Maribo-Torrig Jernbane (MTJ)


I forbindelse med anlægget af den senere Lollandsbane mellem Nykøbing Falster og Nakskov diskuterede man i begyndelsen af 1870'erne en linieføring af denne bane over Stokkemarke. Den blev aldrig til noget.

I 1916-17 begyndte der at dukke planer på for en jernbaneforbindelse i det jernbanetomme rum vest for Maribo og Bandholm. En af årsagerne kan have været åbningen af Nakskov-Kragenæs Jernbane, som uden tvivl var en fordel for de handlende i Nakskov – næppe for forretningerne i Maribo. Dengang var gode trafikforbindelser af meget stor betydning for detailhandlen.

I januar 1916 fik borgmesteren i Maribo en henvendelse om et eventuelt baneanlæg ud fra byen i nordvestlig retning, og allerede i februar 1916 var finansieringen i orden. D. 20. marts 1918 blev banen optaget på den store privatbanelov og ifølge denne lov kunne staten yde halvdelen af anlægsudgifterne, som blev anslået til ca. 1 million kr.

Birket havde aldrig været begejstret for banen. Allerede anlægget af banen påførte kommunen så store ekstraomkostninger at man måtte låne penge.

Vesterborg var ikke interesseret i banen fordi der i forvejen kun var 8 km til Nakskov. Hvorfor så taget toget 20 km til Maribo? I 1935 var bægeret fuldt for de to små kommuner. De forlod samarbejdet omkring banen og lod de øvrige kommuner stå tilbage med udgifterne.

Som nævnt i indledningen var behovet for banen i oplandet nok mere fremsat af øvrigheden end vokset ud af oplandets reelle behov. Linieføringen af banen tyder da også på at der i flere tilfælde var tale om meget dårlig fornemmelse for behovene i banens opland. For Kragenæs kunne banen have fået en større betydning end den fik. Banen gav teoretisk havnen et opland i retning Maribo. Den urealistiske linieføring fik dog hurtigt disse muligheder til at fordampe.

Den største fejl ved linieføringen var at man valgte at forbigå Hejringe og Keldernæs områderne. Disse områder var relativt tæt bebyggede og havde givet banen et bedre opland for persontrafik. Der er da også sigende at der i en årrække kunne drives en ganske fornuftig busdrift på strækningen Kragenæs - Maribo med denne linieføring. Resultatet blev en rigtig landbane. Det virkede nærmest som om man bevidst søgte at undgå alt for megen bebyggelse.

Som noget nyt og interessant blev banen etableret med motordrift fra starten i 1924. Banen havde bestilt 2 motorvogne fra Nakskov Skibsværft. Disse motorvogne var dieselelektriske og havde 90 hk motorer fra Holeby Dieselmotorfrabrik. Det viste sig dog uheldigt for den lille bane da Nakskov Skibsværft ikke tidligere havde bygget den type materiel og de deraf følgende børnesygdomme blev særdeles bekostelige.

For at klare drifte måtte MTJ de første 10 års tid leje damplokomotiver fra Lollandsbanen til at fremføre det ene togpar. Omvendt lod man den anden motorvogn udleje til Skagensbanen en periode ligesom man kørte med motortog fra Torrig til Kragenæs og endda enkelte tog fra Kragenæs til Torrig. Det lunede godt i den lille banes hårdt trængte kasse.

Banen fik ved åbningen leveret en del vogne fra Scandia. Desuden rådede banen over en række åbne godsvogne der først og fremmest blev benyttet til tranport af grus fra grusgraven i Birket og roetransport. Desuden havde banen en række lukkede godsvogne. Ved banens opløsning blev alle lukkede godsvogne solgt til DSB og de åbne vogne til såvel DSB som Lollandsbanen.

