Roskilde-Korsør Jernbane - operatør: DSB

Roskilde-Korsør Jernbane: Baggrund for forlængelsen af banen

Da Industriforeningen ansøgte om koncession til etablering af jernbanen mellem København og Roskilde, blev der samtidig fremsendt en ansøgning om forlængelse af banen. Allerede kort tid efter blev det bekræftet, at en koncession ville blive udstedt. Den officielle bekræftelse kom i form af Rentekammerets skrivelse den 27. maj 1844. Samtidig blev det meddelt, at selskabet kunne forvente koncession på en videreførsel af banen til Korsør, herunder en sidebane til Kalundborg samt en forbindelse til en havn i Sydsjælland. Disse forlængelser var dog underlagt den betingelse, at selskabet kunne dokumentere, at den fornødne kapital var tilvejebragt.

Oprettelsen af Det Sjællandske Jernbaneselskab

Trods den relativt hurtige bekræftelse af koncessionen opstod der en række praktiske og politiske forhindringer, der forsinkede projektet betragteligt. Efter omfattende kommissionsarbejde blev der den 27. februar 1852 vedtaget en lov, der tildelte Det Sjællandske Jernbaneselskab eneret til anlæg og drift af jernbanen indtil den 26. juni 1947. Dog var der en klar betingelse: Selskabet skulle dokumentere, at den nødvendige kapital var sikret, før anlægsarbejdet kunne igangsættes. Dette krav skabte yderligere forsinkelser, men banens betydning for Sjællands infrastruktur gjorde, at arbejdet blev prioriteret højt.

Kontrakten med Fox, Henderson & Co.

Den 27. oktober 1852 blev der indgået en kontrakt mellem Det Sjællandske Jernbaneselskab og det britiske entreprenørselskab Fox, Henderson & Co. Kontrakten omfattede forlængelsen af banen mellem Roskilde og Korsør og var det, vi i dag ville betegne som et "turn-key"-projekt. Dette betød, at banen skulle leveres komplet med alt nødvendigt udstyr, herunder lokomotiver, vogne, inventar, elektrisk telegraf og uddybningsarbejder i Korsør havn. Deadline for aflevering var sat til den 1. november 1854, hvorefter der var en etårig vedligeholdelsespligt.

Forsinkelser og udfordringer under anlægget

Projektet blev dog ikke færdiggjort til tiden. En af hovedårsagerne var en meget nidkær kontrollant fra Det Sjællandske Jernbaneselskab, som medførte en række forsinkelser. Enkelte tvister måtte søges løst via voldgift, hvilket yderligere bidrog til tidsoverskridelserne. Trods disse udfordringer fortsatte arbejdet, og i løbet af 1855 blev de sidste afgørende etaper af projektet gennemført.

Den officielle åbning af Roskilde-Korsør banen

Endelig, den 26. april 1856, stod banen klar. Den officielle indvielse blev markeret med en kongelig rejse. Frederik VII og Grevinde Danner steg ombord på toget i København kl. 09:45, og efter en rejse fyldt med festivitas ankom de til Korsør kl. 13:45. Her besås den nyoprettede telegrafstation, og der blev afholdt en festmiddag for de prominente gæster. Efter fejringen vendte selskabet tilbage til København, hvor de ankom kl. 20:30. Begivenheden markerede en betydelig milepæl i dansk jernbanehistorie, idet Sjælland nu havde en sammenhængende jernbaneforbindelse fra hovedstaden til den vigtige havneby Korsør.

Roskilde Station: Danmarks ældste fungerende station

Roskilde Station er en af de mest historiske jernbanestationer i Danmark og har spillet en afgørende rolle i landets jernbanehistorie. Bygget i 1847 af Det Sjællandske Jernbaneselskab, blev stationen en central del af landets første jernbanestrækning mellem København og Roskilde. Den originale hovedbygning står stadig i dag, hvilket gør Roskilde Station til Danmarks ældste eksisterende stationsbygning.

Baggrund og opførelse af Roskilde Station

I 1847, da jernbanen mellem København og Roskilde blev anlagt, revolutionerede det måden, folk rejste på i Danmark. Før jernbanen var transporten langsom og afhængig af hestevogne og skibe. Anlægget af jernbanen gjorde det muligt at transportere mennesker og varer hurtigere og mere effektivt. Roskilde blev hurtigt et centralt knudepunkt i det danske jernbanenetværk på grund af byens beliggenhed tæt på hovedstaden. Stationsbygningen blev tegnet af arkitekten H.C. Stilling i en enkel, men imponerende klassisk stil, der skulle matche de ambitioner, der var knyttet til den nye transportform. Bygningen blev opført i røde mursten og stod som et symbol på fremtidens transportmuligheder.

