Gribskovbanen, Hillerød-Kagerup-Tisvildeleje Jernbane - operatør: LT (Oprindelig: GDS)




Hillerød-Kagerup-Tisvildeleje Jernbane: En vigtig del af Gribskovbanen

Hillerød-Kagerup-Tisvildeleje Jernbane er i dag kendt som en del af Gribskovbanen, der strækker sig gennem det naturskønne Nordsjælland. Banen er resultatet af flere års planlægning, udfordringer og ikke mindst et stort ønske om at udnytte skovens ressourcer bedre og forbinde de små byer i området med et mere effektivt transportsystem. Allerede i 1800-tallet var Gribskov en vigtig leverandør af brænde til København, men transporten ad søvejen eller på dårlige veje var både dyr og besværlig. Da Nordbanen i 1864 nåede frem til Hillerød, vækkede det forventninger om yderligere baneforlængelser nordpå gennem Gribskov, enten op mod Esrum, Gilleleje eller Tisvilde, så byerne i denne egn kunne få bedre adgang til hovedstaden. Man diskuterede flere forskellige linjeføringer, og i en årrække var man tæt på at bygge en bane, der skulle løbe nord om Esrum Sø og ende i Helsingør, men det blev ikke til noget.

I stedet greb lokale kræfter muligheden i slutningen af 1870'erne, da en jernbanelov i 1873 bemyndigede regeringen til at udstede koncessioner på privatbaner. En privat initiativgruppe fik dermed banet vejen for oprettelsen af Gribskovbanens Driftselskab (GDS). Selskabet skulle stå for anlæg og drift af en jernbane, der i første omgang kun gik fra Hillerød til Græsted. Men over tid forlængede man banen i etaper, således at Kagerup-Helsinge åbnede i 1897, og Helsinge-Tisvildeleje åbnede i 1924. Den strækning, som i dag kaldes Hillerød-Kagerup-Tisvildeleje, var dermed en central akse i det samlede net. Historien om denne bane er tæt forbundet med lokale ambitioner, ny teknologi, og ændrede rejsemønstre i det 20. århundrede. Banens udvikling afspejler samtidig Danmarks generelle jernbanehistorie, fra de første forsøgsprægede privatbaner til større sammenhængende net.

Første etape: Hillerød-Græsted og Kagerups rolle

Da man i 1879 udstedte koncessionen til GDS, var det for at skabe en billig og simpel bane fra Hillerød gennem skovene. Opførelsen begyndte i 1879, og opgaven blev i hovedentreprise givet til Vognfabrikken Scandia i Randers. Arbejdet blev gjort så billigt som muligt, hvilket indebar brugen af "grydespor": Skinner på omkring 15 kg/m blev anbragt på omvendte jernskåle (gryder eller potter) i stedet for traditionelle træsveller. De to skinner var forbundet med jernstænger, så sporvidden (1435 mm) blev holdt. Dette var et ukonventionelt men kosteffektivt byggeteknisk valg. Samtidig var det besluttet at drive banen med Rowans system, hvilket var en form for let lokomotivdrift, hvor man havde forsøgt at bygge lokomotiv og vogn sammen i ét køretøj (dampvogn). Dette system mødte dog kritik fra en sagkyndig kommission, men man fortsatte planen på grund af økonomisk pres og ingeniør Rowans egen økonomiske opbakning til projektet.

Da banens første del – Hillerød-Græsted – åbnede for drift den 20. januar 1880, var der ingen stor indvielsesfest. Årstiden var kold, og opmærksomheden fra offentligheden beskeden. Alligevel var dette et vigtigt skridt, for det indebar, at man kunne rejse fra Hillerød videre nordpå i retning af Græsted gennem Kagerup. Kagerup Station blev et væsentligt mødested længere fremme, da man senere førte en sidebane mod Helsinge og Tisvildeleje, og dermed fik Kagerup rollen som et "knudepunkt" i banens hierarki. I første omgang var der dog kun tre blandede tog (passager- og godstog) om dagen i hver retning, og driften var præget af forsøg med nye lokomotiver og dampvogne. Banen var en succés, fordi den åbnede for transport af træprodukter og brændsel fra skovene, som ellers var vanskeligt tilgængelige, og for passagerer, der skulle frem og tilbage mellem Nordsjællands små samfund.

Anden etape: Kagerup-Helsinge i 1897

I slutningen af det 19. århundrede var man interesseret i at udvide banens rækkevidde til Helsinge, der var en voksende handelsby. Med et voksende passagertal og en bedre økonomisk situation efter banens første år blev det besluttet at forlænge banen fra Kagerup til Helsinge. Lovgrundlaget for denne forlængelse blev vedtaget, og arbejdet kom i gang midt i 1890'erne. Den nye strækning åbnede den 16. juni 1897 og gav en afgørende forbindelse til Helsinge, som fremtidigt skulle blive en central by i området. I Kagerup blev der anlagt flere skiftespor og faciliteter for at håndtere tog, der enten skulle mod Græsted og Gilleleje, eller mod Tisvildeleje.