En administrativ omlægning holdt sammen med den generelle tendens i tiden gjorde at denne jernbane blev en realitet. En retsplejereform i 1918 gjorde det af med Fejø birk som rets- og politikreds. Denne kreds blev nu lagt ind under Maribo og behovet for gode trafikforbindelser til Femø blev derfor særdeles vigtige. Fra Bandholm var der en forbindelse via Askø med dampbåd, men denne var ganske utilstrækkelig. Banen var på loven allerede den 10. marts 1918 og koncessionen blev udstedt den 10. marts 1919. I 1921 startede selve anlægget af banen, og indvielsen fandt sted den 5. februar 1924.

Banen døde en stille død den 15. februar 1941 efter kun 17 års aktiv tjeneste.

Maribo Torrig Jernbane havde i hele sin levetid store problemer med økonomien. Banen blev anlagt i en svær tid umiddelbart efter første verdenskrig.

Danmark var økonomisk spændt hårdt for og mange resurser blev brugt på det sønderjyske genforeningsprojekt. Bortset fra de to første år kæmpede banen konstant med underskud. Den uheldige linieføring omkring Vesterborg gjorde at stort set ingen mennesker benyttede banen.

Vigtige stamdata for Maribo-Torrig Jernbane (MTJ)

Jernbanens længde i km 23,7
Optaget på JernbanelovJernbaneloven af 20. marts 1918 - LOV nr 185
BaneforkortelseMTJ
Dato for Koncession1919.02.01
Jernbanen åbnet1924.04.12 (Godstrafikken allerede fra den 5. februar 1924)
Persontrafik nedlagt1941.02.28
Godstrafik nedlagt1941.02.28
Jernbanen nedlagt1941.02.28
SportypeEnkeltsporet
Sporvidde1.435 mm
Skinnevægt24,39 kg/m
BalastGrus
Max stigning5 ‰
Hastighed max45 km/t
El driftNej
TogkontrolsystemNej
Bane statusPrivatbane

Maribo-Torrig Jernbane (MTJ) havde følgende stationer

Banekort over Maribo-Torrig Jernbane (MTJ)

Kort over benestrækningen: Maribo-Torrig Jernbane (MTJ)
Kort over benestrækningen: Maribo-Torrig Jernbane (MTJ) - Kilde: © wikipedia.org og OpenStreetMap contributors - openstreetmap.org CC BY-SA 2.0 / CC BY-SA 3.0 - artikler og andre medier under frie og åbne licenser. - Dato: 2011.07.08 - LINK til kilde.

Maribo Station (Mrb) var Maribo-Torrig Jernbane banens første station

Den nuværende Maribo Station er den 2. station i Maribo. Den oprindelige gamle station, har ligget syd for den nuværende station i Maribo.

Maribo Station var en af Lollands vigtigste stationer i jernbanernes storhedstid. Har var der baner i 5 retninger - til Torrig, Nakskov, Nykøbing Falster, Bandholm og Rødby.

Maribo-Torrig Jernbane udgik fra Lollandsbanens station i Maribo. Togene udgik fra spor 2's østlige del der også benyttedes af Lollandsbanens tog fra Nakskov til Nykøbing Falster. I forbindelse med anlægget af banen måtte Maribo station udvides


Byggeår1874
Åbnet1874.07.01
NedlagtI drift
NedrevetEksisterer stadig
AdresseBanegårdspladsen 5, 4930 Maribo
StednavneforkortelseMrb
Højde placering over havet13,7 meter
GPS koordinater54.776674,11.501452
Maribo Station.
Maribo Station. - Fotograf: Jacob Laursen - Dato: 2006.10.20 00:00:03

Kort over Maribo Station
Copyright © 2018 MapQuest, Inc. All rights reserved - kort over: Maribo Station

Historisk kort over Maribo Station
Maribo Station - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Erikstrup Trinbræt lå 4,2 km. fra første station.

Fra Maribo station gik turen over Maribo Vest Krydsningsstation til Erikstrup Trinbræt. Alle spor ved trinbrættet er væk, men det videre forløb mod Langerud skov ses tydelig.

