Aabenraa-Løgumkloster Jernbane - operatør: AaAJ, en artikel om Aabenraa-Løgumkloster Jernbane

Aabenraa-Løgumkloster Jernbane: En Historisk Gennemgang

Aabenraa-Løgumkloster Jernbane, populært kaldet "Æ Kringelbahn," er et unikt eksempel på, hvordan lokal infrastruktur blev påvirket af politiske kompromiser, økonomiske begrænsninger og geografiske udfordringer. Banen snoede sig gennem Sønderjylland i en rute, der både var bemærkelsesværdig og ineffektiv, hvilket gjorde dens historie til en vigtig del af dansk jernbanekultur.

Æ Kringelbahn: En Snørklet og Besværlig Rute

Navnet "Æ Kringelbahn" blev givet på grund af banens ekstremt kringlede linjeføring. Løgumkloster, der ligger kun 30 km vest for Aabenraa i luftlinje, kunne nemt have været forbundet via en mere direkte rute. Men banen blev designet til at tage en omvej nordøst gennem Løjt Land, derefter nordvest til Hovslund og til sidst sydvest mod Løgumkloster. Denne rute blev valgt for at forbinde flest mulige småbyer, hvilket dog gjorde rejsetiden lang – op til tre timer.

Ruten blev yderligere besværliggjort af en rebroussementsstation i Hovslund, hvor togene skulle vende for at fortsætte deres rejse. Dette betød, at lokomotiverne måtte skifte position og køre baglæns ud af stationen, hvilket forsinkede toget med yderligere 15 minutter.

Knivsbjerg og Det Nationale Monument

Banen passerede tæt forbi Knivsbjerg, et af Sønderjyllands højeste punkter. Dette sted blev i 1893 erhvervet af Knivsberggesellschaft, der brugte det som samlingspunkt for den tyske befolkning i Nordslesvig. I 1895 begyndte byggeriet af et 45 meter højt Bismarck-tårn, som blev indviet den 4. maj 1901, blot få dage før banens officielle åbning. Tårnet blev et nationalt symbol og en vigtig attraktion langs jernbanen, der også tiltrak turister og rejsende.

Politiske Beslutninger og Økonomiske Begrænsninger

Linjeføringen var ikke kun et resultat af geografiske forhold, men også politiske beslutninger. Aabenraa kreds (amt) var afhængig af finansiering fra de preussiske statsbanemyndigheder, der modsatte sig en mere direkte forbindelse fra Rødekro til Løgumkloster. Kredsdagen accepterede derfor en kompromisløsning, som opfyldte de tyske myndigheders ønsker.

Medlem af kredsdagen, Jep Hinrichsen, udtalte: "Det er rigtignok ikke den linje, vi har ønsket os, men da der har stillet sig så uovervindelige forhindringer i vejen for den direkte linje fra Rødekro til Løgumkloster, er det bedst, at vi tager imod det vi kan få." Denne udtalelse afspejler de begrænsninger, der ofte prægede lokale infrastrukturprojekter.

Banens Drift og Begrænsninger

Banen blev drevet sammen med Flensburger Kreisbahn frem til 1920 og var præget af beskedne ressourcer. Lokomotiverne var små sporvejslokomotiver (Trambahnlokomotiven), som kun havde begrænset trækkraft. Passagervognene var enkle og oplyst med olielamper gennem hele banens levetid, hvilket var usædvanligt, selv for datidens standarder.

Stationerne langs ruten var ofte små og placeret i kroer eller gårde. Kromænd og gårdejere fungerede som "stationsagenter," der havde ansvar for billetudstedelse og håndtering af gods. Denne løsning var billig, men bidrog til, at banens stationer fremstod primitive og upraktiske.

Første Verdenskrig og Militære Formål

Under Første Verdenskrig blev banen en del af det tyske forsvarsværk Sikringsstilling Nord, et netværk af befæstninger på tværs af Sønderjylland. Forbindelsesspor blev anlagt fra banen til militære anlæg, og et 6 km langt spor mellem Øster-Terp og Branderup Mølle skabte forbindelse til Haderslev Amts Jernbaner.

Banens lokomotiver og vogne blev brugt til militære transporter, og banen spillede en vigtig rolle i at flytte soldater og gods. Den intensive brug og materialemangel under krigen efterlod banen i dårlig stand, da krigen sluttede i 1918.

Efterkrigstiden: Konkurrence og Nedgang

Efter krigen blev det tydeligt, at banens ineffektive linjeføring og dens dårlige tilstand gjorde det svært at konkurrere med moderne transportformer som lastbiler og busser. Passagertallet faldt støt, og banen begyndte at give underskud. På trods af tidligere overskud blev det klart, at jernbanen ikke kunne fortsætte driften uden betydelige investeringer.

Aabenraa amtsråd besluttede derfor at nedlægge banen, da konkurrencen fra vejtransport fortsat steg, og behovet for banen faldt.

Klosterbanen: Et Nyt Kapitel

Efter nedlæggelsen blev dele af banens tracé genbrugt til en ny normalsporet bane, Klosterbanen, som DSB byggede mellem Rødekro og Bredebro. Cirka 8 km af Aabenraa-Løgumkloster banens rute blev integreret i denne nye strækning, hvilket sikrede, at dele af dens historie blev bevaret.