Trafik og godsmængde steg yderligere, efterhånden som lokalbefolkningen benyttede banen til markeder, skolegang og pendlerture. Samtidig gav det turister let adgang til de nordsjællandske naturområder. Lokomotivparken blev også udvidet, og man overgik gradvis fra dampvogne til egentlige damplokomotiver, der var mere driftssikre. Banen havde dog stadig en ret lav hastighed og en relativt billig overbygning, der begrænsede akseltryk og togstørrelse. Ikke desto mindre var strækningen vigtig for Helsinge-egnens udvikling, da den satte byen i forbindelse med Hillerød, hvorfra DSB's net strakte sig mod København og andre landsdele.

Tredje etape: Helsinge-Tisvildeleje i 1924

Efter Kagerup-Helsinge var en realitet, fortsatte ønsket om at nå kystområderne mod Tisvilde. Tisvildeleje havde længe været et populært udflugtsmål og sommerresidens for byboere fra København. Etablering af en jernbaneforbindelse ville gøre det nemmere for folk at komme til stranden, sommerhuse og det rekreative område ved Kattegat. Det krævede dog yderligere investeringer, og i 1920'erne blev der arbejdet på at sikre finansiering og lovgrundlag. Endelig i 1924 åbnede man strækningen Helsinge-Tisvildeleje, med perroner og stationer i Vejby, Holløse, Godhavn, og endestationen Tisvildeleje.

Med denne fuldendelse kunne man nu køre fra Hillerød hele vejen til Tisvilde-kysten, hvilket i høj grad gavnede turismen og sommerhusindustrien. Der kom i mellemtiden en tradition for, at større rejseselskaber eller skoler arrangerede sommerture med ekstratog til Tisvildeleje, da banen kunne rumme rullende materiel med gennemgående vogne fra København via Hillerød. Denne opsætning gjorde Tisvildeleje til en såkaldt "landliggerbane," eftersom en stor del af trafikken bestod af sommerhusgæster. I 1930'erne og 1940'erne var der på weekendsommersøndage decideret "myldretid" på Gribskovbanen og Tisvildeleje-grenen.

Rowan-systemet

En af de mest særprægede elementer ved Gribskovbanens opstart var den såkaldte Rowan-idé. Ingeniør W. R. Rowan foreslog i 1877 at bruge "mekanisk bevægkraft for sporveje," en form for dampvogn hvor lokomotiv og passagervogn var samlet til ét køretøj, inspireret af sporvejstankegangen. Formålet var at holde driftsomkostningerne nede ved at kunne køre med lette, kompakte køretøjer, der ikke krævede anlæg af tunge skinner og dyr infrastruktur. Da Gribskovbanen skulle anlægges, overvejede man Rowans system, men en særdeles sagkyndig kommission (overingeniør Tegner fra DSB, oberst Dalgas, driftsbestyrer Bayer fra Århus-Grenå Banen og overmaskinmester O. A. F. Busse fra DSB) var skeptiske og advarede mod det. Rowan havde dog givet lovning på at støtte økonomisk, så man inddrog dele af hans idé, blandt andet i form af let banestruktur, men i praksis blev Rowan-systemet kun delvist realiseret.

Fra damp til motorvogne og Y-tog

I banens tidlige år kørte man med mindre damplokomotiver, ofte 2-koblede, leveret af Winterthur i Schweiz, og en håndfuld dampvogne og specialbyggede vogne fra Scandia. Over tid udvidede man lokomotivparken for at håndtere flere tog, særligt i sommermånederne, hvor landliggertrafikken eksploderede. Efter 1. Verdenskrig begyndte privatbanerne generelt at se mod motorvogne og senere diesel. Gribskovbanen var ingen undtagelse. I 1930'erne anskaffede man en motorvogn udstyret med en dieselmotor fra B&W, og i 1940'erne og 1950'erne kom flere nye motortyper til for at mindske omkostninger og øge frekvensen af afgange.

Efter 2. Verdenskrig steg bilismen støt, men banens sommertrafik var stadig betydelig. Gamle damplokomotiver og -vogne måtte dog vige for nye skinnebusser i 1950'erne og 1960'erne. Gribskovbanen anskaffede Scandia-skinnebusser, der var typiske for mange danske privatbaner, inden man i 1965 begyndte at modtage Y-tog. Disse lette dieseltog gav større fleksibilitet og lavere driftsomkostninger. De passede fint til den mellemlange rejseafstand og den varierende trafiktæthed, der prægede Hillerød-Kagerup-Tisvildeleje. I 1990'erne og 2000'erne, i takt med den generelle modernisering af danske privatbaner, indsatte selskabet på Gribskovbanen nye generationer af dieseltogsæt, men Y-togene var længe en rygrad i driften.

Fusione, administration og værksteder

Gribskovbanens Driftselskab (GDS) administrerede i mange år banen fra eget kontor, men over tid opstod tætte samarbejder med andre nordsjællandske baner, især efter 1961, hvor GDS's driftsbestyrer G. Thage gik på pension efter 42 år. Herefter sammenlagde man administrationen med den nærliggende bane HFHJ (Hillerød-Frederiksværk-Hundested Jernbane), og placeringen af fælles kontorer skete i det gamle jernbanehotel over for DSB's station i Hillerød. Remiser og værksteder for GDS lå i nordenden af Hillerød station, hvor vedligeholdelse af lokomotiver, vogne og motorvogne blev udført af en fælles stab af faglærte.

