Frederiksværkbanen, Hillerød-Frederiksværk-Hundested Jernbane - operatør: LT (Oprindelig: HFHJ)

Hillerød-Frederiksværk-Hundested Jernbane: Historien om Frederiksværkbanen

Hillerød-Frederiksværk-Hundested Jernbane, også kendt som Frederiksværkbanen, er en normalsporet privatbane i Nordsjælland, anlagt i to etaper. Den første etape, Hillerød-Frederiksværk Jernbane (HFJ), åbnede i 1897, mens Frederiksværk-Hundested Jernbane (FHJ) blev etableret i 1916. Selskaberne blev slået sammen i 1943, og siden 2015 har banen været en del af Lokaltog A/S. Banen har haft stor betydning for transport og udvikling i Nordsjælland gennem sin historie.

Hillerød-Frederiksværk Jernbane: Den første etape

De første tanker om en jernbane til Frederiksværk opstod allerede i 1864, hvor Hillerød blev en del af Nordbanen. På grund af dårlige veje og behovet for bedre transportmuligheder for varer fra Frederiksværks industrier blev et udvalg nedsat for at arbejde på en jernbane. Med jernbaneloven af 8. maj 1894 blev banen endelig vedtaget, og eneretsbevilling blev udstedt 3. december samme år.

Arbejdet med anlægget startede i 1895, og banen åbnede 31. maj 1897 med stor festivitas. Indenrigsminister Vilhelm Bardenfleth deltog i indvielsen sammen med prominente personer som rigsdagens formand Sofus Høgsbro og landstingets formand Henning Matzen. Banens stationsbygninger blev tegnet af arkitekten Vilhelm Holck, mens linjeføringen skabte udfordringer. Særligt forbindelsessporet mellem lokalstationen i Hillerød og statsbanestationen havde en stigning på 1:70 og en kurve med 150 meters radius, hvilket gav mange problemer for togdriften.

Frederiksværkbanens Infrastruktur og Drift

Banen åbnede med tre daglige tog i hver retning og blev hurtigt populær. Godstransporten omfattede varer som kartoffelmel, tegl, sten og grus. De største kunder inkluderede kartoffelmelsfabrikken i Grimstrup og Borup Teglværk. Senere blev Stålvalseværket i Frederiksværk banens største godskunde, der transporterede metalskrot til fabrikken og færdige stålprodukter ud til markedet.

Fra starten blev banen drevet med damplokomotiver, men i 1923 begyndte man at introducere motorvogne, hvilket reducerede driftsomkostningerne. Den første Triangel-motorvogn blev leveret fra De Forenede Automobilfabrikker i Odense. Motorvognen blev hurtigt populær blandt passagererne, men den blev totalskadet ved en ulykke i 1926.

Frederiksværk-Hundested Jernbane: Udvidelsen til Hundested

Frederiksværkbanens succes førte til et ønske om en videreførelse til Hundested, hvor der kunne skabes forbindelse til færgeruter. Projektet blev inkluderet i jernbaneloven af 1908, og arbejdet begyndte i 1915. Banen åbnede 21. december 1916 og blev fra starten drevet af Frederiksværkbanen. Hundestedbanen havde sin egen bestyrelse, men den blev slået sammen med Frederiksværkbanen i 1943.

På strækningen fra Frederiksværk til Hundested blev der anlagt stationer og trinbrætter som Hanehoved, Melby, Dyssekilde og Ullerup. I Hundested blev der bygget en remise, drejeskive og opstillingsspor. Senere blev en havnebane anlagt i 1923, og fra 1928 kunne tog køre direkte til færgen mellem Hundested og Rørvig.

Fusionen til Hillerød-Frederiksværk-Hundested Jernbane

I 1943 blev Frederiksværkbanen og Hundestedbanen fusioneret til ét selskab: Hillerød-Frederiksværk-Hundested Jernbane (HFHJ). Denne sammenlægning skabte en mere effektiv drift og gjorde det muligt at modernisere banen yderligere. Selskabet investerede i nye lokomotiver og vogne for at imødekomme den stigende trafik.

