Silkeborg-Funder - operatør: SHJ, en artikel om Silkeborg-Funder

Silkeborg-Herning Jernbane: En Rejse gennem Jernbanehistorien

Silkeborg-Herning Jernbane (SHJ) var en af de tidlige privatbaner i Danmark, der strakte sig mellem byerne Silkeborg og Herning. Jernbanen blev etableret som en del af en større infrastrukturudvikling i slutningen af det 19. århundrede og var en vigtig del af forbindelsen mellem Øst- og Vestjylland. Selvom jernbanen kun eksisterede som en privatbane i få år, er dens historie stadig en central del af udviklingen af det danske jernbanenet.

Baggrunden for Silkeborg-Herning Jernbane

Silkeborg-Herning Jernbane blev anlagt i henhold til en lov, der blev vedtaget den 23. maj 1873. Loven var en del af en større plan om at styrke infrastrukturen i Jylland, hvor især forbindelsen mellem de østlige og vestlige dele af landet skulle forbedres. På dette tidspunkt var mange jyske byer stadig dårligt forbundet, og jernbaner blev anset som en måde at fremme både handel og befolkningsvækst.

Selve byggeriet af banen blev påbegyndt i 1875, og efter to års arbejde kunne banen endelig åbne den 28. august 1877. Strækningen blev oprindeligt etableret som en privatbane, men med betydelig statslig støtte. Staten ydede et tilskud på 80.000 kr. pr. banemil (svarende til 7,5 km), hvilket på dette tidspunkt var en stor investering i infrastrukturen.

Materiel og Drift

Ved åbningen af Silkeborg-Herning Jernbane bestod banens materiel af tre små B1-koblede lokomotiver, som blev indkøbt fra det tyske firma Hanomag. Disse lokomotiver blev hurtigt indlemmet i maskinparken hos Jysk-Fyenske Jernbaner (JFJ), som senere blev en del af DSB. JFJ's maskinpark blev yderligere udvidet med vogne fra Wagenbau i Hamburg, der leverede i alt 35 vogne til SHJ. Disse vogne omfattede både passager- og godsvogne samt to sneplove leveret af Scandia i Randers.

Driften på banen var i starten begrænset til to daglige togpar mellem Silkeborg og Herning. Rejsetiden var lang, og de 37 km mellem byerne tog hele 2 timer og 5 minutter at tilbagelægge. Banen havde således en langsom, men stabil drift, der bidrog til at forbinde de to byer og understøtte lokal transport.

Fra Privatbane til Statseje

Selvom Silkeborg-Herning Jernbane blev etableret som en privatbane med statslig støtte, viste det sig hurtigt, at konstruktionen med en statslig privatbane ikke var rentabel. Allerede kort tid efter banens åbning begyndte den at give underskud, og det stod klart, at privatbanen ikke kunne opretholde en økonomisk bæredygtig drift.

I 1879 blev der i Rigsdagen vedtaget en ny anlægslov, som inkluderede en strækning fra Herning til Skjern. Denne udvidelse af jernbanenettet blev dog vedtaget med den betingelse, at Silkeborg-Herning-banen skulle overgå fuldstændigt til staten. Den 1. november 1879 blev Silkeborg-Herning Jernbane overdraget til Jysk-Fyenske Jernbaner, som senere blev en del af DSB (Danske Statsbaner).

En Del af Skanderborg-Skjern-banen

Efter overdragelsen til staten blev Silkeborg-Herning-banen en del af den større Skanderborg-Skjern-bane. Denne strækning forbandt Skanderborg i Østjylland med Skjern i Vestjylland og blev en vigtig del af det jyske jernbanenet. Banen havde stor betydning for transporten af både passagerer og gods og bidrog til den økonomiske udvikling i de byer, der lå langs strækningen.

Den oprindelige Silkeborg-Herning-strækning blev fortsat drevet af DSB i mange år, men i januar 2003 overgik driften til Arriva. Siden da har Arriva stået for den daglige togdrift på strækningen, der fortsat fungerer som en vigtig regionalforbindelse i det midtjyske område.

Banens Betydning for Regionen

Selvom Silkeborg-Herning Jernbane kun eksisterede som en selvstændig privatbane i få år, havde den stor betydning for udviklingen af transportinfrastrukturen i Midtjylland. Banen bidrog til at forbinde de to byer, Silkeborg og Herning, og gjorde det muligt for både passagerer og gods at bevæge sig hurtigere og mere effektivt på tværs af regionen.

Herning, som i dag er en af Danmarks vigtigste handels- og messebyer, nød godt af den forbedrede infrastruktur, der bidrog til byens vækst og udvikling. Silkeborg, der allerede var kendt for sin papirindustri, fik også forbedrede transportmuligheder, hvilket gjorde det nemmere at eksportere produkter til andre dele af landet.

Udfordringerne ved Privatbanedrift

Et af de vigtigste elementer i historien om Silkeborg-Herning Jernbane er de udfordringer, der var forbundet med at drive en privatbane i slutningen af det 19. århundrede. På dette tidspunkt var mange af Danmarks jernbaner enten privatejede eller statsejede med statslig støtte, men erfaringerne med privatbaner viste sig hurtigt at være problematiske.

