København-Helsingør (Den sjællandske Kystbane) - operatør: DSB

Professor Ursin foreslog i 1839 et jernbaneanlæg mellem København og Helsingør. Men han var dog lidt for tidligt ude med disse planer. Det samme gjaldt for J. W. Heymann, en københavnsk vekselmægler, der i 1844 forsøgte at tenge en million aktier til en Helsingørbane. For uden disse to forsøg var der et utal af forslag der aldrig nåede længere en til planlægningsstadiet. Den politiske proces var heller ikke uden problemer.

Først med loven af 19. februar 1861 lykkedes det at få et forslag gennem rigsdagen der giver Det Sjællandske Jernbaneselskab koncession på en strækning fra København til Helsingør. Det var et krav at banen skulle være anlagt 1. januar 1865. Der var ligeledes muligheder for anlæg af sidebaner til Jægersborg Dyrehave, Fredensborg og Frederiksborg. I 1860'erne var der en livlig trafik til Dyrehaven og Det Sjællandske Jernbaneselskab var meget interesseret i at få sin andel af den trafik. Derfor var man allerede den 21. juli 1863 klar til indvielsen af strækningen København - Klampenborg. Denne strækning blev udstyret med de berømte to etagers skovvogne og allerede i 1877 blev der anlagt dobbeltspor på strækningen.

Ved loven af 8. maj 1894 blev der atter engang givet bevilling til anlæg af en Kystbane. Denne gang fra Klampenborg via Rungsted Kyst til Helsingør. Allerede den 30. juli 1897 gennemførte man de første prøvekørsler. Jernbanekatastrofen i Gentofte den 11. juli 1897 lagde dog en dæmper på publikumsinteressen. Specielt da der opstod rygter om uheld på den nye Kystbane. Banen blev på trods af dette indviet den 2. august 1897 men i starten kneb det med publikumsinteressen. Dette skulle dog hurtigt vise sig at være et forbigående fænomen og banen blev meget hurtigt en success.

Vigtige stamdata for København-Helsingør (Den sjællandske Kystbane)

Jernbanens længde i km	46,2
Optaget på Jernbanelov	Jernbaneloven af 8. maj 1894 - LOV nr. 84
Baneforkortelse	DSB
Jernbanen åbnet	1897.08.02
Jernbanen nedlagt	I drift
Sportype	Dobbeltspor
Sporvidde	1.435 mm
Ballast	Skærveballast
Hastighed max	120 km/t
Hastighed gennemsnitlig max	107 km/t
Banedanmark banenummer	10
El drift	25 kV 50 Hz
Togkontrolsystem	ATC
Max akseltryk	22,5 tons
Max metervægt	7,2 t/m
Sikrede overkørsler	0
Usikrede overkørsler	0
Bane status	Regionalbane

København-Helsingør (Den sjællandske Kystbane) havde følgende stoppesteder

	Station	Afstand fra første station
	København Hovedbanegård (Kh)	0,0 km
	Nørreport Station (Kn)	1,5 km
	Østerport Station (Kk)	3,1 km
	Hellerup Station (Hl)	7,8 km
	Charlottenlund Station (Ch)	10,3 km
	Ordrup S-togstrinbræt (Op)	11,6 km
	Klampenborg Station (Kl)	13,3 km
	Springforbi Billetsalgssted (Sf)	16,2 km
	Skodsborg Station (Så)	18,8 km
	Vedbæk Station (Vb)	22,1 km
	Rungsted Kyst Station (Ru)	26,1 km
	Kokkedal Station (Ok)	29,1 km
	Nivå Station (Ni)	32,5 km
	Humlebæk Station (Hum)	36,3 km
	Espergærde Station (Gæ)	40,0 km
	Snekkersten Station (Sq)	42,7 km
	Helsingør Banegård (Hg)	46,2 km

Banekort over København-Helsingør (Den sjællandske Kystbane)

Banekort fra København H-Helsingør (Den sjællandske Kystbane) (DSB).
Kilde: © wikipedia.org og OpenStreetMap contributors - openstreetmap.org CC BY-SA 2.0 / CC BY-SA 3.0 - artikler og andre medier under frie og åbne licenser. - Dato: den 31. maj 2011 - LINK til kilde.

