Aabenraa-Gråsten Jernbane - operatør: AaAJ, en artikel om Aabenraa-Gråsten Jernbane

Aabenraa-Gråsten Jernbane: En Historisk Gennemgang

Aabenraa-Gråsten Jernbane er en af Sønderjyllands mest interessante jernbanefortællinger, præget af politiske beslutninger, tekniske udfordringer og lokal transporthistorie. Selvom banen kun eksisterede i en kort periode, var dens tilstedeværelse en vigtig del af områdets infrastruktur, både under den tyske og den danske administration.

Æ Kringelbahn og Dens Særlige Linjeføring

Aabenraa-Løgumkloster strækningen blev ofte omtalt som "Æ Kringelbahn" på grund af dens ekstreme kurver. Banen snoede sig gennem terrænet, ikke kun for at overkomme geografiske udfordringer, men også for at forbinde så mange småbyer som muligt. Fra Aabenraa gik banen først mod nordøst gennem Løjt Land, dernæst nordvest mod Hovslund Stationsby og slutteligt sydvest mod Løgumkloster.

Denne indirekte rute var et resultat af politiske forhandlinger og afhængighed af finansiering fra de preussiske statsbanemyndigheder. Det blev hurtigt klart, at linjeføringen ville gøre banen ineffektiv, men den blev alligevel vedtaget, da alternative ruter blev anset som urealistiske.

Knivsbjerg og Tyske Monumenter

På vej mod Hovslund passerede banen Knivsbjerg, et af Sønderjyllands højeste punkter. Her opførte Knivsberggesellschaft et 45 meter højt Bismarck-tårn i 1901 til minde om Tysklands sejr i 1864. Tårnet var ikke kun et nationalt monument, men også et samlingspunkt for Nordslesvigs tyske befolkning. Knivsbjerg blev en vigtig destination langs banen, og holdepladsen Knivsbjerg lå blot 1 km syd for tårnet.

Rebroussementsstationen i Hovslund

En særlig udfordring på banen var Hovslund, hvor stationen var designet som en rebroussementsstation. Her skulle togene vende og køre baglæns ud, hvilket forsinkede rejsetiden med op til 15 minutter. Samlet tog turen fra Aabenraa til Løgumkloster hele tre timer – en tid, der gjorde banen ineffektiv og mindre attraktiv for passagerer.

Banens Drift og Begrænsninger

Banen blev drevet sammen med Flensburger Kreisbahn indtil 1920. Dens materiel var af lav kvalitet sammenlignet med andre sønderjyske baner. Lokomotiverne var små sporvejslokomotiver (Trambahnlokomotiven), der kun kunne trække begrænsede mængder gods og passagerer. Passagervognene havde ikke elektrisk lys, men var i stedet oplyst med olielamper gennem hele banens levetid.

Stationerne langs banen var enkle og ofte placeret i kroer eller gårde. Kromænd og gårdejere fungerede som "stationsagenter" med ansvar for billetudstedelse og godsafsendelse.

Første Verdenskrig og Militære Anvendelser

Under Første Verdenskrig blev Aabenraa-Gråsten Jernbane en vigtig brik i den tyske Sikringsstilling Nord, et netværk af befæstninger på tværs af Sønderjylland. Der blev anlagt forbindelsesspor fra banen til flere militære anlæg, og et 6 km langt spor forbandt Øster-Terp med Haderslev Amts Jernbaner ved Branderup Mølle.

Militæret lånte flere af banens lokomotiver, og banen transporterede store mængder gods og soldater. Krigen satte dog banen under hårdt pres, og ved dens afslutning var jernbanens materiel og infrastruktur i dårlig stand.

Efterkrigstiden og Banens Nedlæggelse

Efter krigen blev det klart, at den uhensigtsmæssige linjeføring og den hårde konkurrence fra lastbiler og busser ville gøre det svært for banen at overleve. Aabenraa amtsråd besluttede derfor at nedlægge amtsbanerne. Banens trafiktal faldt, og det blev en underskudsforretning.

I løbet af få år blev strækningen nedlagt, og DSB begyndte at bygge en ny normalsporet forbindelse, Klosterbanen, mellem Rødekro og Bredebro. Cirka 8 km af Aabenraa-Gråsten banens tracé blev genbrugt til denne nye bane, hvilket markerede en slutning på den originale stræknings historie.

