Silkeborg-Herning - operatør: SHJ, en artikel om Silkeborg-Herning

"Den Jyske Midtbane" er anlagt over tre omgange. Den første del mellem Skanderborg og Silkeborg blev anlagt som en sidebane til Fredericia-Århus-banen og bygget som en kompensation, fordi denne bane ikke blev lagt over Silkeborg. Banen blev indviet 2. maj 1871.

Staten var i begyndelsen af 1870´erne ikke interesseret i at anlægge flere baner, og det blev derfor et privat initiativ, der i 1872 søgte koncession på en let bane fra Silkeborg til Herning (SHB).

2. del Silkeborg-Herning Jernbane (SHJ) blev anlagt som privatbane i henhold til lov af den 23. maj 1873 og indviet den 28. august 1877.

For SHJ´s vedkommende ydede staten endvidere et statstilskud på 80.000 kr. pr. banemil (7,5 km), og derudover tilbød staten at drive banen mod en rimelig betaling. I 1875 påbegyndtes arbejdet og to år senere var banen klar til åbningen, der fandt sted den 28. august 1877.

Banens materiel bestod af tre små B1-koblede lokomotiver indkøbt fra Hanomag, og de blev med det samme indlemmet i JFJ´s maskinpark under de identiske JFJ litra L. Vognmateriellet på 35 vogne kom fra Wagenbau i Hamburg og bestod af de sædvanlige forskellige typer, der tidligere var leveret til JFJ. Alle vogne havde litra og numre i JFJ´s system og Scandia i Randers leverede to sneplove.

I den korte privatbane tid kørtes der dagligt to togpar, der blev videreført mellem Herning og Skanderborg. Rejsetiden mellem Silkeborg - Herning var på hele 2 timer og 5 minutter.

Silkeborg - Herning banen gav underskud, og konstruktionen med en statslig privatbane var en dårlig idé. I Rigsdagen i 1879 blev en ny anlægslov vedrørende en bane fra Herning til Skjern vedtaget under forudsætning af, at SHB overgik fuldstændigt til staten. Banen blev overdraget til Jysk-Fyenske Jernbaner, det senere DSB, 1. november 1879, da staten vil drive banen sammen med strækningerne til Skjern og Skanderborg.

Banen eksisterer stadig som en del af Skanderborg-Skjern-banen, som siden januar 2003 har været betjent af Arriva.

Silkeborg Station er i dag station for strækningen Skanderborg-Herning. I storhedsiden var Silkeborg et jernbaneknudepunkt med baner i fem retninger. Silkeborg fik station, da Skanderborg-Silkeborg Jernbane blev åbnet 2. maj 1871. Få år efter åbnede Silkeborg-Herning 28. august 1877.

Den 12. november 1908 blev Gjernbanen (Silkeborg-Laurbjerg) åbnet. De kommende år blev banen udviddet sydfra til en diagonalbane skråt gennem Jylland mellem Randers og Esbjerg. Den blev anlagt i flere etaper fra Bramming via Grindsted til Brande, og 1. oktober 1920 blev den sidste strækning åbnet fra Brande til Funder 6 km vest for Silkeborg på banen til Herning. Diagonalbanen blev nedlagt 23. maj 1971.

Privatbanerne Rødkærsbro-Kjellerup og Horsens-Bryrup blev forlænget til Silkeborg, hhv. 1. august 1924 og 10. maj 1929. De to privatbaner blev nedlagt 30. marts 1968.

Funder Holdeplads startede i vogterhus 21 ved overkørsel 72. I 1902 blev Funder Holdeplads opgraderet til station og der tilkom en ny stationsbygning, som var placeret ca. 100 meter sydvest for vogterhus 21. Omkring 1950 blev Funder station kraftigt ombygget og udvidet.

Funder Station var udgangspunkt for Langå-Bramming-banen til Brande og Bramming, men er i dag kun en fjernstyret krydsningsstation.

Funder station ligger vest for Silkeborg og fik en stor betydning som forgreningsstation for banen til Herning og Den Jyske Diagonalbane også kaldet også i daglig tale kaldt "den skæve bane" der gik fra Langå og via Silkeborg, Brande, Grindsted til Bramminge.

Banen mellem Silkeborg og Herning blev taget i brug som privatbane den 28. august 1877 og blev statsbane den 20. oktober 1879. Banen mellem Silkeborg (Funder) og Brande blev som det sidste stykke af den Jyske Diagonalbanen taget i brug den 1. oktober 1920. Da Diagonalbane blev nedlagt den 23. maj 1971 mistede Funder Station sin betydning og blev nedlagt.

Der er lokale interesser, som ønsker at genåbne Funder Station som trinbræt, men indtil nu er det ikke lykkedes at få opbakning til dette ønske.

