Maribo-Torrig Jernbane - (MTJ)
I forbindelse med anlægget af den senere Lollandsbane mellem Nykøbing Falster og Nakskov diskuterede man i begyndelsen af 1870’erne en linieføring af denne bane over Stokkemarke. Den blev aldrig til noget.
I 1916-17 begyndte der at dukke planer på for en jernbaneforbindelse i det jernbanetomme rum vest for Maribo og Bandholm. En af årsagerne kan have været åbningen af Nakskov-Kragenæs Jernbane, som uden tvivl var en fordel for de handlende i Nakskov – næppe for forretningerne i Maribo. Dengang var gode trafikforbindelser af meget stor betydning for detailhandlen.
I januar 1916 fik borgmesteren i Maribo en henvendelse om et eventuelt baneanlæg ud fra byen i nordvestlig retning, og allerede i februar 1916 var finansieringen i orden. D. 20. marts 1918 blev banen optaget på den store privatbanelov og ifølge denne lov kunne staten yde halvdelen af anlægsudgifterne, som blev anslået til ca. 1 million kr.
Birket havde aldrig været begejstret for banen. Allerede anlægget af banen påførte kommunen så store ekstraomkostninger at man måtte låne penge.
Vesterborg var ikke interesseret i banen fordi der i forvejen kun var 8 km til Nakskov. Hvorfor så taget toget 20 km til Maribo? I 1935 var bægeret fuldt for de to små kommuner. De forlod samarbejdet omkring banen og lod de øvrige kommuner stå tilbage med udgifterne.
Som nævnt i indledningen var behovet for banen i oplandet nok mere fremsat af øvrigheden end vokset ud af oplandets reelle behov. Linieføringen af banen tyder da også på at der i flere tilfælde var tale om meget dårlig fornemmelse for behovene i banens opland. For Kragenæs kunne banen have fået en større betydning end den fik. Banen gav teoretisk havnen et opland i retning Maribo. Den urealistiske linieføring fik dog hurtigt disse muligheder til at fordampe.
Den største fejl ved linieføringen var at man valgte at forbigå Hejringe og Keldernæs områderne. Disse områder var relativt tæt bebyggede og havde givet banen et bedre opland for persontrafik. Der er da også sigende at der i en årrække kunne drives en ganske fornuftig busdrift på strækningen Kragenæs - Maribo med denne linieføring. Resultatet blev en rigtig landbane. Det virkede nærmest som om man bevidst søgte at undgå alt for megen bebyggelse.
Som noget nyt og interessant blev banen etableret med motordrift fra starten i 1924. Banen havde bestilt 2 motorvogne fra Nakskov Skibsværft. Disse motorvogne var dieselelektriske og havde 90 hk motorer fra Holeby Dieselmotorfrabrik. Det viste sig dog uheldigt for den lille bane da Nakskov Skibsværft ikke tidligere havde bygget den type materiel og de deraf følgende børnesygdomme blev særdeles bekostelige. Lokomotiverne
For at klare drifte måtte MTJ de første 10 års tid leje damplokomotiver fra Lollandsbanen til at fremføre det ene togpar. Omvendt lod man den anden motorvogn udleje til Skagensbanen en periode ligesom man kørte med motortog fra Torrig til Kragenæs og endda enkelte tog fra Kragenæs til Torrig.
Det lunede godt i den lille banes hårdt trængte kasse.
Banen fik ved åbningen leveret en del vogne fra Scandia. Desuden rådede banen over en række åbne godsvogne der først og fremmest blev benyttet til tranport af grus fra grusgraven i Birket og roetransport. Desuden havde banen en række lukkede godsvogne. Ved banens opløsning blev alle lukkede godsvogne solgt til DSB og de åbne vogne til såvel DSB som Lollandsbanen.
En administrativ omlægning holdt sammen med den generelle tendens i tiden gjorde at denne jernbane blev en realitet. En retsplejereform i 1918 gjorde det af med Fejø birk som rets- og politikreds. Denne kreds blev nu lagt ind under Maribo og behovet for gode trafikforbindelser til Femø blev derfor særdeles vigtige. Fra Bandholm var der en forbindelse via Askø med dampbåd, men denne var ganske utilstrækkelig. Banen var på loven allerede den 10. marts 1918 og koncessionen blev udstedt den 10. marts 1919. I 1921 startede selve anlægget af banen, og indvielsen fandt sted den 5. februar 1924.
Banen døde en stille død den 15. februar 1941 efter kun 17 års aktiv tjeneste.
Maribo Torrig Jernbane havde i hele sin levetid store problemer med økonomien. Banen blev anlagt i en svær tid umiddelbart efter første verdenskrig.
Danmark var økonomisk spændt hårdt for og mange resurser blev brugt på det sønderjyske genforeningsprojekt. Bortset fra de to første år kæmpede banen konstant med underskud. Den uheldige linieføring omkring Vesterborg gjorde at stort set ingen mennesker benyttede banen.