I 1974 oprettedes Hovedstadsområdets Trafikselskab (HT), som varetog busdrift og takstsamarbejde, og gradvis integrerede man Gribskovbanens takstsystem i en fælles zonebilletordning, hvilket gav en markant stigning i passagertallet. Denne integration fortsatte i 1990'erne, og i 2001 stiftedes Hovedstadens Lokalbaner A/S, som samlede en række lokalbaner under ét paraplyselskab. Fra 2002 af var Lokalbanen A/S ansvarlig for drift og vedligeholdelse af Gribskovbanen (herunder strækningerne mod Tisvildeleje, Gilleleje, meter.fl.), og i 2009 blev Østbanen dog overført til Regionstog A/S i en større sammenlægning.

Sommertrafik og "landliggerbanens" ry

Hillerød-Kagerup-Tisvildeleje har altid haft et ry som "landliggerbane," fordi en stor del af dens passagerer var sommergæster på vej mod de nordsjællandske kystområder. I mellemkrigstiden og efter 2. Verdenskrig nåede passagerantallet på sommersøndage enorme højder. GDS og siden Lokalbanen indsatte ekstratog, og undertiden kørte gennemgående vogne direkte fra Københavns Hovedbanegård til Tisvildeleje (og Gilleleje). Det var ikke kun udflugtsfolk, men også egnens sommerhusbeboere, der benyttede tilbuddene, og banen skabte dermed en solid tradition for feriependling. Der opstod en særlig stemning på stationerne i Vejby, Holløse og Godhavn, hvor travlheden kunne minde om en storbystation i myldretiden.

Stationer og byer langs linjen

Langs Hillerød-Kagerup-Tisvildeleje-linjen findes et væld af stationer og trinbrætter. Fra Hillerød, hvor både DSB og Lokalbanen holder til, går turen nordpå til Slotspavillonen og Kildeport – små stop i nærheden af bycentrum og grønne områder. Ved Kagerup forgrener banen sig i retning af Gilleleje og Tisvildeleje, og Kagerup fungerer dermed som en slags sporskifte- og vendestation for visse tog. Herefter fortsætter ruten mod Helsinge, med stationer som Gribsø, Mårum, Duemose (afhængigt af gren), og rejsen går videre mod Vejby og Tisvildeleje gennem idylliske landskaber med skov og landbrugsjord.

Vejby er en mindre by med en station, der betjener oplandet, mens Holløse og Godhavn er typiske trinbrætter, hvor turister og sommerhusgæster stiger af for at nå stranden eller sommerhusområderne. Til sidst ender man i Tisvildeleje, en af Nordsjællands perler, kendt for sin badestrand, klitlandskaber og hyggelige sommeratmosfære. Stationen her er travl i sommermånederne, men ganske stille i vintersæsonen, hvilket illustrerer banens sæsonbetonede karakter.

Kommercielle og samfundsmæssige aspekter

Banens historie vidner om, hvordan jernbaner før i tiden var afgørende for både industrielt og lokalt liv. Selvom skovbrug og brændetransport var en drivkraft for den oprindelige Gribskovbane, kom passagertrafikken og turisme til at dominere ret hurtigt. I 1900-tallet trak man dog en del gods, herunder landbrugsprodukter, byggematerialer og dagligvareforsyninger til kystbyerne. Efterhånden blev lastbiler og veje mere fremherskende, og i dag er gods- og fragttrafik på strækningen minimal eller ikke-eksisterende. Derimod lever persontrafikken, særligt i form af pendlende mellem Hillerød og lokalbyerne, studerende, og i sommerperioden ferierejsende.

Den samfundsmæssige betydning er svær at overvurdere. Byer som Helsinge, Vejby og Tisvildeleje voksede i sammenhæng med jernbanen, og regionen oplevede en fremgang i turisme, erhvervsliv og bosætning. I dag er banen også en integreret del af det moderne takstsamarbejde i hovedstadsområdet, hvilket gør det mere attraktivt for indbyggere og pendlere at vælge tog frem for bil. Banen har overlevet perioder med lukningstrusler, netop fordi der har været lokal opbakning og forretningsmæssig interesse i at bevare en reel, bæredygtig transportmulighed i Nordsjælland.

Overgang til Y-tog og senere togtyper

Efter 1960'erne fortsatte udviklingen af banens materiel. De ældre dampvogne og tidlige motorvogne blev gradvist udfaset, og man købte Y-tog, et let dieselsæt typisk for dansk privatbanedrift i 1970'erne og 1980'erne. Y-togene, der var to- eller trevognssæt, forenklede betjeningen betragteligt. De var mere robuste end de ældre skinnebusser og egnede sig til en pæn passagerkapacitet i sommerperioderne. Trafikken steg yderligere, da man i 1974 indførte fælles takstsystem med HT, og passagertallet fik et mærkbart løft.