København Hovedbanegård (Kh) var København-Helsingør (Den sjællandske Kystbane) banens første station

Københavns Hovedbanegård blev indviet 30. november 1911, hvor kronprins Christian X og trafikminister Thomas C. Larsen holdt taler. Dagen efter (den 1. december 1911), afgik indvielsestoget fra banegården.

Københavns Hovedbanegård er tegnet af Statsbanernes overarkitekt Heinrich Wenck, der med sin helt egen stil har stået for mange ikoniske bygninger bl.a. Østerport Station, Nyborgbanens Station og mange privatbanestationer. Heinrich Wenck blev sekunderet af konduktør Einar Ambt, der var søn af DSBs generaldirektør Charles Ambt.

Hovedbanegården havde en svær fødsel. Wenck havde i årene 1898-1902 udarbejdet flere forslag til en ny banegårdsbygning i flere etager, der dog blev forkastet af Rigsdagen for at være unødigt overdådige. I de fleste af disse forslag havde Wenck foreslået en kombineret banegård og administrationsbygning for Statsbanerne, men sådan blev det ikke. Banegårdens indre er da af sparehensyn heller ikke så rigt dekoreret som Wencks tidligere arbejder. Ikke desto mindre hører banegården med sit materialevalg til blandt Europas mest unikke.

Stilmæssigt har den en del til fælles med f.eks. Københavns Rådhus som er opført i samme periode. De fremtrædende materialer er mursten, skifer og granit, og der er tilføjet et væld af dekorationsdetaljer. Inspireret af Herholdts banegård anvendte Wenck også en træbuekonstruktion både i de to afgangs- og ankomsthaller og i de 6 buer over perronerne. Det var formentlig i lige så høj grad et stilistisk valg, eftersom Wenck sjældent anvendte støbejern. Hele banegårdens fundament, kælderetage samt platformen, der bærer banegårdspladsen, er dog udført i jernbeton.

Maleren Jens Martin Victor Lund stod for de 10 sandstenfigurer der pryder hovedfacaden. Figurerne forestillende folketyper i nationaldragter (1910).

Stationen er opført med 6 perroner for publikum og 5 lavere bagageperroner. På ydersiden af spor 1 (nærmest Tivoli) findes en perron, der bl.a. giver adgang til de kongelige ventesale, og på ydersiden af spor 12 findes en høj bagageperron. De 12 perronspor er gennemgående fra det store baneterræn i syd og videre ud i Boulevardbanestrækningen. Der er senere tilføjet yderligere perronanlæg på den anden side af Tietgensbroen. Trapperne fra perronerne til Tietgensbroen er opført i hhv. 1977 (fjerntogsperronerne) og 1971 (S-togs-perronerne). Førhen skete billetkontrol ved adgangen til perronen, og det var uhensigtsmæssigt med flere adgangsveje.

I dag benyttes sporene 9-12 af S-tog, men var oprindeligt forbeholdt nærtrafikken. De blev først taget i brug 1. oktober 1921 sammen med åbningen af de sidste to af Boulevardbanens fire spor. Frem til 1934 blev perronen på ydersiden af spor 12 brugt for ankommende tog, der skulle tømmes for passagerer. Det var også i dette år, at S-togene kom til.

Oprindeligt var den nuværende banegårdshal opdelt i hhv. en afgangshal nærmest Banegårdspladsen og en ankomsthal nærmest perronerne. Denne adskillelse af ankommende og afrejsende passagerer stod helt centralt i Wencks projekt. Disse haller var adskilt af en "ø", hvorfra der bl.a. skete ekspedition af rejsegods – frem til 1940'erne var det almindeligt at medbringe store mængder bagage. Adgang til perronerne fra afgangshallen skete via trapper nærmest bagageøen, der førte ned til underjordiske ventesale, hvorfra der var udgang til perronen. Der var ikke gennemgang mellem ankomst- og afgangshallerne for publikum før 1934, hvor der blev skabt to brede passager. Langs afgangshallens indervægge mod nord, ud til banegårdspladsen, fandtes et antal ventesale – behørigt opdelt i hhv. 1., 2. og 3. klasse – og kiosker udført i træ. Den sidste af disse kiosker forsvandt ved ombygningen i 1994 (se nedenfor). Hovedindgangen og vestibulen er også placeret mod nord i det store tårn med pyramidetag og kobberspir. Dette hvælvede rum har en vindrose med angivelser af verdenshjørnerne i loftet, der er forbundet med vindfløjen og viser vindretningen. I de to flankerende siderum var – og er der stadig – billetsalg fra båse udsmykket med rigt træskærerarbejde.