Udvidelser og moderniseringer

Selvom den originale stationsbygning stadig står i dag, har både bygningen og perronerne gennemgået flere udvidelser og moderniseringer for at imødekomme de stigende passager- og godstrafikmængder. Allerede i 1856 blev stationen udvidet første gang for at håndtere den voksende trafik mellem København og Jylland via Fyn. I løbet af 1800- og 1900-tallet blev flere nye spor og perroner anlagt, og Roskilde Station blev en vigtig del af det danske jernbanenetværk, der forbinder hele landet. I 1898 blev der opført en rundremise ved stationen til opbevaring og vedligeholdelse af damplokomotiver. Rundremisen blev fredet i 1991, som en hyldest til stationens historiske betydning.

Renoveringen i 1998-2002

I 1998 påbegyndte DSB en omfattende renovering af Roskilde Station for at bringe den historiske bygning op til moderne standarder, samtidig med at man bevarede dens historiske udseende. Renoveringen omfattede en restaurering af stationens facader, der blev ført tilbage til de oprindelige farver. Tagene blev også renoveret, og bygningens indre blev opdateret med moderne faciliteter, herunder automatiske døre, nye gulve, lofter og inventar i ankomsthallen. Desuden blev tunnellerne under stationen istandsat, og der blev installeret elevatorer for at forbedre tilgængeligheden for handicappede passagerer. Denne renovering var nødvendig for at sikre, at stationen kunne fortsætte med at betjene de omkring 30.000 daglige passagerer, som stationen havde i 2018.

Roskilde Station i dag

I dag er Roskilde Station stadig en af Danmarks travleste stationer. Med fire perroner og syv perronspor betjener stationen både regionaltog, fjerntog og S-tog. Der er også fire spor dedikeret til arbejdskøretøjer. Stationen har bevaret sin historiske charme, samtidig med at den tilbyder moderne faciliteter såsom en 7-Eleven kiosk og et venteområde for rejsende. Roskilde Station er ikke kun en transportmæssig hub, men også en vigtig del af byens historie og kulturarv. Den ligger centralt placeret på Jernbanegade, og lige overfor stationen finder man Hestetorvet, der fungerer som en vigtig markedsplads i byen.

Betydning for dansk jernbanehistorie

Roskilde Station har spillet en central rolle i udviklingen af den danske jernbane. Da stationen åbnede i 1847, markerede den begyndelsen på jernbanetiden i Danmark. Den første strækning mellem København og Roskilde blev hurtigt en succes, og jernbanen blev senere udvidet til at forbinde hele landet. Roskilde Station blev dermed et vigtigt knudepunkt for både passagerer og gods. I dag er stationen Danmarks tredjestørste station, kun overgået af Nørreport Station og Københavns Hovedbanegård. Den historiske betydning, kombineret med stationens moderne faciliteter, gør den til et centralt element i både Roskilde og Danmarks jernbaneinfrastruktur.

Fredning af stationen

I 1964 blev Roskilde Station fredet som en af Danmarks vigtigste jernbanebygninger. Fredningen sikrer, at stationens unikke arkitektur og historiske betydning bevares for fremtiden. Stationens oprindelige bygning fra 1847 står stadig som et minde om jernbanens tidlige dage i Danmark. Rundremisen, der blev opført i 1898 og senere udvidet i 1920, blev fredet i 1991 og fungerer i dag som et monument over damplokomotivernes tid. Fredningen af både stationsbygningen og rundremisen er et udtryk for den nationale anerkendelse af Roskilde Stations historiske værdi. Bygningen er en vigtig del af Danmarks kulturarv og vidner om de teknologiske fremskridt, der formede landet i det 19. og 20. århundrede.

Roskilde Stations rolle i dag

Selvom Roskilde Station har en stolt historie, er den stadig i fuld funktion i dag. Stationen betjener et bredt spektrum af togforbindelser, herunder InterCity-tog, regionaltog og S-tog, der forbinder Roskilde med resten af Danmark. Stationens rolle som et transportknudepunkt er uændret, og med de moderne opdateringer og faciliteter er den godt rustet til at betjene fremtidens passagerer.