Banens Infrastruktur og Materiel

Aabenraa-Gråsten Jernbane var kendt for sin sparsomt opførte infrastruktur. Mange stationer var enkle bygninger, ofte ombyggede kroer eller gårde. Lokomotiverne og vognene var beskedne, og driften var præget af lav kapacitet.

Materiellet var ikke designet til store belastninger, og den manglende modernisering betød, at banen hurtigt blev overhalet af moderne transportmidler. Efter krigen var vedligeholdelsesstanden så dårlig, at mange strækninger krævede omfattende reparationer.

Sikringsstilling Nord og Banens Rolle

Den tyske Sikringsstilling Nord havde stor betydning for banens midlertidige overlevelse. Med forbindelsesspor og militær aktivitet blev banen en central del af den tyske forsvarsstrategi i Sønderjylland. Efter krigen forsvandt behovet for disse faciliteter, hvilket yderligere reducerede banens relevans.

Arven fra Aabenraa-Gråsten Jernbane

Selvom banen ikke overlevede konkurrencen fra moderne transportmidler, efterlod den sig en arv, der stadig er synlig i regionen. De spor, der blev genbrugt til Klosterbanen, vidner om banens tidligere eksistens, og historien om Æ Kringelbahn huskes stadig som en del af Sønderjyllands transporthistorie.

Centrale Årstal for Aabenraa-Gråsten Jernbane

• 1893: Knivsberggesellschaft erhverver Knivsbjerg.
• 1901: Bismarck-tårnet indvies, og banen åbnes få dage senere.
• 1914-1918: Første Verdenskrig; banen bruges til militære formål.
• 1920: Driften overgår til Danmark efter genforeningen.
• 1920'erne: Banens relevans mindskes på grund af konkurrence fra vejtransport.
• 1930'erne: Banen nedlægges, og dele af tracéet genbruges i Klosterbanen.

Banens Historiske Betydning

Aabenraa-Gråsten Jernbane er et eksempel på, hvordan politiske og geografiske forhold kan forme en jernbanes historie. Dens eksistens blev kort, men dens rolle i at forbinde Sønderjylland – både under tysk og dansk administration – er et vigtigt kapitel i regionens historie.

Aabenraa Amts Jernbaner åbnede den 14. februar 1899 sin hovedstation i Aabenraa sammen med strækningen Aabenraa-Graasten. Den 8. maj 1901 kom strækningen Aabenraa-Hovslund-Løgumkloster til. Aabenraa Amts Jernbaners hovedkontor belv placeret på Aabenraa Amtsbanegaard, og ud for Aabenraa Amtsbanegaard lå også remiser og værksteder.

Både Aabenraa-Graasten og Aabenraa-Hovslund-Løgumkloster banerne blev nedlagt den 31. marts 1926 og Aabenraa Amtsbanegaard fungerede efter amtsbanernes nedlæggelsen som rutebilstation de næste 35 år. I slutningen af 1950'erne planlagde man en fornyelse af vejnettet i Aabenraa og vejudvidelserne ramte Aabenraa Amtsbanegaard i 1963, hvor den blev nedrevet for at give plads til H. P. Hansensgade.

Aabenraa Sønderport Holdeplads åbnede den 14. februar 1899 sammen med Aabenraa-Gråsten strækningen, som den første station fra Aaabenraa og var Aabenraas sydligste lokalstation.

Aabenraa Sønderport Holdeplads havde en vis betydning i tysk tid, da der også var læssespor. Efter genforeningen i 1920 faldt trafikken betragteligt, og Aabenraa Sønderport Holdeplads blev nedsat til trinbræt uden læssespor indtil Aabenraa Amts Jernbaner blev nedlagt den 31. marts 1926.

Efter nedlæggelsen af Aabenraa Amts Jernbaner blev Aabenraa Sønderport Holdeplads solgt privat og bygningen fik anden anvendelse. Efter mange års misligholdelse var den gamle stationsbygning så medtaget, at den måtte nedrives, hvilket den blev i 1975.

Skelbæk eller Skælbæk holdeplads (Schelbek i tysk tid) havde billetsalg fra en nærved liggende gård. Holdepladsen lå 3,5 meter over havet og var beliggende bag Possekær teglværk, ca. 200 meter fra Åbenrå-Flensborg hovedvejen. 

