I forbindelse med anlægget af den senere Lollandsbane mellem Nykøbing Falster og Nakskov diskuterede man i begyndelsen af 1870'erne en linieføring af denne bane over Stokkemarke. Den blev aldrig til noget.
I 1916-17 begyndte der at dukke planer på for en jernbaneforbindelse i det jernbanetomme rum vest for Maribo og Bandholm. En af årsagerne kan have været åbningen af Nakskov-Kragenæs Jernbane, som uden tvivl var en fordel for de handlende i Nakskov – næppe for forretningerne i Maribo. Dengang var gode trafikforbindelser af meget stor betydning for detailhandlen.
I januar 1916 fik borgmesteren i Maribo en henvendelse om et eventuelt baneanlæg ud fra byen i nordvestlig retning, og allerede i februar 1916 var finansieringen i orden. Den 20. marts 1918 blev banen optaget på den store privatbanelov og ifølge denne lov kunne staten yde halvdelen af anlægsudgifterne, som blev anslået til ca. 1 million kr.
Birket havde aldrig været begejstret for banen. Allerede anlægget af banen påførte kommunen så store ekstraomkostninger at man måtte låne penge.
Vesterborg var ikke interesseret i banen fordi der i forvejen kun var 8 km til Nakskov. Hvorfor så taget toget 20 km til Maribo? I 1935 var bægeret fuldt for de to små kommuner. De forlod samarbejdet omkring banen og lod de øvrige kommuner stå tilbage med udgifterne.
Som nævnt i indledningen var behovet for banen i oplandet nok mere fremsat af øvrigheden end vokset ud af oplandets reelle behov. Linieføringen af banen tyder da også på at der i flere tilfælde var tale om meget dårlig fornemmelse for behovene i banens opland. For Kragenæs kunne banen have fået en større betydning end den fik. Banen gav teoretisk havnen et opland i retning Maribo. Den urealistiske linieføring fik dog hurtigt disse muligheder til at fordampe.
Den største fejl ved linieføringen var at man valgte at forbigå Hejringe og Keldernæs områderne. Disse områder var relativt tæt bebyggede og havde givet banen et bedre opland for persontrafik. Der er da også sigende at der i en årrække kunne drives en ganske fornuftig busdrift på strækningen Kragenæs - Maribo med denne linieføring. Resultatet blev en rigtig landbane. Det virkede nærmest som om man bevidst søgte at undgå alt for megen bebyggelse.
Som noget nyt og interessant blev banen etableret med motordrift fra starten i 1924. Banen havde bestilt 2 motorvogne fra Nakskov Skibsværft. Disse motorvogne var dieselelektriske og havde 90 hk motorer fra Holeby Dieselmotorfrabrik. Det viste sig dog uheldigt for den lille bane da Nakskov Skibsværft ikke tidligere havde bygget den type materiel og de deraf følgende børnesygdomme blev særdeles bekostelige.
For at klare drifte måtte MTJ de første 10 års tid leje damplokomotiver fra Lollandsbanen til at fremføre det ene togpar. Omvendt lod man den anden motorvogn udleje til Skagensbanen en periode ligesom man kørte med motortog fra Torrig til Kragenæs og endda enkelte tog fra Kragenæs til Torrig. Det lunede godt i den lille banes hårdt trængte kasse.
Banen fik ved åbningen leveret en del vogne fra Scandia. Desuden rådede banen over en række åbne godsvogne der først og fremmest blev benyttet til tranport af grus fra grusgraven i Birket og roetransport. Desuden havde banen en række lukkede godsvogne. Ved banens opløsning blev alle lukkede godsvogne solgt til DSB og de åbne vogne til såvel DSB som Lollandsbanen.
En administrativ omlægning holdt sammen med den generelle tendens i tiden gjorde at denne jernbane blev en realitet. En retsplejereform i 1918 gjorde det af med Fejø birk som rets- og politikreds. Denne kreds blev nu lagt ind under Maribo og behovet for gode trafikforbindelser til Femø blev derfor særdeles vigtige. Fra Bandholm var der en forbindelse via Askø med dampbåd, men denne var ganske utilstrækkelig. Banen var på loven allerede den 10. marts 1918 og koncessionen blev udstedt den 10. marts 1919. I 1921 startede selve anlægget af banen, og indvielsen fandt sted den 5. februar 1924.
Banen døde en stille død den 15. februar 1941 efter kun 17 års aktiv tjeneste.
Maribo Torrig Jernbane havde i hele sin levetid store problemer med økonomien. Banen blev anlagt i en svær tid umiddelbart efter første verdenskrig.
Danmark var økonomisk spændt hårdt for og mange resurser blev brugt på det sønderjyske genforeningsprojekt. Bortset fra de to første år kæmpede banen konstant med underskud. Den uheldige linieføring omkring Vesterborg gjorde at stort set ingen mennesker benyttede banen.
