Det var almindeligt, at jernbaner snoede sig meget på grund af terrænet eller ud fra et ønske om at nå rundt til så mange småbyer som muligt. Men Aabenraa-Løgumkloster banen var i den henseende helt ekstrem, og det er ikke underligt, at den i folkemunde fik navnet "Æ Kringelbahn". Løgumkloster ligger 30 km vest for Aabenraa i luftlinje, og på de første 7 km havde man allerede Rødekro-Aabenraa banen. Men amtsbanestrækningen startede med at gå mod nordøst ud gennem Løjt Land, derpå mod nordvest for at krydse statsbanen i Hovslund Stationsby og endelig mod sydvest og vest til Løgumkloster.
Banen fulgte heller ikke den lige linje mellem Løjt Land og Hovslund Stationsby, men stak mod nord til holdepladsen Knivsbjerg og derefter mod vest. Denne holdeplads lå 1 km syd for et af Sønderjyllands højeste punkter, det 97 m høje Knivsbjerg, som i 1893 blev erhvervet af Knivsberggesellschaft til afholdelse af folkefester for Nordslesvigs tyske befolkning. I 1895 begyndte man at bygge et 45 meter højt Bismarck-tårn, som foruden at være et nationalt monument over den tyske sejr i 1864 rummede platforme til talere og et 80 mands orkester. Tårnet blev indviet 4. maj 1901 – 4 dage før banen.
Togturen Aabenraa-Løgumkloster kom til at tage 3 timer! Det blev ikke bedre af, at den store amtsbanestation i Hovslund var en rebroussementsstation, hvor togene skulle køre baglæns ud af stationen, så der gik et kvarters tid med at vende lokomotivet og rangere det hen i den modsatte ende af toget.
Der var advarsler mod den valgte linjeføring, men Aabenraa kreds (amt) var også afhængig af statslig medfinansiering. Efter drøftelser med de preussiske statsbanemyndigheder gav disse udtryk for modvilje mod en bane ind i landet over Rødekro mod Løgumkloster og foreslog kredsdagen at anlægge netop den bane, der blev resultatet. Medlem af kredsdagen (amtsrådet) Jep Hinrichsen fra Øster Terp udtalte i sit indlæg: "Det er rigtignok ikke den linje, vi har ønsket os, men da der har stillet sig så uovervindelige forhindringer i vejen for den direkte linje fra Rødekro til Løgumkloster, er det bedst, at vi tager imod det vi kan få. Man må jo gribe til så længe der er støtte at hente fra såvel staten som provinsen."
Banerne blev drevet sammen med Flensburger Kreisbahn indtil 1920. AaAJ var dårligt udrustet sammenlignet med Haderslev Amts Jernbaner og Amtsbanerne på Als. Lokomotiverne var såkaldte Trambahnlokomotiven, dvs. sporvejslokomotiver, og deres trækkraft var meget begrænset. I passagervognene var der ikke elektrisk lys. I stedet anvendtes i hele jernbanens levetid olielamper.
I lighed med de andre kredsbaner i Sønderjylland var der sparet på bygning af nye stationer. Kroer eller gårde kunne bruges til formålet, og så fik kromanden eller gårdejeren et bijob som "stationsagent" (stationsbestyrer).
Under 1. verdenskrig anlagde det tyske militær en række befæstninger på tværs af Sønderjylland, den såkaldte Sikringsstilling Nord. Der blev bygget forbindelsesspor mellem amtsbanen og disse befæstninger, og et 6 km langt spor mellem Øster-Terp og Branderup Mølle skabte forbindelse til Haderslev Amts Jernbaner. Nogle af amtsbanens lokomotiver blev udlånt til militæret.
Under krigen havde jernbanen fragtet store mængder gods og personer, både militære og civile, og den almindelige materialemangel havde betydet, at jernbanen efter 1. verdenskrigs afslutning var i en dårlig vedligeholdelsesstand. Den uheldige linjeføring på Løgumkloster-linjen betød, at trafikken ikke var overvældende, og i takt med at konkurrencen fra lastbiler og busser satte ind, begyndte banen, som før krigen havde givet overskud, at blive en underskudsforretning. Aabenraa amtsråd besluttede derfor at nedlægge amtsbanerne.