Før banens åbning søgte frk. Elise Jørgensen om, at togene måtte standse ved behov bag hendes ejendom. Bane bestyrelsen godkendte dette mod at frk. Jørgensen indvilliget i at ville åbne en offentlig sti over sin grund til holdepladsen og at holde denne åben for alle samt betale udgifterne til at anlægge en perron. Da frk. Jørgensen ikke svarede på dette, skete der intet i sagen, førend hun og hendes søster i 1908 på ny henvendte sig til banen og nu erklærede sig villige til at opfylde betingelserne og betale anlæggelse af en perron.

Ved holdepladsens åbning den 1. oktober 1908 blev der anlagt perron og anbragtes et stopsignal, medens der ikke opførtes nogen ventehal, da frk. Jørgensen ville stille et venterum og et pakrum til rådighed for banen.

Det første år var der 1.363 afgående rejsende, hvor der herefter gik meget stærkt ned ad bakke med hhv. 40 og 41 rejsende 1915/16 og 1916/17 og holdepladsen blev ingen succes.

Frk. Jørgensen døde i 1913, og da hendes søster ikke ville overtage hvervet som stations agent alene, blev det foreslået, at man nedlagde holdepladsen. Dette gav protester fra de nærliggende brugere af holdepladsen. Den tilbageværende søster fortsatte med at sælge billetter, indtil dette blev overtaget af teglværksejer Bös i 1914.

Efter overgangen til Danmark foreslog driftsbestyreren holdepladsen nedlagt, hvilket skete uden protester fra nogen side.

Både trinbræt og gård er nedrevet i dag.

Styrtom station eller stationskro hed i den tyske tid Störtum. Stationen og lå 11,5 meter over havet og var beliggende ca. 100 meter sydvest for hovedvejen Åbenrå-Flensborg, lidt vest for den lille sognevej, der gik over bakkerne fra hovedvejen mod Stubbæk. Stationskroen lå mellem hovedvejen og banen og var det gamle Styrtom traktørsted, som nu havde banen skærende igennem baghaven. Her blev der anlagt en jordperron, med en sti der gik forbi udhuset op til kroen, der lå ca. 40 meter fra perronen. Kroen havde facaden vendte ud mod hovedvejen, med frontispice midt på og åben træveranda, som mange af de andre stationskroer. Ved banens åbning var det gæstgiver Sauerber der ledte kroen og han overtog hvervet som stationsagent, et erhverv han bibeholdt frem til stationens lukning. Gæstgiver Sauerber holdt kroen åben frem til 1932, hvor den var urentabel og blev endelig nedlagt.

Stationens opland var fra starten ubetydelige og oplandet blev ikke større med tiden da det var begrænset af Arup skov mod vest og Stubbæk skov mod syd. I banens første år var der kun en meget spinkel bebyggelse rundt om selve stationen, men blev opvejet med en del udflugtsrejsende fra Åbenrå. I banens første år var der kun ca. 2.000 afgående rejsende. Det lave antal rejsende skyldes flere andre faktorer end det ubetydelige opland og her var afstanden til Aabenraa på kun ca. 3 km, samt konkurrencen fra andre transportmidler som cykler m.v. Trafikken faldt hurtigt og allerede i 1909/10 var den nede på ca. 400 afgående rejsende. Hvor mange andre baner og stationer oplevede fremgang under og lige efter første verdenskrig, var trafikken for Styrtom fortsat ubetydelig.

Driftsbestyreren foreslog stationen nedlagt i 1921, hvilket bestyrelsen vedtog. Derfor blev Styrtom nedlagt fra den 1. juni 1922. – trods protest og ansøgning om bibeholdelse fra Ensted sogneråd. Efter nedlæggelsen afslog man yderligere en ansøgning om genoprettelse, og først da sognerådet derefter i foråret 1923 ud meddelte, at man kun ville give økonomisk støtte til banen, hvis stationen genoprettedes. Dette var man nødtvungen til og man indgik et kompromis med at holde stationen åben i de 3 sommermåneder, juni til august 1923 første gang, mod at sognerådet betalte sin andel i banens underskud. Genåbningen var dog ingen succes og det ser ikke ud til at Styrtom station har været åben de efterfølgende år.