Fremtiden for Roskilde Station

I takt med at både jernbanen og byen Roskilde fortsat udvikler sig, vil Roskilde Station fortsætte med at spille en vigtig rolle. Med den konstante vækst i antallet af passagerer og udviklingen af nye transportformer er stationen stadig et centralt punkt i Danmarks infrastruktur. Den historiske stationsbygning er bevaret, men den har også tilpasset sig de moderne behov. Som en vigtig del af den danske jernbanehistorie vil Roskilde Station fortsat være et symbol på udviklingen og fremskridtene inden for transport i Danmark. Med en blanding af historisk charme og moderne faciliteter er Roskilde Station et sted, hvor fortiden og nutiden mødes. Roskilde Station er en af Danmarks mest historiske og ikoniske stationer. Med sin oprindelige bygning fra 1847 og sin centrale rolle i jernbanenettet har stationen haft en varig betydning for både Roskilde by og den danske infrastruktur. Selvom den har gennemgået adskillige udvidelser og renoveringer, har den bevaret sin historiske charme og er i dag fredet som en vigtig del af landets kulturarv. Den seneste renovering fra 1998-2002 har sikret, at stationen kan fortsætte med at betjene de mange daglige passagerer med moderne faciliteter, samtidig med at bygningens historiske karakter er bevaret. Roskilde Station er ikke kun en transporthub, men også et monument over jernbanens betydning i Danmark.

Gøderup lå på strækningen mellem Roskilde-Ringsted og fik i 1929 trinbræt med ledvogtning. I 1947 opførtes en lille stationsbygning - mest af hensyn til sikkerhedstjenesten. I stationsbygningen blev der indrettet et billetsalg og Gøderup blev ophøjet til billetsalgssted. Dette ophørte dog allerede i 1959, da der opførtes en viadukt, ledvogtningen ophørte og billetsalgsstedet nedsattes til trinbræt, medens der stadig var mellempost. Gøderup Trinbræt blev nedlagt i 1974 og efter at have stået tom i nogle år, blev stationsbygningen nedrevet i 1985.

Kværkeby Station - En Jernbanehistorisk Periode fra 1887 til 1974

Kværkeby Station blev etableret i 1887 som en del af jernbanestrækningen mellem Roskilde og Korsør. På dette tidspunkt var jernbanen enkeltsporet, hvilket gjorde det nødvendigt at oprette flere krydsningsstationer for at forbedre trafikafviklingen. Kværkeby blev derfor anlagt samtidig med Fjenneslev og Frederikslund stationer, men i første omgang uden passagerekspedition. Formålet med stationen var primært at muliggøre krydsning af tog, men den blev hurtigt et vigtigt punkt for beboerne i området, da mange tog ofte holdt i Kværkeby for at afvente krydsning. Lokalsamfundet i Kværkeby ønskede derfor, at stationen også skulle kunne ekspedere passagerer.

Kampen for Billetsalgssted i Kværkeby

Beboerne i Kværkeby arbejdede aktivt for at få etableret et billetsalgssted, så de kunne benytte togene, der alligevel gjorde stop. Statsbanerne var imødekommende, men kun på betingelse af, at beboerne selv betalte udgifterne til etableringen. I 1898 lykkedes det at samle midler til formålet, og alt tydede på, at Kværkeby endelig ville få sit billetsalgssted. Dog opstod der en uforudset udfordring, da Statsbanerne i samme periode arbejdede med at udvide jernbanen til dobbeltspor mellem Roskilde og Korsør. Den oprindelige aftale om etablering af et billetsalgssted var baseret på udgifterne for en enkeltsporet strækning, men med beslutningen om dobbeltspor steg omkostningerne markant. Det oprindelige beløb var derfor ikke længere tilstrækkeligt, og Statsbanerne måtte selv bidrage med et betydeligt beløb for at realisere projektet.

Opførelsen af Kværkeby Station

I 1900 stod den nye station i Kværkeby færdig. Det var en rigtig station med ventesal, billetsalg og vareekspedition, hvilket gjorde den til et vigtigt knudepunkt for lokalsamfundet. Dog blev forventningerne til stationens passagertal aldrig indfriet. Kværkeby forblev en mindre stationsby uden større vækst, og selvom sikkerhedstjenesten stadig gjorde brug af stationens faciliteter, var trafikken langt fra så stor som håbet.

Den Nye Stationsbygning i 1945

Uvist af hvilken årsag besluttede DSB i 1945 at investere 140.000 kroner i en ny stationsbygning i Kværkeby. Den nye bygning var højere og mere moderne end den tidligere station og blev opført som en del af en forventning om, at Kværkeby kunne blive en ny forstad til København. Planerne om udstykninger og byvækst omkring Kværkeby blev dog aldrig realiseret, og den stigende bilisme og busdrift overtog mere og mere af den lokale trafik.

