Helsinge-Tisvildeleje Jernbane - operatør: LT (Oprindelig: GDS)

Baggrunden for Gribskovbanen og dens udvidelser

Den store skov Gribskov, nord for Hillerød, har gennem mange århundreder leveret brænde og andre ressourcer til hovedstaden. I den første halvdel af 1800-tallet var transporten ofte besværlig: Man benyttede hestevogne og nogle gange søvejen via Esrum Kanal, som staten havde anlagt fra Esrum Sø til Kattegat ved Dronningmølle. Da Nordbanen i 1864 kom til Hillerød, opstod et ønske om at føre en jernbane op gennem skoven og dermed forbedre transportmulighederne væsentligt. Med jernbaneloven af 23. maj 1873 bemyndigede regeringen sig selv til at udstede en koncession på anlæg og drift af en bane gennem Gribskov. Efter forskellige tekniske undersøgelser og overvejelser blev koncessionen i januar 1879 udstedt til den arbejdskomité, som stod bag projektet.

Forskellige metoder blev foreslået for at gøre jernbanebyggeriet så billigt som muligt. Den engelske ingeniør W. R. Rowan havde allerede i 1877 præsenteret en afhandling om at benytte "mekanisk bevægkraft for sporveje," hvor man forestillede sig at bygge lokomotiv og vogn sammen til ét køretøj. Disse ideer vakte stor opsigt, og selvom en sagkyndig kommission frarådede det, valgte Gribskovbanens ledelse at efterleve nogle af de økonomiske principper i Rowans planer. I marts 1879 fik Vognfabrikken Scandia i Randers kontrakt på at anlægge banen fra Hillerød til Græsted i hovedentreprise. Man ville spare mest muligt ved at benytte lette skinner og særlige "gryder" til sporunderlaget i stedet for traditionelle træsveller.

Jernbanen åbnede 20. januar 1880 på strækningen Hillerød-Græsted. I de følgende årtier, særligt efter udvidelser mod Gilleleje og Tisvildeleje, udviklede Gribskovbanen sig til en såkaldt "landliggerbane," hvor man transporterede turister og sommergæster til Nordsjællands kystområder. I mellemkrigstiden og i årene efter 2. verdenskrig steg passagerantallet kraftigt i sommerhalvåret, idet gennemgående vogne fra Københavns Hovedbanegård kunne fortsætte mod Gilleleje eller Tisvildeleje. Togene deltes undervejs i Kagerup, hvor én del kørte mod Gilleleje og den anden mod Tisvildeleje.

Selskabsforhold og organisering

Banen blev oprindelig ejet af tre forskellige selskaber: A/S Gribskovbanens Drifts-Selskab, A/S Kagerup-Helsinge Jernbaneselskab og A/S Helsinge-Tisvildeleje Banen. De to sidstnævnte havde indgået forpagtningsaftaler med Gribskovbanens Drifts-Selskab, så den daglige drift reelt blev varetaget af én samlet ledelse. Først den 1. januar 1945 sammensluttedes de tre selskaber officielt til A/S Gribskovbanen. Denne strukturforenkling kom på et tidspunkt, hvor jernbanedriften blev mere professionel, og banens trafikale rolle havde stabiliseret sig.

Efterhånden som nye samarbejdsformer i hovedstadsområdet opstod, blev flere privatbaner sammenlagt for at nedbringe omkostninger og skabe en mere sammenhængende drift. Den 1. juli 2001 stiftedes Hovedstadens Lokalbaner A/S med Movia som hovedaktionær, og heri indgik Gribskovbanen. Året efter oprettedes Lokalbanen A/S, der tog sig af driften og vedligeholdelsen af banerne. I dag varetager Lokaltog A/S, der er resultatet af fusioner med andre lokalbaner, kørsel og infrastruktur på strækningerne.

Udviklingen af strækningen Helsinge-Tisvildeleje

Den del af Gribskovbanen, som løber fra Helsinge til Tisvildeleje, har sin egen særlige historie. I de første årtier efter Gribskovbanens åbning i 1880 dækkede selskabet kun ruten fra Hillerød til Græsted. Der var planer om at føre banen videre gennem Helsinge, men en egentlig forlængelse skete gradvis og blev realiseret i flere etaper. Først nåede man til Helsinge via Kagerup i 1897. Siden pressede lokale kræfter og turismeinteresser på for at nå Tisvildeleje ved Kattegat, en populær bade- og sommerhusdestination. I 1924 kunne denne strækning endelig åbne, og med ét var Tisvildeleje knyttet til banens øvrige net.