Arven fra Aabenraa-Løgumkloster Jernbane

Selvom Aabenraa-Løgumkloster Jernbane ikke overlevede moderniseringens pres, er dens historie stadig en vigtig del af Sønderjyllands jernbanearv. Historien om Æ Kringelbahn illustrerer, hvordan lokal infrastruktur blev formet af politiske kompromiser og geografiske udfordringer. Stationerne, linjeføringen og dens rolle under Første Verdenskrig efterlader en fascinerende fortælling om en svunden tid.

Centrale Årstal for Aabenraa-Løgumkloster Jernbane

• 1893: Knivsberggesellschaft erhverver Knivsbjerg.
• 1895: Opførelsen af Bismarck-tårnet begynder.
• 1901: Tårnet indvies den 4. maj, og banen åbnes kort derefter.
• 1914-1918: Banen spiller en militær rolle under Første Verdenskrig.
• 1920: Banen overgår til dansk kontrol efter genforeningen.
• 1930'erne: Banen nedlægges, og dele af dens tracé genbruges til Klosterbanen.

Historisk Betydning

Aabenraa-Løgumkloster Jernbane er en vigtig del af Sønderjyllands historie. Dens konstruktion og drift viser, hvordan politiske og økonomiske faktorer påvirkede lokal transportinfrastruktur. Banens rolle som Æ Kringelbahn, dens militære anvendelse og dens tilpasning i efterkrigstiden illustrerer, hvordan jernbaner kan tilpasse sig – eller falde fra – i en skiftende verden.

Aabenraa Amts Jernbaner åbnede den 14. februar 1899 sin hovedstation i Aabenraa sammen med strækningen Aabenraa-Graasten. Den 8. maj 1901 kom strækningen Aabenraa-Hovslund-Løgumkloster til. Aabenraa Amts Jernbaners hovedkontor belv placeret på Aabenraa Amtsbanegaard, og ud for Aabenraa Amtsbanegaard lå også remiser og værksteder.

Både Aabenraa-Graasten og Aabenraa-Hovslund-Løgumkloster banerne blev nedlagt den 31. marts 1926 og Aabenraa Amtsbanegaard fungerede efter amtsbanernes nedlæggelsen som rutebilstation de næste 35 år. I slutningen af 1950'erne planlagde man en fornyelse af vejnettet i Aabenraa og vejudvidelserne ramte Aabenraa Amtsbanegaard i 1963, hvor den blev nedrevet for at give plads til H. P. Hansensgade.

Aabenraa Nørreport trinbræt var det standsningssted, der var nærmest ved statsbanestationen på Rødekro-Aabenraa banen.

På Aabenraa Amts Jernbaners strækning Aabenraa-Hovslund-Løgumkloster opførtes for privat regning en lille station ved Knap. Det oprindelige Knappen billetsalgssted lå oprindelig ved banelinien. Knappen Billetsalgssted var en beskeden træbygningen, som opførtes ved banens åbning i 1901 og der blev etableret et læssespor ved Knappen Billetsalgssted.

I starten var Knappen Billetsalgssted i privat eje og drift, men banen overtog Knappen Billetsalgssted i 1902, og driften blev overført til Restaurant "Knapp", som så blev til stationskro, hvor den tidligere ejer forsatte som "stationsforstander" til banens nedlæggelse i 1926. Restaurant "Knapp" ligger ca. 300 meter sydøst for banelinien på adressen: Stennevej 79, 6200 Aabenraa. Restaurant "Knapp" var et yndet udflugtssted ved en gammel vandmølle og restauration med hotel.

Knappen Billetsalgssted blev brugt som ventesal til bygningen blev nedrevet ved banens nedlæggelse i 1926.

Løjt Kirkeby Stationskro en af de hyppigt forekommende kombinationer af gæstgivergård, købmandshandel og station. Ved åbningen af Aabenraa Amts Jernbaners strækning Aabenraa-Hovslund-Løgumkloster i 1901 indrettedes Løjt Kirkeby station i en allerede eksisterende kro og købmandsgård. Amtsbanen havde en del besvær med de skiftende gæstgivere eller "stationsbestyrere" på Løjt Kirkeby Stationskro, men der var station indtil Amtsbanen blev lagt om til Statsbane i 1926.

Løjt Kirkeby Stationskro nedbrændte i 1929 og blev revet ned lige efter.

Knivsbjerg var Stationskro, men kroen hed ret beset Lyngtoft Kro og ikke Knivsbjerg Kro.

Østermark blev nedrevet i 1977 efter en brand.

Øster Løgum fik Trinbræt med sidespor (tysk: Haltestelle) og Trinbrættet lå lidt nord for kroen. Trods placeringen af trinbrættet ved kroen fik holdestedet ikke betegnelsen Stationskro. Kroen ligger der stadig:
Øster Løgum Kro
Søndergade 14
6230 Rødekro

Hovslund Stationsby (Smalspor) Stationskro – En central del af jernbanehistorien i Sønderjylland

Hovslund Stationsby voksede op omkring jernbanen og udviklede sig til et vigtigt knudepunkt i det sønderjyske jernbanenet. En væsentlig del af denne udvikling var etableringen af en stationskro, som spillede en central rolle for rejsende og lokalsamfundet. Fra sin oprindelse som en simpel kro ved stationen blev Hovslund Stationsby (Smalspor) Stationskro et af områdets vigtigste samlingspunkter.

