en ny, høj stationsbygning til erstatning for den gamle, der blev nedrevet i etapper frem til 1954. Forventningen var, at Kværkeby ville blive en ny forstad til København, hvor der ville komme gang i udstykningerne og dermed persontrafikken. Den forøgede trafik udeblev eller overgik til biler og busser.

Kværkeby Station blev nedsat til trinbræt i 1970 og trinbrættet blev nedlagt i 1974. Den "nye" stationsbygning blev nedrevet i 1985.

Ringsted Station: Fra 1800-tallet til Moderne Højhastighedstog

Ringsted Station har spillet en vigtig rolle i Danmarks jernbanehistorie siden dens første station blev etableret i 1856 som en del af Vestbanens forlængelse mellem Roskilde og Korsør. Gennem årene har stationen undergået flere betydelige ændringer, herunder udvidelser i begyndelsen af 1900-tallet og senere moderniseringer for at imødekomme den voksende trafik og nye behov i takt med udviklingen af jernbanenettet.

Vestbanen og Ringsteds Første Station

Vestbanen, der blev indviet som den første jernbane i Danmark mellem København og Roskilde i 1847, blev forlænget til Korsør den 27. april 1856. Det var i forbindelse med denne forlængelse, at Ringsted fik sin første station. Stationen blev formentlig bygget af det britiske ingeniørfirma Fox, Henderson & Co., men der er også en vis usikkerhed omkring, om arkitekten T.P. P. Watson var involveret.

Den første station i Ringsted var en relativt stor bygning, der hurtigt blev et vigtigt trafikknudepunkt for både gods- og passagertransport. Fra stationen var der forbindelse til flere dagvognsruter, der blandt andet gik til Sydsjælland og Falster, hvilket understregede stationens betydning som en central transportterminal for regionen.

Udvidelser og Forandringer i 1900-tallet

I løbet af 1900-tallet blev det klart, at Ringsteds første station ikke længere kunne imødekomme de stigende behov. Den første verdenskrig havde skabt et øget pres på infrastrukturen, og stationen var blevet for lille og utidssvarende. Dette førte til omfattende planer om at udvide og modernisere stationen for at kunne håndtere den voksende trafikmængde.

Som en del af disse udvidelser blev Køge-Ringsted Banen åbnet i 1917, hvilket yderligere øgede stationens betydning som et regionalt transportknudepunkt. I 1924 åbnede også den første etape af Midtbanen mellem Næstved og Ringsted. Denne nye strækning var en vigtig tilføjelse til Sjællands jernbanenet og bidrog til at lette transporten mellem det sydlige og centrale Sjælland.

Ringsteds Anden Station: En Ny Begyndelse

Som led i anlæggelsen af den Sjællandske Midtbane blev Ringsteds første station revet ned i 1924 for at gøre plads til en ny, større stationsbygning. Denne anden stationsbygning, som stadig er i brug i dag, blev åbnet samtidig med Midtbanens første etape den 1. juni 1924. Stationen var en del af det omfattende projekt med at anlægge Midtbanen, der skulle forbinde Ringsted med Hvalsø mod nord og Næstved mod syd.

Den nordlige del af Midtbanen, der blev åbnet i 1925, forbandt Ringsted med Hvalsø og blev senere forlænget til Frederikssund i 1928. Desværre viste denne strækning sig at være mindre succesfuld, og allerede i 1936 blev den nordlige del af Midtbanen nedlagt. Trods denne lukning fortsatte strækningen mellem Ringsted og Næstved med at være en vigtig del af jernbanenettet og indgår i dag som en del af Sydbanen til Nykøbing Falster.

Køge-Ringsted Banen og Dens Historiske Rolle

Køge-Ringsted Banen spillede også en vigtig rolle i Ringsted Stations historie. Denne strækning åbnede den 4. august 1917 og gjorde det muligt at forbinde Ringsted med Køge. Banen var en vigtig forbindelse for både gods- og passagertransport, men den blev nedlagt den 31. marts 1963 på grund af faldende passagertal og konkurrencen fra vejtrafikken.

Selvom Køge-Ringsted Banen ikke længere eksisterer, var den en vigtig del af det regionale transportnetværk i flere årtier og bidrog til at cementere Ringsted Stations rolle som et centralt knudepunkt for jernbanetrafik i regionen.

Modernisering og Højhastighedsbane

I takt med at jernbanetransporten udviklede sig gennem det 20. og 21. århundrede, var der behov for yderligere modernisering af infrastrukturen. Et af de største projekter, der har haft indflydelse på Ringsted Station i nyere tid, er anlæggelsen af en ny højhastighedsbane mellem København og Ringsted via Køge Nord.

