Varde-Grindsted Jernbane (VGJ) – Banens Historie og Udvikling
Varde-Grindsted Jernbane, forkortet til VGJ, var en vigtig del af Danmarks regionale jernbanenet og spillede en central rolle i forbindelsen mellem Varde og Grindsted. Banens historie går helt tilbage til 1864, da det første gang blev nævnt i lovgivningen som en tværbane, der skulle forbinde de to byer. Denne artikel gennemgår banens udvikling, fra de tidlige stridigheder om udgangspunktet til dens indvielse i 1919 og senere ændringer i drift og infrastruktur.
De tidlige planer og striden mellem Varde og Esbjerg
Planerne om en jernbane til Grindsted blev første gang fremsat i loven af 24. april 1864. Det var på dette tidspunkt, at tanken om at skabe en tværbane, der kunne forbinde Grindsted med en større by, begyndte at tage form. Men der opstod hurtigt en strid mellem Varde og Esbjerg om, hvilken by der skulle være udgangspunktet for denne nye jernbane. Varde og Esbjerg konkurrerede begge om at få glæde af den økonomiske aktivitet, som en jernbane ville bringe til området.
Efter mange års diskussioner og forhandlinger løb Varde af med sejren. Dette blev cementeret i loven af 29. april 1913, hvor det blev fastlagt, at banen skulle anlægges mellem Grindsted og Varde – ikke Tistrup, som også havde været en mulighed.
Koncession og anlæg af jernbanen
Selvom det tog mange år at beslutte banens endelige rute, blev der givet koncession til jernbanen den 4. juni 1915. Dette betød, at arbejdet med anlæggelsen af jernbanen endelig kunne begynde. Anlægsarbejdet blev startet i foråret 1916, og den 12. april 1919 blev banen indviet ved en officiel ceremoni.
Det tog 55 år fra det første forslag om jernbanen blev fremsat i 1864, til den endelig kunne åbnes i 1919. Den regelmæssige trafik blev påbegyndt den 13. april 1919 med tre daglige tog i hver retning. For mange var det en milepæl i udviklingen af området, og jernbanen blev hurtigt en vigtig transportforbindelse for både gods og passagerer.
Banens rute og stationer
Banens rute strakte sig fra Varde Hovedbanegård og næsten stik øst ud af byen, syd om Varde Å. Fra Varde gik banen gennem flere små landsbyer og stationer, hvilket gjorde den til en vital forbindelse for lokale landbrug og industri.
Den første station efter Varde var Sønder Varde, og derfra gik banen videre til Gellerup Plantage og Næsbjerg station. Fra Næsbjerg svingede banen i nordøstlig retning gennem Biltoft og Øse. Efter Øse fortsatte banen til Nordenskov station, der lå i en landbrugsrig del af regionen.
Efter Nordenskov krydsede banen Holme Å og fortsatte mod Gravlund, som var en mindre holdeplads på strækningen. Ansager station, der lå 23 kilometer fra Varde, var en af de større stationer på ruten og havde stor betydning for det lokale samfund.
Herefter passerede banen Mølby station, som faktisk lå i Skovlund. Banens sidste etaper mod Grindsted inkluderede stationer som Tyndkær, Eg, Jerrig og Loft, inden den nåede sin endelige destination i Grindsted.
Økonomisk betydning og transport af gods
VGJ var en vigtig transportforbindelse for landmænd og industri i området. Banen blev brugt til at transportere en lang række varer, herunder landbrugsprodukter, træ og byggematerialer. Den var også afgørende for transporten af brændsel, især tørv og brunkul, som blev fragtet til andre dele af landet. Tørv og brunkul blev især transporteret under og efter de to verdenskrige, hvor der var mangel på kul.
Banen var økonomisk levedygtig i de første år, og den formåede at opretholde en stabil drift. Men som det var tilfældet for mange privatbaner i Danmark, begyndte Varde-Grindsted Jernbane også at mærke konkurrencen fra bilisme og lastbiler i løbet af det 20. århundrede.
Nedgangen og lukningen af banen
Som mange andre jernbaner begyndte Varde-Grindsted Jernbane at opleve økonomiske udfordringer i årene efter Anden Verdenskrig. Passager- og godstrafikken faldt støt, og banen kunne ikke længere konkurrere med den stigende brug af biler og lastbiler.
