Frederikssundbanen [1911-1949] - operatør: DSB

Det var en lettet Indenrigsminister Frits Tobiesen (egentlig hed han Frederik Christian Heinrich Emil Tobiesen 1829 - 1908) der kunne se sit forslag om en jernbane mellem Frederiksberg og Frederikssund blive vedtaget i Rigsdagen. Større mænd end ham var kommet til kort med dette. Således var hans forgænger og nuværende regeringsschef C. A. Fonnesbech mislykkedes med en bane mellem Frederikssund og Kalundborg. Og egentlig havde der været et lovforslag fremme den 26. februar 1869, men det fandt heller ingen tilslutning.

Men, som nævnt lykkedes det altså for Indenrigsminister Tobiesen at få vedtaget loven den 23. maj 1873. Koncessionen blev udstedt til Det Sjællandske Jernbaneselskab den 11. maj 1876. Egentlig var det planen at arbejdet skulle have været færdigt inden den 1. oktober 1878, men selskabet fik forlænget fristen. En af de væsentligste årsager var de mange problemer var jordarbejderne ved de forskellige moser der skulle passeres. Som et eksempel skal her blot nævnes at store dele af banedæmningen flere gange helt eller delvis forsvandt ved Hellede mose. Alene denne strækning tog mere end halvandet år at anlægge.

Det Sjællandske Jernbaneselskab nåede lige akkurat at få indviet banen i juni 1876 inden selskabet ved lov af 2. juli 1880 blev overtaget af staten.

Banen udsprang fra Frederiksberg Station fra 1879-1911 og blev flyttet til Københavns Hovedbanegård i 1911 ifm. bygningen af den nye hovedbanegård.

Den 15. maj 1949 blev første etape af Frederikssundbanen elektrificeret og omdannet til S-togsbane mellem København Hovedbanegård og Ballerup station. Siden den 27. maj 1989 har hele Frederikssundbanen banen været en ren S-togsbane.

Vigtige stamdata for Frederikssundbanen [1911-1949]


Jernbanens længde i km 41,7
Optaget på JernbanelovJernbaneloven af 23. maj 1873 - LOV nr 72
BaneforkortelseDSB
Statstilskud i %100 %
Dato for Koncession1876.05.16
Jernbanen åbnet1911.12.01
Jernbanen nedlagt1949.05.15
SportypeEnkeltspor/Dobbeltspor
Sporvidde1.435 mm
BallastSkærveballast
Bane statusRegionalbane


Oversigt over de historiske ændringer af Frederikssundbanen

Jernbanens navnOperatørLængdeÅbnetNedlagt
Frederikssundbanen [1949-1989]DSB 23,91949.05.151989.05.27
Frederikssundbanen [1911-1949]DSB 41,71911.12.011949.05.15
Frederikssundbanen [1879-1911]DSB 37,11879.06.151911.12.01

Frederikssundbanen havde følgende stoppesteder



Banekort over Frederikssundbanen

Banekort fra Frederikssundbanen [1911-1949] (DSB).
Banekort fra Frederikssundbanen [1911-1949] (DSB).
Kilde: © wikipedia.org og OpenStreetMap contributors - openstreetmap.org CC BY-SA 2.0 / CC BY-SA 3.0 - artikler og andre medier under frie og åbne licenser. - Dato: 2011.05.19 - LINK til kilde.


København Hovedbanegård (Kh) var Frederikssundbanen banens første station

Københavns Hovedbanegård blev indviet 30. november 1911, hvor kronprins Christian X og trafikminister Thomas C. Larsen holdt taler. Dagen efter (den 1. december 1911), afgik indvielsestoget fra banegården.

Københavns Hovedbanegård er tegnet af Statsbanernes overarkitekt Heinrich Wenck, der med sin helt egen stil har stået for mange ikoniske bygninger bl.a. Østerport Station, Nyborgbanens Station og mange privatbanestationer. Heinrich Wenck blev sekunderet af konduktør Einar Ambt, der var søn af DSBs generaldirektør Charles Ambt.

Hovedbanegården havde en svær fødsel. Wenck havde i årene 1898-1902 udarbejdet flere forslag til en ny banegårdsbygning i flere etager, der dog blev forkastet af Rigsdagen for at være unødigt overdådige. I de fleste af disse forslag havde Wenck foreslået en kombineret banegård og administrationsbygning for Statsbanerne, men sådan blev det ikke. Banegårdens indre er da af sparehensyn heller ikke så rigt dekoreret som Wencks tidligere arbejder. Ikke desto mindre hører banegården med sit materialevalg til blandt Europas mest unikke.

Stilmæssigt har den en del til fælles med f.eks. Københavns Rådhus som er opført i samme periode. De fremtrædende materialer er mursten, skifer og granit, og der er tilføjet et væld af dekorationsdetaljer. Inspireret af Herholdts banegård anvendte Wenck også en træbuekonstruktion både i de to afgangs- og ankomsthaller og i de 6 buer over perronerne. Det var formentlig i lige så høj grad et stilistisk valg, eftersom Wenck sjældent anvendte støbejern. Hele banegårdens fundament, kælderetage samt platformen, der bærer banegårdspladsen, er dog udført i jernbeton.

Maleren Jens Martin Victor Lund stod for de 10 sandstenfigurer der pryder hovedfacaden. Figurerne forestillende folketyper i nationaldragter (1910).