Denne nye bane, der blev indviet den 31. maj 2019, blev anlagt af Banedanmark for at forbedre forbindelserne mellem København og den vestlige del af Sjælland. Højhastighedsbanen er designet til at kunne håndtere tog, der kører op til 250 km/t, og reducerer rejsetiden mellem København og Ringsted betydeligt. Den nye forbindelse via Køge Nord har givet passagererne en hurtigere og mere effektiv rejseoplevelse, samtidig med at den har lettet noget af presset på den eksisterende jernbaneinfrastruktur.

Ringsted Station i Dag

Den nuværende stationsbygning fra 1924 er stadig i brug og er blevet tilpasset tidens behov. Selvom mange af de gamle banestrækninger, såsom Midtbanens nordlige del og Køge-Ringsted Banen, er blevet nedlagt, fortsætter Ringsted med at spille en vigtig rolle i det danske jernbanenet. Med indvielsen af højhastighedsbanen mellem København og Ringsted via Køge Nord er stationens betydning som et regionalt knudepunkt blevet styrket yderligere.

Stationens opsætning har dog i det store og hele forblevet den samme, selvom de moderne tog og højhastighedsbanen har ført til en større effektivitet i afviklingen af togtrafikken. Stationen betjener både regionale tog og internationale forbindelser, hvilket gør den til et vigtigt stop for både pendlere og rejsende.

Fremtidige Perspektiver for Ringsted Station

Med den nye højhastighedsbane er Ringsted Station godt positioneret til at håndtere fremtidens transportbehov. Banedanmark har i de seneste år arbejdet på at forbedre infrastrukturen, og med højhastighedsforbindelsen er Ringsted blevet en vigtig del af forbindelsen mellem København og resten af Sjælland.

Stationens centrale placering og dens tilknytning til både regionale og internationale jernbaneforbindelser betyder, at den vil forblive en vigtig del af Danmarks transportnet i mange år fremover. Samtidig vil stationens historiske betydning fortsat være en del af dens identitet, mens den tilpasser sig fremtidens krav om hurtigere og mere effektiv transport.

Ringsted Station har haft en central rolle i udviklingen af Sjællands jernbanenet siden midten af 1800-tallet. Fra den første station, der blev bygget som en del af Vestbanen i 1856, til den nuværende stationsbygning fra 1924, har Ringsted Station været vidne til store forandringer inden for jernbanetransporten. Med anlæggelsen af højhastighedsbanen i 2019 er stationens rolle som et vigtigt knudepunkt blevet styrket yderligere, og den vil fortsat være en central del af Danmarks jernbaneinfrastruktur i fremtiden.

Fjenneslev Krydsningsstation blev til på den enkeltsporede vestbane (Roskilde-Korsør), da trafikken i 1887 var blevet så intens, at der måtte anlægges krydsningsstationer. Fra starten var krydsningsstationerne uden publikumsekspedition og blev oprettet i Kværkeby, Fjenneslev og Frederikslund. I 1893 blev Fjenneslev ophøjet til holdeplads med offentligt sidespor, hvor stationsbygningen ved samme lejlighed blev udvidet en del. Fjenneslev Holdeplads vigtigste opgave var fortsat sikkerhedstjenesten.

Den oprindelige stationsbygning blev nedrevet i 1899 i forbindelse med at Roskilde-Korsør banen blev omlagt til dobbeltspor. Efter udvidelsen af Roskilde-Korsør banen fik Fjenneslev en ny og større stationsbygning, som stod klar i 1900.

Fjenneslev Station blev nedlagt som station i 1962, men blev transversalstation fra 1984.

Sorø Station bliver også kaldt Sorø Landstation.

Sorø Station blev opført i 1856 til Det Sjællandske Jernbaneselskab (DSJS) af Fox, Henderson & Co. Sorø Station er senere ombygget en del i perioden 1888-1899 af den store jernbanearkitekt N. P. C. Holsøe. Vandtårn til Sorø Station er tilføjet i 1922 af K. T. Seest.

På grund af landskabet og Sorø Sø, blev Sorøs Station placeret et godt stykke uden for Sorø i området Frederiksberg. I mange andre Stationsbyer voksede byen typisk ud til og omkring Stationen, men det kom aldrig til at ske for Sorø Station. Trods dette har Sorø i modsætning til flertallet af de andre sjællandske købstæder, bevaret sin oprindelige Station. Af de ca. 50 købstæder på statsbanenettet har under halvdelen bevaret den oprindelige bygning. Sorø Station overgås kun af Roskilde Station i alder.

