De første planer om jernbaneanlæg på Lolland stammer fra 1865. En civilingeniør ved navn G. V. A. Kröhnke, fra Glückstadt, fik koncession til en jernbane fra København via Nykøbing Falster til Syltholmen på Lolland (ved Rødby).
Projektet blev dog skrinlagt, men den energiske C. F. Tietgen og Privatbanken, havde sat sig for at føre Krøhnkes projekt ud i livet, men der kunne i første omgang ikke skaffes nok udenlandsk kapital. Men senere lykkedes det Privatbanken at få koncession på anlæg af en jernbane fra Nykøbing Falster til Nakskov med sidebane fra Maribo til Rødby den 29. marts 1873.
I årene 1992-93 har Lollandsbanen fået nyt sikringsanlæg, type E 80, på samtlige stationer samt et nyt fjernstyringsanlæg, type Ericos 890. Begge dele er leveret af Adtranz Signal. Ved installationen af det nye fjernstyringsanlæg i 1993, blev Lollandsbanens Trafikcentral, der siden 1982 havde været på 1. sal i stationsbygningen i Maribo flyttet til stueetagen, og samtidig blev stationskontor og billetsalg ombygget med tilsvarende skrankeekspedition og nye kontorer.
De mindre stationer i Avnede, Grænge og Ryde har fået erstattet de tidligere stationsbygninger af murstenbygninger med venterum for passagererne. Lollandsbanen etablerede fra september 1996 et nyt standsningssted ved Øster Toreby på Lolland (tæt ved Nykøbing Falster). Standsningsstedet betjener et større bebygget område med bl.a. flere skoler og uddannelsescentre samt et antal virksomheder. Igennem de seneste 10 år har Lollandsbanen gennemgået en forvandling og banen i dag fremstår som en moderne og effektiv transportvirksomhed.
Banen beskæftiger cirka 80 medarbejdere og der befordres hen ved 900.000 passagerer om året. På hverdage består køreplanen af omkring 25 togpar. Efter overdragelsen af de statslige ejerandele er fordelingen af aktierne i Lollandsbanen A/S således: Storstrøms Amt 61.00 % Maribo Kommune 14.00 % Nakskov Kommune 12.50% Sakskøbing Kommune 5.83% Nykøbing Falster Kommune 4.00% Højreby Kommune 2.67%
Bane og materiel er opdateret og frem står morderne og indbydende i dag. Derfor er start set alle stationer desværre nedrevet og erstattet af nye stationer eller et trinbræt.
Nykøbing Falster station er nedrevet og ny opført Øster Toreby trinbræt har erstattet det tidligere Nagelsti, som deltes med Nystedbanen. Grænge station blev opført i 1920, men er i dag nedrevet og erstattet af et venterum i mursten. I 1899 fik Krungerup billetsalg og trinbrættet blev nedlagt i 1963. Sakskøbing statio er nedrevet i nyere tid, og en ny er opført. Maribo station er banens eneste originale station. Ryde station er i dag nedrevet og erstattet af et venterum i mursten. Søllested station er i dag nedrevet og erstattet af et venterum i mursten. Avnede holdeplads er i dag nedrevet og erstattet af et venterum. Nakskov station nedrevet og ny opført 1925.
Aktieselskabet Lollandsbanen blev oprettet som privatbaneselskab i 1954 på resterne af LFJS (Lolland-Falsterske Jernbane Selskab). Overtog da også endeligt Maribo-Bandholm Jernbane (MBJ). Aktieselskabet Lollandsbanen indgik per 1. januar 2009 i selskabet Regionstog A/S, der 1. juli 2015 indgik i Lokaltog.
Vigtige stamdata for Guldborgsund-Maribo-Nakskov (Lollandsbanen) (LJ)
Lollandsbanen etablerede 1. september 1996 et nyt trinbræt ved Øster Toreby i udkanten af Nykøbing Falster. Øster Toreby trinbræt har erstattet det tidligere Nagelsti, som deltes med Nystedbanen.
Byggeår
1996
Åbnet
1996.09.01
Nedlagt
I drift
Nedrevet
Eksisterer stadig
Adresse
Linde Alle 29, 4800 Nykøbing F
Stednavneforkortelse
Øto
Højdeplacering over havet
7,3 meter
GPS koordinater
54.759772,11.836097
Øster Toreby Trinbræt. Fotograf: Jacob Laursen - Dato: 2009.05.15 15:33:20
Grænges første stationsbygning stammede fra Lollandsbanens åbning den 1. juli 1874. Den første stationsbygning var en lille beskeden bygning placeret i et tyndt befolket område, dog ved et teglværk.
