Hillerød-Frederiksværk Jernbane: Historien om Frederiksværkbanen
Hillerød-Frederiksværk Jernbane, også kendt som Frederiksværkbanen, er en normalsporet dansk privatbane, der blev anlagt i to etaper: Hillerød-Frederiksværk (HFJ) i 1897 og Frederiksværk-Hundested (FHJ) i 1916. De to selskaber blev fusioneret 1. januar 1943 og blev senere en del af Hovedstadens Lokalbaner i 2002. Siden 2015 har banen været en del af Lokaltog A/S. Gennem sin lange historie har Frederiksværkbanen haft en afgørende betydning for transport og udvikling i Nordsjælland.
Baggrunden for Hillerød-Frederiksværk Jernbane
Frederiksværkbanen opstod som en nødvendighed for at forbedre transportmulighederne i området omkring Frederiksværk, der allerede i begyndelsen af 1700-tallet havde etableret sig som et industrisamfund. Byens produktion af krudt, kanoner og senere stålprodukter gjorde transport af varer afgørende, især da vejnettet i samtiden var dårligt og ofte ufremkommeligt. Med jernbaneloven af 8. maj 1894 blev det besluttet at anlægge en bane fra Hillerød til Frederiksværk. Eneretsbevillingen til Hillerød-Frederiksværk Jernbane (HFJ) blev udstedt 3. december 1894, og arbejdet med anlæggelsen begyndte i 1895.
Valg af linjeføring
Der var to hoved forslag til linjeføringen. Det ene gik syd om Hillerød by med en lokalstation ved Slangerupvejen og et forbindelsesspor i en skarp kurve op til statsbanestationen. Det andet forslag førte banen nord om byen med tilslutning til Gribskovbanen. Man valgte det sydlige forslag, hvilket viste sig problematisk. Forbindelsessporet havde en stigning på 1:70 og en kurve med en radius på kun 150 meter, hvilket gjorde driften vanskelig med hyppige afsporinger og forsinkelser.
Banens indvielse og første drift
Hillerød-Frederiksværk Jernbane blev indviet den 31. maj 1897 under stor festivitas, hvor prominente gæster som indenrigsminister Vilhelm Bardenfleth og landstingets formand Henning Matzen deltog. Fra starten kørte tre tog dagligt i hver retning. Stationerne langs banen blev designet af arkitekten Vilhelm Holck, og Hillerød station havde både drejeskive, remise og værkstedsfaciliteter. Godstrafikken på banen blev drevet af industrier i Frederiksværk, herunder kartoffelmelsfabrikken i Grimstrup og Borup Teglværk. Passagertrafikken bestod især af sommerhusgæster til Nordsjælland.
Udvidelse til Hundested
Frederiksværkbanen blev i 1916 forlænget til Hundested. Dette skete som en del af jernbaneloven fra 1908, der tillod anlæggelsen af Frederiksværk-Hundested Jernbane (FHJ). Banen blev projekteret af civilingeniør C. Johannes Kuhlman, der også blev driftsbestyrer og spillede en central rolle i banens videre udvikling. Strækningen blev indviet den 21. december 1916. Den omfattede stationer som Melby, Dyssekilde og Hundested, hvor der senere blev bygget en havnebane til færgeforbindelsen mellem Hundested og Rørvig. Banen blev hurtigt populær blandt rejsende og godskunder.
Fusion og modernisering
I 1943 blev HFJ og FHJ fusioneret til ét selskab: Hillerød-Frederiksværk-Hundested Jernbane (HFHJ). Kort efter blev det besluttet at omlægge linjeføringen ved Hillerød for at undgå de tidligere problemer med forbindelsessporet. Ved at bruge underbygningen fra Sjællandske Midtbane, der aldrig blev færdiggjort, kunne man forbedre forholdene markant. Den nye strækning blev åbnet 14. maj 1950.
Teknologisk udvikling og modernisering
Efter anden verdenskrig blev der indført fjernstyring og togradio på HFHJ – som den første privatbane i Danmark. Samtidig blev banens ældre damplokomotiver gradvist udskiftet med moderne dieselmateriel. Fra midten af 1960'erne begyndte man også at bruge Y-tog, som var populære blandt de rejsende. Trafikken voksede markant, især efter S-togets ankomst til Hillerød i 1968 og integrationen af banen i Hovedstadsområdets Trafikselskab (HT) i 1974. Det fælles billet- og takstsystem gjorde det nemmere for pendlerne at bruge banen, og antallet af passagerer steg kraftigt.
Godstrafikens betydning
Godstrafikken har altid spillet en central rolle for Frederiksværkbanen. Stålvalseværket i Frederiksværk blev hurtigt banens største godskunde, da det blev etableret i 1940. Der blev transporteret metalskrot til værket og færdigvalsede stålplader væk derfra. Under anden verdenskrig transporterede banen også tørv fra en mose ved Gammel Harløse, og sidespor blev anlagt til dette formål.
Hillerød-Frederiksværk Jernbane i dag
I 2001 blev Frederiksværkbanen en del af Hovedstadens Lokalbaner, og året efter blev Lokalbanen A/S stiftet for at varetage drift og vedligeholdelse af de privatbaner, der omfattede HFHJ. Siden 2015 har banen været en del af Lokaltog A/S og drives med moderne togtypen Lint 41. Frederiksværkbanen er fortsat en vigtig del af transportnettet i Nordsjælland.