I 1957 ændrede jernbanen navn til VGJ (Varde-Grindsted Jernbane), men dette ændrede ikke de økonomiske realiteter, som banen stod overfor. Til sidst måtte banen lukke, da underskuddene blev for store til at opretholde en bæredygtig drift.
Den sidste tur blev kørt i slutningen af 1960'erne, og banen blev officielt lukket. Selvom banen ikke længere eksisterer, er dens historie stadig en vigtig del af jernbanetransportens udvikling i Danmark.
Varde station blev indviet 3. oktober 1874 samtidig med jernbanestrækningen Esbjerg-Varde. Året efter 8. august 1875 blev banen forlænget mod nord til Ringkøbing.
28 år senere 15. marts 1903 blev forbindelsen til Nørre Nebel indviet. Mod vest blev Varde-Grindsted Jernbane indviet 13. april 1919, som var aktiv til nedlæggelsen 31. marts 1972.
Skonager blev nedlagt som trinbræt i starten af 1960'erne da det blev erstattet af Gellerup. Trinbrættet fortsatte dog som uofficielt stoppested til banens nedlæggelse den 31. marts 1972.
Biltofte trinbræt lå på den nordlige side, der hvor banen skar over Biltoftvej, lige op ad missionshuset.
Biltoft trinbræt havde et venteskur med pyramidetag. Dette venteskur blev flyttet til Varde - Nørre Nebel jernbane 1972, da Varde - Grindsted banen lukkede.
Biltoft trinbræt havde et sidespor i 1930'erne.
Byggeår
1919
Åbnet
1919.04.12
Nedlagt
1972.03.31
Nedrevet
Nedrevet
Højdeplacering over havet
17,0 meter
GPS koordinater
55.62577018839025,8.636914941694151
Billede af Biltoft Trinbræt med Sidespor. Fotograf: Det Kgl. Bibliotek, Dana Luftfoto/Odense Luftfoto - Dato: 1954 - LINK til kilde.
Noter til: Billede af Biltoft Trinbræt med Sidespor.
Gravlunde station havde traktorremise og et 2 km sidespor til Haltrup teglværk i 1930'erne. Inden lukning af banen blev Gravlunde station nedrykket til trinbræt.
Ansager station var med sidespor til en foderstofforretning og svineslagteriet. Ansager betydning voksede i banens tid, og stationsbygning og varehus blev derfor senere udvidet.
Mølby station var med privat pakhus og der var en transportør over banen mellem silon og kornlager. Mølby station lå i byen Skovlund, men blev opkaldt efter Mølby bro og kro for at undgå forveksling med Skovlunde station i København.
Grindsted Station (Gi) var Varde-Grindsted Jernbane's endestation og lå 44,3 km. fra første station.
Den første station i Grindsted var en beskeden midlertidig træbygning, der ibrugtoges som stationsbygning ved Vejle-Vandel-Grindsted banens forlængelse til Grindsted den 21. maj 1914. Den første station, som var tegnet af arkitekt Axel Giersing, havde en stationsbygning, der lå som en isoleret ø midt i et gigantisk byggerod, da der var ved at blive etableret andre baner til både Bramming (åbnet den 12. november 1916 ), Brande (åbnede den 1. december 1917), Troldhede (åbnede den 25. august 1917) og Kolding (åbnede den 25. august 1917).
Grindsted anden Station åbnede den 12. november 1916 sammen med strækningen til Bramming, var med remise og fik i løbet af det første åbningssår baner i hele seks retninger.
Vandelbanen blev nedlagt 31. marts 1957, Troldhedebanen fulgte efter 31. marts 1968, og Varde-Grindsted blev som den sidste af privatbanerne nedlagt 31. marts 1972.
For Diagonalbanen blev persontrafikken indstillet 23. maj 1971. Godstrafikken Grindsted-Filskov fortsatte til 1977. På strækningen Bramming-Grindsted, hvor skinnerne stadig ligger, kørte det sidste godstog 3. juni 2012 og banen blev spærret for trafik dagen efter.
Veterantog Vest under Dansk Jernbane-Klub, som havde kørt veterantog på strækningen, kørte afskedstur 31. maj 2012.
Grindsted Station har både haft forkortelsen Gs og Gi