Baggrunden for netop at vælge Tisvildeleje som endestation var den stigende interesse for ferie ved kysten. Tisvildeleje var kendt for sin flotte badestrand, klitter og et idyllisk sommerhusmiljø. Ved at føre banen dertil kunne man let transportere både faste beboere og de mange københavnske gæster, som søgte væk fra storbyens hede sommerdage. Strækningen kom ret hurtigt til at leve op til betegnelsen "landliggerbane," især i skolernes sommerferie og på weekends.

Lokomotiv- og vognmateriel

Ved banens begyndelse i 1880 brugte Gribskovbanen lette damplokomotiver samt nogle dampvogne med speciale fra Scandia og enkelte fabrikker i udlandet. De tidlige forsøg med dampvogne var inspireret af Rowans system, hvor man forestillede sig en slags "dampsporvogne" uden adskilt lokomotiv. Denne teknik var dog for besværlig og viste sig upålidelig, så man efterhånden overgik til mere traditionelle damplokomotiver. De tidlige vogne var typisk tre-akslede med åbne godsvogne og få lukkede varianter. Det var usædvanligt, at Gribskovbanen ikke anskaffede lukkede godsvogne fra start, men man regnede med, at brænde og andre åbne laster var det afgørende for forretningsgrundlaget.

I årene mellem de to verdenskrige steg sommertrafikken markant, og det betød flere og større lokomotiver samt en større vognpark, især til passagerer. Efter krigen begyndte man at se motorvogne og skinnebusser, der kunne klare trafikken billigere end dampdrift. For pendlerruterne var det en stor fordel at kunne køre mindre tog uden et tungt damplokomotiv. Sidst i 1960'erne og 1970'erne anskaffede Gribskovbanen, sammen med de fleste andre privatbaner, nye dieselenheder, typisk i form af Y-tog og lignende. Dette moderniserede driften, sænkede omkostningerne og gav mulighed for hurtigere og hyppigere afgange på strækningen.

Driften i turistsæson og hverdag

På hverdage betjener Helsinge-Tisvildeleje-linjen lokalsamfund, hvor indbyggerne benytter tog til arbejde, skole og indkøb. Det er en relativt kort rejse fra Tisvildeleje til Helsinge, og videre herfra kan man skifte mod Hillerød og Københavnsområdet. I turistsæsonen, især juli-august, transformeres banen næsten til en feriebane. Tidligere, i mellemkrigstiden og efter 2. verdenskrig, satte man decideret ekstratog ind i weekenderne. Gennemgående vogne fra Københavns Hovedbanegård kunne kobles på banens lokomotiver i Hillerød og fortsætte direkte mod Tisvildeleje. Rejsende betragtede togturen som en del af feriestemningen – flugt fra byens travlhed til kystens friske luft og klitlandskab.

Denne stærke sæsonvariation førte til en driftssituation, hvor man i sommermånederne var tæt på kapacitetsgrænsen, mens vintertrafikken kunne være ret beskeden. Man forberedte sig på travle weekends med længere togstammer, og i vinterperioden kunne man klare driften med få enheder. Over årene er helårsbeboerne dog blevet flere, og Tisvildeleje-området har haft en stigende permanent bosætning. Dette har glattet sæsonudsvingene lidt ud, men ferietiden er fortsat intens i passagertallene.

Relation til Kagerup som skillepunkt

Kagerup Station har historisk været et strategisk punkt, hvor Gribskovbanens tog deles i to retninger: mod Gilleleje og mod Tisvildeleje. Infrastrukturen i Kagerup måtte i perioder håndtere ganske mange rangerbevægelser, især i sommertiden med gennemgående vogne. Passagerer kunne opleve, at forreste del af toget kørte mod Tisvildeleje, mens bagerste del gik mod Gilleleje, eller omvendt. Stationen havde derfor forholdsvis mange spor, staldbygninger og personalefaciliteter i forhold til sin beskedne placering i skoven. Denne rangeringstradition er i dag meget reduceret, da man nu ofte kører separate afgange på hver gren, men Kagerup forbliver en historisk markør for banens forgrening.

Efterkrigstid og overlevelse

I efterkrigstiden gik generelt mange privatbaner i økonomisk uføre, mens bilismen overtog en stor del af person- og godstransporten. For Gribskovbanen, inklusive Helsinge-Tisvildeleje-linjen, var det dog en afgørende styrke, at man havde en solid turist- og pendlerskare i sommerhalvåret. Desuden trådte kommuner og staten til med tilskud eller driftstilskud for at forhindre nedlæggelse. Man moderniserede stationer, etablerede selvbillettering og integrerede takstsamarbejde med Hovedstadsområdets Trafikselskab (HT) fra 1974. Dette skabte en passagerfremgang og bragte ny stabilitet i banens økonomi.