Udfor jordperronen var der et 30m langt læssespor, men som persontrafikken, var godstrafikken forsvindende lille - i det bedste år i starten af banen var der 162 tons afsendt gods som aftog til 2 tons i 1913/14, hvorefter godsekspeditionen ophørte nogle år senere.

Stubbæk Trinbræt lå ved den nu nedrevet Lundsbjerg kro.

Sønder Trinbræt var placeret op af Sønder Hostrup Stationskro.

Felsted Trinbræt lå ved Felsted Stationskro, som allerede lå der da banen kom til byen. Sporet gik nord for rejsestalden ved kroen, og her var trinbrættet placeret.

Tumbøl trinbræt lå på modsatte side af vejen i forhold til Tumbøl Stationskro.

Slyngsten Holdeplads var bestykket med en privat ejendom hvorfra der var billetsalg. Bygningen eksisterer statdig i dag (2019) og den i dag udbygning med garage har været den tidligere venterumsbygning.

Billetsalget ved Bøgholm holdeplads fandt sted fra gården Bøgholm. Holdepladsen var beliggende lidt vest for gåden.

Skovbølgård Trinbræt lå nord for Skovbølgård Stationskro, som i dag er er næsten nedrevet. Stationsdelen var i gavlen i sidebygningen og sporet gik gennem bevoksningen som ligger bag den nuværende bygning.

Varnæs Stationskro var en af de bedste stationer på Aabenraa Amts Jernbaner på jernbanestrækningen Aabenraa-Graasten og åbnede den 14. februar 1899 sammen med banen. Varnæs Stationskro var åbnet af en privatmand efter samme model som de andre stationskroer på amtsbanerne, og var det frem til lukningen af Varnæs Stationskro den 31. marts 1926, hvor Aabenraa Amts Jernbaner nedlagde jernbanestrækningen Aabenraa-Graasten. Der var private kræfter igang for at bevare jernbanestrækningen fra Graasten til Varnæs, men det lykkedes ikke at bevare Varnæs som endestation.

Varnæs Stationskro nedbrændte i 1968 og blev nedrevet, men rejsestalden/gildesalen overlevede branden og findes stadig i 2022.

Bovrup Station var en del af Bovrup Stationskro. Stationskroen blev i 1920 genopført efter en brand, angiveligt antændt fra gnisterne fra en af banens damplokomotiver. Bovrup Stationskro eksisterer stadig den dag i dag (2019) og er nu omdøbt Bovrup Gæstgivergård.

Kiding Station på Aabenraa Amts Jernbaners kleinbahnen strækning Aabenraa – Graasten's åbning i 1899, blev der oprettet en holdeplads med sidespor ved Kiding. Efter at baneledelsen i Aabenraa Amts Jernbaner havde besluttet at Kiding skulle være holdeplads på strækningen, købte Snedker Niels Jendresen en grund nordøst for krydset Kidingvej Bøjskovvej af herregården Kiding.

Niels Jendresen blev ansat som stationsbestyrer og opførte en gæstgivergård med to skænkestuer, der samtidig virkede som ventesale for rejsende på hhv. 2. og 3. klasse.

Kiding Station har haft en tung "ballast" med sig igennem årene bl.a. da stationsbestyrer Niels Jendresen ville i 1905 skyde rotter med en gammel pistol og under ladningen af pistolen gik den af, hvor skuddet ramte ham i tindingen og han var dræbt på stedet.

Natten til den 27. juni 1911 nedbrændte Kiding Station. En ny station blev opført på resterne af det gamle fundament.

Med banens nedlæggelse i 1926 var der ikke mere basis for at drive kro og kroen blev nedlagt. Bygningen blev herefter anvendt som landarbejderbolig igennem nogle år og igen senere udlejet til Felsted sogn som husvildebolig.

I begyndelsen af 1960'erne var Kiding Station i stærkt forfald og blev med hjælp af Civilforsvaret blev Kiding Station nedrevet i 1965 og henlå derefter som en dynge murbrokker.

Fiskbækskov Trinbræt lå på sydsiden af Fiskebækskov Stationskro.

Fiskebæk Trinbræt (holdeplads) var ubetjent "Billetter måtte købes i toget" citat fra bogen 'Æ Kringelbahn - Aabenraa Amts Jernbaner' af Birger Wilcke.
Gråsten Landbrugsskole blev grundlagt på Fiskebæk Gård i 1924 - 200 meter fra trinbrættet og 2 år før banen lukkede.