Det var almindeligt, at jernbaner snoede sig meget på grund af terrænet eller ud fra et ønske om at nå rundt til så mange småbyer som muligt. Men Aabenraa-Løgumkloster banen var i den henseende helt ekstrem, og det er ikke underligt, at den i folkemunde fik navnet "Æ Kringelbahn". Løgumkloster ligger 30 km vest for Aabenraa i luftlinje, og på de første 7 km havde man allerede Rødekro-Aabenraa banen. Men amtsbanestrækningen startede med at gå mod nordøst ud gennem Løjt Land, derpå mod nordvest for at krydse statsbanen i Hovslund Stationsby og endelig mod sydvest og vest til Løgumkloster.
Banen fulgte heller ikke den lige linje mellem Løjt Land og Hovslund Stationsby, men stak mod nord til holdepladsen Knivsbjerg og derefter mod vest. Denne holdeplads lå 1 km syd for et af Sønderjyllands højeste punkter, det 97 m høje Knivsbjerg, som i 1893 blev erhvervet af Knivsberggesellschaft til afholdelse af folkefester for Nordslesvigs tyske befolkning. I 1895 begyndte man at bygge et 45 meter højt Bismarck-tårn, som foruden at være et nationalt monument over den tyske sejr i 1864 rummede platforme til talere og et 80 mands orkester. Tårnet blev indviet 4. maj 1901 – 4 dage før banen.
Togturen Aabenraa-Løgumkloster kom til at tage 3 timer! Det blev ikke bedre af, at den store amtsbanestation i Hovslund var en rebroussementsstation, hvor togene skulle køre baglæns ud af stationen, så der gik et kvarters tid med at vende lokomotivet og rangere det hen i den modsatte ende af toget.
Der var advarsler mod den valgte linjeføring, men Aabenraa kreds (amt) var også afhængig af statslig medfinansiering. Efter drøftelser med de preussiske statsbanemyndigheder gav disse udtryk for modvilje mod en bane ind i landet over Rødekro mod Løgumkloster og foreslog kredsdagen at anlægge netop den bane, der blev resultatet. Medlem af kredsdagen (amtsrådet) Jep Hinrichsen fra Øster Terp udtalte i sit indlæg: "Det er rigtignok ikke den linje, vi har ønsket os, men da der har stillet sig så uovervindelige forhindringer i vejen for den direkte linje fra Rødekro til Løgumkloster, er det bedst, at vi tager imod det vi kan få. Man må jo gribe til så længe der er støtte at hente fra såvel staten som provinsen."
Banerne blev drevet sammen med Flensburger Kreisbahn indtil 1920. AaAJ var dårligt udrustet sammenlignet med Haderslev Amts Jernbaner og Amtsbanerne på Als. Lokomotiverne var såkaldte Trambahnlokomotiven, dvs. sporvejslokomotiver, og deres trækkraft var meget begrænset. I passagervognene var der ikke elektrisk lys. I stedet anvendtes i hele jernbanens levetid olielamper.
I lighed med de andre kredsbaner i Sønderjylland var der sparet på bygning af nye stationer. Kroer eller gårde kunne bruges til formålet, og så fik kromanden eller gårdejeren et bijob som "stationsagent" (stationsbestyrer).
Under 1. verdenskrig anlagde det tyske militær en række befæstninger på tværs af Sønderjylland, den såkaldte Sikringsstilling Nord. Der blev bygget forbindelsesspor mellem amtsbanen og disse befæstninger, og et 6 km langt spor mellem Øster-Terp og Branderup Mølle skabte forbindelse til Haderslev Amts Jernbaner. Nogle af amtsbanens lokomotiver blev udlånt til militæret.
Under krigen havde jernbanen fragtet store mængder gods og personer, både militære og civile, og den almindelige materialemangel havde betydet, at jernbanen efter 1. verdenskrigs afslutning var i en dårlig vedligeholdelsesstand. Den uheldige linjeføring på Løgumkloster-linjen betød, at trafikken ikke var overvældende, og i takt med at konkurrencen fra lastbiler og busser satte ind, begyndte banen, som før krigen havde givet overskud, at blive en underskudsforretning. Aabenraa amtsråd besluttede derfor at nedlægge amtsbanerne.
Kort tid efter begyndte DSB at bygge en ny normalsporet forbindelse – den såkaldte Klosterbane – mellem Rødekro og Bredebro, og 8 km af den gamle amtsbanes tracé kom til at indgå i denne strækning.
Aabenraa Amts Jernbaner åbnede den 14. februar 1899 sin hovedstation i Aabenraa sammen med strækningen Aabenraa-Graasten. Den 8. maj 1901 kom strækningen Aabenraa-Hovslund-Løgumkloster til. Aabenraa Amts Jernbaners hovedkontor belv placeret på Aabenraa Amtsbanegaard, og ud for Aabenraa Amtsbanegaard lå også remiser og værksteder.
