Silkeborg-Funder - operatør: SHJ, en artikel om Silkeborg-Funder

Silkeborg-Funder Banen: En Del af Silkeborg-Herning Jernbanen

Silkeborg-Funder Banen var en del af den 41 km lange Silkeborg-Herning Bane, der blev indviet den 28. august 1877 som privatbane. Denne strækning udgjorde en vigtig forbindelse mellem det østlige og vestlige Jylland og var en del af Jydsk-Fyenske Jernbaneselskabs (JFJ) jernbanenet. Diskussionen om banens videre forlængelse begyndte allerede kort efter åbningen af banen fra Skanderborg til Silkeborg i 1871.

Baggrunden for Banens Anlæg

Efter åbningen af Skanderborg-Silkeborg-banen blev der hurtigt efterspurgt en vestgående forlængelse til Herning. Formålet var at forbinde det østjyske jernbanenet med Vestjylland for at skabe en direkte rute mod den vestjyske længdebane. Staten, som ejede Jydsk-Fyenske Jernbaneselskab, var dog i begyndelsen af 1870'erne ikke interesseret i at anlægge flere baner. Det blev derfor op til privat initiativ at skaffe finansiering og søge koncession.

I 1872 blev der søgt om tilladelse til at anlægge en let bane fra Silkeborg til Herning. To år senere vedtog Rigsdagen anlægsloven, som gav koncession til tre private baner: Odense-Svendborg (SFJ), Randers-Grenå (ØJJ) og Silkeborg-Herning (SHB). Til SHB ydede staten et statstilskud på 80.000 kr. pr. banemil (svarende til 7,5 km), og staten tilbød desuden at stå for driften mod betaling.

Banens Åbning og Rute

Arbejdet på banen begyndte i 1875 og forløb uden større problemer. Den 28. august 1877 stod Silkeborg-Herning Banen klar til indvielse. Banen udgik fra den eksisterende station i Silkeborg og fulgte følgende rute:

• Silkeborg Station: Startpunktet for strækningen.
• Funder Holdeplads: Den første stop på vejen vestpå.
• Moselund Holdeplads: Et mindre stoppested.
• Bording Holdeplads: Et vigtigt knudepunkt for de lokale rejsende.
• Ikast Station: En større station på ruten.
• Hammerum Station: Et yderligere stop inden Herning.
• Herning Station: Endestationen for strækningen.

Materiel og Driftsforhold

For at håndtere driften indkøbte selskabet tre små B1-koblede damplokomotiver fra den tyske producent Hanomag. Lokomotiverne blev hurtigt indlemmet i JFJ's maskinpark og fik litra L. Vognmateriellet blev leveret af den tyske producent Wagenbau i Hamburg og omfattede flere typer vogne, som tidligere også var leveret til JFJ. Desuden leverede Scandia i Randers to sneplove til brug på banen.

I hele privatbanens tid blev der kørt to togpar dagligt mellem Silkeborg og Herning. Disse tog blev videreført til og fra Skanderborg, hvilket gjorde det muligt at rejse direkte fra Skanderborg til Herning. Rejsetiden fra Skanderborg til Silkeborg var 1 time og 25 minutter, mens turen fra Silkeborg til Herning tog 2 timer og 5 minutter.

Økonomiske Udfordringer og Overgang til Statsdrift

Silkeborg-Herning Banen kæmpede med økonomiske udfordringer fra begyndelsen. Konstruktionen med en privatbane, der blev drevet med statsstøtte, viste sig at være en dårlig idé. I 1879 vedtog Rigsdagen en ny anlægslov, der omfattede en forlængelse af banen fra Herning til Skjern. Et af kravene i denne lov var, at staten skulle overtage Silkeborg-Herning Banen fuldt ud.

Den 1. november 1879 blev Silkeborg-Herning Banen en statsbane, og den korte periode som privatbane var dermed forbi. Fra dette tidspunkt indgik banen som en del af Jydsk-Fyenske Jernbaneselskabs voksende netværk, hvilket gjorde den til en vigtig del af den statslige jernbanestruktur i Jylland.