Nedgraderingen til Trinbræt og Lukningen

I takt med at biltrafikken overtog en stor del af den lokale persontransport, begyndte stationens betydning at falde. I 1970 blev Kværkeby Station nedgraderet til trinbræt, hvilket betød, at billetsalget og den bemandede ekspedition blev nedlagt. Fire år senere, i 1974, blev trinbrættet lukket helt, og dermed forsvandt Kværkeby Station fra jernbanekortet. Den store stationsbygning, som var blevet opført i 1945, blev stående i yderligere 11 år, før den endelig blev revet ned i 1985.

Kværkeby Stations Historiske Betydning

Selvom Kværkeby Station aldrig blev det store trafikknudepunkt, som man oprindeligt havde håbet, spillede den en vigtig rolle i lokalområdets transportinfrastruktur gennem næsten et århundrede. Stationen vidner om jernbanens udvikling i Danmark, fra tiden med enkeltspor og krydsningsstationer til dobbeltspor og automatisering, som i sidste ende gjorde mange mindre stationer overflødige.

Ringsted Station: Fra 1800-tallet til Moderne Højhastighedstog

Ringsted Station har spillet en vigtig rolle i Danmarks jernbanehistorie siden dens første station blev etableret i 1856 som en del af Vestbanens forlængelse mellem Roskilde og Korsør. Gennem årene har stationen undergået flere betydelige ændringer, herunder udvidelser i begyndelsen af 1900-tallet og senere moderniseringer for at imødekomme den voksende trafik og nye behov i takt med udviklingen af jernbanenettet.

Vestbanen og Ringsteds Første Station

Vestbanen, der blev indviet som den første jernbane i Danmark mellem København og Roskilde i 1847, blev forlænget til Korsør den 27. april 1856. Det var i forbindelse med denne forlængelse, at Ringsted fik sin første station. Stationen blev formentlig bygget af det britiske ingeniørfirma Fox, Henderson & Co., men der er også en vis usikkerhed omkring, om arkitekten T.P. P. Watson var involveret. Den første station i Ringsted var en relativt stor bygning, der hurtigt blev et vigtigt trafikknudepunkt for både gods- og passagertransport. Fra stationen var der forbindelse til flere dagvognsruter, der blandt andet gik til Sydsjælland og Falster, hvilket understregede stationens betydning som en central transportterminal for regionen.

Udvidelser og Forandringer i 1900-tallet

I løbet af 1900-tallet blev det klart, at Ringsteds første station ikke længere kunne imødekomme de stigende behov. Den første verdenskrig havde skabt et øget pres på infrastrukturen, og stationen var blevet for lille og utidssvarende. Dette førte til omfattende planer om at udvide og modernisere stationen for at kunne håndtere den voksende trafikmængde. Som en del af disse udvidelser blev Køge-Ringsted Banen åbnet i 1917, hvilket yderligere øgede stationens betydning som et regionalt transportknudepunkt. I 1924 åbnede også den første etape af Midtbanen mellem Næstved og Ringsted. Denne nye strækning var en vigtig tilføjelse til Sjællands jernbanenet og bidrog til at lette transporten mellem det sydlige og centrale Sjælland.

Ringsteds Anden Station: En Ny Begyndelse

Som led i anlæggelsen af den Sjællandske Midtbane blev Ringsteds første station revet ned i 1924 for at gøre plads til en ny, større stationsbygning. Denne anden stationsbygning, som stadig er i brug i dag, blev åbnet samtidig med Midtbanens første etape den 1. juni 1924. Stationen var en del af det omfattende projekt med at anlægge Midtbanen, der skulle forbinde Ringsted med Hvalsø mod nord og Næstved mod syd. Den nordlige del af Midtbanen, der blev åbnet i 1925, forbandt Ringsted med Hvalsø og blev senere forlænget til Frederikssund i 1928. Desværre viste denne strækning sig at være mindre succesfuld, og allerede i 1936 blev den nordlige del af Midtbanen nedlagt. Trods denne lukning fortsatte strækningen mellem Ringsted og Næstved med at være en vigtig del af jernbanenettet og indgår i dag som en del af Sydbanen til Nykøbing Falster.

Køge-Ringsted Banen og Dens Historiske Rolle

Køge-Ringsted Banen spillede også en vigtig rolle i Ringsted Stations historie. Denne strækning åbnede den 4. august 1917 og gjorde det muligt at forbinde Ringsted med Køge. Banen var en vigtig forbindelse for både gods- og passagertransport, men den blev nedlagt den 31. marts 1963 på grund af faldende passagertal og konkurrencen fra vejtrafikken. Selvom Køge-Ringsted Banen ikke længere eksisterer, var den en vigtig del af det regionale transportnetværk i flere årtier og bidrog til at cementere Ringsted Stations rolle som et centralt knudepunkt for jernbanetrafik i regionen.