Både Aabenraa-Graasten og Aabenraa-Hovslund-Løgumkloster banerne blev nedlagt den 31. marts 1926 og Aabenraa Amtsbanegaard fungerede efter amtsbanernes nedlæggelsen som rutebilstation de næste 35 år. I slutningen af 1950'erne planlagde man en fornyelse af vejnettet i Aabenraa og vejudvidelserne ramte Aabenraa Amtsbanegaard i 1963, hvor den blev nedrevet for at give plads til H. P. Hansensgade.
Aabenraa Sønderport Holdeplads åbnede den 14. februar 1899 sammen med Aabenraa-Gråsten strækningen, som den første station fra Aaabenraa og var Aabenraas sydligste lokalstation.
Aabenraa Sønderport Holdeplads havde en vis betydning i tysk tid, da der også var læssespor. Efter genforeningen i 1920 faldt trafikken betragteligt, og Aabenraa Sønderport Holdeplads blev nedsat til trinbræt uden læssespor indtil Aabenraa Amts Jernbaner blev nedlagt den 31. marts 1926.
Efter nedlæggelsen af Aabenraa Amts Jernbaner blev Aabenraa Sønderport Holdeplads solgt privat og bygningen fik anden anvendelse. Efter mange års misligholdelse var den gamle stationsbygning så medtaget, at den måtte nedrives, hvilket den blev i 1975.
Byggeår
1899
Åbnet
1920
Nedlagt
1926.03.31
Nedrevet
1975
Højdeplacering over havet
1,6 meter
GPS koordinater
55.040360,9.419370
Aabenraa Sønderport Holdeplads lå til højre for træerne i midten af billedet. Fotograf: Jacob Laursen - Dato: 2019.10.05 15:52:36
Skelbæk eller Skælbæk holdeplads (Schelbek i tysk tid) havde billetsalg fra en nærved liggende gård. Holdepladsen lå 3,5 meter over havet og var beliggende bag Possekær teglværk, ca. 200 meter fra Åbenrå-Flensborg hovedvejen.
Før banens åbning søgte frk. Elise Jørgensen om, at togene måtte standse ved behov bag hendes ejendom. Bane bestyrelsen godkendte dette mod at frk. Jørgensen indvilliget i at ville åbne en offentlig sti over sin grund til holdepladsen og at holde denne åben for alle samt betale udgifterne til at anlægge en perron. Da frk. Jørgensen ikke svarede på dette, skete der intet i sagen, førend hun og hendes søster i 1908 på ny henvendte sig til banen og nu erklærede sig villige til at opfylde betingelserne og betale anlæggelse af en perron.
Ved holdepladsens åbning den 1. oktober 1908 blev der anlagt perron og anbragtes et stopsignal, medens der ikke opførtes nogen ventehal, da frk. Jørgensen ville stille et venterum og et pakrum til rådighed for banen.
Det første år var der 1.363 afgående rejsende, hvor der herefter gik meget stærkt ned ad bakke med hhv. 40 og 41 rejsende 1915/16 og 1916/17 og holdepladsen blev ingen succes.
Frk. Jørgensen døde i 1913, og da hendes søster ikke ville overtage hvervet som stations agent alene, blev det foreslået, at man nedlagde holdepladsen. Dette gav protester fra de nærliggende brugere af holdepladsen. Den tilbageværende søster fortsatte med at sælge billetter, indtil dette blev overtaget af teglværksejer Bös i 1914.
Efter overgangen til Danmark foreslog driftsbestyreren holdepladsen nedlagt, hvilket skete uden protester fra nogen side.
Både trinbræt og gård er nedrevet i dag.
Byggeår
1908
Åbnet
1908.10.01
Nedlagt
1922.06.01
Nedrevet
Nedrevet
Stednavneforkortelse
Slb
Højdeplacering over havet
16,3 meter
GPS koordinater
55.025673,9.418774
Skelbæk Holdeplads lå bag det, som i dag er Børneinstitutionen Posekær. Fotograf: Jacob Laursen - Dato: 2019.10.05 15:41:37
Styrtom station eller stationskro hed i den tyske tid Störtum. Stationen og lå 11,5 meter over havet og var beliggende ca. 100 meter sydvest for hovedvejen Åbenrå-Flensborg, lidt vest for den lille sognevej, der gik over bakkerne fra hovedvejen mod Stubbæk. Stationskroen lå mellem hovedvejen og banen og var det gamle Styrtom traktørsted, som nu havde banen skærende igennem baghaven. Her blev der anlagt en jordperron, med en sti der gik forbi udhuset op til kroen, der lå ca. 40 meter fra perronen. Kroen havde facaden vendte ud mod hovedvejen, med frontispice midt på og åben træveranda, som mange af de andre stationskroer. Ved banens åbning var det gæstgiver Sauerber der ledte kroen og han overtog hvervet som stationsagent, et erhverv han bibeholdt frem til stationens lukning. Gæstgiver Sauerber holdt kroen åben frem til 1932, hvor den var urentabel og blev endelig nedlagt.