Indtil 1899 var der ingen direkte godsekspedition mellem Grænge og DSB, da mellemstationerne ikke kunne varetage denne service. Grænges første station havde dog meget gods, som skulle varetages, da det var her ekspeditionen af vogne til og fra den nærliggende Krungerup Holdeplads og fra 1881 til og fra Hanemose Teglværk.
Pga. den forholdsvise store godsekspedition, blev Grænges første stationsbygning i 1921 nedrevet og erstattet af en meget større og mere moderne stationsbygning. Desværre var det også i starten af 1920'erne, at stationen havde sin storhedstid og herfra gik det kun stille og roligt ned af bakke. Sidesporet til Hanemose Teglværk blev nedlagt ca. 1960 og sidesporet ved Krungerup Holdeplads blev nedlagt i 1961.
I 1973 blev ekspeditionen af vognladningsgods og stykgods nedlagt helt og flyttet til den nyetablerede godsterminal i Nykøbing Falster. Grænge Station havde herefter kun sikkerhedstjenesten og et ret beskedent billetsalg. Sikkerhedstjenesten bortfaldt året efter i 1974 og i 1976 blev Grænge Station nedsat til Trinbræt med sidespor.
Den oprindelige nydelige stationsbygning, var efterhånden meget forsømt, og blev nedrevet i 1987 og erstattet af den nuværende lille ventebygning.
I 1993 blev Grænge fjernstyret krydsningsstation.
Byggeår
1987
Åbnet
1976
Nedlagt
I drift
Nedrevet
Eksisterer stadig
Adresse
Grænge Skovvej 87A, 4891 Toreby L
Stednavneforkortelse
Grg
Højdeplacering over havet
6,9 meter
GPS koordinater
54.773959,11.765138
Billede af Grænge Trinbræt. Fotograf: Jacob Laursen - Dato: 2009.05.15 15:50:31
Krungerup Holdeplads er også omtalt som Krungerup Trinbræt med billetsalg. Billetsalget blev foretaget fra vogterhuset, hvor vogterhuset havde påskrevet på gavlen "Krungerup Holdeplads"
Byggeår
1899
Åbnet
1899
Nedlagt
1963
Nedrevet
Nedrevet
Højdeplacering over havet
9,2 meter
GPS koordinater
54.785973,11.728639
Billede af Krungerup Holdeplads. Fotograf: Det Kgl. Bibliotek, Sylvest Jensen Luftfoto - Dato: 1959 - LINK til kilde.
Sakskøbing første Station på lå på den Lollandske Jernbane og opførtes til banens åbning i 1874. I årenes løb voksede stationen betydeligt og den fik selvstændig godsekspedition i 1912, havnebane 1918 og flere private sidespor. Sukkerfabrikken fik sidespor øst for Sakskøbing Station i 1912.
Det menes at det var arkitekt Adolf Ahrens der var arkitekt for Sakskøbing første Station. Adolf Ahrens var arkitekt på stationerne på Nordvestbanen på Sjælland for de stationer, som blev anlagt fra Holbæk til Kalundborg i 1874, samme år som Sakskøbing første Station. Sakskøbing første Station har fx en slående lighed med Værslev Station på Nordvestbanen, hvor det "løftede" midterparti var udført på samme måde og der er ikke set på denne måde fra andre stationer end dem Adolf Ahrens har tegnet.
Trods flere moderniseringer i tidens løb blev Sakskøbing Station for upraktisk og grundet manglende vedligeholdelse også forfalden Sakskøbing Station blev i 1985 erstattet af en ny fuldt moderne ny Sakskøbing anden Station.
Byggeår
1985
Åbnet
1985
Nedlagt
I drift
Nedrevet
Eksisterer stadig
Adresse
Jernbanegade 2, 4990 Sakskøbing
Stednavneforkortelse
Sx
Højdeplacering over havet
3,8 meter
GPS koordinater
54.796680,11.635509
Billede af Sakskøbing Station. Fotograf: Jacob Laursen - Dato: 2009.05.15 16:15:22
Den nuværende Maribo Station er den 2. station i Maribo. Den oprindelige gamle station, har ligget syd for den nuværende station i Maribo.
Maribo Station var en af Lollands vigtigste stationer i jernbanernes storhedstid. Har var der baner i 5 retninger - til Torrig, Nakskov, Nykøbing Falster, Bandholm og Rødby.