Stationen er opført med 6 perroner for publikum og 5 lavere bagageperroner. På ydersiden af spor 1 (nærmest Tivoli) findes en perron, der bl.a. giver adgang til de kongelige ventesale, og på ydersiden af spor 12 findes en høj bagageperron. De 12 perronspor er gennemgående fra det store baneterræn i syd og videre ud i Boulevardbanestrækningen. Der er senere tilføjet yderligere perronanlæg på den anden side af Tietgensbroen. Trapperne fra perronerne til Tietgensbroen er opført i hhv. 1977 (fjerntogsperronerne) og 1971 (S-togs-perronerne). Førhen skete billetkontrol ved adgangen til perronen, og det var uhensigtsmæssigt med flere adgangsveje.

I dag benyttes sporene 9-12 af S-tog, men var oprindeligt forbeholdt nærtrafikken. De blev først taget i brug 1. oktober 1921 sammen med åbningen af de sidste to af Boulevardbanens fire spor. Frem til 1934 blev perronen på ydersiden af spor 12 brugt for ankommende tog, der skulle tømmes for passagerer. Det var også i dette år, at S-togene kom til.

Oprindeligt var den nuværende banegårdshal opdelt i hhv. en afgangshal nærmest Banegårdspladsen og en ankomsthal nærmest perronerne. Denne adskillelse af ankommende og afrejsende passagerer stod helt centralt i Wencks projekt. Disse haller var adskilt af en "ø", hvorfra der bl.a. skete ekspedition af rejsegods – frem til 1940'erne var det almindeligt at medbringe store mængder bagage. Adgang til perronerne fra afgangshallen skete via trapper nærmest bagageøen, der førte ned til underjordiske ventesale, hvorfra der var udgang til perronen. Der var ikke gennemgang mellem ankomst- og afgangshallerne for publikum før 1934, hvor der blev skabt to brede passager. Langs afgangshallens indervægge mod nord, ud til banegårdspladsen, fandtes et antal ventesale – behørigt opdelt i hhv. 1., 2. og 3. klasse – og kiosker udført i træ. Den sidste af disse kiosker forsvandt ved ombygningen i 1994 (se nedenfor). Hovedindgangen og vestibulen er også placeret mod nord i det store tårn med pyramidetag og kobberspir. Dette hvælvede rum har en vindrose med angivelser af verdenshjørnerne i loftet, der er forbundet med vindfløjen og viser vindretningen. I de to flankerende siderum var – og er der stadig – billetsalg fra båse udsmykket med rigt træskærerarbejde.

Wencks bygning er et "gesamtkunstwerk", hvor arkitekten har tegnet alle detaljer; lige fra de bornholmske klinker, bænke, de store lysekroner, som der oprindeligt hang 12 stykker af (2 er opsat i hallen, 2 andre findes på Østerport Station), kioskerne, skilte i smedejern med sirlig skrift, dørhåndtag og -skilte i messing med DSB-logo og glasmalerierne med byvåben fra danske byer.

Perronhallerne er et kapitel for sig, for oprindelig ville Wenck have ét stort tag over perronerne, men det bekostelige forslag blev sparet væk af Rigsdagen under opførelsen. På et tidspunkt så det ud til, at der slet ikke ville komme perrontage, men midt under byggeriet blev der så alligevel bevilget penge til overdækninger. Politikernes vægelsind betød, at tagene ikke kunne støde helt op til hovedbygningen, der var færdigopført, og at Wenck måtte lave en lappeløsning med små tage imellem perrontagene og banegårdsbygningen.

Langs Bernstorffsgade (dengang Tivoligade) findes en lang bygningskrop, der afbrydes af banegårdens to gavle og sideindgangen. I den nordlige bygning nærmest Hotel Plaza findes hovedbanegårdens restaurant, mens bygningen mod syd er en administrationsfløj, der også rummer den kongelige ventesal. Denne bygning blev i 1919-21 forlænget af Wenck og hans efterfølger, K.T. Seest. Den forlængede del har ikke samme grad af udsmykning som resten af bygningen.

Mærkeligt nok opdagede man først på et sent tidspunkt, at der manglede en perrontunnel i tilfælde af, at passagererne skulle skifte tog og bevæge sig hen til en anden perron end den, de allerede befandt sig på. Derfor måtte perronerne brydes helt op igen og en tunnel konstrueres. Der var i øvrigt også oprindelig en tunnel, der forbandt banegården med Centralpostbygningen.

Heinrich Wenck selv udtalte om sit værk, at han havde udformet bygningen, så den skulle være:
"passende for Danmark – for vort Lands Forhold og dets Karakter – saaledes, at det sidste Indtryk, som bortdragende Danske fik, var samme, som mødte de ankommende Fremmede: – Noget dansk."


Byggeår1911
Åbnet1911.12.01
NedlagtI drift
NedrevetEksisterer stadig
ArkitektHeinrich Wenck
AdresseReventlowsgade 7, 1651 København V
StednavneforkortelseKh
Højdeplacering over havet3,0 meter
GPS koordinater55.672723,12.564776

Billede af København Hovedbanegård.
Billede af København Hovedbanegård. Prioriteret materiale Prioriteret materiale Prioriteret materiale
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: 2023.06.30 16:06:49
Download billede

Historisk kort over København Hovedbanegård
København Hovedbanegård - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Valby Station (Val) lå 3,9 km. fra første station.

Danmarks første jernbane mellem København og Roskilde blev indviet i 1847 og havde en station lidt øst for Valby Stations nuværende placering ved Gammel Jernbanevej.

Landsbyen Valby hed oprindelig Valdby ved Roskildebanens anlæggelse.

Stationen blev oprindeligt opført for, at borgerne kunne tage på søndagsture til Frederiksberg. Stationen havde en enorm trafik de første år af jernbanens eksistens, men passagererne svigtede, efterhånden som nyhedsværdien aftog og stationen lukkede i 1864, da Københavns anden hovedbanegård åbnede, og jernbanen blev omlagt over Frederiksberg Station i stedet.