Kort tid efter begyndte DSB at bygge en ny normalsporet forbindelse – den såkaldte Klosterbane – mellem Rødekro og Bredebro, og 8 km af den gamle amtsbanes tracé kom til at indgå i denne strækning.
Vigtige stamdata for Aabenraa-Gråsten (AaAJ) jernbanen
Skelbæk eller Skælbæk holdeplads (Schelbek i tysk tid) havde billetsalg fra en nærved liggende gård. Holdepladsen lå 3,5 m over havet og var beliggende bag Possekær teglværk, ca. 200 m fra Åbenrå-Flensborg hovedvejen.
Før banens åbning søgte frk. Elise Jørgensen om, at togene måtte standse ved behov bag hendes ejendom. Bane bestyrelsen godkendte dette mod at frk. Jørgensen indvilliget i at ville åbne en offentlig sti over sin grund til holdepladsen og at holde denne åben for alle samt betale udgifterne til at anlægge en perron. Da frk. Jørgensen ikke svarede på dette, skete der intet i sagen, førend hun og hendes søster i 1908 på ny henvendte sig til banen og nu erklærede sig villige til at opfylde betingelserne og betale anlæggelse af en perron.
Ved holdepladsens åbning den 1. oktober 1908 blev der anlagt perron og anbragtes et stopsignal, medens der ikke opførtes nogen ventehal, da frk. Jørgensen ville stille et venterum og et pakrum til rådighed for banen.
Det første år var der 1.363 afgående rejsende, hvor der herefter gik meget stærkt ned ad bakke med hhv. 40 og 41 rejsende 1915/16 og 1916/17 og holdepladsen blev ingen succes.
Frk. Jørgensen døde i 1913, og da hendes søster ikke ville overtage hvervet som stations agent alene, blev det foreslået, at man nedlagde holdepladsen. Dette gav protester fra de nærliggende brugere af holdepladsen. Den tilbageværende søster fortsatte med at sælge billetter, indtil dette blev overtaget af teglværksejer Bös, som i 1914.
Efter overgangen til Danmark foreslog driftsbestyreren holdepladsen nedlagt, hvilket skete uden protester fra nogen side.
Både trinbræt og gård er nedrevet i dag.
Skelbæk Holdeplads lå bag det, som i dag er Børneinstitutionen Posekær. - Fotograf: Jacob Laursen - Dato: 2019.10.05 15:41:37
Styrtom station eller stationskro hed i den tyske tid Störtum. Stationen og lå 11,5 m over havet og var beliggende ca. 100 m sydvest for hovedvejen Åbenrå-Flensborg, lidt vest for den lille sognevej, der gik over bakkerne fra hovedvejen mod Stubbæk. Stationskroen lå mellem hovedvejen og banen og var det gamle Styrtom traktørsted, som nu havde banen skærende igennem baghaven. Her blev der anlagt en jordperron, med en sti der gik forbi udhuset op til kroen, der lå ca. 40 m fra perronen. Kroen havde facaden vendte ud mod hovedvejen, med frontispice midt på og åben træveranda, som mange af de andre stationskroer. Ved banens åbning var det gæstgiver Sauerber der ledte kroen og han overtog hvervet som stationsagent, et erhverv han bibeholdt frem til stationens lukning. Gæstgiver Sauerber holdt kroen åben frem til 1932, hvor den var urentabel og blev endelig nedlagt.