Funder Stationsbygning findes stadig, men vogterhus 21 blev nedrevet i 1947.

Bording Holdeplads åbnede sammen med banen i 1877, med ekspedition i Vogterhus 28 ved overkørsel 103. I 1888 fik Bording en "rigtig" station, som blev placeret ca. 150 meter øst for det oprindelige billetsalgssted.

Bording er "klassisk" stationsby på jernbanestrækningen mellem Herning og Silkeborg, da Bording kun bestod af få huse da jernbanen kom forbi.

Bording hed i starten Borring Stationsby, Borring og til sidst Bording.

Hestlund Trinbræt var også benævnt som Hestlund Billetsalgssted, trods der aldrig har været billetsalg på stedet. Hestlund Trinbræt var placeret ved vejen Lovsangsdal vest for overkørsel 111.

I starten var der ikke venterum, men beboerne der benyttede Hestlund Trinbræt, betalte for egen regning et venterum, som efterfølgende blev udarbejdet af 3. distrikt i Struer og senere godkendt af beboerne og efterfølgende opført på stedet.

Hernings første station stammede fra 1877, da den private Jernbane fra Silkeborg til Herning blev anlagt. 2 år senere blev banen konverteret til statsbane i 1879, for at forberede at banen i 1881 skutte forlængedes til Skjern.

Det var overarkitekt N.P.C. Holsøe der tegnede bygningerne, hvor selve stationsbygningen var med to lave sidefløje samlet om et højere indgangs- og midterparti. En plan der også ses på Skanderborg-Herning strækningens andre stationer. I den ene fløj blev der indrettet posthus, der var blevet flyttet hertil fra postmesterens gård på hjørnet af Torvet og Østergade.

I lighed med flere andre af Hernings huse, var stationens tag tækket med træspåner, som var et brandfarligt materiale – især når Hernings ikke havde egen brandsprøjte.

Med forlængedes til Skjern blev pladsforholdene for Hernings Stations alt for trange. For at skaffe mere plads flyttede Post- og Telegrafvæsenet til egen bygning vest for banegården i 1892. Pladsproblematikken blev helt galt, da der kom to nye baner henholdsvis til Holstebro i 1904 og til Viborg i 1906.

I 1906 blev den første station nedrevet og en ny større byggede man ovenpå fundamentet efter tegninger af arkitekt Heinrich Wenck. Bygningen i Herning var inspireret af den engelske stil med små kviste samt to store centrale kviste der rejste sig over taget. Murenes hvidkalkede blændinger, skifertag og de høje slanke skorstene er også engelske elementer.

Banegårdens indgangsparti bestod af en lang forhal med en række granitsøjler, herfra var der adgang til perron og billetsalg samt restauranter.

Godstransporten fik sin egen bygning i tilknytning til banegården mod øst. I samme retning placeredes remiseområdet.

Hernings anden banegård fra 1906 blev bygget så rigeligt stor, at endnu en landstrækning kunne optages da Givebanens blev forlænget i 1914. Alligevel fik Hernings anden banegård pladsmangel med tiden, men det var ikke persontrafikkens skyld - den ophørte på strækningen Herning-Viborg i 1971, men den stærke og stigende godstrafik. Arkitekt H.Wenck

Hernings anden banegård fungerede i mere end 70 år indtil den trafikale udvikling krævede en omfartsvej for at aflaste bymidten for vejtrafikken. DSB, Postvæsenet og Herning Kommune ønskede at samle hele den offentlige trafik på et sted, hvilket blev til Herning Banegårdscenter.

En ny pakkepostbygning på Godsbanevej blev taget i brug i 1975 som byggeriets første etape og efter mere end to års byggeri var den modernistiske bygning efter tegninger af Ole Ejnar Bonding og Jens Nielsen klar til indvielse 28. april 1979. Banegårdcentret blev en samlet løsning, som rummede både station, posthus, rutebilstation og rejsebureau.

Banegårdscentret blev placeret foran og ved siden af den tidligere banegård, hvorefter Jernbanegade blev sløjfet og den 30. november 1979, blev Dronningens Boulevard taget i brug.

Hernings tredje banegård blev taget i brug i 1979 og året forinden i 1978 blev Hernings anden banegård nedrevet.

I 2017 afsluttedes en større ombygning af stationsbygningen og Banegårdspladsen. Den hidtidige gangbro fra stationsbygningen skråt over pladsen til bybusterminalen ved Smedegade blev revet ned. I stedet opførtes en tilbygning vinkelret på stationsbygningen, hvor der fremover er kiosk og ventesale. Til gengæld blev de hidtidige faciliteter i den eksisterende stationsbygning fjernet bortset fra en gennemgang fra tilbygningen til gangbroen over sporene og der blev anlagt en ny busterminal på Banegårdspladsen.