Det var ikke staten, som satte gang i jernbaneaktiviteterne i starten: Det var private initiativtagere i form af Industriforeningen, som tog initiativet til København-Roskilde banen. De opnåede koncessionen til selskabet: Det sjællandske Jernbaneselskab, der skulle drive banen. København-Roskilde banen var klar i 1847 og indvielsen blev afholdt den 26. juni af Kong Christian 8. Den efterfølgende dag var der normal drift på banen med tre daglige tog i hver retning. Banens mellemstationer var Valby, Glostrup, Køgevejen i Taastrup og Hedehusene. Selskabet havde i starten kun 5. damplokomotiver og 18 personvogne, hvilket ikke var nok materiel til personbefordringen. Løsningen på det manglende materiel, især til udflugter, var at bruge åbne godsvogne forsynet med træbænke – heldigvis var hastigheden ikke så høj på banen på dette tidspunkt. Det sjællandske Jernbaneselskab forlængede banen fra Roskilde til Korsør i 1856.
På Den Jyske side af Storebælt var udfordringerne helt anderledes. Her kunne man ikke blive enige om hvor og hvordan den første bane skulle anlægges. Striden gik på om det skulle være en Jysk tværbane der kunne være med til at styrke samhandlen med England eller om der skulle satses på en Jysk længdebane til de Preussiske hertugdømmer.
Den danske stat gik for første gang ind og var med til at investere i danske baner. Det blev til Århus-Randers banen i 1962 og den fynske Dronning Louises bane fra Nyborg til Middelfart via Odense i 1865. Det var det engelske ingeniørfirma Peto, Brassey & Betts som stod for de driften af de Jysk / fynske baner. Da Peto, Brassey & Betts kom i økonomiske vanskeligheder, overtog staten jernbanedriften vest for Storebælt i 1867 medens der på Sjælland fortsat var privat drift, hvor staten i 1880 overtog driften fra Det sjællandske Jernbaneselskab.
Thyregod station var med drejeskive og havde forbindelse med Vejle-Holstebro-banen. Stationen blev åbnet 1. januar 1914 som station på Give-Herning Jernbane, som er en del af statsbanen Vejle-Holstebro.
I 1929 blev Thyregod jernbaneknudepunkt, da Horsens-Tørring Banen blev forlænget Thyregod. DSB varetog også stationstjenesten i Thyregod for Horsens Vestbaner, som de nu kom til at hedde, da der samtidig blev åbnet en sidebane fra Rask Mølle til Ejstrupholm. Horsens Vestbaner indstillede persontrafikken i 1957 og blev helt nedlagt i 1962. Ved Odderbæk mellem Thyregod og Vesterlund er noget af banetracéet bevaret. Thyregod station blev nedsat til trinbræt fra 1973 og fjernstyret krydsningsstation
Fasterholt sin station da DSB forlængede Givebanen til Herning i 1914. Ved oprettelsen af Fasterholt Station kendte man ikke til det store brunkulseventyret der kom til at opstå under 2. verdenskrig. Efter at den store brunkulsstation ved Søby (1941-54) nedlagdes, fik Fasterholt i 1956 et flere km langt sidespor parallelt med hovedsporet omtrent til Kølkær. Desuden udgik et spor mod sydvest.
Brunkulstransporterne ophørte i 1970, og Fasterholt station mistede sin betydning og nedsattes til trinbræt med sidespor i 1972. Trinbrættet nedlagdes i 1979, medens læssesporet og det sydgående sidespor bibeholdtes. Stationsbygningen blev nedrevet i 1980.
Siden 1972 har Fasterholt været Teknisk Station med fjernstyret togkrydsninger.
Byggeår
1972
Åbnet
1972
Nedlagt
1979
Nedrevet
1980
Stednavneforkortelse
Ft
Højdeplacering over havet
52,8 meter
GPS koordinater
56.01202243791956,9.11193525773931
Billede af Fasterholt Trinbræt med Sidespor. Fotograf: Det Kgl. Bibliotek, Dana Luftfoto/Odense Luftfoto - Dato: 1957 - LINK til kilde.
Noter:
Titel: Mejeriet Fasterholt Person: Bygningsnavn: Mejeriet Fasterholt Sted: Danmark, Jylland, Fasterholt, Grønlundvej 40 - 7330 Brande Vejnavn: Husnummer: Lokalitet: Postnummer: By: Sogn: Matrikelnummer: Ophav: Odense Luftfoto År: 1957 Note: Set fra Vest. - I forgrunden Fasterholt Station (nu nedlagt). Id: OD02504_005.tif
Kølkær Station opførtes i 1914, da den tidligere privatbane Vejle-Give af DSB blev forlænget til Herning. Som landstation havde Kølkær en stor betydning under de to verdenskrige, idet store mængder tørv og brunkul blev afsendt via Kølkær Station.
Op gennem 1950'erne og 1960'erne svandt trafikken ind og i 1973 blev Kølkær Station nedsattes Trinbræt med sidespor. I 1977 blev Kølkær kun Trinbræt uden sidespor, og endeligt i 1979 blev Kølkær Trinbræt nedlagt helt.