I 1990'erne forsøgte baneselskabet bag Gribskovbanen at modernisere sin togpark med nye IC2-tog fra Scandia. Disse togsæt var en to-vogns udgave af DSB's velkendte IC3, men de viste sig i praksis mindre succesfulde på Gribskovbanen og blev i 2007 overflyttet til Lollandsbanen. Siden har man set løbende opgraderinger med nye lette dieseltog, der matcher tidens krav til komfort og driftsøkonomi. Fra midten af 2000'erne begyndte man at diskutere fremtidens teknologier, herunder om man skal satse på el-drift eller blive ved med diesel og eventuelt nye brinttog. En afgørende faktor er passagergrundlaget, som forbliver sæsonpræget på en del af strækningen.

Veteran- og turisttog

Ligesom på andre nordsjællandske baner er der stor interesse for historisk og nostalgisk kørsel. Siden 1971 har forskellige jernbaneklubber, heriblandt Nordsjællands Veterantog, kørt veterantog i sommerperioder på dele af Gribskovbanen. Det er et populært indslag for både lokale og turister at kunne opleve tidstypiske damplokomotiver og gamle vogne, en påmindelse om banens rige historiske arv. Sådanne veterantogture er i øvrigt en glimrende markedsføring af regionen, da de trækker folk ud for at se kystbyerne og skovene i en mere romantisk ramme.

Strukturændringer og Lokalbanen

Efter år 2000 samlede man privatbanerne i hovedstadsområdet under flere administrative enheder, mest markant Hovedstadens Lokalbaner A/S i 2001. Banen mod Tisvildeleje blev en del af dette, og drift og vedligehold overgik 2002 til Lokalbanen A/S. Hermed samlede man planlægning, togmateriel, personale og vedligehold for Gribskovbanen, Hornbækbanen, Frederiksværkbanen, Nærumbanen og Lille Nord. Formålet var effektivisering, men også at give passagererne et mere ensartet produkt. Samtidig fik banerne en stærkere økonomisk rygdækning fra Region Hovedstaden og trafikselskabet Movia.

For kørsel på Tisvildeleje-linjen betjener Lokalbanens nye LINT- eller RegioSprinter-lignende tog passagererne. Over de seneste årtier er stationerne fornyet, sikringsanlæggene moderniseret, og man har indført hyppigere afgange i myldretiderne. Denne professionalisering har hjulpet med at fastholde og forøge passagergrundlaget, selv om bilpendling er en fortsat udfordring.

Banens kulturhistoriske betydning

Med rødder helt tilbage til 1870'erne og 1880'erne er Gribskovbanens etaper – herunder Hillerød-Kagerup-Tisvildeleje-linjen – vidne om Danmarks privatbaneepoke, med unikke ingenmandsprojekter, entreprenørkontrakter og usædvanlige tekniske løsninger som grydespor. Mange stationer langs banen bærer præg af en tid, hvor man satte sin lid til let infrastruktur, små lokomotiver og stor opfindsomhed. Banen har gennemlevet over 100 års omvæltninger, fra kørsel med dampvogne til moderne dieseltog, fra kommunal forpagtning under økonomisk krise til integreret samarbejde i storregional regi. Fortællingen om banen er fortællingen om, hvordan infrastruktur kan forandre regioner og byer, hvor turisme og pendling vokser i takt med forbedret tilgang.


Vigtige stamdata for Gribskovbanen, Hillerød-Kagerup-Tisvildeleje Jernbane

Jernbanens længde i km 24,7
Optaget på JernbanelovJernbaneloven af 23. maj 1873 - LOV nr. 71
BaneforkortelseGDS
Dato for Koncession1879.01.07
Jernbanen åbnet1880.01.20
Jernbanen nedlagtI drift
SportypeEnkeltsporet
Sporvidde1.435 mm
BallastSkærveballast
Hastighed max75 km/t
El driftNej
Bane statusPrivatbane


Gribskovbanen, Hillerød-Kagerup-Tisvildeleje Jernbane har haft følgende jernbaneoperatører igennem banens levetid

Start datoSlut datoJernbaneselskabEjendomsmærke
2015.07.01I driftLokaltog A/SLT
2009.01.012015.07.01Regionstog A/SRTOG
2001.07.012009.01.01Hovedstadens Lokalbaner A/SHL
1880.01.202001.07.01Gribskovbanens DriftsselskabGDS


Gribskovbanen, Hillerød-Kagerup-Tisvildeleje Jernbane har eller har haft følgende stoppesteder



Hillerød Station (Hi) er Gribskovbanen, Hillerød-Kagerup-Tisvildeleje Jernbane banens første station

Hillerød Station: Et Centralt Trafikknudepunkt i Nordsjælland

Hillerød Station er en af de vigtigste jernbanestationer i Nordsjælland og fungerer som endestation for flere jernbanelinjer, herunder S-togets Nordbane og flere lokaltog. Stationen er beliggende i Hillerød, nord for København, og forbinder regionens beboere med hovedstadsområdet og resten af Danmark. Med sin lange historie og centrale placering er Hillerød Station en essentiel del af Danmarks jernbaneinfrastruktur.