Erikstrup Trinbræt lå vest for landsbyen Erikstrup. Her var der en ventebygning, og overfor denne var der et omløbsspor, der i perioder anvendtes til ekspedition af vognladningsgods, hovedsageligt sukkerroer.


Byggeår1924
Åbnet1924.04.12
Nedlagt1941.02.28
NedrevetNedrevet
Højde placering over havet14,9 meter
GPS koordinater54.784594,11.441454
Erikstrup Trinbræt.
Erikstrup Trinbræt. - Fotograf: LASA www.aabne-samlinger.dk - Dato: Ukendt

Kort over Erikstrup Trinbræt
Copyright © 2018 MapQuest, Inc. All rights reserved - kort over: Erikstrup Trinbræt

Historisk kort over Erikstrup Trinbræt
Erikstrup Trinbræt - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Nørreballe Station lå 6,9 km. fra første station.

Maribo - Torrigbanen løb over Nældevad å og ind i Nørreballe til Nørreballe station.

Nørrebalde var en af Maribo Torrige banens større mellemstationer. Nørreballe station havde et læssespor og betjente landsbyerne Østofte, Pårup og Nørreballe.

Efter Nørreballe station gik forløbet igennem Sørup Hestehave skov.


Byggeår1924
Åbnet1924.04.12
Nedlagt1941.02.28
NedrevetEksisterer stadig
ArkitektAlbert Gustav Adolf Petersen
AdresseStationsvænget 6, 4951 Nørreballe
Højde placering over havet9,4 meter
GPS koordinater54.807175,11.432874
Billede af Nørreballe Station.
Billede af Nørreballe Station. - Fotograf: Jacob Laursen - Dato: 2006.10.20 00:49:45

Kort over Nørreballe Station
Copyright © 2018 MapQuest, Inc. All rights reserved - kort over: Nørreballe Station

Historisk kort over Nørreballe Station
Nørreballe Station - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Havløkke Station lå 10,2 km. fra første station.

Maribo - Torrig banen gik gennem Sørup Hestehave skov og ind på den meget øde beliggende Havløkke station. Stationen lå relativt øde langt fra nærmere bebyggelse. Havløkke havde ét omløbs og læssespor over for bygningen.

Fra 1930 blev Havløkke station nedsat til trinbræt med sidespor og baneformandsbolig.

Da Maribo - Torrig banen i 1932 atter skulle trækkes med store underskud, nedlagde man Havløkke station og slettede det daglige damptog fra køreplanen.

Havlykke foretog en navneændring den 13.12.1938 til Havløkke.

Efter Havløkke station slog Maribo Torrig Banen et sving mod Stokkemarke station.


Byggeår1924
Åbnet1924.04.12
Nedlagt1941.02.28
NedrevetEksisterer stadig
ArkitektAlbert Gustav Adolf Petersen
AdresseHavløkkevej 41, 4952 Stokkemarke
Højde placering over havet11,7 meter
GPS koordinater54.834517,11.412164
Billede af Havløkke Station.
Billede af Havløkke Station. - Fotograf: Det Kgl. Bibliotek, Sylvest Jensen Luftfoto - Dato: 1963 - LINK til kilde.

Noter:

Titel:- 1963 -
Sted:Danmark, Lolland, Bandholm, Havløkke
Vejnavn:Havløkkevej
Lokalitet:Havløkke
Ophav:Sylvest Jensen Luftfoto
År:1963

Id:H12893_035.tif

Kort over Havløkke Station
Copyright © 2018 MapQuest, Inc. All rights reserved - kort over: Havløkke Station

Historisk kort over Havløkke Station
Havløkke Station - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Stokkemarke Station lå 13,4 km. fra første station.

Stokkemarke Station var Maribo - Torrig banens største mellemstation. Stationen havde læssespor, et krydsningsspor og et sidespor til en købmandsforretning. Dette sidste havde særlig betydning ved benzin- og olietransporter, idet olieselskabet Nafta havde en privat jernbanevogn optaget i Lollandsbanens vognpark. Den havde hjemsted i Stokkemarke. Stokkemarke station havde en vis godstrafik i forbindelse med stedets detailforretninger.


