Give-Herning Jernbane - operatør: DSB, en artikel om Give-Herning Jernbane

Give-Herning Jernbane: En Central Transportåre

Give-Herning Jernbane blev oprettet som en forlængelse af Vejle-Give Jernbane og åbnede den 1. januar 1914. Banen, der i dag er en del af Vejle-Holstebro-banen, forbinder Vejle med Herning og har spillet en væsentlig rolle i udviklingen af infrastrukturen og den økonomiske vækst i Midtjylland. Banen har gennemgået mange forandringer og moderniseringer, men dens historiske betydning for området er stadig tydelig.

Baggrund for Anlægget

Med åbningen af Vejle-Give Jernbane (VGJ) den 2. august 1894 blev der skabt en vigtig transportkorridor mellem Vejle og det vestlige opland. Efterspørgslen på bedre transportforbindelser længere mod vest voksede hurtigt, og det blev besluttet at forlænge jernbanen til Herning. Staten overtog driften af VGJ den 1. april 1912 for at kunne integrere den nye strækning i det nationale jernbanenet.

Den nye strækning fra Give til Herning var en del af en større plan om at forbinde Midtjylland bedre med resten af landet. Banen skulle også bidrage til at understøtte de voksende handels- og industribyer i regionen.

Anlæg og Åbning

Anlægsarbejdet på Give-Herning Jernbane startede kort efter statens overtagelse af VGJ. Arbejdet blev udført i et fladt og relativt uproblematisk terræn, hvilket gjorde det muligt at holde omkostningerne nede og færdiggøre strækningen på under to år. Den 1. januar 1914 blev Give-Herning Jernbane officielt åbnet for både gods- og passagertrafik.

Den samlede strækning fra Vejle til Herning blev blev en del af Vejle-Holstebro-banen, en vigtig tværgående forbindelse i det midtjyske område.

Stationer og Linjeføring

Banen fra Give til Herning omfattede en række stationer, som blev centrale knudepunkter for både lokal og regional transport. Nogle af de vigtigste stationer på strækningen inkluderer:

• Thyregod Station: En tidligere vigtig station med forbindelser til Horsens-Thyregod Banen..
• Brande Station: Et centralt knudepunkt, der også lå på Funder-Bramming Banen.
• Herning Station: Endestationen for strækningen og et vigtigt trafikalt knudepunkt i Midtjylland.

Disse stationer bidrog til udviklingen af byerne langs banen og gjorde det lettere for beboerne at transportere varer og rejse over større afstande.

Betydning for Regionens Udvikling

Give-Herning Jernbane var med til at fremme økonomisk vækst i Midtjylland. Byerne langs banen oplevede en stigning i handel og industri, hvilket førte til øget urbanisering og befolkningstilvækst. Banen blev også en vigtig transportvej for landbrug, da den gjorde det muligt for landmænd at transportere varer til større markeder hurtigt og effektivt.

Derudover spillede banen en vigtig rolle i udviklingen af Herning som en industriby og Thyregod og Brande som regionale knudepunkter.

Overgang til Moderne Drift

I dag drives Give-Herning-strækningen som en del af Vejle-Holstebro-banen, som er en af de vigtigste jernbaneforbindelser i Midtjylland. Moderne tog og opgraderinger har gjort banen mere effektiv og pålidelig, hvilket sikrer dens fortsatte relevans i det danske jernbanenet.

Thyregod og Brande Station fungerer stadig som vigtige stoppesteder og knudepunkter. Selvom deres andre banetilslutninger er blevet nedlagt.

Bevarede Elementer og Historisk Arv

Flere af de oprindelige stationer langs Give-Herning Jernbane er bevaret og har fået nye funktioner som kulturhuse eller private boliger. Sporene og infrastrukturen er blevet moderniseret, men mange af de historiske bygninger står stadig som en påmindelse om banens betydning i begyndelsen af det 20. århundrede.

Centrale Årstal for Give-Herning Jernbane

• 2. august 1894: Vejle-Give Jernbane åbnes som en privatbane.
• 1. april 1912: Vejle-Give Jernbane overtages af staten.
• 1. januar 1914: Give-Herning Jernbane åbnes og integreres i Vejle-Holstebro-banen.

