Hillerød-Frederiksværk-Hundested - operatør: LT (Oprindelig: HFHJ)

Hillerød-Frederiksværk-Hundested Jernbane (HFHJ) – Frederiksværkbanens Historie og Udvikling

Hillerød-Frederiksværk-Hundested Jernbane (HFHJ) – også kendt som Frederiksværkbanen – er en normalsporet dansk privatbane, anlagt i to etaper: Hillerød-Frederiksværk (HFJ) i 1897 og Frederiksværk-Hundested (FHJ) i 1916. De to selskaber blev 1. januar 1943 fusioneret til ét selskab, som fra 2002 blev en del af Hovedstadens Lokalbaner og senere indgik i Lokaltog i 2015.

De Tidlige Bestræbelser og Anlæggelsen af Hillerød-Frederiksværk Jernbane

I 1881 begyndte de første bestræbelser på at oprette en jernbane til Halsnæs. Den store jernbanelov fra 1894 inkluderede en bane fra Hillerød til Frederiksværk, og den 3. december samme år blev der udstedt eneretsbevilling. Der var to forslag vedrørende tilslutningen til den eksisterende statsbanestation i Hillerød: Enten fra Freerslev Hegn over Bøllemosen med en lokalstation ved Slangerupgade og ind til Hillerød Station fra syd, eller fra Freerslev Hegn vest og nord om Hillerød med tilslutning til Gribskovbanens spor ved Fredensborgvej og ind til Hillerød Station fra nord. Det første forslag blev valgt, men viste sig senere at være uhensigtsmæssigt på grund af en skarp kurve og stejl stigning.

Arbejdet med anlæggelsen af HFJ begyndte i 1895, og banen åbnede 31. maj 1897 med tre daglige tog i hver retning. Skinnerne var dog af en spinkel type, der allerede i 1926-27 krævede forstærkning, og i 1933 blev de helt udskiftet. Stationsbygningerne blev tegnet af arkitekt Vilhelm Holck fra Hillerød.

Udvidelsen til Hundested og Efterfølgende Udviklinger

Videreførelsen af banen til Hundested blev inkluderet i jernbaneloven fra 1908. Arbejdet på FHJ blev påbegyndt samme år, og banen kunne åbnes 21. december 1916, også med tre daglige tog i hver retning. Civilingeniør C. Johannes Kuhlman projekterede strækningen og var banens driftsbestyrer fra 1915 til 1958. Stationsbygningerne blev tegnet af arkitekt Axel Preisler.

I 1923 blev Hundested Havnebane anlagt, og i 1928 blev der anlagt spor til Hundested-Rørvig-færgen, så togene kunne køre helt ned til kajen ved færgeforbindelser. Et spor blev også anlagt til den nedlagte Grenå-Hundested-færge i 1938.

Linjeføringen ved Hillerød var dog stadig et problem. Efter at færdiggørelsen af Sjællandske midtbane blev opgivet i 1936, kunne en del af den eksisterende underbygning mellem Frederikssund og Hillerød bruges til en ny linjeføring for Frederiksværkbanen. Dette arbejde blev vedtaget i Folketinget den 16. juli 1942, men på grund af krigen blev arbejdet først afsluttet og strækningen åbnet 14. maj 1950.

Maybach "Vogne":

Lidt HFHJ historie: I 1927 anskaffedes EVA-Maybach vogne til banen. Vognene var ganske solide, men motorerne var ikke særlig solide. Hos HFHJ blev M5 i stedet ombygget til C5 og anvendt som personvogn. Den fra MFVJ indkøbte M1 blev renoveret og anvendt som motorvogn med de resterende dele fra M5 som komponenter. Alt dette skete i årene efter krigen - omkring 1948 - 1955.

Betydning for Sommerhusområder og Industrien

Frederiksværkbanen har historisk set haft mange rejsende, især om sommeren, fra København til sommerhusområderne i Nordsjælland. Banen har også været vigtig for gods transport, især for virksomheder i Frederiksværk, kartoffelmelsfabrikken i Grimstrup og Borup Teglværk. Under 2. verdenskrig blev tørv hentet fra en mose ved Gammel Harløse trinbræt, og et sidespor blev anlagt til mosen. Senere blev Stålvalseværket i Frederiksværk banens største godskunde.

Frederiksværkbanen har nu fem mellemstationer, hvor togene altid standser, og otte trinbrætter, hvor der kun standses efter behov. I 2009 blev der indført en ny køreplan med tre afgange i timen i hver retning i dagtimerne på hverdage: to almindelige tog og et hurtigtog, som kun standser ved de fem mellemstationer. For at muliggøre hurtigtogenes højere hastighed blev sporene forbedret flere steder på linjen.

Privatbanerne i Hillerød:

Driftsfælleskabet består af 2 baner: Gribskovbanen (GDS) og Hillerød - Frederiksværk - Hundested Jernbane HFHJ. 
Pr. 1. januar 2001 er det nu Hovedstadens Udviklingsråd (HUR) der har ansvaret for Privatbanerne i Hillerød, som fra 2002 blev en del af Hovedstadens Lokalbaner, der i 2015 indgik i Lokaltog.