Modernisering og Højhastighedsbane

I takt med at jernbanetransporten udviklede sig gennem det 20. og 21. århundrede, var der behov for yderligere modernisering af infrastrukturen. Et af de største projekter, der har haft indflydelse på Ringsted Station i nyere tid, er anlæggelsen af en ny højhastighedsbane mellem København og Ringsted via Køge Nord. Denne nye bane, der blev indviet den 31. maj 2019, blev anlagt af Banedanmark for at forbedre forbindelserne mellem København og den vestlige del af Sjælland. Højhastighedsbanen er designet til at kunne håndtere tog, der kører op til 250 km/t, og reducerer rejsetiden mellem København og Ringsted betydeligt. Den nye forbindelse via Køge Nord har givet passagererne en hurtigere og mere effektiv rejseoplevelse, samtidig med at den har lettet noget af presset på den eksisterende jernbaneinfrastruktur.

Ringsted Station i Dag

Den nuværende stationsbygning fra 1924 er stadig i brug og er blevet tilpasset tidens behov. Selvom mange af de gamle banestrækninger, såsom Midtbanens nordlige del og Køge-Ringsted Banen, er blevet nedlagt, fortsætter Ringsted med at spille en vigtig rolle i det danske jernbanenet. Med indvielsen af højhastighedsbanen mellem København og Ringsted via Køge Nord er stationens betydning som et regionalt knudepunkt blevet styrket yderligere. Stationens opsætning har dog i det store og hele forblevet den samme, selvom de moderne tog og højhastighedsbanen har ført til en større effektivitet i afviklingen af togtrafikken. Stationen betjener både regionale tog og internationale forbindelser, hvilket gør den til et vigtigt stop for både pendlere og rejsende.

Fremtidige Perspektiver for Ringsted Station

Med den nye højhastighedsbane er Ringsted Station godt positioneret til at håndtere fremtidens transportbehov. Banedanmark har i de seneste år arbejdet på at forbedre infrastrukturen, og med højhastighedsforbindelsen er Ringsted blevet en vigtig del af forbindelsen mellem København og resten af Sjælland. Stationens centrale placering og dens tilknytning til både regionale og internationale jernbaneforbindelser betyder, at den vil forblive en vigtig del af Danmarks transportnet i mange år fremover. Samtidig vil stationens historiske betydning fortsat være en del af dens identitet, mens den tilpasser sig fremtidens krav om hurtigere og mere effektiv transport. Ringsted Station har haft en central rolle i udviklingen af Sjællands jernbanenet siden midten af 1800-tallet. Fra den første station, der blev bygget som en del af Vestbanen i 1856, til den nuværende stationsbygning fra 1924, har Ringsted Station været vidne til store forandringer inden for jernbanetransporten. Med anlæggelsen af højhastighedsbanen i 2019 er stationens rolle som et vigtigt knudepunkt blevet styrket yderligere, og den vil fortsat være en central del af Danmarks jernbaneinfrastruktur i fremtiden.

Fjenneslev Krydsningsstation blev til på den enkeltsporede vestbane (Roskilde-Korsør), da trafikken i 1887 var blevet så intens, at der måtte anlægges krydsningsstationer. Fra starten var krydsningsstationerne uden publikumsekspedition og blev oprettet i Kværkeby, Fjenneslev og Frederikslund. I 1893 blev Fjenneslev ophøjet til holdeplads med offentligt sidespor, hvor stationsbygningen ved samme lejlighed blev udvidet en del. Fjenneslev Holdeplads vigtigste opgave var fortsat sikkerhedstjenesten. Den oprindelige stationsbygning blev nedrevet i 1899 i forbindelse med at Roskilde-Korsør banen blev omlagt til dobbeltspor. Efter udvidelsen af Roskilde-Korsør banen fik Fjenneslev en ny og større stationsbygning, som stod klar i 1900. Fjenneslev Station blev nedlagt som station i 1962, men blev transversalstation fra 1984.