Som led i de løbende moderniseringer skiftede banen gradvist til dieselmateriel, og i midten af 1960'erne modtog man Y-tog, der var billigere at vedligeholde end de gamle dampmaskiner og bedre end tidlige skinnebusser. I slutningen af 1990'erne forsøgte banen at køre med IC2-togsæt, men det var en kort episode. Derefter anskaffede man nye generationer af lette diesellokomotiver eller multiple-enheder, der i dag sikrer hyppige afgange og forholdsvis støjsvag drift.

Sammenlægning i Hovedstadsområdet

I 2001 stiftede man Hovedstadens Lokalbaner A/S, hvor Movia (tidligere HT) var den store aktionær. Formålet var at samle regionens privatbaner for at rationalisere drift og vedligehold. Året efter kom Lokalbanen A/S til, og 2009 overgik nogle af banerne til Regionstog A/S, som senere sammenlagde alt til Lokaltog A/S. I dag drives Helsinge-Tisvildeleje-linjen af Lokaltog i integreret samarbejde med Nordsjælland øvrige lokalbaner, fx mod Gilleleje eller Hillerød. For rejsende betyder det, at de med Movia-billetter kan pendle frit mellem byerne.

Stationer og oplevelser på ruten

Helsinge Station er centrum for en by, der historisk har været handels- og administrationsby i det nordlige Nordsjælland. Herfra strækker Tisvildeleje-grenen sig gennem det bakkede land forbi stationer og trinbrætter som Laugø, Vejby og Holløse, inden man når Tisvildeleje. Vejby er en mindre stationsby, der har draget fordel af banen, og Holløse ligger i klit- og naturområder nær kysten. Godhavn Station er tæt på sommerhusområderne, og slutpunktet er Tisvildeleje, der byder på lange sandstrande, klitter, plantager og et hyggeligt bymiljø.

Selvom mange passagerer er pendlere, gør den store andel af sommergæster, at togenes kapacitet særligt på søn- og helligdage i ferieperioder hurtigt kan fyldes helt op. Gennem tiden har landliggere, turister og beboere værdsat den rullende forbindelse, som er både en praktisk rejseform og en del af egnens identitet. Tisvildeleje Station har en særlig atmosfære af "station ved havet," og for mange er netop togturen en essentiel del af feriens stemning.

Banens rolle i dag

Den over 100 år gamle strækning mellem Helsinge og Tisvildeleje består som en vital lokalbane i Nordsjælland. De nuværende dieseltog har en hyppig køreplan, tilpasset både pendling og fritidstrafik. Banen er stadig set som en løftestang for udvikling og bosætning i områder, der ellers kunne lide under bilafhængighed. Sporskifter, sikringsanlæg og fjernstyringssystemer er moderniseret gennem årene, mens stationerne er tilpasset nutidens krav om perronhøjde, informationsskærme og tilgængelighed.

Helsinge Station åbnede som endestation på Kagerup-Helsinge Banen (KHB), da denne bane åbnede den 16. juli 1897. Kagerup-Helsinge Banen var på trods af sin længde på kun 6 km, et selvstændigt driftsselskab frem til udgangen af 1944.

Selv om Kagerup-Helsinge Banen var et selvstændigt selskab, blev banen i praksis drevet som en del af GDS. Helsinge Station var en mindre station, men dette betød ikke så meget, for den havde en rimelig succes især da banen den 18. juli 1924 blev forlænget til Tisvildeleje. Ved forlængelsen til Tisvildeleje flyttes hovedsporet, der havde ligget parallelt med stationsbygningen, til at ligge skråt for stationsbygningen, således at perronen fik form som en stor trekant.

Helsinge Station bibeholdt fuld ekspedition indtil 1990, hvor stykgodset bortfaldt. I 1992 blev den nuværende station ibrugtage, hvor Helsinge første station blev nedrevet ved samme lejlighed.

Det eneste der er bevare fra den gamle station, var væguret fra stationskontoret.

Troldebakkerne Trinbræt er et nyt trinbræt der skal anlægges ved det kommende boligområde Troldebakkerne nord for Helsinge. Troldebakkerne Trinbræt vil erstatte det nuværende trinbræt ved Laugø den 12. december 2021, med første stop kl. 06:59 med Lokalbane 960R fra Hillerød til Tisvildeleje.

