Vemb-Lemvig - operatør: VLJ, en artikel om Vemb-Lemvig

I første omgang var man ikke interesseret i en bane til Lemvig. Men efterhånden som udviklingen blev mere og mere tydelig måtte de vise mænd i bystyret i Lemvig give efter. Da banen fra Holstebro til Skjern gik gennem Vemb, og dermed altså uden om Lemvig, støttede man tankerne om etablering af en bane fra Vemb til Lemvig.

På et møde den 3. maj 1873 nåede man detil at man i første omgang var man villige til at give 12.000 Rigsdaler til formålet. For at støtte en østlig linieføring ændrede byrådet senere standpunkt og lovede 22.000 Rigsdaler til den østlige linieføring og kun 4.000 Rigsdaler til den vestlige linieføring.
Det endte dog med at kommunen også måtte tegne aktier for 20.000 kroner og iøvrigt anlægge en sti fra byen til banegården.

VLJ:
Med lov nr. 39 af 31. marts 1874 om en jernbane fra Vemb station til Lemvig eller dens havn, blev det vedtaget at anlægge banen mellem Vemb og Lemvig. Koncessionen til denne bane blev udstedt den 7. juli 1878 og man kunne fejre indvielse den 20. juli 1879. Banen blev ejet og drevet af Vemb - Lemvig Jernbane A/S

VLTJ:
Ønsket om en nordlig bane havde længe været tilstede. Det blev derfor besluttet at forsøge etableringe af en bane. Med loven af 8. maj 1894 kom dette arbejde tættere på virkeliggørelse. Koncessionen blev udstedt den 5. maj 1897. Indvielsen fandt sted den 22. juli 1899. Anlægget af statshavnen i Thyborøn i årene mellem 1915 og 1918 gav et betydeligt opsving til området. Jernbanen har været medvirkende til at man har kunnet få det fulde udbytte af den investering. 

Ganske som med de øvrige privatbaner har staten overdraget sin ejerandel i Lemvigbanen til amtet. I dette tilfælde er det modtagende amt Ringkøbing Amt. Foreløbig har amtet besluttet at Lemvigbanen videreføres som aktieselskab foreløbig indtil udgangen af 2002. Amtet har også besluttet der afholdes møder med de berørte kommuner om Lemvigbanens fremtid. Endelig ønsker amtet at der nedsættes en arbejdsgruppe med repræsentanter fra Lemvigbanen, amt og berørte kommuner med henblik på en vurdering af mulighederne for rationalisering og effektivisering af banedriften.

De første lokomotiver på denne bane 2 små 0B0t leveret fra Hanomag i 1879. De var efter skik og brug i datiden navngivet med navnene Vemb og Lemvig. Meget er sket siden den tidlige tertiærbane blev anlagt. I dag er det væsentligt tungere materiel banen disponerer over. I dag VLTJ råder over 2 ex-DSB lokomotiver, henholdsvis ex-MX 1025 og ex-MY 1152. Endvidere disponerer man over 1 Gmeinder rangertraktor fra 1958. Til persontrafik disponeres over materiel produceret af ASJ-L, Märstaverken, Duewag/Scandia og Üerdingen.

Stationen i Bækmarksbro blev opført i 1879 næsten lige så beskeden som Vemb-Lemvig Jernbanes første station i Vemb. Selv om Bækmarksbro by kun voksede mod nord, fik stationen vokseværk og måtte snart udvides, og i 1913 måtte en ny station bygges til erstatning for den gamle, som blev nedrevet ved samme lejlighed.

Fåre Station eller Faare Station, som den hed i starten, kom til at ligne Bækmarksbros Station efter flere udvidelser. Med årene blev pladsforholdene for trange på Fåre Station, og man valgte at bygge en ny stationsbygning i 1917, som kom til at lignende den nye Bækmarksbros Station fra 1913.

Den gamle Fåre station blev nedrevet året før; af materialerne opførtes en funktionærbolig overfor Lemvig Station. Man kan stadig se ligheden mellem funktionærboligen overfor Lemvig Station med Fåre gamle station, trods en større udvidelse af funktionærboligen.

Lomborg Trinbræt blev den 1. oktober 1902 flyttet 1,4 km mod Lemvig. Den 27. maj 1995 blev navnet ændret til Armose Trinbræt og var nu banens højeste punkt med 45 meter o.h.

Lemvig første Station fra 1879 var på Vemb-Lemvig Jernbanen næsten pompøs sammenlignet med Vemb-Lemvig Jernbanens øvrige stationsbygninger.

Fra starten var pladsforholdene meget kaotiske, da staionsbygningen foruden stationsfaciliteter indeholdt hovedkontor, postlokaler, restauration, to boliger m.m. Alligevel skete der ikke større udvidelser og forbedringer. I år 1908 nedbrændte stationsbygningen og resterne blev først fjernedes året efter, da den nuværende banegård blev taget i brug.