Maribo-Torrig Jernbane udgik fra Lollandsbanens station i Maribo. Togene udgik fra spor 2's østlige del der også benyttedes af Lollandsbanens tog fra Nakskov til Nykøbing Falster. I forbindelse med anlægget af banen måtte Maribo station udvides
Byggeår
1874
Åbnet
1874.07.01
Nedlagt
I drift
Nedrevet
Eksisterer stadig
Adresse
Banegårdspladsen 5, 4930 Maribo
Stednavneforkortelse
Mrb
Højdeplacering over havet
13,7 meter
GPS koordinater
54.776674,11.501452
Billede af Maribo Station. Fotograf: Jacob Laursen - Dato: 2022.08.03 16:48:03
Sæby Huse Trinbræt - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)
Nakskov Station (Nsk) er Guldborgsund-Maribo-Nakskov (Lollandsbanen) banens endestation og ligger 46,6 km. fra første station.
Nakskov Station var endestation for den Lollandske Jernbane, der åbnet den 1. juli 1874. Nakskov Banegård blev med tidens udvidet flere gange, men det var dog mest sporarealet, der forøgedes pga. af de store godstransporter bl.a. fra sukkerfabrikken og havnen. Stationsbygningen fik kun mindre ændringer og udvidelser, trods det at Nakskov-Kragenæs Jernbane også havde fået tilslutning ved åbningen den 5. maj 1915.
Samtidig med etablering af Nakskovs første station blev havnesporet udbygget i Nakskov fra 1874 og frem. Den første havnebane var en spinkelt hestetrukket bane via Nørrevold ud til havnen. Efterhånden kom roebanerne til og der hvor der både var almindelig havnebane sport kombineret med roebanespor var sporet anlagt som trestrenget med både normal- og smalsporede skinner, hvor den 3. skinne til smalsporet var placeret i midten. I 1918-19 blev havnebanen flyttet fra Nørrevold og længere mod vest, så den gik gennem mælkekondenseringsfabrikken "Kondensen".
Det menes at det var arkitekt Adolf Ahrens der var arkitekt for Nakskovs første station. Adolf Ahrens var arkitekt på stationerne på Nordvestbanen på Sjælland for de stationer, som blev anlagt fra Holbæk til Kalundborg i 1874, samme år som Nakskov Station. Nakskov Station har fx en slående lighed med Værslev Station på Nordvestbanen, hvor det "løftede" midterparti var udført på samme måde og der er ikke set på denne måde fra andre stationer end dem Adolf Ahrens har tegnet.
Havnebanen blev senere forlænget igennem Nakskov Sukkerfabrik og med tilslutning til Rødbybanen vest for Løjtoftevej og nord for sukkerfabrikken. På denne måde blev havnebanen til en ringbane, der løb fra Nakskov station, via havnen, gennem sukkerfabrikken tilbage til Nakskovstation. Havnesporets tilslutning til Rødbybanens spor var lidt kringlet for banen kom ud fra Sukkerfabrikken i en nord østlig spids vinkel, der gjorde at rangeringen foregik ved at man skulle køre hele godstoget øst ud af Rødbybanen indtil sidste godsvogn havde kørt igennem sporskiftet. Herefter standsede toget og sporskiftet blev stillet om til retning mod Nakskov station og godstoget rangerede nu mod vest ind på Nakskov station. Denne proces gjorde at Løjtoftevej var spærret for trafik i 10-15 minutter hver gang toget skulle rangeret igennem.
Nakskov stations placering op ad sukkerfabrikken gjorden den til en af Lollands vigtigste stationer.
Da Nakskov-Rødby banen (1926-53) skulle have endestation i Nakskov blev den oprindelige station vurderet for lille og utilsvarende, hvorefter den blev revet ned i 1925 og den nuværende stationsbygning bygget. Den nuværende stationsbygning er tegnet af Nakskov-arkitekten Einar Ørnsholt og blev indviet 24. november 1925. Einar Ørnsholt tegnede også de andre stationer på Nakskov-Rødby banen.
En lille sjov detalje, som bandt Nakskovs første og anden station sammen, var stationsklokken, som var en stor messingklokken, der var monteret på stationsvæggen ud mod perron. Her var det stationsklokken fra første station, som blev genbrugt på anden station dog først fra 1969.
Stationsklokke fra Nakskovs første station var blev gemt af vejen, da den anden station blev indviet, da man ikke mente, at den var tidssvarende mere. Stationsforstander C. O. Hansen fandt imidlertid klokken i stationens kælder og opsatte den ud mod perronsiden i 1969, efter at den var istandsat på banens værksted, her hang klokken til den blev stjålet sidst i 1970´erne.
Stationsklokken havde oprindelig en vigtig funktion, hvor stationsforvalteren skulle ringe med klokke 3 minutter før togets afgang, så passagerer på stationsrestauranten kunne nå at blive færdige og komme med toget. Det skulle stationsforvalteren ifølge §20 i tjenestereglementet for Det Lolland-Falsterske Jernbaneselskab gældende fra 1. juli 1886.