Historisk Betydning

Give-Herning Jernbane er et vigtigt eksempel på, hvordan jernbaner har bidraget til regional udvikling i Danmark. Banen forbandt det midtjyske område med større byer og markeder og var en drivkraft for økonomisk vækst og modernisering i regionen.

Thyregod station var med drejeskive og havde forbindelse med Vejle-Holstebro-banen. Stationen blev åbnet 1. januar 1914 som station på Give-Herning Jernbane, som er en del af statsbanen Vejle-Holstebro.

I 1929 blev Thyregod jernbaneknudepunkt, da Horsens-Tørring Banen blev forlænget Thyregod. DSB varetog også stationstjenesten i Thyregod for Horsens Vestbaner, som de nu kom til at hedde, da der samtidig blev åbnet en sidebane fra Rask Mølle til Ejstrupholm. Horsens Vestbaner indstillede persontrafikken i 1957 og blev helt nedlagt i 1962. Ved Odderbæk mellem Thyregod og Vesterlund er noget af banetracéet bevaret. Thyregod station blev nedsat til trinbræt fra 1973 og fjernstyret krydsningsstation

Fasterholt sin station da DSB forlængede Givebanen til Herning i 1914. Ved oprettelsen af Fasterholt Station kendte man ikke til det store brunkulseventyret der kom til at opstå under 2. verdenskrig. Efter at den store brunkulsstation ved Søby (1941-54) nedlagdes, fik Fasterholt i 1956 et flere km langt sidespor parallelt med hovedsporet omtrent til Kølkær. Desuden udgik et spor mod sydvest.

Brunkulstransporterne ophørte i 1970, og Fasterholt station mistede sin betydning og nedsattes til trinbræt med sidespor i 1972. Trinbrættet nedlagdes i 1979, medens læssesporet og det sydgående sidespor bibeholdtes. Stationsbygningen blev nedrevet i 1980.

Siden 1972 har Fasterholt været Teknisk Station med fjernstyret togkrydsninger.

Kølkær Station opførtes i 1914, da den tidligere privatbane Vejle-Give af DSB blev forlænget til Herning. Som landstation havde Kølkær en stor betydning under de to verdenskrige, idet store mængder tørv og brunkul blev afsendt via Kølkær Station.

Op gennem 1950'erne og 1960'erne svandt trafikken ind og i 1973 blev Kølkær Station nedsattes Trinbræt med sidespor. I 1977 blev Kølkær kun Trinbræt uden sidespor, og endeligt i 1979 blev Kølkær Trinbræt nedlagt helt.

Kølkær Station blev nedrevet i 1983, men Kølkær er stadig fjernstyret, ubemandet krydsningsstation.

Nørre-Kollund Billetsalgsted ændrede navn til (kun) Kollund i perioden 1914 til 1929. Nørre-Kollund Billetsalgsted blev nedsat til trinbræt i 1966 og helt nedlagt i 1971.

Herning Banegård Center – Fra Jernbaneknudepunkt til Moderne Trafikcenter

Herning Banegård har gennem mere end 140 år spillet en central rolle i byens udvikling og infrastruktur. Fra den første stations opførelse i 1877 til etableringen af det nuværende Herning Banegård Center i 1979 har stationen udviklet sig i takt med tidens transportbehov og byens vækst.

Herning var oprindeligt en lille stationsby, men med tiden blev den et vigtigt knudepunkt i det danske jernbanenet. Stationen har gennemgået flere ombygninger og moderniseringer for at imødekomme de skiftende krav til jernbanedriften, postvæsenet og busforbindelser.

Den Første Station fra 1877

Den første jernbanestation i Herning blev opført i 1877 i forbindelse med anlæggelsen af den private jernbane fra Silkeborg til Herning. To år senere, i 1879, blev banen omdannet til statsbane, som en del af forberedelserne til at forlænge jernbanen til Skjern i 1881.

Stationen blev tegnet af overarkitekt N.P.C. Holsøe, der var kendt for sine funktionelle og tidløse stationsbygninger. Bygningen havde et karakteristisk udseende med to lave sidefløje samlet omkring et højere midterparti, en stil der også kunne ses på andre stationer langs Skanderborg-Herning-strækningen.

I begyndelsen fungerede stationen ikke kun som jernbaneknudepunkt, men også som postkontor, idet posthuset var en del af stationsbygningen. Det blev senere flyttet til en selvstændig bygning vest for banegården i 1892.