Jernbanens betydning for Hovslund

Den 1. oktober 1864 åbnede jernbanestrækningen Flensborg-Vojens, der i første omgang ikke havde noget stoppested i Hovslund. Omkring 1866 blev der dog etableret et trinbræt, som senere udviklede sig til en station og et egentligt bysamfund.

Da jernbanen blev anlagt, lå der stort set ingen bebyggelse i området, men i løbet af få år blev Hovslund en stationsby med både boliger, forretninger og kroer, som betjente de rejsende og det omkringliggende opland.

Hovslund Stations udvikling

Hovslund Station gennemgik flere udvidelser og opgraderinger i takt med, at jernbanetrafikken voksede:

• 1879: Trinbrættet blev ophøjet til billetsalgssted.
• 1887: Et offentligt sidespor blev anlagt, hvilket gjorde det muligt at håndtere godstransport.
• 1900: Stationen blev udvidet med en ny, større stationsbygning i prøjsisk standardstil, da Hovslund blev et knudepunkt for forbindelsen mellem statsbanen og den planlagte amtsbane.

Amtsbanens betydning for Hovslund

Ved århundredeskiftet blev der taget initiativ til en ny jernbanestrækning mellem Aabenraa og Løgumkloster. Banen, der blev anlagt som en smalsporet amtsbane, åbnede den 8. maj 1901.

Hovslund blev nu et endnu vigtigere jernbaneknudepunkt, da statsbanen og amtsbanen mødtes her. Dette betød en markant vækst i trafikken, både for passagerer og gods.

Hovslund Stationsby Kro bliver en stationskro

For at imødekomme behovet for overnatning, forplejning og ventetidens bekvemmeligheder blandt de mange rejsende, blev Hovslund Kro, der allerede var opført i 1897, nu en stationskro.

Stationskroen blev et populært sted for:

• Togrejsende, der ventede på omstigning.
• Handelsfolk, der transporterede varer via jernbanen.
• Lokale beboere, der brugte kroen som et samlingspunkt.

Kroen blev ikke blot et servicepunkt for jernbanen, men også en vigtig del af lokalsamfundet.

Jernbanen deler byen i to

I 1953 blev den bevogtede jernbaneoverskæring i Hovslund erstattet af en gangtunnel, da sikkerhedskravene blev skærpet. Dette betød, at jernbanen nu fysisk delte byen i to, hvilket fik stor betydning for byens udvikling.

Hovslund Stationsbys nedgang

I takt med at jernbanetrafikken faldt, blev stationen gradvist nedgraderet:

• 1968: Stationen blev nedrykket til trinbræt.
• 1972: Hovslund Stationsby Trinbræt blev helt nedlagt.
• 1996: Stationen blev fjernbetjent og krydsningsstationen lukkede.
• 2000'erne: Statsbane-stationsbygningerne blev revet ned.

Hovslund Stationsby Stationskro i dag

Selvom stationen og banen ikke længere fungerer som før, eksisterer stationskroen stadig og fungerer fortsat som en vigtig bygning i Hovslund. Kroen står som et vidnesbyrd om en tid, hvor jernbanen var byens livsnerve, og hvor stationen skabte liv og aktivitet i lokalområdet.

Rugbjerg var Stationskro.

Egvad Trinbræt lå lige nord for den nu nedrevne kro, som var billetsalgssted i det meste af banens levetid.

Lønholm Station var bare billetsalg på den nærliggende gård, hvor en af værelserne blev indrettet til ventesal mod at gårdmanden fik 50 Mk årligt for denne ulejlighed.

Hellevad havde sidespor (tysk: Haltestelle) . Holdepladsen lå ved kroen Kløver Es (tysk: Kleveres), som samtidig var stationsbygning. Kløver Es har været gået konkurs, men drives stadig som hotel i dag 2019.

Klovtoft Billetsalgssted var med offentligt sidespor på ca. 50 m.

Efter omlægning af banen i 1926, blev Klovtoft station solgt og der åbnede "G. Bjerning" købmandshandel. 

Bedsted station ændrede navnet "Bedsted Lø" 24. september 1920 og til "Bedsted Løgum" 1. juli 1922 for at undgå forveksling med Bedsted Thy.
Bedsted LøgumStation var krydsningsstationer med et 180 meter krydsningsspor og 70 meter læssespor.

Startede som kro i 1869 men blev til stationskro den 8. maj 1901.

Gravlund trinbræt blev umiddelbart efter genforeningen omdøbt til Sønder-Gravlund for at undgå forveksling med Gravlund på Haderslev-Arnum banen.

Løgumkloster amtsbanegård lå umiddelbart nord for statsbanestationen, der var endestation på banen Bredebro-Løgumkloster.