Stationens opland var fra starten ubetydelige og oplandet blev ikke større med tiden da det var begrænset af Arup skov mod vest og Stubbæk skov mod syd. I banens første år var der kun en meget spinkel bebyggelse rundt om selve stationen, men blev opvejet med en del udflugtsrejsende fra Åbenrå. I banens første år var der kun ca. 2.000 afgående rejsende. Det lave antal rejsende skyldes flere andre faktorer end det ubetydelige opland og her var afstanden til Aabenraa på kun ca. 3 km, samt konkurrencen fra andre transportmidler som cykler m.v. Trafikken faldt hurtigt og allerede i 1909/10 var den nede på ca. 400 afgående rejsende. Hvor mange andre baner og stationer oplevede fremgang under og lige efter første verdenskrig, var trafikken for Styrtom fortsat ubetydelig.
Driftsbestyreren foreslog stationen nedlagt i 1921, hvilket bestyrelsen vedtog. Derfor blev Styrtom nedlagt fra den 1. juni 1922. – trods protest og ansøgning om bibeholdelse fra Ensted sogneråd. Efter nedlæggelsen afslog man yderligere en ansøgning om genoprettelse, og først da sognerådet derefter i foråret 1923 ud meddelte, at man kun ville give økonomisk støtte til banen, hvis stationen genoprettedes. Dette var man nødtvungen til og man indgik et kompromis med at holde stationen åben i de 3 sommermåneder, juni til august 1923 første gang, mod at sognerådet betalte sin andel i banens underskud. Genåbningen var dog ingen succes og det ser ikke ud til at Styrtom station har været åben de efterfølgende år.
Udfor jordperronen var der et 30m langt læssespor, men som persontrafikken, var godstrafikken forsvindende lille - i det bedste år i starten af banen var der 162 tons afsendt gods som aftog til 2 tons i 1913/14, hvorefter godsekspeditionen ophørte nogle år senere.
Byggeår
1899
Åbnet
1899.02.14
Nedlagt
1923 (august)
Nedrevet
Nedrevet
Adresse
Styrtom Skovvej 12, 6200 Aabenraa
Højdeplacering over havet
17,7 meter
GPS koordinater
55.019775,9.430193
Styrt-om trinbræt lå ved "stationskroen" lige i midten af billedet. Fotograf: Det Kgl. Bibliotek, Sylvest Jensen Luftfoto - Dato: 1949 - LINK til kilde.
Felsted Trinbræt lå ved Felsted Stationskro, som allerede lå der da banen kom til byen. Sporet gik nord for rejsestalden ved kroen, og her var trinbrættet placeret.
Byggeår
1843
Åbnet
1899.02.14
Nedlagt
1926.03.31
Nedrevet
Eksisterer stadig
Adresse
Gråstenvej 12, 6200 Aabenraa
Højdeplacering over havet
47,2 meter
GPS koordinater
54.979846,9.497424
Felsted Stationskro. Fotograf: Jacob Laursen - Dato: 2019.10.05 15:03:28
Slyngsten Holdeplads var bestykket med en privat ejendom hvorfra der var billetsalg. Bygningen eksisterer statdig i dag (2019) og den i dag udbygning med garage har været den tidligere venterumsbygning.
Byggeår
1899
Åbnet
1899.02.14
Nedlagt
1926.03.31
Nedrevet
Eksisterer stadig
Adresse
Sønderborgvej 162A, 6200 Aabenraa
Højdeplacering over havet
54,1 meter
GPS koordinater
54.984616,9.527918
Slyngsten Holdeplads - udbygning med garage bag campingvognen har været den tidligere venterumsbygning. Fotograf: Jacob Laursen - Dato: 2019.10.05 14:51:32
Skovbølgård Trinbræt lå nord for Skovbølgård Stationskro, som i dag er er næsten nedrevet. Stationsdelen var i gavlen i sidebygningen og sporet gik gennem bevoksningen som ligger bag den nuværende bygning.
Byggeår
1899
Åbnet
1899.02.14
Nedlagt
1926.03.31
Nedrevet
Skovbølgård Stationskro er i dag er er næsten nedrevet, men den sidste del af kroen er beboelse.
Adresse
Frudam 14, 6200 Aabenraa
Højdeplacering over havet
51,5 meter
GPS koordinater
55.005584,9.541825
Billede af Skovbølgård Stationskro. Fotograf: Det Kgl. Bibliotek, Aalborg Luftfoto - Dato: 1948-1952 - LINK til kilde.