Det usædvanligt og for tiden meget store vandtårn, er et af de største af sin slags, der nogensinde er opført her i landet: Grunden til denne størrelse skyldes områdes kalkfrie vand, som var særligt attraktivt som kedelvand til damplokomotiverne.

Sorø Station og vandtårn blev fredet i 1993.

Frederikslund Station blev etableret i 1887 sammen med Kværkeby og Fjenneslev stationer, og var uden passagerekspedition, for at optimere krydsningsmulighederne på den enkeltsporede Vestbane (Roskilde-Korsør). Frederikslund Station blev nedlagt som station i 1962.

Slagelse Station – Fra Historisk Placering til Moderne Knudepunkt

Slagelse Station, som vi kender den i dag, er den anden jernbanestation, der blev bygget i byen. Den første station blev opført i 1856, i forbindelse med anlæggelsen af Sjællandske Jernbane Selskabs (SJS) strækning fra Roskilde til Korsør. Oprindeligt blev stationen placeret uden for byen for at undgå større jordarbejder. Placeringen førte dog til utilfredshed blandt borgerne, hvilket senere medførte en forlægning tættere på byens centrum i 1892.

Slagelses Første Station og Placeringen uden for Byen

Den første station i Slagelse blev bygget cirka 600 meter nord for den nuværende stations placering. Årsagen til denne beliggenhed var primært økonomisk, da det ville have krævet omfattende jordarbejder at anlægge stationen tættere på byen. Samme praksis blev anvendt i andre byer som Sorø og Korsør, hvor stationerne ligeledes blev bygget uden for byens centrum.

Denne beslutning medførte hurtigt utilfredshed blandt byens borgere, som ønskede stationen tættere på for at gøre den mere tilgængelig for både passagerer og handel. Der blev derfor arbejdet på enten at etablere et stikspor fra stationen til byens centrum eller at få hele stationen flyttet tættere på. Dette pres blev til sidst en realitet, da man besluttede at flytte stationen i forbindelse med anlæggelsen af Slagelse-Næstved-banen.

Flytning af Stationen og Bygning af en Ny Stationsbygning

I forbindelse med anlæggelsen af Slagelse-Næstved-banen i 1891-1892 blev der foretaget en forlægning af Vestbanen ved Slagelse. Flytningen af stationen skete samtidig med store udgravninger i området, hvor man blandt andet anvendte Danmarks første dampgravemaskine til at gennemføre arbejdet. Dette blev betragtet som en banebrydende teknologi i tiden og gjorde det muligt at udføre jordarbejderne mere effektivt.

Den nuværende stationsbygning blev tegnet af statsbanernes arkitekt N.P.C. Holsøe, som var kendt for sit arbejde med mange danske jernbanestationer i slutningen af det 19. århundrede. Stationsbygningen, som stod færdig i 1892, er et klassisk eksempel på Holsøes arkitektoniske stil, som kombinerede funktionalitet med æstetiske elementer. Bygningen blev fredet i 1992, og den står i dag som et vartegn for jernbanehistorien i Slagelse.

Modernisering af Slagelse Station

I 2021 blev der igangsat en omfattende renovering af Slagelse Station til et trecifret millionbeløb. Renoveringen omfattede flere store forbedringer og opgraderinger af stationens faciliteter for at imødekomme de moderne krav til transportinfrastruktur. Nogle af de vigtigste ændringer inkluderede:

• Fornyelse af perronerne ved spor 2-5
• Forlængelse af spor 1 og 4 med cirka 350 meter
• Opførelse af 140 meter spunsvæg for forlængelsen af spor 4
• Anlæggelse af to nye B-spor
• Installation af 5 kilometer nye skinner og omkring 7.000 nye sveller
• Ny sporkasse på 7 kilometer og ballastrensning på 2 kilometer
• Fornyelse af 18 sporskifter og fjernelse af de resterende
• Etablering af et nyt afvandingssystem
• Flytning af næsten alle signaler, med undtagelse af tre
• Sænkning af forsyningsledningen ved SK Forsyning
• Fjernelse af det gamle standeranlæg
• Afledte arbejder på køreledninger og sikringssystemer

Disse ændringer har ikke kun moderniseret stationen, men også sikret, at Slagelse Station fortsat kan fungere som et vigtigt knudepunkt i det danske jernbanenet.

