Give-Herning Jernbane - operatør: DSB, en artikel om Give-Herning Jernbane

Give-Herning Jernbane: En Central Transportåre

Give-Herning Jernbane blev oprettet som en forlængelse af Vejle-Give Jernbane og åbnede den 1. januar 1914. Banen, der i dag er en del af Vejle-Holstebro-banen, forbinder Vejle med Herning og har spillet en væsentlig rolle i udviklingen af infrastrukturen og den økonomiske vækst i Midtjylland. Banen har gennemgået mange forandringer og moderniseringer, men dens historiske betydning for området er stadig tydelig.

Baggrund for Anlægget

Med åbningen af Vejle-Give Jernbane (VGJ) den 2. august 1894 blev der skabt en vigtig transportkorridor mellem Vejle og det vestlige opland. Efterspørgslen på bedre transportforbindelser længere mod vest voksede hurtigt, og det blev besluttet at forlænge jernbanen til Herning. Staten overtog driften af VGJ den 1. april 1912 for at kunne integrere den nye strækning i det nationale jernbanenet.

Den nye strækning fra Give til Herning var en del af en større plan om at forbinde Midtjylland bedre med resten af landet. Banen skulle også bidrage til at understøtte de voksende handels- og industribyer i regionen.

Anlæg og Åbning

Anlægsarbejdet på Give-Herning Jernbane startede kort efter statens overtagelse af VGJ. Arbejdet blev udført i et fladt og relativt uproblematisk terræn, hvilket gjorde det muligt at holde omkostningerne nede og færdiggøre strækningen på under to år. Den 1. januar 1914 blev Give-Herning Jernbane officielt åbnet for både gods- og passagertrafik.

Den samlede strækning fra Vejle til Herning blev blev en del af Vejle-Holstebro-banen, en vigtig tværgående forbindelse i det midtjyske område.

Stationer og Linjeføring

Banen fra Give til Herning omfattede en række stationer, som blev centrale knudepunkter for både lokal og regional transport. Nogle af de vigtigste stationer på strækningen inkluderer:

• Thyregod Station: En tidligere vigtig station med forbindelser til Horsens-Thyregod Banen..
• Brande Station: Et centralt knudepunkt, der også lå på Funder-Bramming Banen.
• Herning Station: Endestationen for strækningen og et vigtigt trafikalt knudepunkt i Midtjylland.

Disse stationer bidrog til udviklingen af byerne langs banen og gjorde det lettere for beboerne at transportere varer og rejse over større afstande.

Betydning for Regionens Udvikling

Give-Herning Jernbane var med til at fremme økonomisk vækst i Midtjylland. Byerne langs banen oplevede en stigning i handel og industri, hvilket førte til øget urbanisering og befolkningstilvækst. Banen blev også en vigtig transportvej for landbrug, da den gjorde det muligt for landmænd at transportere varer til større markeder hurtigt og effektivt.

Derudover spillede banen en vigtig rolle i udviklingen af Herning som en industriby og Thyregod og Brande som regionale knudepunkter.

Overgang til Moderne Drift

I dag drives Give-Herning-strækningen som en del af Vejle-Holstebro-banen, som er en af de vigtigste jernbaneforbindelser i Midtjylland. Moderne tog og opgraderinger har gjort banen mere effektiv og pålidelig, hvilket sikrer dens fortsatte relevans i det danske jernbanenet.

Thyregod og Brande Station fungerer stadig som vigtige stoppesteder og knudepunkter. Selvom deres andre banetilslutninger er blevet nedlagt.

Bevarede Elementer og Historisk Arv

Flere af de oprindelige stationer langs Give-Herning Jernbane er bevaret og har fået nye funktioner som kulturhuse eller private boliger. Sporene og infrastrukturen er blevet moderniseret, men mange af de historiske bygninger står stadig som en påmindelse om banens betydning i begyndelsen af det 20. århundrede.

Centrale Årstal for Give-Herning Jernbane

• 2. august 1894: Vejle-Give Jernbane åbnes som en privatbane.
• 1. april 1912: Vejle-Give Jernbane overtages af staten.
• 1. januar 1914: Give-Herning Jernbane åbnes og integreres i Vejle-Holstebro-banen.

Historisk Betydning

Give-Herning Jernbane er et vigtigt eksempel på, hvordan jernbaner har bidraget til regional udvikling i Danmark. Banen forbandt det midtjyske område med større byer og markeder og var en drivkraft for økonomisk vækst og modernisering i regionen.

Thyregod station var med drejeskive og havde forbindelse med Vejle-Holstebro-banen. Stationen blev åbnet 1. januar 1914 som station på Give-Herning Jernbane, som er en del af statsbanen Vejle-Holstebro.

I 1929 blev Thyregod jernbaneknudepunkt, da Horsens-Tørring Banen blev forlænget Thyregod. DSB varetog også stationstjenesten i Thyregod for Horsens Vestbaner, som de nu kom til at hedde, da der samtidig blev åbnet en sidebane fra Rask Mølle til Ejstrupholm. Horsens Vestbaner indstillede persontrafikken i 1957 og blev helt nedlagt i 1962. Ved Odderbæk mellem Thyregod og Vesterlund er noget af banetracéet bevaret. Thyregod station blev nedsat til trinbræt fra 1973 og fjernstyret krydsningsstation

Fasterholt sin station da DSB forlængede Givebanen til Herning i 1914. Ved oprettelsen af Fasterholt Station kendte man ikke til det store brunkulseventyret der kom til at opstå under 2. verdenskrig. Efter at den store brunkulsstation ved Søby (1941-54) nedlagdes, fik Fasterholt i 1956 et flere km langt sidespor parallelt med hovedsporet omtrent til Kølkær. Desuden udgik et spor mod sydvest.