I 1911 åbnede den nuværende Københavns Hovedbanegård, og jernbanen blev lagt tilbage i det gamle spor gennem Valby. Den nuværende Valby Station blev bygget, denne gang som et forbindelsespunkt mellem banerne til Roskilde og Frederikssund. I mellemtiden havde København udvidet sig ud mod Valby, og dermed havde stationen et betragteligt passagergrundlag.

De første S-tog begyndte at køre maj 1934, og den 1. november 1934 år indviedes strækningen fra Hovedbanegården til den nye endestation i Valby, efter omdannelsen af et af hovedspor ud af byen elektrificeret drift. Af hensyn til det videre elektrificeringsarbejde, førtes togene ikke helt frem til den eksisterende station men standsede ved en midlertidig perron, Valby S, øst for Toftegårds Allé. Her var også opført en midlertidig ekspeditionsbygning af træ. Denne bygning blev senere genbrugt, da Islev Station blev anlagt.

I maj 1941 var anlægsarbejdet så fremskredent, at togene kunne køre til perron ved stationsbygningen. S-banens forlængelse til Vanløse og udvidelsen til to spor mellem Enghave og Valby blev indviet 23. september 1941.

I 1950-1953 blev stationen ombygget med krydsning vest for perronerne af banen til Vanløse og den nye S-bane til Glostrup. Den nye bane, der blev anlagt langs fjerntogssporene på Vestbanen, blev indviet den 17. juni 1953.


Byggeår1911
Åbnet1911.12.01
NedlagtI drift
NedrevetEksisterer stadig
AdresseMellemtoftevej 1A, 2500 Valby
StednavneforkortelseVal
Højdeplacering over havet13,4 meter
GPS koordinater55.664007,12.514429

Valby Station.
Valby Station.
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: 2020.03.23 11:21:27
Download billede

Historisk kort over Valby Station
Valby Station - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Langgade Station (Vat) lå 4,7 km. fra første station.

Langgade Station er en S-togs-station i Valby.

Oprindeligt hed stationen Valby Langgade Station, men skiftede i 1946 navn til Langgade Station for at undgå forveksling med Valby Station.

Stationen ligger ved Valby Langgade, på Herman Bangs Plads. Stationen er en højbanestation, placeret på en jordvold. Adgang til perronen sker fra en stationsbygning med indgang fra Herman Bangs Plads. Tidligere var der også indgang fra Aksel Sandemoses Plads, men den er inddraget til andet formål.

Der var billetsalg på stationen frem til den 1. april 1996 og den fremstår i dag ubemandet.


Byggeår1941
Åbnet1941.09.23
NedlagtI drift
NedrevetEksisterer stadig
AdresseValby Langgade 128, 2500 Valby
StednavneforkortelseVat
Højdeplacering over havet11,0 meter
GPS koordinater55.667327,12.504131

Langgade Station.
Langgade Station.
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: 2020.03.23 11:28:35
Download billede

Historisk kort over Langgade Station
Langgade Station - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Peter Bangs Vej Station (Pbt) lå 5,9 km. fra første station.

Peter Bangs Vej Station er en S-togs-station på Frederiksberg. Indtil 30. maj 1999 blev stationens navn skrevet Peter Bangsvej (i et ord) i køreplanerne, selv om stationsskiltene blev rettet i 1998.

Stationen betjener Frederikssundbanen og åbnede den 23. september 1941 i forbindelse med, at strækningen mellem Enghave og Vanløse blev elektrificeret og udbygget til to spor.

Stationen blev præmieret i Frederiksbergs Kommunes præmieringsordning i 1942 med en udmærkelse for et pænt og præsentabelt byggeri.

Stationen er en højbanestation, og ligger ud til Peter Bangs Vej, hvor S-banen krydser vejen. Der er kun adgang til perronen fra den ende der vender ned mod Peter Bangs Vej. Adgang sker gennem en stationsbygning.

Billetsalg og kiosken er blevet nedlagt på stationen og den fremstår i dag ubemandet.


Byggeår1941
Åbnet1941.09.23
NedlagtI drift
NedrevetEksisterer stadig
ArkitektK.T. Seest
AdresseGlahns Alle 2A, 2000 Frederiksberg
StednavneforkortelsePbt
Højdeplacering over havet15,0 meter
GPS koordinater55.678219,12.503599

Peter Bangs Vej Station.
Peter Bangs Vej Station.
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: 2020.03.23 11:51:25
Download billede

Historisk kort over Peter Bangs Vej Station
Peter Bangs Vej Station - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Flintholm Station (Fl) lå 6,9 km. fra første station.

I 1896 blev der anlagt et sidespor til Frederiksberg Gasværk på det sted, der hvor Flintholm Stationen blev åbnet, da banen til Vigerslev Station blev taget i brug den 23. oktober 1929 for tog til Vestbanen og 15. maj 1930 blev resten af stationen taget i brug sammen med resten af Godsringbanen. Den første Flintholm Station var anlagt som forgrenings- og godsstation på Frederikssundbanen og på Godsringbanen.

Den nordlige forgrening, som i køreplanerne blev angivet som Grøndal Station indtil 1979, lå imellem de nuværende Flintholm og Grøndal Station. Forbindelsen til Vanløse Station kom ved S-togets åbning. Den sydlige forgrening kaldes Damhus indtil 1979, hvor en ny linjeblok til Vigerslev Station blev taget i brug og de sidste armsignaler på stationen blev ændret til dagslyssignaler og hele stationen blev betegnet som Flintholm. Fra Damhus blev påbegyndt en forbindelse til Vanløse Station. Her blev der opført en bro over Grøndal Parkvej, men den blev aldrig blev taget i brug og den blev nedrevet igen omkring ca. 1950.