Den største udfordring for privatbanerne var deres økonomiske bæredygtighed. Mange af dem havde svært ved at dække driftsomkostningerne, og det var ofte nødvendigt med statslig indgriben for at sikre banernes overlevelse. Silkeborg-Herning Jernbane var ingen undtagelse, og allerede få år efter sin åbning måtte staten træde til og overtage driften.

En anden udfordring var den teknologiske udvikling. Lokomotiver og vogne var på dette tidspunkt langt fra så effektive som senere modeller, og rejsetiderne var lange. Silkeborg-Herning Jernbanes rejsetid på over to timer for en relativt kort strækning er et godt eksempel på dette. Det gjorde det vanskeligt at konkurrere med andre transportmidler, såsom hestevogne og senere biltrafik.

Jernbanens Fremtid

I dag er Silkeborg-Herning Jernbane en integreret del af Skanderborg-Skjern-banen, som betjenes af Arriva. Banen har dog fortsat en vigtig rolle at spille som en del af Danmarks regionale jernbanenet, og den forbinder stadig byer og lokalsamfund i Midtjylland. For mange pendlere og rejsende er banen en uundværlig transportforbindelse, der gør det muligt at komme hurtigt og effektivt fra Silkeborg til Herning og videre mod andre destinationer.

Selvom banens privatbanehistorie måske er ukendt for mange af nutidens passagerer, er dens arv som en af Danmarks tidlige privatbaner stadig synlig i de spor og stationer, der blev etableret i slutningen af det 19. århundrede. I dag er jernbanen et bevis på den vedholdende betydning af jernbanetransport i et samfund, der ellers i høj grad er afhængig af vejtrafik.

Silkeborg-Herning Jernbane er en vigtig del af Danmarks jernbanehistorie. Selvom den kun fungerede som en privatbane i få år, spillede den en afgørende rolle i at forbinde byerne Silkeborg og Herning og fremme økonomisk udvikling i Midtjylland. Overgangen fra privat til statslig ejerskab i 1879 var et naturligt skridt i banens udvikling og et eksempel på de økonomiske udfordringer, der var forbundet med privatbaner i Danmark på dette tidspunkt.

I dag fungerer banen stadig som en del af Skanderborg-Skjern-banen og betjenes af Arriva, hvilket sikrer, at den fortsat har en vigtig rolle at spille i regional transport. Banens historie er et interessant kapitel i udviklingen af det danske jernbanenet og vidner om de tidlige forsøg på at skabe et landsdækkende transportsystem i slutningen af det 19. århundrede.

Silkeborg Station er i dag station for strækningen Skanderborg-Herning. I storhedsiden var Silkeborg et jernbaneknudepunkt med baner i fem retninger. Silkeborg fik station, da Skanderborg-Silkeborg Jernbane blev åbnet 2. maj 1871. Få år efter åbnede Silkeborg-Herning 28. august 1877.

Den 12. november 1908 blev Gjernbanen (Silkeborg-Laurbjerg) åbnet. De kommende år blev banen udviddet sydfra til en diagonalbane skråt gennem Jylland mellem Randers og Esbjerg. Den blev anlagt i flere etaper fra Bramming via Grindsted til Brande, og 1. oktober 1920 blev den sidste strækning åbnet fra Brande til Funder 6 km vest for Silkeborg på banen til Herning. Diagonalbanen blev nedlagt 23. maj 1971.

Privatbanerne Rødkærsbro-Kjellerup og Horsens-Bryrup blev forlænget til Silkeborg, hhv. 1. august 1924 og 10. maj 1929. De to privatbaner blev nedlagt 30. marts 1968.

Funder Holdeplads startede i vogterhus 21 ved overkørsel 72. I 1902 blev Funder Holdeplads opgraderet til station og der tilkom en ny stationsbygning, som var placeret ca. 100 meter sydvest for vogterhus 21. Omkring 1950 blev Funder station kraftigt ombygget og udvidet.

Funder Station var udgangspunkt for Langå-Bramming-banen til Brande og Bramming, men er i dag kun en fjernstyret krydsningsstation.

Funder station ligger vest for Silkeborg og fik en stor betydning som forgreningsstation for banen til Herning og Den Jyske Diagonalbane også kaldet også i daglig tale kaldt "den skæve bane" der gik fra Langå og via Silkeborg, Brande, Grindsted til Bramminge.

Banen mellem Silkeborg og Herning blev taget i brug som privatbane den 28. august 1877 og blev statsbane den 20. oktober 1879. Banen mellem Silkeborg (Funder) og Brande blev som det sidste stykke af den Jyske Diagonalbanen taget i brug den 1. oktober 1920. Da Diagonalbane blev nedlagt den 23. maj 1971 mistede Funder Station sin betydning og blev nedlagt.

Der er lokale interesser, som ønsker at genåbne Funder Station som trinbræt, men indtil nu er det ikke lykkedes at få opbakning til dette ønske.

Funder Stationsbygning findes stadig, men vogterhus 21 blev nedrevet i 1947.