Sorø Station: Historisk baggrund

Sorø Station bliver også kaldt Sorø Landstation. Sorø Station blev opført i 1856 til Det Sjællandske Jernbaneselskab (DSJS) af Fox, Henderson & Co. Sorø Station er senere ombygget en del i perioden 1888-1899 af den store jernbanearkitekt N. P. C. Holsøe. Vandtårn til Sorø Station er tilføjet i 1922 af K. T. Seest. På grund af landskabet og Sorø Sø, blev Sorøs Station placeret et godt stykke uden for Sorø i området Frederiksberg. I mange andre stationsbyer voksede byen typisk ud til og omkring stationen, men det kom aldrig til at ske for Sorø Station. Trods dette har Sorø i modsætning til flertallet af de andre sjællandske købstæder, bevaret sin oprindelige station. Af de ca. 50 købstæder på statsbanenettet har under halvdelen bevaret den oprindelige bygning. Sorø Station overgås kun af Roskilde Station i alder.

Et for sin tid stort vandtårn

Det usædvanligt og for tiden meget store vandtårn, er et af de største af sin slags, der nogensinde er opført her i landet og grunden til denne størrelse skyldes områdets kalkfrie vand, som var særligt attraktivt som kedelvand til damplokomotiverne.

Sorø-Vedde banens beskedne anlæg

Ved Sorø station blev Sorø-Vedde banens anlæg ret beskedne og togene afgik og ankom ved en perron uden venterum eller andre faciliteter lige overfor stationsbygningen. Foruden perronsporet var der et omløbsspor og et opstillingsspor, der alle løb sammen i en 14 meter drejeskive lige op ad hotellet dog med en sti imellem. I sporarealets vestende var opført en tosporet remise med tilhørende anlæg; herudover var der kun en skråforbindelse til Sorø stations godsspor. På selve stationen foretoges ingen større udvidelser i anledning af den ny banes tilkomst; kun ses det, at der i 1902 indrettedes et acetylengasværk. Karbidlygter var meget benyttede omkring århundredskiftet, bl.a. til togbelysning.

Anekdoten fra 1911

På Sorø-Vedde Banens opstillingsspor, var der i 1911 henstillet en reservepersonvogn. HTJs kontorpersonale holdt en årlig udflugt, der ofte gik til Sorøs hoteller eller "Parnas". Det pågældende år havde den storslåede middag med usædvanlig meget til at skylle maden ned med, havde hæmmet selskabets tidssans, så man glemte tiden. Da selskabet skulle hjem, fandt man da også hen til stationen, hvor man gik ind i den henstående reservepersonvogn på opstillingssporet. At der ikke var lys i den, tog man ikke notits af, og der blev festede videre med sang og skrål indtil der kom nogen fra stationsbygningen og fortalte, at det sidste tog til Vedde for længst var kørt.

Persontrafikkens ophør og godstrafikkens udvikling

Efter persontrafikkens på Sorø-Vedde Banen blev indstilling i 1933 fik sporene, perronen og drejeskiven lov til at ligge hen, kun benyttet af godstrækkene. Da der ikke længere var brug for fast stationeret damplokomotiv, blev remisen udlejet og senere solgt til anvendelse som garage meter.v. Når der undtagelsesvis skulle køres større godstog, end traktoren kunne klare, rekvireredes et lokomotiv som regel fra Slagelse maskindepot. Til Sorøs traktor, der besørgede stationens rangering, når den ikke kørte godstog ad Vedde til, opførtes en mindre remise i samme stil som Veddes mellem den gamle remise og perronen. Denne midlertidige remise erstattedes af et træskur på den anden side af Vestbanens spor. I 1957 var der masser af store damplokomotiver på Veddebanens omløbsspor, da DSB havde henstillet omkring 10 af de store P-maskiner, mens de ventede på ophugning.

Fredningen i 1993

Sorø Station og vandtårn blev fredet i 1993.

Frederikslund Station blev etableret i 1887 sammen med Kværkeby og Fjenneslev stationer, og var uden passagerekspedition, for at optimere krydsningsmulighederne på den enkeltsporede Vestbane (Roskilde-Korsør). Frederikslund Station blev nedlagt som station i 1962.

Slagelse Station - Fra Historisk Placering til Moderne Knudepunkt

Slagelse Station, som vi kender den i dag, er den anden jernbanestation, der blev bygget i byen. Den første station blev opført i 1856, i forbindelse med anlæggelsen af Sjællandske Jernbane Selskabs (SJS) strækning fra Roskilde til Korsør. Oprindeligt blev stationen placeret uden for byen for at undgå større jordarbejder. Placeringen førte dog til utilfredshed blandt borgerne, hvilket senere medførte en forlægning tættere på byens centrum i 1892.