Historisk Overblik

Hillerød Station blev indviet i 1864 som en del af Nordbanen, der forbinder København med Nordsjælland. Gennem årene har stationen udviklet sig til at være et vigtigt knudepunkt, hvor både S-tog og lokaltog mødes. Med oprettelsen af Gribskovbanen og Frederiksværkbanen blev stationens betydning yderligere styrket, da den blev en central forbindelse til kystbyerne i Nordsjælland.

Jernbaner Forbundet til Hillerød Station

Hillerød Station er unik, da den fungerer som endestation for fire forskellige jernbanelinjer:
  • S-banen Nordbanen: Betjenes af linje A, der forbinder Hillerød med København.
  • Frederiksværkbanen: Drives af Lokaltog og forbinder Hillerød med Frederiksværk og Hundested.
  • Gribskovbanen: Drives også af Lokaltog og fører til Tisvildeleje og Helsingør via Gilleleje.
  • Lille Nord: Forbinder Hillerød med Helsingør via Fredensborg og drives af Lokaltog.
Selvom der er sporforbindelser mellem de fire linjer, anvendes de sjældent, da hver linje har dedikerede vendespor. Denne opsætning sikrer effektiv drift, men fremtidige ombygninger planlægges for at forbedre integrationen mellem linjerne.

Ombygning og Udvidelse

I takt med byens vækst og udviklingen af Nordsjælland er der lagt planer for at opgradere Hillerød Station og omliggende infrastrukturer. Dette inkluderer den nye Favrholm Station, der blev indviet i 2023. Favrholm er placeret 1,5 kilometer syd for Hillerød Station og vil være et centralt punkt for både S-tog og lokaltog. Området omkring Favrholm omfatter også det nye supersygehus, Nyt Hospital Nordsjælland, samt en ny bydel.

Ombygningen af Hillerød Station forventes færdig i 2027 og vil forbedre forbindelserne for både passagerer og togoperatører. Lokalbanens tog vil kunne køre direkte til Favrholm, hvilket eliminerer behovet for at krydse S-togssporene.

Infrastruktur og Faciliteter

Hillerød Station tilbyder moderne faciliteter til passagererne. Stationen har fuld tilgængelighed med elevatorer og ramper, der gør det nemt for gangbesværede, rejsende med barnevogne og personer med bagage. Der er også en velassorteret 7-Eleven, hvor passagerer kan købe snacks, drikkevarer og billetter. Desuden huser stationen en Lagkagehuset-café, der fungerer som turistinformation med gratis kort og turistbrochurer.

Stationen har også en nyrenoveret ventesal, cykelparkering og parkeringspladser, hvilket gør det nemt for rejsende at kombinere forskellige transportformer.

Busterminalen i Hillerød

Ved siden af stationen ligger en stor busterminal, som er et vigtigt knudepunkt for bustransporten i Nordsjælland. Lokale bybusser og regionale buslinjer forbinder Hillerød med de omkringliggende byer og seværdigheder som Frederiksborg Slot og Slotsparken. Dette gør Hillerød Station til en integreret del af både den lokale og regionale transport.

Fremtidens Planer

Med planer om at forbedre forbindelserne mellem lokalbanerne og S-togene er Hillerød Station i gang med at blive fremtidssikret. Banedanmark har fremlagt to løsningsmodeller:
  • Minimumsløsningen: Fokus på basale opgraderinger, der forbedrer passagerernes adgang.
  • Den fremtidssikrede løsning: Indfører gennemgående spor for lokalbanerne, hvilket gør det muligt for togene at køre direkte gennem Hillerød Station til Favrholm.
Begge modeller har til formål at reducere flaskehalse og forbedre rejsetiden for pendlerne.

Nærliggende Attraktioner

Hillerød Station ligger tæt på mange seværdigheder. Fra stationen er der kun 10 minutters gang til Torvet, Hillerøds centrum, hvor man kan finde hyggelige caféer, butikker og en smuk udsigt over Slotssøen mod Frederiksborg Slot. I sommermånederne kan turister sejle med Den Lille Færge på Slotssøen eller tage en gåtur på Søstien, der løber rundt om søen.

Fakta om Hillerød Station

  • Åbningsår: 1864
  • Betjente linjer: S-banen Nordbanen, Frederiksværkbanen, Gribskovbanen og Lille Nord
  • Daglige passagerer: Tusindvis af rejsende benytter stationen dagligt
  • Nye projekter: Favrholm Station og opgradering af lokalbanernes spor

En Central Rolle i Nordsjælland

Hillerød Station er ikke kun en transporthub, men også en del af byens identitet og historie. Med sine forbindelser til hele Nordsjælland og Københavnsområdet spiller stationen en afgørende rolle for både pendlertrafik og turisme. Med de kommende opgraderinger er Hillerød Station godt rustet til fremtiden.

Byggeår1864
Åbnet1864.06.08
NedlagtI drift
NedrevetEksisterer stadig
ArkitektVilhelm Carl Heinrich Wolf
AdresseNordre Jernbanevej 37, 3400 Hillerød
StednavneforkortelseHi
Højdeplacering over havet36,9 meter
GPS koordinater55.926997,12.310700


Billede af Hillerød Station.
Billede af Hillerød Station.
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 22. april 2020
Download billede



Slotspavillonen Trinbræt (Spg) ligger 1,8 km. fra første station.

