Frederiksværkbanen, Hillerød-Frederiksværk - operatør: LT (Oprindelig: HFJ)

Hillerød-Frederiksværk Jernbane: Historien om Frederiksværkbanen

Hillerød-Frederiksværk Jernbane, også kendt som Frederiksværkbanen, er en normalsporet dansk privatbane, der blev anlagt i to etaper: Hillerød-Frederiksværk (HFJ) i 1897 og Frederiksværk-Hundested (FHJ) i 1916. De to selskaber blev fusioneret 1. januar 1943 og blev senere en del af Hovedstadens Lokalbaner i 2002. Siden 2015 har banen været en del af Lokaltog A/S. Gennem sin lange historie har Frederiksværkbanen haft en afgørende betydning for transport og udvikling i Nordsjælland.

Baggrunden for Hillerød-Frederiksværk Jernbane

Frederiksværkbanen opstod som en nødvendighed for at forbedre transportmulighederne i området omkring Frederiksværk, der allerede i begyndelsen af 1700-tallet havde etableret sig som et industrisamfund. Byens produktion af krudt, kanoner og senere stålprodukter gjorde transport af varer afgørende, især da vejnettet i samtiden var dårligt og ofte ufremkommeligt.

Med jernbaneloven af 8. maj 1894 blev det besluttet at anlægge en bane fra Hillerød til Frederiksværk. Eneretsbevillingen til Hillerød-Frederiksværk Jernbane (HFJ) blev udstedt 3. december 1894, og arbejdet med anlæggelsen begyndte i 1895.

Valg af linjeføring

Der var to hoved forslag til linjeføringen. Det ene gik syd om Hillerød by med en lokalstation ved Slangerupvejen og et forbindelsesspor i en skarp kurve op til statsbanestationen. Det andet forslag førte banen nord om byen med tilslutning til Gribskovbanen. Man valgte det sydlige forslag, hvilket viste sig problematisk. Forbindelsessporet havde en stigning på 1:70 og en kurve med en radius på kun 150 meter, hvilket gjorde driften vanskelig med hyppige afsporinger og forsinkelser.

Banens indvielse og første drift

Hillerød-Frederiksværk Jernbane blev indviet den 31. maj 1897 under stor festivitas, hvor prominente gæster som indenrigsminister Vilhelm Bardenfleth og landstingets formand Henning Matzen deltog. Fra starten kørte tre tog dagligt i hver retning. Stationerne langs banen blev designet af arkitekten Vilhelm Holck, og Hillerød station havde både drejeskive, remise og værkstedsfaciliteter.

Godstrafikken på banen blev drevet af industrier i Frederiksværk, herunder kartoffelmelsfabrikken i Grimstrup og Borup Teglværk. Passagertrafikken bestod især af sommerhusgæster til Nordsjælland.

Udvidelse til Hundested

Frederiksværkbanen blev i 1916 forlænget til Hundested. Dette skete som en del af jernbaneloven fra 1908, der tillod anlæggelsen af Frederiksværk-Hundested Jernbane (FHJ). Banen blev projekteret af civilingeniør C. Johannes Kuhlman, der også blev driftsbestyrer og spillede en central rolle i banens videre udvikling.

Strækningen blev indviet den 21. december 1916. Den omfattede stationer som Melby, Dyssekilde og Hundested, hvor der senere blev bygget en havnebane til færgeforbindelsen mellem Hundested og Rørvig. Banen blev hurtigt populær blandt rejsende og godskunder.

Fusion og modernisering

I 1943 blev HFJ og FHJ fusioneret til ét selskab: Hillerød-Frederiksværk-Hundested Jernbane (HFHJ). Kort efter blev det besluttet at omlægge linjeføringen ved Hillerød for at undgå de tidligere problemer med forbindelsessporet. Ved at bruge underbygningen fra Sjællandske Midtbane, der aldrig blev færdiggjort, kunne man forbedre forholdene markant. Den nye strækning blev åbnet 14. maj 1950.