Byggeår1923
Åbnet1924.04.12
Nedlagt1941.02.28
NedrevetEksisterer stadig
ArkitektAlbert Gustav Adolf Petersen
AdresseSursvej 19, 4952 Stokkemarke
Højde placering over havet7,8 meter
GPS koordinater54.839897,11.364070
Billede af Stokkemarke Station.
Billede af Stokkemarke Station. - Fotograf: Jacob Laursen - Dato: Ukendt

Kort over Stokkemarke Station
Copyright © 2018 MapQuest, Inc. All rights reserved - kort over: Stokkemarke Station

Historisk kort over Stokkemarke Station
Stokkemarke Station - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Vesterborg Station lå 17,3 km. fra første station.

Fra Stokkemarke station løb Maribo-Torrig banen i nordvestlig retning forbi gården Bøllesminde frem til Vesterborg station. 1,2 km. fra Stokkemarke var der en krydsning i niveau med en roebane.

Vesterborg station havde et læsse/krydsningsspor overfor stationsbygningen, lå også ret øde og umotiveret. Stationen var en af banens smukkest beliggende.


Byggeår1924
Åbnet1924.04.12
Nedlagt1941.02.28
NedrevetEksisterer stadig
ArkitektAlbert Gustav Adolf Petersen
AdresseSkovhusevej 16, 4953 Vesterborg
Højde placering over havet9,7 meter
GPS koordinater54.857551,11.313038
Billede af Vesterborg Station.
Billede af Vesterborg Station. - Fotograf: Det Kgl. Bibliotek, Sylvest Jensen Luftfoto - Dato: 1949 - LINK til kilde.

Noter:

Titel:- 1949 - Vesterborg Station
Bygningsnavn:Vesterborg Station (Maribo - Torrig Banen)
Sted:Danmark, Lolland, Vesterborg
Vejnavn:Skovhusevej
Husnummer:16
Lokalitet:Vesterborg Skovhuse
Postnummer:4953
By:Vesterborg
Ophav:Sylvest Jensen Luftfoto
År:1949

Id:L05128_014.tif

Kort over Vesterborg Station
Copyright © 2018 MapQuest, Inc. All rights reserved - kort over: Vesterborg Station

Historisk kort over Vesterborg Station
Vesterborg Station - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Lindet Skole Trinbræt (uofficielt) lå 18,5 km. fra første station.

Maribo - Torrig banen havde forløbet ud af Nørre Fredsskov til Lindet skole uofficielle trinbræt.
Efter Lindet skole var næste stop Lindet station.


Byggeår1924
Åbnet1924.04.12
Nedlagt1941.02.28
NedrevetNedrevet
Højde placering over havet8,8 meter
GPS koordinater54.871465,11.318668
Billedet af skolen er taget fra det gamle trinbræt.
Billedet af skolen er taget fra det gamle trinbræt. - Fotograf: Jacob Laursen - Dato: 2006.10.20

Kort over Lindet Skole Trinbræt (uofficielt)
Copyright © 2018 MapQuest, Inc. All rights reserved - kort over: Lindet Skole Trinbræt (uofficielt)

Historisk kort over Lindet Skole Trinbræt (uofficielt)
Lindet Skole Trinbræt (uofficielt) - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Lindet Station lå 20,1 km. fra første station.

Lindet Station blev også betegnet som Linnet Station. Lindet station havde et kombineret krydsnings- og læssespor over for stationsbygningen.