Den nuværende Maribo Station er den 2. station i Maribo. Den oprindelige gamle station, har ligget syd for den nuværende station i Maribo.
Maribo Station var en af Lollands vigtigste stationer i jernbanernes storhedstid. Har var der baner i 5 retninger - til Torrig, Nakskov, Nykøbing Falster, Bandholm og Rødby.
Maribo-Torrig Jernbane udgik fra Lollandsbanens station i Maribo. Togene udgik fra spor 2's østlige del der også benyttedes af Lollandsbanens tog fra Nakskov til Nykøbing Falster. I forbindelse med anlægget af banen måtte Maribo station udvides
Byggeår
1874
Åbnet
1874.07.01
Nedlagt
I drift
Nedrevet
Eksisterer stadig
Adresse
Banegårdspladsen 5, 4930 Maribo
Stednavneforkortelse
Mrb
Højdeplacering over havet
13,7 meter
GPS koordinater
54.776674,11.501452
Billede af Maribo Station. Fotograf: Jacob Laursen - Dato: 2022.08.03 16:48:03
Fra Maribo station gik turen over Maribo Vest Krydsningsstation til Erikstrup Trinbræt. Alle spor ved trinbrættet er væk, men det videre forløb mod Langerud skov ses tydelig.
Erikstrup Trinbræt lå vest for landsbyen Erikstrup. Her var der en ventebygning, og overfor denne var der et omløbsspor, der i perioder anvendtes til ekspedition af vognladningsgods, hovedsageligt sukkerroer.
Maribo - Torrigbanen løb over Nældevad å og ind i Nørreballe til Nørreballe station.
Nørrebalde var en af Maribo Torrige banens større mellemstationer. Nørreballe station havde et læssespor og betjente landsbyerne Østofte, Pårup og Nørreballe.
Efter Nørreballe station gik forløbet igennem Sørup Hestehave skov.
Maribo - Torrig banen gik gennem Sørup Hestehave skov og ind på den meget øde beliggende Havløkke station. Stationen lå relativt øde langt fra nærmere bebyggelse. Havløkke havde ét omløbs og læssespor over for bygningen.
Fra 1930 blev Havløkke station nedsat til trinbræt med sidespor og baneformandsbolig.
Da Maribo - Torrig banen i 1932 atter skulle trækkes med store underskud, nedlagde man Havløkke station og slettede det daglige damptog fra køreplanen.
Havlykke foretog en navneændring den 13.12.1938 til Havløkke.
Efter Havløkke station slog Maribo Torrig Banen et sving mod Stokkemarke station.
Stokkemarke Station var Maribo - Torrig banens største mellemstation. Stationen havde læssespor, et krydsningsspor og et sidespor til en købmandsforretning. Dette sidste havde særlig betydning ved benzin- og olietransporter, idet olieselskabet Nafta havde en privat jernbanevogn optaget i Lollandsbanens vognpark. Den havde hjemsted i Stokkemarke. Stokkemarke station havde en vis godstrafik i forbindelse med stedets detailforretninger.
Fra Stokkemarke station løb Maribo-Torrig banen i nordvestlig retning forbi gården Bøllesminde frem til Vesterborg station. 1,2 km. fra Stokkemarke var der en krydsning i niveau med en roebane.
Vesterborg station havde et læsse/krydsningsspor overfor stationsbygningen, lå også ret øde og umotiveret. Stationen var en af banens smukkest beliggende.
Birket trinbræt havde et læsse- og krydsningsspor, og lige nord for trinbrættet var der et ca. 300 meter langt sidespor til Birket grusgrav, der var en god kunde hos banen.
Byggeår
1930
Åbnet
1930
Nedlagt
1941.02.28
Nedrevet
Nedrevet
Højdeplacering over havet
14,4 meter
GPS koordinater
54.897453,11.327810
Birket Trinbræt. Fotograf: Jacob Laursen - Dato: 2019.10.27 11:27:24
Birket Vogter hus - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)
Torrig Station (Trr) var Maribo-Torrig Jernbane's endestation og lå 23,7 km. fra første station.
Torrig Station deltes mellem Maribo-Torrig banen og Nakskov-Kragenæs banen.
Torrig station fik, i forbindelse med anlægget af Maribo-Torrig banen banen, udvidet sporarealet på stationen. Endvidere opførtes der en remise til overnatning for en af Maribo-Torrig banens dieselvogne.
Tirsdag den 22. marts klokken 17 blev brandvæsnet kaldt til brand i Torrig Station.
Det var en kraftig brand og da Lolland-Falster Brandvæsen kommer frem, står flammerne ud ad vinduerne på første sal.
På brandtidspunktet er Torrig Station ubeboet, men ejes af et firma, som ejer en række andre huse på Lolland. Torrig Station var angiveligt ved at blive renoveret i tiden op til branden.
Branden var først slukket lidt efter klokken 21.
Torrig Station var så beskadiget efter branden at den blev nedrevet i september måned 2022.