Slagelses Første Station og Placeringen uden for Byen

Den første station i Slagelse blev bygget cirka 600 meter nord for den nuværende stations placering. Årsagen til denne beliggenhed var primært økonomisk, da det ville have krævet omfattende jordarbejder at anlægge stationen tættere på byen. Samme praksis blev anvendt i andre byer som Sorø og Korsør, hvor stationerne ligeledes blev bygget uden for byens centrum. Denne beslutning medførte hurtigt utilfredshed blandt byens borgere, som ønskede stationen tættere på for at gøre den mere tilgængelig for både passagerer og handel. Der blev derfor arbejdet på enten at etablere et stikspor fra stationen til byens centrum eller at få hele stationen flyttet tættere på. Dette pres blev til sidst en realitet, da man besluttede at flytte stationen i forbindelse med anlæggelsen af Slagelse-Næstved-banen.

Flytning af Stationen og Bygning af en Ny Stationsbygning

I forbindelse med anlæggelsen af Slagelse-Næstved-banen i 1891-1892 blev der foretaget en forlægning af Vestbanen ved Slagelse. Flytningen af stationen skete samtidig med store udgravninger i området, hvor man blandt andet anvendte Danmarks første dampgravemaskine til at gennemføre arbejdet. Dette blev betragtet som en banebrydende teknologi i tiden og gjorde det muligt at udføre jordarbejderne mere effektivt. Den nuværende stationsbygning blev tegnet af statsbanernes arkitekt N.P.C. Holsøe, som var kendt for sit arbejde med mange danske jernbanestationer i slutningen af det 19. århundrede. Stationsbygningen, som stod færdig i 1892, er et klassisk eksempel på Holsøes arkitektoniske stil, som kombinerede funktionalitet med æstetiske elementer. Bygningen blev fredet i 1992, og den står i dag som et vartegn for jernbanehistorien i Slagelse.

Modernisering af Slagelse Station

I 2021 blev der igangsat en omfattende renovering af Slagelse Station til et trecifret millionbeløb. Renoveringen omfattede flere store forbedringer og opgraderinger af stationens faciliteter for at imødekomme de moderne krav til transportinfrastruktur. Nogle af de vigtigste ændringer inkluderede:

• Fornyelse af perronerne ved spor 2-5
• Forlængelse af spor 1 og 4 med cirka 350 meter
• Opførelse af 140 meter spunsvæg for forlængelsen af spor 4
• Anlæggelse af to nye B-spor
• Installation af 5 kilometer nye skinner og omkring 7.000 nye sveller
• Ny sporkasse på 7 kilometer og ballastrensning på 2 kilometer
• Fornyelse af 18 sporskifter og fjernelse af de resterende
• Etablering af et nyt afvandingssystem
• Flytning af næsten alle signaler, med undtagelse af tre
• Sænkning af forsyningsledningen ved SK Forsyning
• Fjernelse af det gamle standeranlæg
• Afledte arbejder på køreledninger og sikringssystemer

Disse ændringer har ikke kun moderniseret stationen, men også sikret, at Slagelse Station fortsat kan fungere som et vigtigt knudepunkt i det danske jernbanenet.

Slagelse Station i Nutiden

I dag er Slagelse Station en af de største stationer på Vestsjælland og betjener dagligt mange passagerer med regionaltog, InterCity-tog og lokalbanetog. Stationen ligger centralt i Slagelse og er tæt på vigtige institutioner som Slagelse Musikhus og Syddansk Universitets afdeling i Slagelse. Det gør stationen til et vigtigt samlingspunkt for både studerende, pendlere og turister. Med to 7-Eleven-butikker på stationen er det nemt for passagerer at købe mad og drikke til deres togtur, og ventetiden kan nydes i den rummelige forhal. Stationen tilbyder også gode parkeringsmuligheder for både biler og cykler, hvilket gør det nemt at kombinere forskellige transportformer, såsom bil og tog eller cykel og tog. Derudover er der adgang til stationen via både trapper og elevator, hvilket gør den tilgængelig for alle passagerer, inklusive personer med handicap eller meget bagage.

Fremtiden for Slagelse Station

Renoveringen af Slagelse Station er en del af en større indsats for at modernisere den danske jernbaneinfrastruktur og sikre, at stationerne lever op til fremtidens krav. Med de mange forbedringer af både perroner, skinner og faciliteter er Slagelse Station klar til at betjene en stadig voksende mængde passagerer og fungere som et vigtigt trafikknudepunkt på Sjælland. Samtidig med at stationens bygninger og tekniske installationer bliver moderniseret, bevares stationens historiske betydning. Den nuværende stationsbygning er stadig et vartegn for byen og en vigtig del af Slagelses kulturarv, som fortæller historien om jernbanens betydning for byens udvikling og vækst gennem mere end 160 år.