Stationens opland var fra starten ubetydelige og oplandet blev ikke større med tiden da det var begrænset af Arup skov mod vest og Stubbæk skov mod syd. I banens første år var der kun en meget spinkel bebyggelse rundt om selve stationen, men blev opvejet med en del udflugtsrejsende fra Åbenrå. I banens første år var der kun ca. 2.000 afgående rejsende. Det lave antal rejsende skyldes flere andre faktorer end det ubetydelige opland og her var afstanden til Aabenraa på kun ca. 3 km, samt konkurrencen fra andre transportmidler som cykler m.v. Trafikken faldt hurtigt og allerede i 1909/10 var den nede på ca. 400 afgående rejsende. Hvor mange andre baner og stationer oplevede fremgang under og lige efter første verdenskrig, var trafikken for Styrtom fortsat ubetydelig.
Driftsbestyreren foreslog stationen nedlagt i 1921, hvilket bestyrelsen vedtog. Derfor blev Styrtom nedlagt fra den 1. juni 1922. – trods protest og ansøgning om bibeholdelse fra Ensted sogneråd. Efter nedlæggelsen afslog man yderligere en ansøgning om genoprettelse, og først da sognerådet derefter i foråret 1923 ud meddelte, at man kun ville give økonomisk støtte til banen, hvis stationen genoprettedes. Dette var man nødtvungen til og man indgik et kompromis med at holde stationen åben i de 3 sommermåneder, juni til august 1923 første gang, mod at sognerådet betalte sin andel i banens underskud. Genåbningen var dog ingen succes og det ser ikke ud til at Styrtom station har været åben de efterfølgende år.
Udfor jordperronen var der et 30m langt læssespor, men som persontrafikken, var godstrafikken forsvindende lille - i det bedste år i starten af banen var der 162 tons afsendt gods som aftog til 2 tons i 1913/14, hvorefter godsekspeditionen ophørte nogle år senere.
Styrt-om trinbræt lå ved "stationskroen" lige i midten af billedet. - Fotograf: Sylvest Jensen (Luftfoto) - Dato: 1949
Felsted Trinbræt lå ved Felsted Stationskro, som allerede lå der da banen kom til byen. Sporet gik nord for rejsestalden ved kroen, og her var trinbrættet placeret.
Felsted Stationskro. - Fotograf: Jacob Laursen - Dato: 2019.10.05 15:03:28
Slyngsten Holdeplads var bestykket med en privat ejendom hvorfra der var billetsalg. Bygningen eksisterer statdig i dag (2019) og den i dag udbygning med garage har været den tidligere venterumsbygning.
Slyngsten Holdeplads - udbygning med garage bag campingvognen har været den tidligere venterumsbygning. - Fotograf: Jacob Laursen - Dato: 2019.10.05 14:51:32
Skovbølgård Trinbræt lå nord for Skovbølgård Stationskro, som i dag er er næsten nedrevet. Stationsdelen var i gavlen i sidebygningen og sporet gik gennem bevoksningen som ligger bag den nuværende bygning.
Bovrup Station var en del af Bovrup Stationskro. Stationskroen blev i 1920 genopført efter en brand, angiveligt antændt fra gnisterne fra en af banens damplokomotiver. Bovrup Stationskro eksisterer stadig den dag i dag (2019) og er nu omdøbt Bovrup Gæstgivergård.
Bovrup Stationskro. - Fotograf: Jacob Laursen - Dato: 2019.10.05 14:18:00
Fiskbækskov Trinbræt lå på sydsiden af Fiskebækskov Stationskro.
Fiskbækskov Trinbræt lå på modsatte side af Fiskebækskov Stationskro, som er placeret i midten af billedet. - Fotograf: Sylvest Jensen (Luftfoto) - Dato: 1949
Fiskebæk Trinbræt (holdeplads) var ubetjent "Billetter måtte købes i toget" citat fra bogen 'Æ Kringelbahn - Aabenraa Amts Jernbaner' af Birger Wilcke. Gråsten Landbrugsskole blev grundlagt på Fiskebæk Gård i 1924 - 200 meter fra trinbrættet og 2 år før banen lukkede.
Fiskbæk Trinbræt lå til venstre for bilen. Den gamle jernbanetracé er helt tilgroet med træer i dag. - Fotograf: Jacob Laursen - Dato: 2019.10.05 13:42:18