Under 2. verdenskrig blev banen en vigtig transportåre for varer og personer. Efter krigen voksede både passager- og godstrafikken, hvilket førte til yderligere modernisering. I 1963 blev HFHJ den første privatbane i Danmark til at indføre fjernstyring og togradio, hvilket forbedrede driften betydeligt.

Modernisering og Udfordringer

Fra midten af 1960'erne blev de gamle damplokomotiver gradvist erstattet med moderne diesellokomotiver og skinnebusser. I 1965 blev der indført Y-tog fra Waggonfabrik Uerdingen, som forbedrede passagerkomforten og effektiviteten. Disse tiltag førte til en fordobling af passagertallet frem til 1978.

I 1974 blev HFHJ en del af Hovedstadsområdets Trafikselskab (HT), hvilket indførte fælles billet- og takstsystem for alle transportformer i hovedstadsområdet. Dette styrkede banens position og bidrog til en stigning i antallet af passagerer.

Baneforlægning ved Hillerød

Linjeføringen ved Hillerød forblev en udfordring i mange år. I 1950 blev banen omlagt til en ny rute, der benyttede dele af underbygningen fra den aldrig færdiggjorte Sjællandske Midtbane. Denne omlægning forbedrede køreforholdene og reducerede rejsetiden.

Driften i Dag

I dag er Frederiksværkbanen en del af Lokaltog A/S og betjener en række byer i Nordsjælland. Banen anvender moderne togtypen Lint 41, som blev indført i 2007. Der er tre afgange i timen i hver retning i dagtimerne, heraf to almindelige tog og et hurtigtog, der kun stopper ved de vigtigste stationer.

Centrale Årstal

• 1897: Hillerød-Frederiksværk Jernbane åbner.
• 1916: Frederiksværk-Hundested Jernbane åbner.
• 1943: HFJ og FHJ fusioneres til HFHJ.
• 1950: Banen omlægges ved Hillerød.
• 1974: HFHJ bliver en del af Hovedstadsområdets Trafikselskab.
• 2015: Banen bliver en del af Lokaltog A/S.

Betydning for Nordsjælland

Frederiksværkbanen har spillet en central rolle i udviklingen af Nordsjælland. Den har skabt forbindelser mellem byer, støttet lokal industri og gjort sommerhusområderne mere tilgængelige. I dag er banen fortsat en vigtig del af den regionale transportinfrastruktur.

Fremtidsperspektiver

Med fortsatte investeringer i moderne teknologi og driftsoptimering forventes Frederiksværkbanen at forblive en central del af Nordsjællands transportnet. Fokus på bæredygtighed og øget pendlertrafik vil styrke banens rolle yderligere i de kommende år.

I 2022 går Banedanmark og LokalTog i gang med at bygge et nyt trinbræt, som får navnet Favrholm Trinbræt. Favrholm Trinbræt kommer til at ligge syd for Hillerød og skal betjene det kommende regionshospital, Nyt Hospital Nordsjælland og være skiftestation for rejsende til/fra Frederiksværkbanen.

Favrholm Trinbræt får karakter af pendlerstation for den sydlige del af Hillerød. Det forventes at Favrholm Trinbræt på sigt vil medvirke til at fremme byudviklingen af det i dag øde område.

Et byudviklingsområde med S-togsstation mellem Allerød og Hillerød har længe været en del af kommuneplanlægningen i Hillerød. Stationen forventes at stå færdig i 2023, før det nye hospital åbnes. 

Favrholm Trinbræt forventes at give et markant løft til transportbetjeningen mellem København og Nordsjælland, fordi den giver bedre sammenhæng mellem S-tog og lokaltog. Forventningen er, at der vil køre S-tog hvert 10. minut i begge retninger, og Frederiksværkbanen (Hillerød – Frederiksværk – Hundested) vil stoppe tre gange i timen (med en planlagt udbygning til seks gange i timen) i hver retning. 

