Silkeborg-Funder - operatør: SHJ, en artikel om Silkeborg-Funder

Silkeborg-Funder Banen: En Del af Silkeborg-Herning Jernbanen

Silkeborg-Funder Banen var en del af den 41 km lange Silkeborg-Herning Bane, der blev indviet den 28. august 1877 som privatbane. Denne strækning udgjorde en vigtig forbindelse mellem det østlige og vestlige Jylland og var en del af Jydsk-Fyenske Jernbaneselskabs (JFJ) jernbanenet. Diskussionen om banens videre forlængelse begyndte allerede kort efter åbningen af banen fra Skanderborg til Silkeborg i 1871.

Baggrunden for Banens Anlæg

Efter åbningen af Skanderborg-Silkeborg-banen blev der hurtigt efterspurgt en vestgående forlængelse til Herning. Formålet var at forbinde det østjyske jernbanenet med Vestjylland for at skabe en direkte rute mod den vestjyske længdebane. Staten, som ejede Jydsk-Fyenske Jernbaneselskab, var dog i begyndelsen af 1870'erne ikke interesseret i at anlægge flere baner. Det blev derfor op til privat initiativ at skaffe finansiering og søge koncession.

I 1872 blev der søgt om tilladelse til at anlægge en let bane fra Silkeborg til Herning. To år senere vedtog Rigsdagen anlægsloven, som gav koncession til tre private baner: Odense-Svendborg (SFJ), Randers-Grenå (ØJJ) og Silkeborg-Herning (SHB). Til SHB ydede staten et statstilskud på 80.000 kr. pr. banemil (svarende til 7,5 km), og staten tilbød desuden at stå for driften mod betaling.

Banens Åbning og Rute

Arbejdet på banen begyndte i 1875 og forløb uden større problemer. Den 28. august 1877 stod Silkeborg-Herning Banen klar til indvielse. Banen udgik fra den eksisterende station i Silkeborg og fulgte følgende rute:

• Silkeborg Station: Startpunktet for strækningen.
• Funder Holdeplads: Den første stop på vejen vestpå.
• Moselund Holdeplads: Et mindre stoppested.
• Bording Holdeplads: Et vigtigt knudepunkt for de lokale rejsende.
• Ikast Station: En større station på ruten.
• Hammerum Station: Et yderligere stop inden Herning.
• Herning Station: Endestationen for strækningen.

Materiel og Driftsforhold

For at håndtere driften indkøbte selskabet tre små B1-koblede damplokomotiver fra den tyske producent Hanomag. Lokomotiverne blev hurtigt indlemmet i JFJ's maskinpark og fik litra L. Vognmateriellet blev leveret af den tyske producent Wagenbau i Hamburg og omfattede flere typer vogne, som tidligere også var leveret til JFJ. Desuden leverede Scandia i Randers to sneplove til brug på banen.

I hele privatbanens tid blev der kørt to togpar dagligt mellem Silkeborg og Herning. Disse tog blev videreført til og fra Skanderborg, hvilket gjorde det muligt at rejse direkte fra Skanderborg til Herning. Rejsetiden fra Skanderborg til Silkeborg var 1 time og 25 minutter, mens turen fra Silkeborg til Herning tog 2 timer og 5 minutter.

Økonomiske Udfordringer og Overgang til Statsdrift

Silkeborg-Herning Banen kæmpede med økonomiske udfordringer fra begyndelsen. Konstruktionen med en privatbane, der blev drevet med statsstøtte, viste sig at være en dårlig idé. I 1879 vedtog Rigsdagen en ny anlægslov, der omfattede en forlængelse af banen fra Herning til Skjern. Et af kravene i denne lov var, at staten skulle overtage Silkeborg-Herning Banen fuldt ud.

Den 1. november 1879 blev Silkeborg-Herning Banen en statsbane, og den korte periode som privatbane var dermed forbi. Fra dette tidspunkt indgik banen som en del af Jydsk-Fyenske Jernbaneselskabs voksende netværk, hvilket gjorde den til en vigtig del af den statslige jernbanestruktur i Jylland.

Betydning og Eftermæle

Silkeborg-Funder Banen spillede en vigtig rolle i at forbinde det midtjyske område med resten af landet. Selvom den kun eksisterede som privatbane i få år, blev den hurtigt en vigtig del af infrastrukturen. Banen bidrog til øget transportmulighed for både gods og passagerer og var med til at binde øst og vest tættere sammen. Med overgangen til statsdrift sikrede banen sin fortsatte drift som en vigtig del af den midtjyske transportkorridor.

Silkeborg Station er i dag station for strækningen Skanderborg-Herning. I storhedsiden var Silkeborg et jernbaneknudepunkt med baner i fem retninger. Silkeborg fik station, da Skanderborg-Silkeborg Jernbane blev åbnet 2. maj 1871. Få år efter åbnede Silkeborg-Herning 28. august 1877.

Den 12. november 1908 blev Gjernbanen (Silkeborg-Laurbjerg) åbnet. De kommende år blev banen udviddet sydfra til en diagonalbane skråt gennem Jylland mellem Randers og Esbjerg. Den blev anlagt i flere etaper fra Bramming via Grindsted til Brande, og 1. oktober 1920 blev den sidste strækning åbnet fra Brande til Funder 6 km vest for Silkeborg på banen til Herning. Diagonalbanen blev nedlagt 23. maj 1971.

Privatbanerne Rødkærsbro-Kjellerup og Horsens-Bryrup blev forlænget til Silkeborg, hhv. 1. august 1924 og 10. maj 1929. De to privatbaner blev nedlagt 30. marts 1968.

Funder Holdeplads startede i vogterhus 21 ved overkørsel 72. I 1902 blev Funder Holdeplads opgraderet til station og der tilkom en ny stationsbygning, som var placeret ca. 100 meter sydvest for vogterhus 21. Omkring 1950 blev Funder station kraftigt ombygget og udvidet.

Funder Station var udgangspunkt for Langå-Bramming-banen til Brande og Bramming, men er i dag kun en fjernstyret krydsningsstation.

Funder station ligger vest for Silkeborg og fik en stor betydning som forgreningsstation for banen til Herning og Den Jyske Diagonalbane også kaldet også i daglig tale kaldt "den skæve bane" der gik fra Langå og via Silkeborg, Brande, Grindsted til Bramminge.

Banen mellem Silkeborg og Herning blev taget i brug som privatbane den 28. august 1877 og blev statsbane den 20. oktober 1879. Banen mellem Silkeborg (Funder) og Brande blev som det sidste stykke af den Jyske Diagonalbanen taget i brug den 1. oktober 1920. Da Diagonalbane blev nedlagt den 23. maj 1971 mistede Funder Station sin betydning og blev nedlagt.

Der er lokale interesser, som ønsker at genåbne Funder Station som trinbræt, men indtil nu er det ikke lykkedes at få opbakning til dette ønske.

Funder Stationsbygning findes stadig, men vogterhus 21 blev nedrevet i 1947.