Wencks bygning er et "gesamtkunstwerk", hvor arkitekten har tegnet alle detaljer; lige fra de bornholmske klinker, bænke, de store lysekroner, som der oprindeligt hang 12 stykker af (2 er opsat i hallen, 2 andre findes på Østerport Station), kioskerne, skilte i smedejern med sirlig skrift, dørhåndtag og -skilte i messing med DSB-logo og glasmalerierne med byvåben fra danske byer.

Perronhallerne er et kapitel for sig, for oprindelig ville Wenck have ét stort tag over perronerne, men det bekostelige forslag blev sparet væk af Rigsdagen under opførelsen. På et tidspunkt så det ud til, at der slet ikke ville komme perrontage, men midt under byggeriet blev der så alligevel bevilget penge til overdækninger. Politikernes vægelsind betød, at tagene ikke kunne støde helt op til hovedbygningen, der var færdigopført, og at Wenck måtte lave en lappeløsning med små tage imellem perrontagene og banegårdsbygningen.

Langs Bernstorffsgade (dengang Tivoligade) findes en lang bygningskrop, der afbrydes af banegårdens to gavle og sideindgangen. I den nordlige bygning nærmest Hotel Plaza findes hovedbanegårdens restaurant, mens bygningen mod syd er en administrationsfløj, der også rummer den kongelige ventesal. Denne bygning blev i 1919-21 forlænget af Wenck og hans efterfølger, K.T. Seest. Den forlængede del har ikke samme grad af udsmykning som resten af bygningen.

Mærkeligt nok opdagede man først på et sent tidspunkt, at der manglede en perrontunnel i tilfælde af, at passagererne skulle skifte tog og bevæge sig hen til en anden perron end den, de allerede befandt sig på. Derfor måtte perronerne brydes helt op igen og en tunnel konstrueres. Der var i øvrigt også oprindelig en tunnel, der forbandt banegården med Centralpostbygningen.

Heinrich Wenck selv udtalte om sit værk, at han havde udformet bygningen, så den skulle være:
"passende for Danmark – for vort Lands Forhold og dets Karakter – saaledes, at det sidste Indtryk, som bortdragende Danske fik, var samme, som mødte de ankommende Fremmede: – Noget dansk."

Byggeår	1911
Åbnet	1911.12.01
Nedlagt	I drift
Nedrevet	Eksisterer stadig
Arkitekt	Heinrich Wenck
Adresse	Reventlowsgade 7, 1651 København V
Stednavneforkortelse	Kh
Højdeplacering over havet	3,0 meter
GPS koordinater	55.672723,12.564776

Billede af København Hovedbanegård.
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 30. juni 2023 Download billede

Nørreport Station (Kn) lå 1,5 km. fra første station.

Nørreport Station skulle have heddet Frederiksborggade Station, men det blev nedstemt, som en dårlig ide, da der var mere end rigelige stationer der hed noget med Frederik. I stedet for blev Nørreport Station opkaldt efter den i 1857 nedrevne byport Nørreport, der mindes med en kilometersten på Frederiksborggade ved stationen.

Nørreport Station var i starten "kun" billetsalssted og blev anlagt i forbindelse med Boulevardbanen der åbnede 1. juli 1918. De to vestlige jernbanespor, blev dog først taget i brug 1. oktober 1921, idet materialeknapheden under 1. verdenskrig forsinkede anlægget. De to vestlige jernbanespor var fra starten beregnet til nærtrafik, men blev i 1934 en del af S-banen. Oprindeligt var der kun planlagt perron ved De to vestlige nærtrafikspor, men pga. forsinkelsen i anlægsarbejdet indså man, at lokaltogene til Rungsted, i hvert fald midlertidigt, skulle benytte fjerntogssporene, og der blev bygget en smal perron her. Pladsen tillod dog kun en perron, der var væsentligt smallere end nærtogsperronen og ligger lidt forskudt i forhold til denne.