I 2022 går Banedanmark og LokalTog i gang med at bygge et nyt trinbræt, som får navnet Favrholm Trinbræt. Favrholm Trinbræt kommer til at ligge syd for Hillerød og skal betjene det kommende regionshospital, Nyt Hospital Nordsjælland og være skiftestation for rejsende til/fra Frederiksværkbanen.

Favrholm Trinbræt får karakter af pendlerstation for den sydlige del af Hillerød. Det forventes at Favrholm Trinbræt på sigt vil medvirke til at fremme byudviklingen af det i dag øde område.

Et byudviklingsområde med S-togsstation mellem Allerød og Hillerød har længe været en del af kommuneplanlægningen i Hillerød. Stationen forventes at stå færdig i 2023, før det nye hospital åbnes. 

Favrholm Trinbræt forventes at give et markant løft til transportbetjeningen mellem København og Nordsjælland, fordi den giver bedre sammenhæng mellem S-tog og lokaltog. Forventningen er, at der vil køre S-tog hvert 10. minut i begge retninger, og Frederiksværkbanen (Hillerød – Frederiksværk – Hundested) vil stoppe tre gange i timen (med en planlagt udbygning til seks gange i timen) i hver retning. 

Der bliver etableret en stor parkeringsplads ved Favrholm Trinbræt, og dette vil gøre Favrholm Trinbræt til en pendlerstation for borgerne i Hillerød og omegn. Dette vil dermed kunne holde biltrafikken i den centrale del af Hillerød væk i myldretiden, da oplandet ikke behøver benytte Hillerød Station som pendlerstation. Det var Forligskredsen bag En Grøn Transportpolitik, der i 2017 vedtog at bygge den nye Favrholm Trinbræt. 

Undergrundens beskaffenhed ved Favrholm Trinbræt tillader ikke, at man kan placere regionshospitalet ved banen og det kommende Favrholm Trinbræt, og der vil være en gangafstand på ca. 500 meter.

Store Hestehave Trinbræt var med læskur.

Brødeskov Station lå ved Nørre Herlev. Stationen er nu nedsat til trinbræt.

Borupgård Trinbræt var placeret syd for Borup i Gørløse Sogn. Det blev anlagt i 1950 som erstatning for den gamle Harløse-Freerslev rutes Borup Trinbræt fra år 1900. Dette trinbræt lå 2 km. nord for nutidens Borup. Sidesporet til Borup Teglværk blev anlagt i 1898 fra det gamle trinbræt, men blev sløjfet og ført fra den nye Borupgård Trinbræts spor da dette blev oprettet. Borupgård Trinbræt var med korsformet læskur.

Skævinge Station er den største og vigtigste mellemstation på delstrækningen på banen mellem Hillerød og Frederiksværk. Bygningen er opført i 1896 i forbindelse med jernbanens åbning i 1897. Som de andre oprindelige stationer på Frederiksværkbanen er Skævinge Station også tegnet af arkitekten Vilhelm Thaning Holck.

Skævinge Station havde oprindelig billetsalg, postkontor og ventesal, men stationen er i dag lukket og nedsat til trinbræt. Stationen er i dag privat bolig og efter en ombygning og gennemrestaurering i 2013 fremstår den i god stand.

En lille detalje er at Skævinge Station var én af de stationer, der medvirkede i Matador som Korsbæk Station. Et stationsskilt med navnet "Korsbæk" fandtes i stationen frem til 2006, hvor det blev solgt til en samler.

Strølille Trinbræt var med primitiv grusperron.

Grimstrup Trinbræt var oprindeligt med et korsformet læskur. I 1915 blev der opført en kartoffelmelsfabrik ved trinbrættet der blev en af banens gode faste godskunder.

Kregme Station er i dag nedsat til trinbræt.

Kregme Kirkesti Trinbræt blev anlagt i 1924, men blev i 1964 erstattet af Lille Kregme Trinbræt.

Dyssekilde Station er i dag nedsat til trinbræt.

Østerbjerg Trinbræt med offentligt sidespor åbnede sammen med Frederiksværk-Hundested Jernbane den 22. december 1916. Østerbjerg Trinbræt havde en rigtig fin ventebygning udført i træ og teglsten med "svaj" på taget. Oprindelig var der fine "bondehus" vinduer i enderne og ud mod perron, men de blev af flere omgange smadret og blev med tiden udskiftet med malede plader.

Østerbjerg Trinbræt havde banepakkeekspedition fra 1925 til 1946.

Fra 1965 kom der et krydsningsspor som i 1966 blev fjernstyret og igen fra 1987 med "datamatstyret" sikringsanlæg, som det så fint hed dengang.

I 1990 blev den fine ventebygning på Østerbjerg Trinbræt udskiftet med et simpelt og morderne læskur.

Ullerup Trinbræt var med læskur.

Hundested Station var med remise, drejeskive og opstillingsspor.