Efter Frederiksberg Station blev nedlagt som godsstation, blev den dobbeltsporede forbindelse fra Frederiksberg til Godsringbanen mod nord nedlagt i 1996 og den sydlige enkeltsporede forbindelse blev lukket i 1998 og stationen blev fri bane imellem Solbjerg Station og Vanløse. Efter en periode, hvor S-tog kørte forbi den betjente kommandopost, der lå hvor sporene fra nord, syd og vest mødes ved Frederiksberg, blev den nordlige forgrening lagt under Vanløse station i den 1. november 1999. Forbindelsen til Vanløse fra ringbanen blev lukket i 2001, da den nuværende Flintholm Station skulle anlægges som en S-togs- og metrostation.

Den nye Flintholm Station er tegnet af KHR Architecture og har modtaget flere priser: fx Den danske stålpris fra Dansk Stålinstitut, diplom fra The Brunel Awards, en skønhedspris fra Foreningen til Hovedstadens Forskønnelse og en stålpris fra European Steel Design Awards.

Perronerne for Ringbanen ligger i terrænniveau, mens perronerne for Frederikssundbanen og metroen ligger på tværgående broer. Det hele er samlet under et 5.000 m² stort glastag, der hænger i 22 meters højde.

Flintholm Station blev indviet den 24. januar 2004 kl. 11.21, hvor trafikminister Flemming Hansen (K) erklærede Flintholm Station for åben. Herefter kørte linje H mod Farum til perron på stationen. Dermed blev det det første S-tog nogensinde, der standsede på Flintholm Station. Kort efter fulgte linje H+ til Frederikssund, linje F til Hellerup samt det første Metro-tog.

Flintholm Station ventes om få år at være Danmarks tredjestørste station - efter Hovedbanegården og Nørreport Station - med 60.000 passagerer om dagen. Stationen har været tre et halvt år undervejs og forbinder Metroen, Ringbanen og S-togslinjerne Ballerup/Frederikssund.

I dag er Flintholm Station en S-togs- og metrostation på Frederiksberg. Stationen ligger på Ringbanen, Frederikssundbanen og metrostrækningen til Vanløse og er den anden station med det navn. Med de første tog blev der taget hul på det store trafikknudepunkt på Flintholm med fem S-togsforbindelser, Metro samt busser.


Byggeår2002
Åbnet2004.01.24
NedlagtI drift
NedrevetEksisterer stadig
ArkitektKHR Architecture
AdresseFlintholm Alle 55, 2000 Frederiksberg
StednavneforkortelseFl
Højdeplacering over havet12,0 meter
GPS koordinater55.685446,12.498612

Flintholm Station.
Flintholm Station.
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: 2020.03.23 12:04:20
Download billede

Historisk kort over Flintholm Station
Flintholm Station - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Vanløse S-togsstation (Van) lå 7,3 km. fra første station.

Vanløse Station er en S-togs- og metrostation i Vanløse. Stationen er indrettet i to forskudte planer, hvor den øverste perron benyttes af S-togene, mens den nederste er endestation for metrolinjerne M1 og M2.

Beboerne i Vandløse så gerne at togene standsede her, så de bekvemt kunne komme til Københavns gamle hovedbanegård over Frederiksberg. I 1898 åbnede DSB et billetsalgssted for beboernes regning, og det måtte udvides allerede i 1900. Derefter gik det stærkt; Vanløse. DSB slettede "d" i Vandløse i 1903, så navnet nu staves Vanløse.

Vandløse Billetsalgssted fik læssespor anlagdes i 1905, levende dyr kunne ekspederes fra 1907, men først i 1913 ophøjedes Vanløse til station. Persontogsforbindelsen til Frederiksberg havde man mistet, da Københavns gamle hovedbanegård nedlagdes i 1911, men fra 1914 kørte nogle små persontog mellem Frederiksberg Vanløse.

Tidligere lå Vanløse på S-banen fra Hellerup Station over Nørrebro og videre til Frederiksberg. Togene vendte på stationen og forlod perronen i samme retning, som de var ankommet, mens et sporskifte sørgede for, at de kom videre mod destinationen. 

I 1934 kom S-togene i gang Hellerup- og Vanløse-Frederiksberg, og da Balleruplinien (Valby-Vanløse-Ballerup) skulle elektrificeres og et større broanlæg påbegyndes, forlagdes Frederiks- sundbanens spor i 1939, og en midlertidig stationsbygning erstattede den gamle "landstationsbygning". Den nuværende Vanløse station var først helt fuldført i 1942.

Strækningen fra Vanløse til Frederiksberg Station blev afkortet til Solbjerg Station den 20. juni 1998 og helt nedlagt den 1. januar 2000 og er nu erstattet af metro. Forbindelsen mellem Vanløse og Grøndal Station blev nedlagt i april 2001, og Grøndal blev i stedet forbundet med først den midlertidige C. F. Richs Vej Station i 2002 og siden Flintholm Station i 2004 i forbindelse med Ringbanens forlængelse mod syd.

Van Morrisons sang Vanlose Stairway handler om trappen op til Vanløse station:

Send me your picture
Send me your pillow
Send it through Krishna
On the Vanlose Stairway

Forklaringen på, at kærlighedssangen 'Vanlose Stairway' om Vanløse, og hvorfor den optræder på den populære nordirske singer-songwriter Van Morrisons? Ja det skyldes at da den kom med i albummer fra 1982 'Beautiful Vision' – skyldes det forelskelsen i den danske Ulla.