NedlagtI drift
NedrevetEksisterer stadig
AdresseGammel Holmegårdsvej, 3400 Hillerød
StednavneforkortelseSpg
Højdeplacering over havet48,5 meter
GPS koordinater55.942854,12.311159


Billede af Slotspavillonen Trinbræt.
Billede af Slotspavillonen Trinbræt.
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 21. juli 2021
Download billede



Kildeport Trinbræt (Kpg) ligger 4,3 km. fra første station.

Kildeport Trinbræt lå hvor vejen mellem Gadevang og Nødebo krydser Gribskovbanens spor. Kildeport Trinbræt blev nedlagt 30. maj 1999.

Byggeår1880
Åbnet1880.01.20
Nedlagt1999.05.30
Nedrevet2005 (august)
StednavneforkortelseKpg
Højdeplacering over havet46,5 meter
GPS koordinater55.964523,12.310421


Billede af tog ud for det nedlagte Kildeport Trinbræt.
Billede af tog ud for det nedlagte Kildeport Trinbræt.
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 21. juli 2021
Download billede



Gribsø Trinbræt (Gøg) ligger 7,1 km. fra første station.

Byggeår1880
Åbnet1880.01.20
NedlagtI drift
NedrevetEksisterer stadig
AdresseHelsingevej 18, 3400 Hillerød
StednavneforkortelseGøg
Højdeplacering over havet55,1 meter
GPS koordinater55.987146,12.302207


Billede af Gribsø Trinbræt.
Billede af Gribsø Trinbræt.
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 21. juli 2021
Download billede



Kagerup Station (Kgg) ligger 8,6 km. fra første station.

Byggeår1880
Åbnet1880.01.20
NedlagtI drift
NedrevetEksisterer stadig
AdresseKagerup Stationsvej 58, 3200 Helsinge
StednavneforkortelseKgg
Højdeplacering over havet53,9 meter
GPS koordinater55.997489,12.285884


Billede af Kagerup Station.
Billede af Kagerup Station.
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 13. juli 2022
Download billede



Duemose Trinbræt (Dug) ligger 10,7 km. fra første station.

Byggeår1897
Åbnet1897.06.16
NedlagtI drift
NedrevetEksisterer stadig
AdresseNy Mårumvej 259, 3200 Helsinge
StednavneforkortelseDug
Højdeplacering over havet27,7 meter
GPS koordinater56.009661,12.262920


Billede af Duemose Trinbræt.
Billede af Duemose Trinbræt.
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 13. juli 2022
Download billede



Høbjerg Trinbræt (Høg) ligger 13,3 km. fra første station.

Byggeår1897
Åbnet1897.06.16
NedlagtNedlagt
NedrevetNedrevet
StednavneforkortelseHøg
Højdeplacering over havet23,8 meter
GPS koordinater56.01852397157027,12.224537288375853


Billede af Høbjerg Trinbræt - Trinbræt er nedrevet, men Høbjerg Trinbræt har ligget her.
Billede af Høbjerg Trinbræt - Trinbræt er nedrevet, men Høbjerg Trinbræt har ligget her.
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 21. juli 2021
Download billede



Helsinge Station (Hlg) ligger 14,6 km. fra første station.

Helsinge Station åbnede som endestation på Kagerup-Helsinge Banen (KHB), da denne bane åbnede den 16. juli 1897. Kagerup-Helsinge Banen var på trods af sin længde på kun 6 km, et selvstændigt driftsselskab frem til udgangen af 1944.

Selv om Kagerup-Helsinge Banen var et selvstændigt selskab, blev banen i praksis drevet som en del af GDS. Helsinge Station var en mindre station, men dette betød ikke så meget, for den havde en rimelig succes især da banen den 18. juli 1924 blev forlænget til Tisvildeleje. Ved forlængelsen til Tisvildeleje flyttes hovedsporet, der havde ligget parallelt med stationsbygningen, til at ligge skråt for stationsbygningen, således at perronen fik form som en stor trekant.

Helsinge Station bibeholdt fuld ekspedition indtil 1990, hvor stykgodset bortfaldt. I 1992 blev den nuværende station ibrugtage, hvor Helsinge første station blev nedrevet ved samme lejlighed.

Det eneste der er bevare fra den gamle station, var væguret fra stationskontoret.

Byggeår1992
Åbnet1992
NedlagtI drift
NedrevetEksisterer stadig
AdresseStationspladsen 1, 3200 Helsinge
StednavneforkortelseHlg
Højdeplacering over havet24,7 meter
GPS koordinater56.022974,12.205294


Billede af Helsinge Station.
Billede af Helsinge Station.
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 21. oktober 2009
Download billede



Troldebakkerne Trinbræt ligger 16,1 km. fra første station.