Stationens tag var tækket med træspåner, hvilket gjorde den sårbar over for brand. På dette tidspunkt havde Herning ikke sin egen brandsprøjte, hvilket øgede risikoen ved eventuelle ildebrande.

Udvidelser og Den Anden Station fra 1906

Med forlængelsen af banen til Skjern blev pladsforholdene på stationen hurtigt utilstrækkelige. Problemet blev forværret, da der i 1904 blev åbnet en ny jernbaneforbindelse til Holstebro og i 1906 en linje til Viborg. Den stigende trafik krævede større faciliteter, og i 1906 blev den første station revet ned for at give plads til en ny, større stationsbygning.

Den nye station blev tegnet af arkitekt Heinrich Wenck, som var kendt for sin engelskinspirerede byggestil. Bygningen havde markante små kviste og to store centrale kviste, der rejste sig over taget. De hvidkalkede blændinger i murene, skifertaget og de høje slanke skorstene var også typiske engelske arkitektoniske elementer.

Den nye banegård blev udstyret med en rummelig forhal med granitsøjler, hvorfra passagerer kunne få adgang til perronerne, billetsalget og stationens restauranter. Godstransporten blev samtidig adskilt fra persontrafikken og fik sin egen bygning øst for stationen.

Herning Banegård voksede yderligere med etableringen af Givebanen i 1914, men pladsmangel forblev et problem i takt med den stigende godstrafik. Selvom persontrafikken mellem Herning og Viborg blev indstillet i 1971, fortsatte godstransporten med at vokse.

Behovet for en Ny Station og Herning Banegård Center

I løbet af 1970'erne blev det tydeligt, at Herning havde brug for en ny løsning for sin banegård. Trafikken gennem bymidten var stigende, og der var behov for en ny omfartsvej for at aflaste centrum. Samtidig ønskede DSB, Postvæsenet og Herning Kommune at samle alle offentlige transportfunktioner på ét sted. Dette førte til planerne om Herning Banegård Center.

Det første skridt i dette projekt var opførelsen af en ny pakkepostbygning på Godsbanevej, som blev taget i brug i 1975. Selve banegårdscentret blev designet af arkitekterne Ole Ejnar Bonding og Jens Nielsen og var præget af en modernistisk byggestil.

Efter mere end to års byggeri blev det nye Herning Banegård Center indviet den 28. april 1979. Bygningen blev en samlet transportløsning, der omfattede station, posthus, rutebilstation og rejsebureau.

Banegårdscentret blev placeret foran og ved siden af den gamle banegård. Dette førte til, at Jernbanegade blev sløjfet, og i stedet blev Dronningens Boulevard taget i brug den 30. november 1979 som en ny hovedfærdselsåre i Herning.

Den tidligere banegård blev revet ned i 1978 for at give plads til det nye center. Den nye banegård blev dermed Hernings tredje station, og den blev hurtigt et vigtigt trafikalt samlingspunkt for både tog- og buspassagerer.

Ombygningen af Banegårdspladsen i 2017

I 2017 gennemgik Herning Banegård Center en større ombygning. Dette omfattede modernisering af stationsbygningen samt en opdatering af Banegårdspladsen.

Den tidligere gangbro fra stationsbygningen, der førte over til bybusterminalen ved Smedegade, blev fjernet. I stedet blev der opført en ny tilbygning vinkelret på stationsbygningen, der skulle huse kiosk og ventesale.

Som en del af moderniseringen blev flere af de eksisterende faciliteter i banegårdscentret fjernet, dog med undtagelse af gennemgangen fra tilbygningen til gangbroen over sporene. Derudover blev der anlagt en ny busterminal på Banegårdspladsen, der forbedrede forbindelsen mellem tog- og buspassagerer.

Herning Banegård Centers Rolle i Dag

I dag fungerer Herning Banegård Center som et moderne trafikalt knudepunkt, der betjener både regionaltog, InterCity-tog og S-togsforbindelser. Banegårdscentret er stadig en vigtig del af Hernings infrastruktur og understøtter transportbehovene for både pendlere og rejsende.

Selvom stationen har gennemgået flere transformationer siden den første stationsbygning i 1877, er dens rolle som en central transporthub for Herning uændret.