Maribo-Torrig Jernbane: dårlig linjeføring gjorde at denne bane fik en kort levetid
Planerne for jernbaneudviklingen på Lolland har gennem tiden skabt megen debat, og ét projekt, der blev realiseret, men som aldrig fik stor succes, var Maribo-Torrig Jernbane. Denne artikel gennemgår banens baggrund, oprettelse, linjeføring og driftsudfordringer med særligt fokus på de faktorer, der gjorde dens eksistens kortvarig.
Baggrunden for Maribo-Torrig Jernbane
I begyndelsen af 1870'erne blev der diskuteret mulige linjeføringer for den senere Lollandsbane, som skulle forbinde Nykøbing Falster og Nakskov. Én af de foreslåede ruter gik over Stokkemarke, men denne plan blev aldrig ført ud i livet. Interessen for at udvide jernbanenettet på Lolland, særligt vest for Maribo og Bandholm, voksede imidlertid igen i 1916-17, sandsynligvis som følge af åbningen af Nakskov-Kragenæs Jernbane. Denne nye forbindelse gav Nakskovs handelsliv et boost, hvilket blev opfattet som en trussel for forretningslivet i Maribo. På den tid var jernbaneforbindelserne afgørende for detailhandlens overlevelse, og derfor begyndte lokale kræfter i Maribo at arbejde for at få en ny jernbane fra byen mod nordvest.
Planlægning og finansiering
I januar 1916 blev der fremlagt et forslag til et nyt baneanlæg, og allerede i februar samme år var finansieringen sikret. Banen blev formelt optaget på den store privatbanelov den 20. marts 1918. Ifølge denne lov kunne staten dække op til halvdelen af anlægsudgifterne, der var estimeret til omkring 1 million kroner.
Lokal modstand mod projektet
Trods entusiasmen fra Maribo var der modstand mod projektet fra andre områder. Birket kommune var skeptisk og bekymret over de økonomiske konsekvenser, idet kommunen blev pålagt betydelige udgifter i forbindelse med anlægget. Dette medførte, at de måtte optage lån. I Vesterborg var interessen for banen minimal, da byen allerede lå tæt på Nakskov, blot 8 km væk. Det gav ikke mening for Vesterborgs indbyggere at tage en omvej på 20 km til Maribo via tog. I 1935 trak Birket og Vesterborg sig ud af samarbejdet omkring banen, og de øvrige kommuner måtte stå tilbage med udgifterne.
Manglende behov og dårlige beslutninger
Behovet for banen syntes i højere grad at være drevet af myndighedernes ambitioner end af befolkningens reelle behov. Linjeføringen af banen afspejlede også en mangel på forståelse for oplandets krav. Havnen i Kragenæs kunne potentielt have fået en vigtig rolle som transportknudepunkt for oplandet omkring Maribo, men den valgte linjeføring gjorde hurtigt denne mulighed urealistisk. Den største fejl ved linjeføringen var, at man valgte at forbigå de relativt tætbefolkede områder omkring Hejringe og Keldernæs. Dette ville ellers have givet banen et bedre grundlag for passagertrafik. Det blev i stedet til en landbane, som virkede bevidst designet til at undgå større bebyggelser. I flere år efter banens nedlæggelse kunne en busforbindelse mellem Kragenæs og Maribo trække flere passagerer end jernbanen nogensinde havde formået.
Etableringen af motordrift
En af de mest interessante aspekter ved Maribo-Torrig Jernbane var, at den fra starten blev drevet af motorvogne. I 1924 havde banen bestilt to motorvogne fra Nakskov Skibsværft, som var dieselelektriske med 90 HK motorer fremstillet af Holeby Dieselmotorfabrik. Det var dog første gang, Nakskov Skibsværft byggede denne type materiel, hvilket medførte tekniske problemer og store udgifter for banen.
Driftsudfordringer og materiel
De tekniske udfordringer med motorvognene betød, at banen i sine første 10 år var nødt til at leje damplokomotiver fra Lollandsbanen til at betjene ét af togparrene. Samtidig udlejede banen en af sine motorvogne til Skagensbanen i en periode og kørte med motortog mellem Torrig og Kragenæs, hvilket gav et tiltrængt økonomisk bidrag til den lille banes kasse. Banen fik også leveret en række vogne fra Scandia, og derudover rådede banen over en række åbne godsvogne, som primært blev brugt til at transportere grus fra Birket samt roetransport. Banens lukkede godsvogne blev efter banens nedlæggelse solgt til DSB, mens de åbne vogne blev fordelt mellem DSB og Lollandsbanen.
En afgørende reform
Maribo-Torrig Jernbane blev muliggjort af en administrativ omlægning, der opstod i kølvandet på en retsplejereform i 1918. Denne reform gjorde det af med Fejø birk som rets- og politikreds, hvilket betød, at Fejø nu skulle høre under Maribo. Dette skabte et øget behov for gode trafikforbindelser til Femø. Selv om der allerede eksisterede en forbindelse via Askø med dampbåd fra Bandholm, blev denne betragtet som utilstrækkelig. Banen blev optaget på privatbaneloven allerede den 10. marts 1918, og koncessionen blev udstedt den 10. marts 1919. Anlægsarbejdet begyndte i 1921, og banen blev officielt indviet den 5. februar 1924.
Banens nedlæggelse
Maribo-Torrig Jernbane overlevede kun i 17 år, da den blev nedlagt den 15. februar 1941. Banens økonomi havde været et konstant problem gennem hele dens levetid. Projektet blev iværksat umiddelbart efter Første Verdenskrig, i en tid hvor Danmark var økonomisk udfordret. Mange ressourcer blev allokeret til genforeningen med Sønderjylland, hvilket gjorde det vanskeligt at opretholde driften af nye infrastrukturprojekter som Maribo-Torrig Jernbane. Fra begyndelsen var det klart, at banen ikke ville blive en succes. De to første år var de eneste, hvor banen kørte med et overskud. Derefter kæmpede banen konstant med underskud, og den dårlige linjeføring gjorde, at passagertallene aldrig nåede de forventede højder. Vesterborgs indbyggere havde ingen interesse i at bruge banen, og dette blev en væsentlig faktor i banens manglende succes. Maribo-Torrig Jernbane var et resultat af både økonomiske og politiske beslutninger, der ikke tog tilstrækkeligt hensyn til de lokale behov. Den dårlige linjeføring, tekniske udfordringer og manglende passagergrundlag gjorde, at banen kun kunne overleve i 17 år. Banens historie er et eksempel på, hvordan store infrastrukturelle beslutninger ofte afhænger af nøje planlægning og forståelse for de lokale forhold, og hvordan de kan fejle, når disse faktorer ikke er på plads.