Brunkulstransporterne ophørte i 1970, og Fasterholt station mistede sin betydning og nedsattes til trinbræt med sidespor i 1972. Trinbrættet nedlagdes i 1979, medens læssesporet og det sydgående sidespor bibeholdtes. Stationsbygningen blev nedrevet i 1980.

Siden 1972 har Fasterholt været Teknisk Station med fjernstyret togkrydsninger.

Kølkær Station opførtes i 1914, da den tidligere privatbane Vejle-Give af DSB blev forlænget til Herning. Som landstation havde Kølkær en stor betydning under de to verdenskrige, idet store mængder tørv og brunkul blev afsendt via Kølkær Station.

Op gennem 1950'erne og 1960'erne svandt trafikken ind og i 1973 blev Kølkær Station nedsattes Trinbræt med sidespor. I 1977 blev Kølkær kun Trinbræt uden sidespor, og endeligt i 1979 blev Kølkær Trinbræt nedlagt helt.

Kølkær Station blev nedrevet i 1983, men Kølkær er stadig fjernstyret, ubemandet krydsningsstation.

Nørre-Kollund Billetsalgsted ændrede navn til (kun) Kollund i perioden 1914 til 1929. Nørre-Kollund Billetsalgsted blev nedsat til trinbræt i 1966 og helt nedlagt i 1971.

Hernings første station stammede fra 1877, da den private Jernbane fra Silkeborg til Herning blev anlagt. 2 år senere blev banen konverteret til statsbane i 1879, for at forberede at banen i 1881 skutte forlængedes til Skjern.

Det var overarkitekt N.P.C. Holsøe der tegnede bygningerne, hvor selve stationsbygningen var med to lave sidefløje samlet om et højere indgangs- og midterparti. En plan der også ses på Skanderborg-Herning strækningens andre stationer. I den ene fløj blev der indrettet posthus, der var blevet flyttet hertil fra postmesterens gård på hjørnet af Torvet og Østergade.

I lighed med flere andre af Hernings huse, var stationens tag tækket med træspåner, som var et brandfarligt materiale – især når Hernings ikke havde egen brandsprøjte.

Med forlængedes til Skjern blev pladsforholdene for Hernings Stations alt for trange. For at skaffe mere plads flyttede Post- og Telegrafvæsenet til egen bygning vest for banegården i 1892. Pladsproblematikken blev helt galt, da der kom to nye baner henholdsvis til Holstebro i 1904 og til Viborg i 1906.

I 1906 blev den første station nedrevet og en ny større byggede man ovenpå fundamentet efter tegninger af arkitekt Heinrich Wenck. Bygningen i Herning var inspireret af den engelske stil med små kviste samt to store centrale kviste der rejste sig over taget. Murenes hvidkalkede blændinger, skifertag og de høje slanke skorstene er også engelske elementer.

Banegårdens indgangsparti bestod af en lang forhal med en række granitsøjler, herfra var der adgang til perron og billetsalg samt restauranter.

Godstransporten fik sin egen bygning i tilknytning til banegården mod øst. I samme retning placeredes remiseområdet.

Hernings anden banegård fra 1906 blev bygget så rigeligt stor, at endnu en landstrækning kunne optages da Givebanens blev forlænget i 1914. Alligevel fik Hernings anden banegård pladsmangel med tiden, men det var ikke persontrafikkens skyld - den ophørte på strækningen Herning-Viborg i 1971, men den stærke og stigende godstrafik. Arkitekt H.Wenck

Hernings anden banegård fungerede i mere end 70 år indtil den trafikale udvikling krævede en omfartsvej for at aflaste bymidten for vejtrafikken. DSB, Postvæsenet og Herning Kommune ønskede at samle hele den offentlige trafik på et sted, hvilket blev til Herning Banegårdscenter.

En ny pakkepostbygning på Godsbanevej blev taget i brug i 1975 som byggeriets første etape og efter mere end to års byggeri var den modernistiske bygning efter tegninger af Ole Ejnar Bonding og Jens Nielsen klar til indvielse 28. april 1979. Banegårdcentret blev en samlet løsning, som rummede både station, posthus, rutebilstation og rejsebureau.

Banegårdscentret blev placeret foran og ved siden af den tidligere banegård, hvorefter Jernbanegade blev sløjfet og den 30. november 1979, blev Dronningens Boulevard taget i brug.

Hernings tredje banegård blev taget i brug i 1979 og året forinden i 1978 blev Hernings anden banegård nedrevet.

I 2017 afsluttedes en større ombygning af stationsbygningen og Banegårdspladsen. Den hidtidige gangbro fra stationsbygningen skråt over pladsen til bybusterminalen ved Smedegade blev revet ned. I stedet opførtes en tilbygning vinkelret på stationsbygningen, hvor der fremover er kiosk og ventesale. Til gengæld blev de hidtidige faciliteter i den eksisterende stationsbygning fjernet bortset fra en gennemgang fra tilbygningen til gangbroen over sporene og der blev anlagt en ny busterminal på Banegårdspladsen.