Slagelse Station i Nutiden

I dag er Slagelse Station en af de største stationer på Vestsjælland og betjener dagligt mange passagerer med regionaltog, InterCity-tog og lokalbanetog. Stationen ligger centralt i Slagelse og er tæt på vigtige institutioner som Slagelse Musikhus og Syddansk Universitets afdeling i Slagelse. Det gør stationen til et vigtigt samlingspunkt for både studerende, pendlere og turister.

Med to 7-Eleven-butikker på stationen er det nemt for passagerer at købe mad og drikke til deres togtur, og ventetiden kan nydes i den rummelige forhal. Stationen tilbyder også gode parkeringsmuligheder for både biler og cykler, hvilket gør det nemt at kombinere forskellige transportformer, såsom bil og tog eller cykel og tog. Derudover er der adgang til stationen via både trapper og elevator, hvilket gør den tilgængelig for alle passagerer, inklusive personer med handicap eller meget bagage.

Fremtiden for Slagelse Station

Renoveringen af Slagelse Station er en del af en større indsats for at modernisere den danske jernbaneinfrastruktur og sikre, at stationerne lever op til fremtidens krav. Med de mange forbedringer af både perroner, skinner og faciliteter er Slagelse Station klar til at betjene en stadig voksende mængde passagerer og fungere som et vigtigt trafikknudepunkt på Sjælland.

Samtidig med at stationens bygninger og tekniske installationer bliver moderniseret, bevares stationens historiske betydning. Den nuværende stationsbygning er stadig et vartegn for byen og en vigtig del af Slagelses kulturarv, som fortæller historien om jernbanens betydning for byens udvikling og vækst gennem mere end 160 år.

Forlev Station blev nedlagt som station i 1962, transversalstation fra 1983

Svenstrup Billetsalgssted med sidespor blev nedlagt i 1962, men blev brugt til forgreningsstation til hhv. den gamle Korsør Station og Storebæltsforbindelsen i 1997.

Sidesporet gik fra det lille Billetsalgssted og via en dæmning stik syd ca. 1 km ned til Kählers Teglværk ved Korsør Nor.

Korsørs første station åbnede sammen med jernbanestrækning Roskilde-Korsør den 27. april 1856. Ved placeringen af den første station i Korsørs prøvede man at lave en balance mellem hvad der var mest ideelt for byen og hvad der passede godt for postskibene til Nyborg, som havde sejlet ruten Korsørs- Nyborg siden 1653. Med tilkomsten af Korsørs første station blev der også oprette en Dampskibsrute til Kiel, som fik kajplads i umiddelbar nærhed af stationsbygningen.

Korsør Dampskibsekspedition havde oprindeligt et selvstændigt ekspeditionssted, men fra 1886 overflyttedes ekspeditionen til Korsørs første station. DSB overtog kielerruterne i 1883 og i 1894 ved anlægspladsen i Korsør Havn anlagde DSB et særligt havnespor for omlæsning af gods.

Samtidig med overtagelsen af kielerruterne oprettede DSB jernbanefærger på Storebælt. De nye færgelejer til jernbanefærgerne gav en uheldig rangering ad krumme spor fra stationen og til/fra færgerne. Det viste sig hurtigt at placeringen af Korsørs første station var meget uheldig i forhold til færgerne.

I 1907 løste man "færgeproblemet" ved at bygge en ny Korsør Station ved færgelejet. Korsørs første station fungerede herefter som godsekspedition indtil 1970'erne. Korsørs anden station blev bygget mellem 1904-1906 og lå nord for havneindløbet ved de store færgelejer. Bygningen fik en markant udformning og var i to etager med tagetagen som mansardtag og partier udført som risalitter. Bygningens karakteristiske knæk skyldes forholdene på stedet. Stationen var tegnet af arkitekt Heinrich Wenck og den ikoniske bygning blev fredet i 1992.

I 1914 ophørte DSB med at besejle Kiel, men havnesporet blev liggende indtil 1956.

Korsørs første station var igennem årene flere gange blevet ombygget og vedligeholdelsen udeblev, hvilket bevirkede at Korsørs første station blev nedrevet i 1981.

Korsør anden Station var aktiv fra 1907 til den 1. juni 1997, hvor Korsørs tredje station åbnede i forbindelsen med åbningen af jernbanebroen og tunnellen over Storebælt.

På Korsør tredje station blev sidste billet solgt fra billetsalget tirsdag den 10. maj 2022.