Byggeår1920
Åbnet1924.04.12
Nedlagt1941.02.28
NedrevetEksisterer stadig
ArkitektAlbert Gustav Adolf Petersen
AdresseNygaardsvej 11, 4953 Vesterborg
Højde placering over havet9,3 meter
GPS koordinater54.881363,11.324812
Billede af Lindet Station.
Billede af Lindet Station. - Fotograf: Jacob Laursen - Dato: 2006.10.08 01:44:05

Kort over Lindet Station
Copyright © 2018 MapQuest, Inc. All rights reserved - kort over: Lindet Station

Historisk kort over Lindet Station
Lindet Station - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Birket Trinbræt lå 22,0 km. fra første station.

Birket trinbræt havde et læsse- og krydsningsspor, og lige nord for trinbrættet var der et ca. 300 meter langt sidespor til Birket grusgrav, der var en god kunde hos banen.


Byggeår1930
Åbnet1930
Nedlagt1941.02.28
NedrevetNedrevet
Højde placering over havet14,4 meter
GPS koordinater54.897453,11.327810
Birket Trinbræt.
Birket Trinbræt. - Fotograf: Jacob Laursen - Dato: 2019.10.27 11:27:24

Kort over Birket Trinbræt
Copyright © 2018 MapQuest, Inc. All rights reserved - kort over: Birket Trinbræt

Historisk kort over Birket Trinbræt
Birket Trinbræt - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Torrig Station (Trr) var Maribo-Torrig Jernbane's endestation og lå 23,7 km. fra første station.

Torrig Station deltes mellem Maribo-Torrig banen og Nakskov-Kragenæs banen.

Torrig station fik, i forbindelse med anlægget af Maribo-Torrig banen banen, udvidet sporarealet på stationen. Endvidere opførtes der en remise til overnatning for en af Maribo-Torrig banens dieselvogne.

Tirsdag den 22. marts klokken 17 blev brandvæsnet kaldt til brand i Torrig Station.

Det var en kraftig brand og da Lolland-Falster Brandvæsen kommer frem, står flammerne ud ad vinduerne på første sal.

På brandtidspunktet er Torrig Station ubeboet, men ejes af et firma, som ejer en række andre huse på Lolland. Torrig Station var angiveligt ved at være ved at blive renoveret i tiden op til branden.

Branden var først slukket lidt efter klokken 21.


Byggeår1915
Åbnet1915.03.05
Nedlagt1967.03.31
NedrevetEksisterer stadig
ArkitektAxel Preisler
AdresseBandholmvej 35, 4943 Torrig L
StednavneforkortelseTrr
Højde placering over havet10,2 meter
GPS koordinater54.907870,11.320559
Billede af Torrig Station set fra vejsiden.
Billede af Torrig Station set fra vejsiden. - Fotograf: Jacob Laursen - Dato: 2021.10.30 11:44:27

Kort over Torrig Station
Copyright © 2018 MapQuest, Inc. All rights reserved - kort over: Torrig Station

Historisk kort over Torrig Station
Torrig Station - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Litteratur for: Maribo-Torrig Jernbane (MTJ)

>> Husk at støtte de hårdarbejdende forfattere, som bruger meget tid på at sikre vores danske jernbanehistorie. <<

Maribo-Torrig Jernbane (Dansk Jernbane-Klub: 18)
Bogtitel
Forfatter
Udgivelsesår
Sidetal
Udgivelsessted
Forlag
ISBN
Maribo-Torrig Jernbane (Dansk Jernbane-Klub: 18)
B. Wilcke og P. Thomassen
1967
59

Dansk Jernbane-Klub
Jernbaner på Lolland-Falster og Bornholm
Bogtitel
Forfatter
Udgivelsesår
Sidetal
Udgivelsessted
Forlag
ISBN
Jernbaner på Lolland-Falster og Bornholm
Niels Jensen
1977
112
København
J. Fr. Clausen
87-11-03777-6
Jernbanehistorisk Årbog 90
Bogtitel
Forfatter
Udgivelsesår
Sidetal
Udgivelsessted
Forlag
ISBN
Jernbanehistorisk Årbog 90
Jens Bruun-Petersen, Birger Wilche m.fl.
1990
64
Holme-Olstrup
Bane Bøger ApS
87-88632-26-1