De første planer om jernbaneanlæg på Lolland stammer fra 1865. En civilingeniør ved navn G. V. A. Kröhnke, fra Glückstadt, fik koncession til en jernbane fra København via Nykøbing Falster til Syltholmen på Lolland (ved Rødby).
Projektet blev dog skrinlagt, men den energiske C. F. Tietgen og Privatbanken, havde sat sig for at føre Krøhnkes projekt ud i livet, men der kunne i første omgang ikke skaffes nok udenlandsk kapital. Men senere lykkedes det Privatbanken at få koncession på anlæg af en jernbane fra Nykøbing Falster til Nakskov med sidebane fra Maribo til Rødby den 29. marts 1873.
I årene 1992-93 har Lollandsbanen fået nyt sikringsanlæg, type E 80, på samtlige stationer samt et nyt fjernstyringsanlæg, type Ericos 890. Begge dele er leveret af Adtranz Signal. Ved installationen af det nye fjernstyringsanlæg i 1993, blev Lollandsbanens Trafikcentral, der siden 1982 havde været på 1. sal i stationsbygningen i Maribo flyttet til stueetagen, og samtidig blev stationskontor og billetsalg ombygget med tilsvarende skrankeekspedition og nye kontorer.
De mindre stationer i Avnede, Grænge og Ryde har fået erstattet de tidligere stationsbygninger af murstenbygninger med venterum for passagererne. Lollandsbanen etablerede fra september 1996 et nyt standsningssted ved Øster Toreby på Lolland (tæt ved Nykøbing Falster). Standsningsstedet betjener et større bebygget område med bl.a. flere skoler og uddannelsescentre samt et antal virksomheder. Igennem de seneste 10 år har Lollandsbanen gennemgået en forvandling og banen i dag fremstår som en moderne og effektiv transportvirksomhed.
Banen beskæftiger cirka 80 medarbejdere og der befordres hen ved 900.000 passagerer om året. På hverdage består køreplanen af omkring 25 togpar. Efter overdragelsen af de statslige ejerandele er fordelingen af aktierne i Lollandsbanen A/S således: Storstrøms Amt 61.00 % Maribo Kommune 14.00 % Nakskov Kommune 12.50% Sakskøbing Kommune 5.83% Nykøbing Falster Kommune 4.00% Højreby Kommune 2.67%
Bane og materiel er opdateret og frem står morderne og indbydende i dag. Derfor er start set alle stationer desværre nedrevet og erstattet af nye stationer eller et trinbræt.
Nykøbing Falster station er nedrevet og ny opført Øster Toreby trinbræt har erstattet det tidligere Nagelsti, som deltes med Nystedbanen. Grænge station blev opført i 1920, men er i dag nedrevet og erstattet af et venterum i mursten. I 1899 fik Krungerup billetsalg og trinbrættet blev nedlagt i 1963. Sakskøbing statio er nedrevet i nyere tid, og en ny er opført. Maribo station er banens eneste originale station. Ryde station er i dag nedrevet og erstattet af et venterum i mursten. Søllested station er i dag nedrevet og erstattet af et venterum i mursten. Avnede holdeplads er i dag nedrevet og erstattet af et venterum. Nakskov station nedrevet og ny opført 1925.
Aktieselskabet Lollandsbanen blev oprettet som privatbaneselskab i 1954 på resterne af LFJS (Lolland-Falsterske Jernbane Selskab). Overtog da også endeligt Maribo-Bandholm Jernbane (MBJ). Aktieselskabet Lollandsbanen indgik per 1. januar 2009 i selskabet Regionstog A/S, der 1. juli 2015 indgik i Lokaltog.
Vigtige stamdata for Guldborgsund-Maribo-Nakskov (Lollandsbanen) (LJ) jernbanen
Lollandsbanen etablerede 1. september 1996 et nyt trinbræt ved Øster Toreby i udkanten af Nykøbing Falster. Øster Toreby trinbræt har erstattet det tidligere Nagelsti, som deltes med Nystedbanen.
Øster Toreby trinbræt er anlagt i nyere tid. - Fotograf: Jacob Laursen - Dato: 2009.05.15
Maribo station var en af Lollands vigtigste stationer i jernbanernes storhedstid. Har var der baner til Torrig, Nakskov, Nykøbing Falster, bandholm og Rødby.
Maribo gamle station, der lå syd for den nuværende station i Maribo. Der var et overdækket perronspor samt et læsse- og opstillingspor. En del af stationsbygningen bestod af et kombineret værksted og remise.