Andre navne og stavemåderVandløse frem til 1903
Byggeår1942
Åbnet1941.09.23
NedlagtI drift
NedrevetEksisterer stadig
AdresseVanløse Torv 5, 2720 Vanløse
StednavneforkortelseVan
Højdeplacering over havet13,7 meter
GPS koordinater55.687368,12.491345

Vanløse Station.
Vanløse Station.
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: 2020.03.23 12:17:53
Download billede

Historisk kort over Vanløse S-togsstation
Vanløse S-togsstation - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Husum S-togsstation (Hut) lå 10,6 km. fra første station.

Husum Station er en station på Frederikssundbanen. Fra beboernes side i Husum var en holdeplads ønsket ved Husum allerede fra Frederikssundbanens åbning i 1879. Det blev dog først året efter, der ved vogterhus 4 anbragtes perron, ventehal og vagthytte tegnet af arkitekt S. P. C. Bendtsen. Billetsalgsstedet fik i 1915 et sidespor for militæret, som blev nedlagt 1928 og et der kom et offentligt læssespor i stedet indtil dettes nedlagdes i 1939, da forberedelserne til Ballerupliniens elektrificering kom i gang.

Husum fik en ny stationsbygning i 1944 og den gamle blev nedrevet ved samme lejlighed.

S-togstrafikken på denne del af banen begyndte 15. maj 1949. Stationen betjener bydelen Husum og er desuden den, der ligger nærmest Mørkhøj og det nordlige Rødovre. Stationen ligger desuden i gangafstand fra det lokale trafikknudepunkt, Husum Torv.

Stationen består af to spor med en delvist overdækket øperron. Stationen ligger i en banegrav med trappe og elevator i den sydøstlige ende til en bro for Islevhusvej, hvor der er busstoppesteder. På selve perronen var der tidligere stationsbygning fra Husum anden Station, men den blev revet nede i 2013. I den nordvestlige ende af perronen er der en trappe til en gangbro, der fører en sti langs med Vestvolden over banen.

Perrontaget og perron er renoveret september 2013, hvor elevatortårn nu fremstår i rød bemaling.

Husum Station er i dag en del af Københavns S-togs-netværk og ligger på Frederikssundbanen.


Byggeår1949
Åbnet1949.05.15
NedlagtI drift
NedrevetEksisterer stadig
StednavneforkortelseHut
Højdeplacering over havet14,2 meter
GPS koordinater55.709717,12.463750

Husum Station.
Husum Station.
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: 2020.03.23 12:54:53
Download billede

Historisk kort over Husum S-togsstation
Husum S-togsstation - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Herlev Station (Her) lå 12,3 km. fra første station.

Herlev Station er en del af Københavns S-togs-netværk og ligger på Frederikssundbanen.

Herlev Station består af to spor med en delvist overdækket øperron imellem. En gangtunnel giver adgang til en busterminal på den nordlige side af stationen og villaområdet syd for. Lidt vest for stationen krydses banen af Herlev Ringvej på en bro, hvor der er busstoppesteder, der kan nås via trapper. Stationen har desuden sidespor til arbejdskøretøjer.

I forbindelse med anlæggelsen af Ring 3 Letbane kommer der en letbanestation på broen for Herlev Ringvej. Letbanestationen kommer til at ligge midt på broen og kommer til at bestå af to spor med en øperron imellem. Stationen forventes at åbne sammen med letbanen i 2025.

Stationsbygningen var tegnet af arkitekt S.P.C. Bendtsen (1842-1912), der tegnede flere af stationerne langs banen. De samme tegninger er anvendt i Herlev, Måløv, Veksø og Ølstykke. Bygningen bestod af en mindre ventesal med toilet, billetsalg, posthus, tjenestebolig til stationsforstanderen og et mindre pakhus.


Byggeår1879
Åbnet1879.06.15 og den 15. maj 1949 som S-togs station og 2025 som letbane station
NedlagtI drift
NedrevetEksisterer stadig
ArkitektSimon Peter Christian Bendtsen
AdresseStationsalleen 9, 2730 Herlev
StednavneforkortelseHer
Højdeplacering over havet13,2 meter
GPS koordinater55.718916,12.443342

Herlev Station.
Herlev Station.
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: 2020.03.23 13:05:50
Download billede

Historisk kort over Herlev Station
Herlev Station - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Skovlunde Billetsalgssted (Sko) [1905-1940] lå 14,9 km. fra første station.

Da Frederikssundbanen blev åbnet den 15. juni 1879, var der ikke standsningssted i Skovlunde. Beboerne i Skovlunde var ikke tilfredse med det manglende stoppested, men efter flere "tovtrækkerier" fik Skovlunde standsningssted i 1905. Tilblivelsen kan tilskrives gårdejer Anders Vilhelm Christensen fra Skovlundegård, der vederlagsfrit forærede Statsbanerne et hjørne af gårdens jord mod, at der blev etableret et billetsalgssted. Aftalen blev at Statsbanen anlagde selve Billetsalgsstedet ved vogterhuset øst for Torvevej, men beboerne i Skovlunde skulle selv betale for opførelsen af en ventebygning og afholde udgifterne til opvarmning, belysning og rengøring af bygningen. Det tog ca. 5 år at samle penge ind og få tegnet ventebygning. Tegningerne blev forestået af overarkitekt ved Statsbanerne, Heinrich Wenck, og den ganske nydelig lille stationsbygning kunne tages i brug i 1911.