Kølkær Station blev nedrevet i 1983, men Kølkær er stadig fjernstyret, ubemandet krydsningsstation.
Nørre-Kollund Billetsalgsted ændrede navn til (kun) Kollund i perioden 1914 til 1929. Nørre-Kollund Billetsalgsted blev nedsat til trinbræt i 1966 og helt nedlagt i 1971.
Byggeår
1913
Åbnet
1914.01.01
Nedlagt
1971
Nedrevet
Eksisterer stadig
Adresse
Kollund Byvej 15, 7400 Herning
Stednavneforkortelse
Ku
Højdeplacering over havet
51,1 meter
GPS koordinater
56.097911,9.031131
Billede af Nørre Kollund Billetsalgssted. Fotograf: Det Kgl. Bibliotek, Sylvest Jensen Luftfoto - Dato: 1948 - LINK til kilde.
Noter:
Titel: Nr. Kollund station Person: Knudsen, stationsforpagter Bygningsnavn: Nr. Kollund station Sted: Danmark, Jylland, Nørre Kollund Vejnavn: Husnummer: Lokalitet: Postnummer: By: Sogn: Matrikelnummer: Ophav: Sylvest Jensen Luftfoto År: 1948 Note: Id: L02946_27.tif
Hernings første station stammede fra 1877, da den private Jernbane fra Silkeborg til Herning blev anlagt. 2 år senere blev banen konverteret til statsbane i 1879, for at forberede at banen i 1881 skutte forlængedes til Skjern.
Det var overarkitekt N.P.C. Holsøe der tegnede bygningerne, hvor selve stationsbygningen var med to lave sidefløje samlet om et højere indgangs- og midterparti. En plan der også ses på Skanderborg-Herning strækningens andre stationer. I den ene fløj blev der indrettet posthus, der var blevet flyttet hertil fra postmesterens gård på hjørnet af Torvet og Østergade.
I lighed med flere andre af Hernings huse, var stationens tag tækket med træspåner, som var et brandfarligt materiale – især når Hernings ikke havde egen brandsprøjte.
Med forlængedes til Skjern blev pladsforholdene for Hernings Stations alt for trange. For at skaffe mere plads flyttede Post- og Telegrafvæsenet til egen bygning vest for banegården i 1892. Pladsproblematikken blev helt galt, da der kom to nye baner henholdsvis til Holstebro i 1904 og til Viborg i 1906.
I 1906 blev den første station nedrevet og en ny større byggede man ovenpå fundamentet efter tegninger af arkitekt Heinrich Wenck. Bygningen i Herning var inspireret af den engelske stil med små kviste samt to store centrale kviste der rejste sig over taget. Murenes hvidkalkede blændinger, skifertag og de høje slanke skorstene er også engelske elementer.
Banegårdens indgangsparti bestod af en lang forhal med en række granitsøjler, herfra var der adgang til perron og billetsalg samt restauranter.
Godstransporten fik sin egen bygning i tilknytning til banegården mod øst. I samme retning placeredes remiseområdet.
Hernings anden banegård fra 1906 blev bygget så rigeligt stor, at endnu en landstrækning kunne optages da Givebanens blev forlænget i 1914. Alligevel fik Hernings anden banegård pladsmangel med tiden, men det var ikke persontrafikkens skyld - den ophørte på strækningen Herning-Viborg i 1971, men den stærke og stigende godstrafik. Arkitekt H.Wenck
Hernings anden banegård fungerede i mere end 70 år indtil den trafikale udvikling krævede en omfartsvej for at aflaste bymidten for vejtrafikken. DSB, Postvæsenet og Herning Kommune ønskede at samle hele den offentlige trafik på et sted, hvilket blev til Herning Banegårdscenter.
En ny pakkepostbygning på Godsbanevej blev taget i brug i 1975 som byggeriets første etape og efter mere end to års byggeri var den modernistiske bygning efter tegninger af Ole Ejnar Bonding og Jens Nielsen klar til indvielse 28. april 1979. Banegårdcentret blev en samlet løsning, som rummede både station, posthus, rutebilstation og rejsebureau.
Banegårdscentret blev placeret foran og ved siden af den tidligere banegård, hvorefter Jernbanegade blev sløjfet og den 30. november 1979, blev Dronningens Boulevard taget i brug.
Hernings tredje banegård blev taget i brug i 1979 og året forinden i 1978 blev Hernings anden banegård nedrevet.
I 2017 afsluttedes en større ombygning af stationsbygningen og Banegårdspladsen. Den hidtidige gangbro fra stationsbygningen skråt over pladsen til bybusterminalen ved Smedegade blev revet ned. I stedet opførtes en tilbygning vinkelret på stationsbygningen, hvor der fremover er kiosk og ventesale. Til gengæld blev de hidtidige faciliteter i den eksisterende stationsbygning fjernet bortset fra en gennemgang fra tilbygningen til gangbroen over sporene og der blev anlagt en ny busterminal på Banegårdspladsen.