Varnæs Stationskro var en af de bedste stationer på Aabenraa Amts Jernbaner på jernbanestrækningen Aabenraa-Graasten og åbnede den 14. februar 1899 sammen med banen. Varnæs Stationskro var åbnet af en privatmand efter samme model som de andre stationskroer på amtsbanerne, og var det frem til lukningen af Varnæs Stationskro den 31. marts 1926, hvor Aabenraa Amts Jernbaner nedlagde jernbanestrækningen Aabenraa-Graasten. Der var private kræfter igang for at bevare jernbanestrækningen fra Graasten til Varnæs, men det lykkedes ikke at bevare Varnæs som endestation.
Varnæs Stationskro nedbrændte i 1968 og blev nedrevet, men rejsestalden/gildesalen overlevede branden og findes stadig i 2022.
Byggeår
1899
Åbnet
1899.02.14
Nedlagt
1926.03.31
Nedrevet
1968 - Varnæs Stationskro nedbrændte i 1968 og blev nedrevet, men rejsestalden/gildesalen overlevede branden og findes stadig i 2022.
Højdeplacering over havet
36,8 meter
GPS koordinater
55.014060,9.569269
Billede af Varnæs Stationskro. Fotograf: Det Kgl. Bibliotek, Sylvest Jensen Luftfoto - Dato: 1959 - LINK til kilde.
Bovrup Station var en del af Bovrup Stationskro. Stationskroen blev i 1920 genopført efter en brand, angiveligt antændt fra gnisterne fra en af banens damplokomotiver. Bovrup Stationskro eksisterer stadig den dag i dag (2019) og er nu omdøbt Bovrup Gæstgivergård.
Byggeår
1899
Åbnet
1899.02.14
Nedlagt
1926.03.31
Nedrevet
Eksisterer stadig
Adresse
Kidingvej 3, 6200 Aabenraa
Højdeplacering over havet
38,6 meter
GPS koordinater
54.995512,9.582125
Bovrup Stationskro. Fotograf: Jacob Laursen - Dato: 2019.10.05 14:18:00
Kiding Station på Aabenraa Amts Jernbaners kleinbahnen strækning Aabenraa – Graasten's åbning i 1899, blev der oprettet en holdeplads med sidespor ved Kiding. Efter at baneledelsen i Aabenraa Amts Jernbaner havde besluttet at Kiding skulle være holdeplads på strækningen, købte Snedker Niels Jendresen en grund nordøst for krydset Kidingvej Bøjskovvej af herregården Kiding.
Niels Jendresen blev ansat som stationsbestyrer og opførte en gæstgivergård med to skænkestuer, der samtidig virkede som ventesale for rejsende på hhv. 2. og 3. klasse.
Kiding Station har haft en tung "ballast" med sig igennem årene bl.a. da stationsbestyrer Niels Jendresen ville i 1905 skyde rotter med en gammel pistol og under ladningen af pistolen gik den af, hvor skuddet ramte ham i tindingen og han var dræbt på stedet.
Natten til den 27. juni 1911 nedbrændte Kiding Station. En ny station blev opført på resterne af det gamle fundament.
Med banens nedlæggelse i 1926 var der ikke mere basis for at drive kro og kroen blev nedlagt. Bygningen blev herefter anvendt som landarbejderbolig igennem nogle år og igen senere udlejet til Felsted sogn som husvildebolig.
I begyndelsen af 1960'erne var Kiding Station i stærkt forfald og blev med hjælp af Civilforsvaret blev Kiding Station nedrevet i 1965 og henlå derefter som en dynge murbrokker.
Byggeår
1899
Åbnet
1899.02.14
Nedlagt
1926.03.31
Nedrevet
1965
Højdeplacering over havet
50,7 meter
GPS koordinater
54.971398,9.576729
Kiding Station. Fotograf: Det Kgl. Bibliotek, Aalborg Luftfoto - Dato: 1948-1952 - LINK til kilde.
Fiskebæk Trinbræt (holdeplads) var ubetjent "Billetter måtte købes i toget" citat fra bogen 'Æ Kringelbahn - Aabenraa Amts Jernbaner' af Birger Wilcke. Gråsten Landbrugsskole blev grundlagt på Fiskebæk Gård i 1924 - 200 meter fra trinbrættet og 2 år før banen lukkede.
Byggeår
1899
Åbnet
1899.02.14
Nedlagt
1926.03.31
Nedrevet
Nedrevet
Højdeplacering over havet
18,4 meter
GPS koordinater
54.941951,9.600435
Fiskbæk Trinbræt lå til venstre for bilen. Den gamle jernbanetracé er helt tilgroet med træer i dag. Fotograf: Jacob Laursen - Dato: 2019.10.05 13:42:18