Skovlunde Billetsalgssted fik i sin levetid en noget kedelig rekord med ca. 30 indbrud, hvor det dog oftest kun gik ud over postvæsenets pengekasse. I 1922 ønskede handels- og erhvervslivet i området at der blev anlagt læssespor til vognladningsgods, men det var først i 1928 at læssespor blev etableret, som dog blev nedlagt igen i 1965.

Da strækningen Vanløse-Ballerup på Frederikssundbanen skulle elektrificeres, blev sporene "løftet" op over en viadukt. Anlægsarbejderne startede omkring udbruddet af 2. verdenskrig og der kom en del forsinkelser til igennem krigsårene. Skovlunde Billetsalgssteds lille stationsbygning blev i 1940 solgt til Henrik Hjort fra Kildegården i Skovlunde, der flyttede den gamle stationsbygning til Kildegården, hvor den er blevet brugt til havehus, hønsehus og redskabsrum igennem årene. Der er sket ejerskifte af Kildegården omkring årsskiftet 2020/2021 og den nye ejer ikke ønsker at bibeholde den gamle bygning. Borgmester i Ballerup Kommune, Jesper Würtzen, har fået afsat 1,3 millioner kroner til en flytning, som skulle finde sted i foråret 2021.

Som erstatning for den oprindelige ventebygning blev en midlertidig træbygning genbrugt og ombygget med venterum, billetsalg og med posthus – det hele betjent af kun én person. Medens ombygningen af den midlertidige træbygning stod på, var der i en kort periode midlertidig ekspedition i den privat villa, som lå op ad banen. midlertidig træbygning fungerede frem til 1951, hvor det nuværende S-togstrinbræt blev taget i brug efter 2 års forsinkelse pga. besættelsestidens materialemangel.

I slutningen af 1940'erne opførtes en omformerstation for kørestrøm til S-banen, der var enkeltsporet fra Herlev indtil 1970 og mellem Skovlunde og Ballerup indtil 1966.

I dag er Skovlunde S-togstrinbræt en del af Københavns S-togsnetværket.


Byggeår1905
Åbnet1905.01.10
Nedlagt1940
Nedrevet1940 (flyttede den gamle stationsbygning til Kildegården og blev brugt som havehus)
ArkitektHeinrich Wenck
StednavneforkortelseSko
Højdeplacering over havet26,7 meter
GPS koordinater55.7227649724156,12.404886373858956

Billede af Skovlunde Billetsalgssted lige efter indvielsen og med toget kommer fra Ballerup.
Billede af Skovlunde Billetsalgssted lige efter indvielsen og med toget kommer fra Ballerup. Prioriteret materiale Prioriteret materiale Prioriteret materiale
Fotograf: Ukendt - Dato: 1911


Historisk kort over Skovlunde Billetsalgssted
Skovlunde Billetsalgssted - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Ballerup Station (Ba) [1879-1989] lå 17,9 km. fra første station.

Ballerup Station blev opført ved anlæggelsen af Frederikssundbanen og indviet i 1879. Det første damptog holdt ved Ballerup station i 1879, omverden var kommet nærmere, landsbyen vågnede og var blevet til en forstad for Danmarks hovedstad København. Ballerup Station var den største mellemstation på strækningen, og den har altid været et trafikalt knudepunkt først for dagvogne og senere for busser og rutebiler.

I 1895 fik Ballerup Stationen et privat sidespor for 'Kjøbenhavns Renovationskompagni' til aflæsning af latringødning til brug for gartnerierne. Latrinetransporterne til Ballerup Stationen blev nedlagt i år 1900, efter nabostationen i Måløv fik transporterne i 1899.

Stationen blev i 1949 endestation for S-banen fra København, hvor passagererne mod Frederikssund derfor måtte skifte til Frederikssund-toget fra spor 2. Den nye S-togsstrækning til Ballerup blev indviet med stor festivitas den 14. maj 1949, og på alle stationer var publikum mødt frem for at byde de nye tog velkommen. Ballerup stod på den anden ende. Ballerup var endestation for S-banen indtil 1989, hvor hele Frederikssundbanen blev elektrificeret.

I forbindelse med at Frederikssundbanen skulle elektrificeres man i 1986 at udarbejde en helhedsplan for en ny stationsbygning i Ballerup i samarbejde mellem Kommune, DSB og Ballerup Centret.

Ballerup Stations offentlige sidespor blev nedlagt i 1978, og få år efter ophørte også ekspeditionen af stykgods, hvorefter i august 1980 blev varehuset revet ned.

I april 1988 blev Ballerups oprindelige Stationsbygningen revet ned og det nye stationscenter bliver indviet den 27. maj 1989.


Byggeår1879
Åbnet1879.06.15
Nedlagt1989.05.27
NedrevetAugust 1980 (Varehuset) og april 1988 (Stationsbygningen)
ArkitektSimon Peter Christian Bendtsen
StednavneforkortelseBa
Højdeplacering over havet32,0 meter
GPS koordinater55.729788,12.358811

Billede af Ballerup Station.
Billede af Ballerup Station. Prioriteret materiale Prioriteret materiale Prioriteret materiale
Fotograf: Det Kgl. Bibliotek, Sylvest Jensen Luftfoto - Dato: 1956 - LINK til kilde.


Noter:

Titel:- 1956 -
Sted:Danmark, Sjælland, Ballerup
Ophav:Sylvest Jensen Luftfoto
År:1956

Id:B02051_003e.tif


Historisk kort over Ballerup Station
Ballerup Station - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Måløv Station (Mw) lå 21,0 km. fra første station.