Troldebakkerne er totalt på ca. 70 hektar og når området er færdigudbygget, vil bydelen bestå af op til 700 nye boliger. Troldebakkerne er delt op i 3 Klynge, hvor der med salget af Klynge 2 og salgsforberedelse af Klynge 3, er næste skridt at sælge Klynge 1.

Laugø Trinbræt – En Del af Lokalbanehistorien

Laugø Trinbræt var en station på jernbanestrækningen mellem Helsinge og Tisvildeleje, der blev anlagt i begyndelsen af 1920'erne og åbnet i 1924. Trinbrættet blev dog først etableret i 1931 efter lokalt pres, da beboerne i området ønskede en bedre forbindelse til jernbanenettet.

Laugø i Historisk Perspektiv

Laugø nævnes første gang i kendte historiske kilder i 1241, hvor landsbyen var underlagt Æbelholt Kloster. Sammen med landsbyerne Helsinge, Nejlinge, Kæderup, Ammendrup og Høbjerg udgjorde den en del af Helsinge Sogn.

Laugø var historisk set en af de større landsbyer i området. Ved udskiftningen af jorderne havde Laugø 17 gårde, hvilket gjorde den større end flere af nabobyerne, herunder Helsinge, som senere blev en af Gribskov Kommunes vigtigste byer.

Befolkningens Udvikling

Befolkningstallet i Laugø har varieret betydeligt gennem årene:

• 1787: 190 personer
• 1870: ca. 370 personer
• 1986: 184 personer
• 2020: ca. 150 personer

Den generelle affolkning af oplandet omkring Laugø Trinbræt betød, at behovet for trinbrættet faldt markant over tid.

Nedlæggelsen af Laugø Trinbræt

Grundet den faldende befolkning og den meget begrænsede brug af trinbrættet besluttede Lokaltog at nedlægge Laugø Trinbræt i forbindelse med overgangen til køreplan K22 den 12. december 2021. Den sidste afgang fra Laugø Trinbræt fandt sted kl. 00:24 med Lokalbane 960R fra Tisvildeleje til Hillerød.

Erstatning med Troldebakkerne Trinbræt

Som erstatning for Laugø Trinbræt opføres et nyt trinbræt ved det kommende boligområde Troldebakkerne nord for Helsinge. Dette trinbræt vil bedre imødekomme de nuværende og fremtidige transportbehov i området og sikre bedre adgang til kollektiv transport for en større befolkningsgruppe.

Ørby Station åbnede den 18. juli 1924 sammen med forlængelsen af Gribskovbanen fra Helsinge til Tisvildeleje.

Birkedommer Louis Hammerich var formand for bestyrelsen for Kagerup-Helsinge Jernbane (KHB). Louis Hammerich var stor fortaler for at forlænge Kagerup-Helsinge fra Helsinge til Tisvildeleje, så ejendomsmærker KHB (Kagerup-Helsinge Banen) kom i folkemunde til at stå for "Kære Hammerichs Bane". Ørby Station var en af Louis Hammerich "luner" og han ventede meget af denne station til trods for, at der ikke var andet bebyggelse end det nærliggende mejeri og Ørby By lå ca. 1. km sydvest for stationen.

Ørby Station blev ikke den succes, som Louis Hammerich havde forventet og der kom aldrig yderligere bebyggelse omkring Ørby Station. I 1965 blev stationen nedsat til trinbræt og stationsbygningen frasolgt til privat beboelse. Ørby Station var tegnet af Carl Lundqvist og blev nedrevet i 1985.

Ved anlæggelsen af banen til Tisvilde blev der i Vejby anlagt et 2,2 km. langt tipvognsspor til banens grusgrav ved Dyndmosegård, hvorfra der blev indvundet grus til anlægget af Tisvildebanen. Grusgravningen ophørte i 1956 og sporet blev optaget. Linieføringen er nu blevet til en offentlig sti kaldet Julehøjstien.

Tisvildeleje Station er endestation på Gribskovbanens Tisvildelejegren i Nordsjælland, tæt på Sjællands nordkyst og Tisvildeleje Strand.

På et af stationens sidespor har der i en årrække stået en gammel jernbanevogn med navnet Kulturtoget, der er blevet benyttet til kunstnerkollektivet Kanonhalløjs sommerrevyer og andre forestillinger. 15. februar 2016 blev vognen udsat for en formodet påsat brand, hvor den udbrændte.