Teknologisk udvikling og modernisering

Efter anden verdenskrig blev der indført fjernstyring og togradio på HFHJ – som den første privatbane i Danmark. Samtidig blev banens ældre damplokomotiver gradvist udskiftet med moderne dieselmateriel. Fra midten af 1960'erne begyndte man også at bruge Y-tog, som var populære blandt de rejsende.

Trafikken voksede markant, især efter S-togets ankomst til Hillerød i 1968 og integrationen af banen i Hovedstadsområdets Trafikselskab (HT) i 1974. Det fælles billet- og takstsystem gjorde det nemmere for pendlerne at bruge banen, og antallet af passagerer steg kraftigt.

Godstrafikens betydning

Godstrafikken har altid spillet en central rolle for Frederiksværkbanen. Stålvalseværket i Frederiksværk blev hurtigt banens største godskunde, da det blev etableret i 1940. Der blev transporteret metalskrot til værket og færdigvalsede stålplader væk derfra. Under anden verdenskrig transporterede banen også tørv fra en mose ved Gammel Harløse, og sidespor blev anlagt til dette formål.

Hillerød-Frederiksværk Jernbane i dag

I 2001 blev Frederiksværkbanen en del af Hovedstadens Lokalbaner, og året efter blev Lokalbanen A/S stiftet for at varetage drift og vedligeholdelse af de privatbaner, der omfattede HFHJ. Siden 2015 har banen været en del af Lokaltog A/S og drives med moderne togtypen Lint 41. Frederiksværkbanen er fortsat en vigtig del af transportnettet i Nordsjælland.

Hillerød Lokalstation var Frederiksværkbanens hovedstation fra åbningen i 1897 også selv om togene videreførtes ad forbindelsessporet til Hillerød Statsbanestation.

Hillerød Lokalstation var med drejeskive, remise, værksted og opstillingsspor.

Da Frederiksværkbanen i 1950 blev omlagt ad en helt ny strækning (Trace fra den forlængelsen af Den Sjællandske Midtbane, som aldrig blev til noget) mellem Hillerød Statsbanestation og Skævinge, nedlagdes lokalstationen, idet nogle godsspor dog bibeholdtes for en periode. Hillerød Lokalstation blev nedrevet omkring 1976.

Freerslev Hegn Trinbræt lå syd for banen og vest for vejen: Ved Freeslev Hegn.

Harløse Station blev i 1927 nedsat til trinbræt.

Borup Trinbræt er fra 1900, men startede som sidespor til Borup Teglværk allerede i 1898.

Skævinge Station er den største og vigtigste mellemstation på delstrækningen på banen mellem Hillerød og Frederiksværk. Bygningen er opført i 1896 i forbindelse med jernbanens åbning i 1897. Som de andre oprindelige stationer på Frederiksværkbanen er Skævinge Station også tegnet af arkitekten Vilhelm Thaning Holck.

Skævinge Station havde oprindelig billetsalg, postkontor og ventesal, men stationen er i dag lukket og nedsat til trinbræt. Stationen er i dag privat bolig og efter en ombygning og gennemrestaurering i 2013 fremstår den i god stand.

En lille detalje er at Skævinge Station var én af de stationer, der medvirkede i Matador som Korsbæk Station. Et stationsskilt med navnet "Korsbæk" fandtes i stationen frem til 2006, hvor det blev solgt til en samler.

Strølille Trinbræt var med primitiv grusperron.

Grimstrup Trinbræt var oprindeligt med et korsformet læskur. I 1915 blev der opført en kartoffelmelsfabrik ved trinbrættet der blev en af banens gode faste godskunder.

Kregme Station er i dag nedsat til trinbræt.

Kregme Kirkesti Trinbræt blev anlagt i 1924, men blev i 1964 erstattet af Lille Kregme Trinbræt.