Måløv Station er en del af Københavns S-togs-netværk og ligger på Frederikssundbanen.

Stationsbygningen var tegnet af arkitekt S.P.C. Bendtsen (1842-1912), der tegnede flere af stationerne langs banen. De samme tegninger er anvendt i Herlev, Måløv, Veksø og Ølstykke. Bygningen bestod af en mindre ventesal med toilet, billetsalg, posthus, tjenestebolig til stationsforstanderen og et mindre pakhus.


Byggeår1879
Åbnet1879.06.15 og den 15. maj 1949 som S-togs station
NedlagtI drift
NedrevetEksisterer stadig
ArkitektSimon Peter Christian Bendtsen
AdresseMåløv Stationsplads 12, 2760 Måløv
StednavneforkortelseMw
Højdeplacering over havet27,3 meter
GPS koordinater55.747387,12.318554

Måløv Station.
Måløv Station.
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: 2020.03.23 13:58:07
Download billede

Historisk kort over Måløv Station
Måløv Station - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Veksø Station (Vs) lå 26,2 km. fra første station.

Veksø Station er en del af Københavns S-togs-netværk og ligger på Frederikssundbanen.

Grundlovsdag 1879 kørte det første damptog til Frederikssund og kom derved til Veksø Station. Stationen blev dog først indviet med festivitas den 15. juni 1879. I banens tidlige liv har Veksø haft en fremtrædende placering frem for Stenløse hvor der først kom en holdeplads i 1882.

Under første verdenskrig var tørvegravning så betydelig at der blev lagt et specielt læssespor ved Egedal og ved stationen.

I 1989 blev S-toget videreført fra Ballerup til Frederikssund og dieseltogene, der ind til da, havde kørt til Ballerup blev således erstattet af S-toget.

Stationsbygningen var tegnet af arkitekt S.P.C. Bendtsen (1842-1912), der tegnede flere af stationerne langs banen. De samme tegninger er anvendt i Herlev, Måløv, Veksø og Ølstykke. Bygningen bestod af en mindre ventesal med toilet, billetsalg, posthus, tjenestebolig til stationsforstanderen og et mindre pakhus.


Byggeår1879
Åbnet1879.06.15 og den 28. maj 1989 som S-togs station
NedlagtI drift
NedrevetEksisterer stadig
ArkitektSimon Peter Christian Bendtsen
AdresseVeksø Stationsvej 2, 3670 Veksø Sjælland
StednavneforkortelseVs
Højdeplacering over havet13,1 meter
GPS koordinater55.750096,12.238630

Veksø Station.
Veksø Station.
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: 2020.04.03 14:02:15
Download billede

Historisk kort over Veksø Station
Veksø Station - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Stenløse Station (St) [1909-2004] lå 30,0 km. fra første station.

Stenløse Holdeplads åbnede den 18. februar 1882, hvor der ved et vogterhus indrettet holdeplads med perron og ventehal beliggende cirka midt imellem krydsningsstationerne Veksø hhv. Ølstykke.

I 1895 blev der anlagt et læssespor og i årene fra 1908-1912 blev der foretaget en større udvidelse, hvor Stenløse fik en rigtig station i 1909, hvor den nye bygning erstattede det gamle vogterhus. Stenløse Station er opført i nationalromantisk stil og er tegnet af Statsbanernes overarkitekt Heinrich Wenck.

Ved omdannelsen til S-bane i 1989, blev det planlagt at den ny S-togsstrækning Ballerup-Frederikssund skulle gøres dobbeltsporet, jf. traditionen om, at S-tog som udgangspunkt kører på dobbeltsporede tracéer med niveaufri overskæringer. Imidlertid kunne der sidst i 1980'erne ikke findes penge til både elektrificering og dobbeltspor på strækningen, så de første 13 år herefter kørte S-tog på den enkeltsporede strækning via Stenløse. I 2002 blev strækningen dobbeltsporet, hvilket medførte, at man på Stenløse Station anlagde en ekstra sideperron på modsatte side af den eksisterende perron. Desuden anlagdes en gangbro, så man kunne komme til/fra den ny perron uden at krydse sporene - noget, som også er tradition for den københavnske S-bane.

Der har været billetsalg på stationen frem til den 26. juni 2004, hvor stationsbetjeningen ophørte pga. af for dårlig omsætning. I dag er stationen selvbetjent, ligesom mange andre stationer på Frederikssundbanen.


Byggeår1909
Åbnet1909 og den 28. maj 1989 for S-tog
Nedlagt2004.06.26
NedrevetEksisterer stadig
ArkitektHeinrich Wenck
AdresseStationspladsen 4, 3660 Stenløse
StednavneforkortelseSt
Højdeplacering over havet15,2 meter
GPS koordinater55.766344,12.190610

Stenløse Station.
Stenløse Station.
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: 2020.04.03 14:20:10
Download billede

Historisk kort over Stenløse Station
Stenløse Station - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Ølstykke Station (Øl) [1879-2002] lå 34,1 km. fra første station.

Stationsbygningen var tegnet af arkitekt S.P.C. Bendtsen (1842-1912), der tegnede flere af stationerne langs banen. De samme tegninger er anvendt i Herlev, Måløv, Veksø og Ølstykke. Bygningen bestod af en mindre ventesal med toilet, billetsalg, posthus, tjenestebolig til stationsforstanderen og et mindre pakhus.

Trafikken på Ølstykke Station var først og fremmest drevet af landbruget. Fra Stationen var der transporter af mælk, levende kreaturer og andre landbrugsprodukter. Til stationen var der foderstoffer, kunstgødning og varer til fx brugsforeningen. Stationen var udstyret med to godsspor med læsseramper og et krydsningsspor. Ved overgangen til S-tog i 1989 var Ølstykke Station krydsningssted for den enkeltsporede S-bane.