Troldebakkerne Trinbræt er et nyt trinbræt der skal anlægges ved det kommende boligområde Troldebakkerne nord for Helsinge. Troldebakkerne Trinbræt vil erstatte det nuværende trinbræt ved Laugø den 12. december 2021, med første stop kl. 06:59 med Lokalbane 960R fra Hillerød til Tisvildeleje.

Troldebakkerne er totalt på ca. 70 hektar og når området er færdigudbygget, vil bydelen bestå af op til 700 nye boliger. Troldebakkerne er delt op i 3 Klynge, hvor der med salget af Klynge 2 og salgsforberedelse af Klynge 3, er næste skridt at sælge Klynge 1.

Byggeår2021
Åbnet2021.12.12
NedlagtI drift
NedrevetEksisterer stadig
Højdeplacering over havet32,8 meter
GPS koordinater56.03292765363635,12.189517082877789


Billede af Troldebakkerne Trinbræt.
Billede af Troldebakkerne Trinbræt.
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 13. juli 2022
Download billede



Laugø Trinbræt (Løg) ligger 16,9 km. fra første station.

Laugø Trinbræt – En Del af Lokalbanehistorien

Laugø Trinbræt var en station på jernbanestrækningen mellem Helsinge og Tisvildeleje, der blev anlagt i begyndelsen af 1920'erne og åbnet i 1924. Trinbrættet blev dog først etableret i 1931 efter lokalt pres, da beboerne i området ønskede en bedre forbindelse til jernbanenettet.

Laugø i Historisk Perspektiv

Laugø nævnes første gang i kendte historiske kilder i 1241, hvor landsbyen var underlagt Æbelholt Kloster. Sammen med landsbyerne Helsinge, Nejlinge, Kæderup, Ammendrup og Høbjerg udgjorde den en del af Helsinge Sogn.

Laugø var historisk set en af de større landsbyer i området. Ved udskiftningen af jorderne havde Laugø 17 gårde, hvilket gjorde den større end flere af nabobyerne, herunder Helsinge, som senere blev en af Gribskov Kommunes vigtigste byer.

Befolkningens Udvikling

Befolkningstallet i Laugø har varieret betydeligt gennem årene:
  • 1787: 190 personer
  • 1870: ca. 370 personer
  • 1986: 184 personer
  • 2020: ca. 150 personer
Den generelle affolkning af oplandet omkring Laugø Trinbræt betød, at behovet for trinbrættet faldt markant over tid.

Nedlæggelsen af Laugø Trinbræt

Grundet den faldende befolkning og den meget begrænsede brug af trinbrættet besluttede Lokaltog at nedlægge Laugø Trinbræt i forbindelse med overgangen til køreplan K22 den 12. december 2021. Den sidste afgang fra Laugø Trinbræt fandt sted kl. 00:24 med Lokalbane 960R fra Tisvildeleje til Hillerød.

Erstatning med Troldebakkerne Trinbræt

Som erstatning for Laugø Trinbræt opføres et nyt trinbræt ved det kommende boligområde Troldebakkerne nord for Helsinge. Dette trinbræt vil bedre imødekomme de nuværende og fremtidige transportbehov i området og sikre bedre adgang til kollektiv transport for en større befolkningsgruppe.

Byggeår1924
Åbnet1924.07.18
Nedlagt2021.12.12
NedrevetEksisterer stadig
AdresseKurrebrovej, 3200 Helsinge
StednavneforkortelseLøg
Højdeplacering over havet28,6 meter
GPS koordinater56.039207,12.183012


Billede af Laugø Trinbræt.
Billede af Laugø Trinbræt.
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 21. oktober 2009
Download billede



Ørby Trinbræt (Øbg) ligger 19,1 km. fra første station.

Ørby Station åbnede den 18. juli 1924 sammen med forlængelsen af Gribskovbanen fra Helsinge til Tisvildeleje.

Birkedommer Louis Hammerich var formand for bestyrelsen for Kagerup-Helsinge Jernbane (KHB). Louis Hammerich var stor fortaler for at forlænge Kagerup-Helsinge fra Helsinge til Tisvildeleje, så ejendomsmærker KHB (Kagerup-Helsinge Banen) kom i folkemunde til at stå for "Kære Hammerichs Bane". Ørby Station var en af Louis Hammerich "luner" og han ventede meget af denne station til trods for, at der ikke var andet bebyggelse end det nærliggende mejeri og Ørby By lå ca. 1. km sydvest for stationen.

Ørby Station blev ikke den succes, som Louis Hammerich havde forventet og der kom aldrig yderligere bebyggelse omkring Ørby Station. I 1965 blev stationen nedsat til trinbræt og stationsbygningen frasolgt til privat beboelse. Ørby Station var tegnet af Carl Lundqvist og blev nedrevet i 1985.

Byggeår1965
Åbnet1965
NedlagtI drift
NedrevetEksisterer stadig
AdresseÅmosevejen 6, 3210 Vejby
StednavneforkortelseØbg
Højdeplacering over havet14,0 meter
GPS koordinater56.055787,12.162512


Billede af Ørby Trinbræt.
Billede af Ørby Trinbræt.
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 13. juli 2022
Download billede



Vejby Station (Vej) ligger 21,0 km. fra første station.

