Roskilde-Korsør Jernbane: Baggrund for forlængelsen af banen
Da Industriforeningen ansøgte om koncession til etablering af jernbanen mellem København og Roskilde, blev der samtidig fremsendt en ansøgning om forlængelse af banen. Allerede kort tid efter blev det bekræftet, at en koncession ville blive udstedt. Den officielle bekræftelse kom i form af Rentekammerets skrivelse den 27. maj 1844. Samtidig blev det meddelt, at selskabet kunne forvente koncession på en videreførsel af banen til Korsør, herunder en sidebane til Kalundborg samt en forbindelse til en havn i Sydsjælland. Disse forlængelser var dog underlagt den betingelse, at selskabet kunne dokumentere, at den fornødne kapital var tilvejebragt.
Oprettelsen af Det Sjællandske Jernbaneselskab
Trods den relativt hurtige bekræftelse af koncessionen opstod der en række praktiske og politiske forhindringer, der forsinkede projektet betragteligt. Efter omfattende kommissionsarbejde blev der den 27. februar 1852 vedtaget en lov, der tildelte Det Sjællandske Jernbaneselskab eneret til anlæg og drift af jernbanen indtil den 26. juni 1947. Dog var der en klar betingelse: Selskabet skulle dokumentere, at den nødvendige kapital var sikret, før anlægsarbejdet kunne igangsættes. Dette krav skabte yderligere forsinkelser, men banens betydning for Sjællands infrastruktur gjorde, at arbejdet blev prioriteret højt.
Kontrakten med Fox, Henderson & Co.
Den 27. oktober 1852 blev der indgået en kontrakt mellem Det Sjællandske Jernbaneselskab og det britiske entreprenørselskab Fox, Henderson & Co. Kontrakten omfattede forlængelsen af banen mellem Roskilde og Korsør og var det, vi i dag ville betegne som et "turn-key"-projekt. Dette betød, at banen skulle leveres komplet med alt nødvendigt udstyr, herunder lokomotiver, vogne, inventar, elektrisk telegraf og uddybningsarbejder i Korsør havn. Deadline for aflevering var sat til den 1. november 1854, hvorefter der var en etårig vedligeholdelsespligt.
Forsinkelser og udfordringer under anlægget
Projektet blev dog ikke færdiggjort til tiden. En af hovedårsagerne var en meget nidkær kontrollant fra Det Sjællandske Jernbaneselskab, som medførte en række forsinkelser. Enkelte tvister måtte søges løst via voldgift, hvilket yderligere bidrog til tidsoverskridelserne. Trods disse udfordringer fortsatte arbejdet, og i løbet af 1855 blev de sidste afgørende etaper af projektet gennemført.
Den officielle åbning af Roskilde-Korsør banen
Endelig, den 26. april 1856, stod banen klar. Den officielle indvielse blev markeret med en kongelig rejse. Frederik VII og Grevinde Danner steg ombord på toget i København kl. 09:45, og efter en rejse fyldt med festivitas ankom de til Korsør kl. 13:45. Her besås den nyoprettede telegrafstation, og der blev afholdt en festmiddag for de prominente gæster. Efter fejringen vendte selskabet tilbage til København, hvor de ankom kl. 20:30. Begivenheden markerede en betydelig milepæl i dansk jernbanehistorie, idet Sjælland nu havde en sammenhængende jernbaneforbindelse fra hovedstaden til den vigtige havneby Korsør.