Med anlæggelsen af dobbeltsporet blev stationsbygningen revet ned og der bygget en gangbro mellem de to perronsider.


Byggeår1879
Åbnet1879.06.15 og den 29. september 1989 som S-togs station
Nedlagt2002.09.14
Nedrevet2002
ArkitektSimon Peter Christian Bendtsen
AdresseStationsvej 2, 3650 Ølstykke
StednavneforkortelseØl
Højdeplacering over havet20,6 meter
GPS koordinater55.795840,12.159421

Billede af Ølstykke Station.
Billede af Ølstykke Station.
Fotograf: Det Kgl. Bibliotek, Sylvest Jensen Luftfoto - Dato: 1949 - LINK til kilde.


Noter:

Titel:- 1949 -
Bygningsnavn:Ølstykke station
Sted:Danmark, Sjælland, Ølstykke
By:Ølstykke
Sogn:Ølstykke
Ophav:Sylvest Jensen Luftfoto
År:1949

Note:Eksisterer ikke længere
Id:L03878_015.tif


Historisk kort over Ølstykke Station
Ølstykke Station - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Oppe-Sundby Trinbræt (Ob) lå 37,7 km. fra første station.

Oppe Sundby Station er en del af Københavns S-togs-netværk fra 1949 og frem til 1989 og ligger på Frederikssundbanen. Mellem 1921 og 1949 var Oppe Sundby trinbræt på Frederikssundbanen.

Oppe-Sundby havde en meget fin trinbrætbygningen med ventesal og retirade.


Andre navne og stavemåderOppe Sundby
Byggeår1921
Åbnet1921
Nedlagt1989.05.27
NedrevetNedrevet engang efter 1989
StednavneforkortelseOb
Højdeplacering over havet11,4 meter
GPS koordinater55.810566,12.108707

Billede af Oppe-Sundby Trinbræt.
Billede af Oppe-Sundby Trinbræt.
Fotograf: Steen Larsen - Dato: 1975


Historisk kort over Oppe-Sundby Trinbræt
Oppe-Sundby Trinbræt - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Frederikssund Station (Fs) [1879-1928] var Frederikssundbanen's endestation og lå 41,8 km. fra første station.

Frederikssunds første station åbnede den 15. juni 1879 som endestation på Frederiksberg-Frederikssund banen. Frederikssunds første station havde for tiden en moderne perronhal, som ikke var ualmindelige i jernbanens allertidligste barndom. Først i 1911 blev perronhallen i Frederikssund fjernet.

Da Den Sjællandske Midtbanen kom til Frederikssund den 17. november 1928, var det sammen med åbningen af Frederikssunds anden station. Frederikssunds første station blev lukket ved den lejlighed og stod misligholdt i løbende forfald frem til nedrivelsen i 1988.

Godsekspeditionen forblev på Frederikssunds første station, så den første station kom til at fremstå som en forfalden blindtarm til Frederikssunds anden station.

Frederikssunds anden station var tiltænkt en stor rolle i 1928 med Den Sjællandske Midtbanen og videreførelsen af denne fra Frederikssund til Hillerød. Banen fra Frederikssund til Hillerød over Slangerup, blev igangsat med bro- og jordarbejde, men blev stoppet inden færdiggørelsen. Bro- og dæmningsrester bl.a. i Frederikssund vidner om dette. Da Den Sjællandske Midtbanen allerede den 15. maj 1936 blev nedlagt, som den bane med den korteste levetid i Danmark, mistede Frederikssunds anden station meget af sin betydning.

Den 27. maj 1989 lukkede Frederikssunds anden station og Frederikssunds tredje station overtog Frederikssunds første station, men nu kun som S-banestation.


Byggeår1879
Åbnet1879.06.15
Nedlagt1928.11.17 (for persontrafik) - godstrafik op til starten af 1980'erne
Nedrevet1988
ArkitektSimon Peter Christian Bendtsen
StednavneforkortelseFs
Højdeplacering over havet4,2 meter
GPS koordinater55.835332,12.066420

Billede af Frederikssund Station øverst til højre.
Billede af Frederikssund Station øverst til højre. Prioriteret materiale Prioriteret materiale Prioriteret materiale
Fotograf: Det Kgl. Bibliotek, Sylvest Jensen Luftfoto - Dato: 1936-1939 - LINK til kilde.


Noter:

Titel:Frederikssund Slagteri
Bygningsnavn:Frederikssund Slagteri
Sted:Danmark, Sjælland, Frederikssund
Ophav:Sylvest Jensen Luftfoto
År:1936-1939

Id:sylvest_nks_00048_10.tif


Historisk kort over Frederikssund Station
Frederikssund Station - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Litteratur for: Frederikssundbanen

>> Husk at støtte de hårdarbejdende forfattere, som bruger meget tid på at sikre vores danske jernbanehistorie. <<

Banen sætter spor - Frederikssundbanen i 110 år
Bogtitel
Forfatter
Udgivelsesår
Sidetal
Udgivelsessted
Forlag
ISBN
Banen sætter spor - Frederikssundbanen i 110 år
Knud B. Christoffersen
1989
126
Frederikssund
Thorsgaard
87-88165-72-8
Nordsjællandske jernbaner
Bogtitel
Forfatter
Udgivelsesår
Sidetal
Udgivelsessted
Forlag
ISBN
Nordsjællandske jernbaner
Niels Jensen
1975
80
København
J. Fr. Clausen
87-11-03671-0