Ved anlæggelsen af banen til Tisvilde blev der i Vejby anlagt et 2,2 km. langt tipvognsspor til banens grusgrav ved Dyndmosegård, hvorfra der blev indvundet grus til anlægget af Tisvildebanen. Grusgravningen ophørte i 1956 og sporet blev optaget. Linieføringen er nu blevet til en offentlig sti kaldet Julehøjstien.

Byggeår1924
Åbnet1924.07.18
NedlagtI drift
NedrevetEksisterer stadig
ArkitektCarl Lundquist
AdresseStationsvej 30, 3210 Vejby
StednavneforkortelseVej
Højdeplacering over havet15,8 meter
GPS koordinater56.062662,12.135901


Billede af Vejby Station.
Billede af Vejby Station.
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 21. oktober 2009
Download billede



Holløse Trinbræt (Hog) ligger 22,2 km. fra første station.

Byggeår1924
Åbnet1924.07.18
NedlagtI drift
NedrevetEksisterer stadig
AdresseHolløse Gade, 3210 Vejby
StednavneforkortelseHog
Højdeplacering over havet19,3 meter
GPS koordinater56.059555,12.117344


Billede af Holløse Trinbræt.
Billede af Holløse Trinbræt.
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 13. juli 2022
Download billede



Godhavn Trinbræt (Ghg) ligger 23,5 km. fra første station.

Byggeår1924
Åbnet1924.07.18
NedlagtI drift
NedrevetEksisterer stadig
AdresseGodhavnsvej, 3220 Tisvildeleje
StednavneforkortelseGhg
Højdeplacering over havet25,6 meter
GPS koordinater56.059904,12.097422


Billede af Godhavn Trinbræt.
Billede af Godhavn Trinbræt.
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 13. juli 2022
Download billede



Tisvildeleje Station (Tvl) er Gribskovbanen, Hillerød-Kagerup-Tisvildeleje Jernbane banens endestation og ligger 24,7 km. fra første station.

Tisvildeleje Station er endestation på Gribskovbanens Tisvildelejegren i Nordsjælland, tæt på Sjællands nordkyst og Tisvildeleje Strand.

På et af stationens sidespor har der i en årrække stået en gammel jernbanevogn med navnet Kulturtoget, der er blevet benyttet til kunstnerkollektivet Kanonhalløjs sommerrevyer og andre forestillinger. 15. februar 2016 blev vognen udsat for en formodet påsat brand, hvor den udbrændte.

Byggeår1924
Åbnet1924.07.18
NedlagtI drift
NedrevetEksisterer stadig
ArkitektCarl Lundquist
AdresseBanevej 8, 3220 Tisvildeleje
StednavneforkortelseTvl
Højdeplacering over havet26,4 meter
GPS koordinater56.059323,12.077811


Billede af Tisvildeleje Station.
Billede af Tisvildeleje Station. Prioriteret materiale Prioriteret materiale Prioriteret materiale
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 21. oktober 2009
Download billede



Litteratur for: Gribskovbanen, Hillerød-Kagerup-Tisvildeleje Jernbane

>> Husk at støtte de hårdarbejdende forfattere, som bruger meget tid på at sikre vores danske jernbanehistorie. <<

Gribskovbanen (Dansk Jernbane-Klub: 57)
Bogtitel
Forfatter
Udgivelsesår
Sidetal
Udgivelsessted
Forlag
ISBN
Gribskovbanen (Dansk Jernbane-Klub: 57)
Ole-Chr. Munk Plum, Lars Viinholt-Nielsen
2009
384

Dansk Jernbane-Klub
978-87-87050-61-6
Gribskovbanen 1880-1924 (Dansk Jernbane-Klub: 27)
Bogtitel
Forfatter
Udgivelsesår
Sidetal
Udgivelsessted
Forlag
ISBN
Gribskovbanen 1880-1924 (Dansk Jernbane-Klub: 27)
P. Thomassen
1970
154
Herfølge
Dansk Jernbane-Klub
Gribskovbanen 1880-1980 (Dansk Jernbane-Klub: 43)
Bogtitel
Forfatter
Udgivelsesår
Sidetal
Udgivelsessted
Forlag
ISBN
Gribskovbanen 1880-1980 (Dansk Jernbane-Klub: 43)
Birger Wilcke
1980
238

Dansk Jernbane-Klub
87-87050-11-0
Gribskovbanen på postkort
Bogtitel
Forfatter
Udgivelsesår
Sidetal
Udgivelsessted
Forlag
ISBN
Gribskovbanen på postkort
P. Thomassen
1980
30
Herfølge

Nordsjællandske jernbaner
Bogtitel
Forfatter
Udgivelsesår
Sidetal
Udgivelsessted
Forlag
ISBN
Nordsjællandske jernbaner
Niels Jensen
1975
80
København
J. Fr. Clausen
87-11-03671-0
Tisvildebanen 1924 - 18. juli - 1974
Bogtitel
Forfatter
Udgivelsesår
Sidetal
Udgivelsessted
Forlag
ISBN
Tisvildebanen 1924 - 18. juli - 1974
P. Thomassen
1974
39