Maribo-Torrig Jernbane udgik fra Lollandsbanens station i Maribo. Togene udgik fra spor 2’s østlige del der også benyttedes af Lollandsbanens tog fra Nakskov til Nykøbing Falster. I forbindelse med anlægget af banen måtte Maribo station udvides. Fra perron 2 afsendtes der således tog i alle verdenshjørner: til Nykøbing, til Bandhold, til Rødby Havn og til Torrig.
Her rangerer veteranbanen Maribo - Bandholm deres damplokomotiv. - Fotograf: Jacob Laursen - Dato: 2006.10.20
Østoftevejen trinbræt blev anlagt ved banens åbning, i 1874, men blev nedlagt allerede igen i 1877. Østoftevejen åbnede igen i 1909 som Østofte holdeplads, hvor det var var aktivet frem til lukningen i 1963.
Sæby Huse Holdeplads - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)
Nakskov Station (Nsk)
er Guldborgsund-Maribo-Nakskov (Lollandsbanen) banens endestation og ligger 46,6 km. fra første station.
Byggeår
1925
Åbnet
1925.11.24
Nedlagt
I drift
Arkitekt
Einar Ørnsholt
Adresse
Nørrevold 29, 4900 Nakskov
Stednavneforkortelse
Nsk
Højde placering over havet
3,8 meter
GPS koordinater
54.833269,11.138455
Nakskovs første station blev anlagt som endestation på Lollandsbanen, som blev indviet 1. juli 1874 og den blev endestation for Nakskov-Kragenæs Jernbane (1915-67) den 5. maj 1915.
Da Nakskov-Rødby banen (1926-53) skulle have endestation i Nakskov blev den oprindelige station vurderet for lille og utilsvarende, hvorefter den blev revet ned i 1925 og den nuværende stationsbygning bygget. Den nuværende stationsbygning er tegnet af Nakskov-arkitekten Einar Ørnsholt og blev indviet 24. november 1925. Einar Ørnsholt tegnede også de andre stationer på Nakskov-Rødby banen.
Samtidig med etablering af Nakskovs første station blev havnesporet udbygget i Nakskov fra 1874 og frem. Den første havnebane var en spinkelt hestetrukket bane via Nørrevold ud til havnen. Efterhånden kom roebanerne til og der hvor der både var almindelig havnebane sport kombineret med roebanespor var sporet anlagt som trestrenget med både normal- og smalsporede skinner, hvor den 3. skinne til smalsporet var placeret i midten. I 1918-19 blev havnebanen flyttet fra Nørrevold og længere mod vest, så den gik gennem mælkekondenseringsfabrikken "Kondensen".
Havnebanen blev senere forlænget igennem Nakskov Sukkerfabrik og med tilslutning til Rødbybanen vest for Løjtoftevej og nord for sukkerfabrikken. På denne måde blev havnebanen til en ringbane, der løb fra Nakskov station, via havnen, gennem sukkerfabrikken tilbage til Nakskovstation. Havnesporets tilslutning til Rødbybanens spor var lidt kringlet for banen kom ud fra Sukkerfabrikken i en nord østlig spids vinkel, der gjorde at rangeringen foregik ved at man skulle køre hele godstoget øst ud af Rødbybanen indtil sidste godsvogn havde kørt igennem sporskiftet. Herefter standsede toget og sporskiftet blev stillet om til retning mod Nakskov station og godstoget rangerede nu mod vest ind på Nakskov station. Denne proces gjorde at Løjtoftevej var spærret for trafik i 10-15 minutter hver gang toget skulle rangeret igennem.
Omkring år 1990 blev det rangerlokomotiv, som rangerede "sukkertoget" fra Sukkerfabrikken til Nakskov station udskiftet med en Ford County traktor. Sukkertoget har kørt frem til omkring år 2000.
Havnebanens største kunder var Nakskov Skibsværft og sukkerfabrikken. En underleverandør til Vestas modtog de sidste godsvogne omkring 2004. Havnebestyrelsen besluttede 2. september 2008, at jernbanesporene kunne nedlægges. Havnebanens tracé er for det meste bevaret, og skinnerne ligger stadig på en stor del af banen. I efteråret 2017 blev skinnerne taget op langs Winchellsgade, og enkelte stykker blev lagt tilbage for at markere tracéet.
Nakskov stations placering op ad sukkerfabrikken gjorden den til en af Lollands vigtigste stationer.
Nakskov Station. - Fotograf: Jacob Laursen - Dato: 2009.05.16