Betydning og Eftermæle

Silkeborg-Funder Banen spillede en vigtig rolle i at forbinde det midtjyske område med resten af landet. Selvom den kun eksisterede som privatbane i få år, blev den hurtigt en vigtig del af infrastrukturen. Banen bidrog til øget transportmulighed for både gods og passagerer og var med til at binde øst og vest tættere sammen. Med overgangen til statsdrift sikrede banen sin fortsatte drift som en vigtig del af den midtjyske transportkorridor.

Silkeborg Station er i dag station for strækningen Skanderborg-Herning. I storhedsiden var Silkeborg et jernbaneknudepunkt med baner i fem retninger. Silkeborg fik station, da Skanderborg-Silkeborg Jernbane blev åbnet 2. maj 1871. Få år efter åbnede Silkeborg-Herning 28. august 1877.

Den 12. november 1908 blev Gjernbanen (Silkeborg-Laurbjerg) åbnet. De kommende år blev banen udviddet sydfra til en diagonalbane skråt gennem Jylland mellem Randers og Esbjerg. Den blev anlagt i flere etaper fra Bramming via Grindsted til Brande, og 1. oktober 1920 blev den sidste strækning åbnet fra Brande til Funder 6 km vest for Silkeborg på banen til Herning. Diagonalbanen blev nedlagt 23. maj 1971.

Privatbanerne Rødkærsbro-Kjellerup og Horsens-Bryrup blev forlænget til Silkeborg, hhv. 1. august 1924 og 10. maj 1929. De to privatbaner blev nedlagt 30. marts 1968.

Funder Station – En Central Del af Dansk Jernbanehistorie

Funder Station har spillet en vigtig rolle i udviklingen af jernbanenettet i det midtjyske område. Den startede som Funder Holdeplads, etableret ved vogterhus 21 ved overkørsel 72. I 1902 blev den opgraderet til station, og en ny stationsbygning blev opført cirka 100 meter sydvest for vogterhuset. Med denne ændring voksede stationens betydning som en central del af jernbanen mellem Silkeborg, Herning og videre mod vest.

Funder Stations Udvikling

Funder Station gennemgik en større ombygning og udvidelse omkring 1950, hvor nye faciliteter og sporforbindelser blev tilføjet for at imødekomme stigende trafik. Stationen blev en vigtig del af den jyske jernbaneinfrastruktur, især som en forgreningsstation for forbindelserne til Herning og videre til Brande og Bramming.

Betydningen af Langå-Bramming-banen

Funder Station fungerede som udgangspunkt for Langå-Bramming-banen, der forbandt byerne Brande og Bramming. Denne forbindelse spillede en afgørende rolle i regionens transport af både passagerer og gods. I dag er Funder Station dog kun en fjernstyret krydsningsstation, hvilket er en stor forandring fra dens tidligere funktion.

Forbindelser til Den Jyske Diagonalbane

Funder Station var også en del af Den Jyske Diagonalbane, i folkemunde kaldet "den skæve bane". Denne bane strakte sig fra Langå via Silkeborg, Brande og Grindsted til Bramming og blev en vigtig forbindelse for den øst-vestgående jernbanetrafik.

Banen mellem Silkeborg og Herning blev først taget i brug som privatbane den 28. august 1877. Senere, den 20. oktober 1879, blev strækningen en del af statsbanen. Den sidste del af Den Jyske Diagonalbane mellem Silkeborg (Funder) og Brande blev indviet den 1. oktober 1920, hvilket cementerede Funders rolle som et væsentligt trafikknudepunkt.

Nedlæggelse og Nutidig Status

Efter nedlæggelsen af Den Jyske Diagonalbane den 23. maj 1971 mistede Funder Station sin oprindelige betydning, og stationen blev lukket. Dette betød en markant ændring for lokalområdet, da den tidligere livlige station nu kun havde en begrænset funktion.

Gennem årene har der været lokale initiativer til at genåbne Funder Station som et trinbræt. Indtil videre har der dog ikke været tilstrækkelig politisk eller økonomisk opbakning til projektet. Stationsbygningen eksisterer stadig som et levn fra en svunden tid, mens vogterhus 21 blev revet ned i 1947.