Der bliver etableret en stor parkeringsplads ved Favrholm Trinbræt, og dette vil gøre Favrholm Trinbræt til en pendlerstation for borgerne i Hillerød og omegn. Dette vil dermed kunne holde biltrafikken i den centrale del af Hillerød væk i myldretiden, da oplandet ikke behøver benytte Hillerød Station som pendlerstation. Det var Forligskredsen bag En Grøn Transportpolitik, der i 2017 vedtog at bygge den nye Favrholm Trinbræt. 

Undergrundens beskaffenhed ved Favrholm Trinbræt tillader ikke, at man kan placere regionshospitalet ved banen og det kommende Favrholm Trinbræt, og der vil være en gangafstand på ca. 500 meter.

Store Hestehave Trinbræt var med læskur.

Brødeskov Station lå ved Nørre Herlev. Stationen er nu nedsat til trinbræt.

Borupgård Trinbræt var placeret syd for Borup i Gørløse Sogn. Det blev anlagt i 1950 som erstatning for den gamle Harløse-Freerslev rutes Borup Trinbræt fra år 1900. Dette trinbræt lå 2 km. nord for nutidens Borup. Sidesporet til Borup Teglværk blev anlagt i 1898 fra det gamle trinbræt, men blev sløjfet og ført fra den nye Borupgård Trinbræts spor da dette blev oprettet. Borupgård Trinbræt var med korsformet læskur.

Skævinge Station er den største og vigtigste mellemstation på delstrækningen på banen mellem Hillerød og Frederiksværk. Bygningen er opført i 1896 i forbindelse med jernbanens åbning i 1897. Som de andre oprindelige stationer på Frederiksværkbanen er Skævinge Station også tegnet af arkitekten Vilhelm Thaning Holck.

Skævinge Station havde oprindelig billetsalg, postkontor og ventesal, men stationen er i dag lukket og nedsat til trinbræt. Stationen er i dag privat bolig og efter en ombygning og gennemrestaurering i 2013 fremstår den i god stand.

En lille detalje er at Skævinge Station var én af de stationer, der medvirkede i Matador som Korsbæk Station. Et stationsskilt med navnet "Korsbæk" fandtes i stationen frem til 2006, hvor det blev solgt til en samler.

Strølille Trinbræt var med primitiv grusperron.

Grimstrup Trinbræt var oprindeligt med et korsformet læskur. I 1915 blev der opført en kartoffelmelsfabrik ved trinbrættet der blev en af banens gode faste godskunder.

Kregme Station er i dag nedsat til trinbræt.

Kregme Kirkesti Trinbræt blev anlagt i 1924, men blev i 1964 erstattet af Lille Kregme Trinbræt.

Dyssekilde Station er i dag nedsat til trinbræt.

Østerbjerg Trinbræt med offentligt sidespor åbnede sammen med Frederiksværk-Hundested Jernbane den 22. december 1916. Østerbjerg Trinbræt havde en rigtig fin ventebygning udført i træ og teglsten med "svaj" på taget. Oprindelig var der fine "bondehus" vinduer i enderne og ud mod perron, men de blev af flere omgange smadret og blev med tiden udskiftet med malede plader.

Østerbjerg Trinbræt havde banepakkeekspedition fra 1925 til 1946.

Fra 1965 kom der et krydsningsspor som i 1966 blev fjernstyret og igen fra 1987 med "datamatstyret" sikringsanlæg, som det så fint hed dengang.

I 1990 blev den fine ventebygning på Østerbjerg Trinbræt udskiftet med et simpelt og morderne læskur.

Ullerup Trinbræt var med læskur.

Hundested Station var med remise, drejeskive og opstillingsspor.