Forlev Station blev nedlagt som station i 1961, transversalstation fra 1983

Svenstrup Billetsalgssted med sidespor blev nedlagt i 1961, men blev brugt til forgreningsstation til hhv. den gamle Korsør Station og Storebæltsforbindelsen i 1997. Sidesporet gik fra det lille Billetsalgssted og via en dæmning stik syd ca. 1 km ned til Kählers Teglværk ved Korsør Nor.

Korsør Station - En vigtig del af Danmarks jernbanehistorie

Korsør Station har i mere end 150 år spillet en afgørende rolle i den danske jernbaneinfrastruktur. Stationen blev anlagt som en del af jernbanestrækningen mellem Roskilde og Korsør og har udviklet sig i takt med transportbehovene over Storebælt. Gennem årene har Korsør haft tre stationer, der hver især har afspejlet skiftende krav til jernbanen og færgetrafikken.

Den første station fra 1856

Korsørs første station åbnede den 27. april 1856 sammen med jernbanestrækningen Roskilde-Korsør. Placeringen af stationen blev nøje overvejet for at opnå den bedste balance mellem byens behov og den vigtige færgetrafik til Nyborg, som havde eksisteret siden 1653. Med jernbanens ankomst blev der også oprettet en dampskibsrute til Kiel, som fik kajplads tæt på stationen. Dermed blev Korsør et vigtigt knudepunkt for passagerer og gods, der skulle videre til Tyskland. I 1883 overtog DSB sejladsen på Kielerruten, hvilket øgede behovet for effektive godstransporter. I 1894 blev der derfor anlagt et havnespor i Korsør Havn, så gods kunne omlæsses direkte fra skibe til tog. Samtidig med overtagelsen af færgeruterne mellem Korsør og Nyborg indførte DSB jernbanefærger på Storebælt. Dette skabte dog en række udfordringer, da sporene fra stationen til færgelejerne var uhensigtsmæssigt anlagt med skarpe kurver, hvilket besværliggjorde rangeringen af vogne til og fra færgerne.

Den anden station fra 1907

I 1907 besluttede man at løse "færgeproblemet" ved at opføre en ny Korsør Station tættere på færgelejet. Den første station blev herefter omdannet til godsekspedition, en funktion den beholdt indtil 1970'erne. Den nye Korsør Station blev opført mellem 1904 og 1906 på nordsiden af havneindløbet ved de store færgelejer. Stationen blev tegnet af arkitekten Heinrich Wenck, som også stod bag mange andre stationsbygninger fra samme periode. Stationen var en imponerende bygning i to etager, opført med et markant mansardtag og karakteristiske risalitter. Bygningens karakteristiske knæk skyldtes områdets geografi og de krav, færgetrafikken stillede. I 1914 ophørte DSB med at besejle Kiel, men havnesporet forblev i drift indtil 1956, hvor det blev nedlagt. I 1992 blev Korsør anden station fredet på grund af sin historiske og arkitektoniske værdi. Bygningen står stadig som et mindesmærke over jernbanens storhedstid i Korsør.

Den tredje station fra 1997

Da Storebæltsforbindelsen blev etableret i 1997, blev det nødvendigt at bygge en helt ny station, da togene ikke længere skulle sejles over Storebælt, men i stedet køre direkte via Storebæltsbroen og tunnelen. Den tredje og nuværende station i Korsør åbnede den 1. juni 1997. Stationen ligger tæt på motorvejen og den nye jernbaneforbindelse, hvilket gør den til et vigtigt stop for både regional- og fjerntrafik. Den gamle station fra 1907 blev herefter taget ud af drift, men står stadig som en af Danmarks bedst bevarede jernbanebygninger fra starten af det 20. århundrede.

Nedlæggelsen af billetsalget

Som en del af den generelle digitalisering af billetsystemer i den danske jernbanedrift blev det sidste billet solgt fra billetsalget i Korsør Station den 10. maj 2022. Dette markerede afslutningen på en æra, hvor stationer havde bemandede billetsalg og fungerede som mere end blot et stoppested - de var en central del af rejsen.

Korsør Stations betydning i dag

Korsør Station er stadig et vigtigt knudepunkt på Sjælland, især for passagerer, der rejser mellem København og Fyn/Jylland. Selvom færgetrafikken er ophørt, er Korsør fortsat en central del af den danske jernbaneinfrastruktur og vil formentlig fortsætte med at spille en vigtig rolle i mange år fremover.