Over jorden, bestod Nørreport Station, oprindeligt af to cirkelrunde bygninger på hver side af Frederiksborggade. Nørreport Station inklusive de cirkelrunde bygninger, der var inspireret af nybarokke pavilloner, var tegnet af overarkitekt Heinrich Wenck. Disse cirkelrunde bygninger blev kaldt for "suppeterrinerne" pga. deres udformning og facon. "suppeterrinerne" rummede billetsalg, ventilationsanlæg og en lille ventesal for sporvognspassagerer.

"Suppeterrinerne" blev revet ned i 1932 i forbindelse med en stor ombygning af Nørreport Station forud for S-banens åbning, men trappenedgangene overlevede med de meget dekorative elementer ved de to trapper til S-togs-perronen, var en balustrade med attisk båndslyng ved den sydligste trappe og et par piller bærende kugler ved den nordligste trappe. Trappenedgangene overlevede frem til en til nedrivningen i 2011-2013 da man ombyggede Nørreport Station som sidste etape af integrationen mellem Nørreport Station og Metrostationen. Under ombygningen i 1932 blev nærtrafiksporene sænket for at gøre plads til køreledninger og det gjorde man i 1985 for fjerntrafiksporene i forbindelse med elektrificeringen af Kystbanen.

Den nye station fra 1934 blev tegnet af Wencks efterfølger K.T. Seest. Som noget nyt var stationsnavnet bøjet i neonrør på taget af den funktionalistiske bygning. I 1980'erne blev de oprindelige bueåbninger mellem S-togs- og fjerntrafikperronerne blændet af og erstattet af støjdæmpende paneler.

Nørreport er Danmarks travleste station. Her kan byens mange passagerer skifte mellem metro, S-tog, tog og bus. Stationens store paddehatte skyder op i hjertet af Indre By mellem grønne åndehuller som Botanisk Have, Ørstedsparken og Kongens Have eller store seværdigheder som kronjuvelerne på Rosenborg Slot eller Thyco Brahes gamle observatorium Rundetårn. Kun 100 meter fra Nørreport Station finder du Israels Plads og det lækre madmarked Torvehallerne, som rummer mere end 60 forskellige stader. Her kan du spise din frokost, shoppe delikatesser eller tage en hurtig kop kaffe med videre.

Byggeår	1918
Åbnet	2002.10.19
Nedlagt	I drift
Nedrevet	Eksisterer stadig
Adresse	Nørre Voldgade 13, 1358 København K
Stednavneforkortelse	Kn
Højdeplacering over havet	9,8 meter
GPS koordinater	55.683081,12.571155

Billede af Nørreport Station.
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 23. april 2011 Download billede

Østerport Station (Kk) lå 3,1 km. fra første station.

Østerport Stationen blev anlagt i tiden 1896-1897 som endestation for Kystbanen og hed oprindeligt Østerbro Station eller uformelt Østbanegården. Stationens banetekniske forkortelse er Kk, hvilket står for Københavns Kystbanestation. Stationsbygningen er i nationalromantisk stil er tegnet af arkitekt Heinrich Wenck og er bevaret i sin oprindelige form med en nænsom modernisering, hvilket også gælder de tilhørende perronhalvtage af træ, som Wenck tilføjede 1914-1915. Hertil er kommet en ny perron og stationstilbygning parallelt med de to gamle. Endvidere findes flere perroner på den modsatte side af broen, der fører over banegraven.

Hovedarkitekt af den oprindelige station er Heinrich Wenck, men K.T. Seest har stået for en efterfølgende ombygning.

Østerbro Station skiftede navn til Østerport Station i 1934.

Andre navne og stavemåder	Før 15.15.1934 Østerbro, før 30.11.1911 Kjøbenhavn Ø. Før 02.08.1897 Frihavnen (Aarhusgade) i tjenstekøreplanerne.
Byggeår	1897
Åbnet	1897.08.02
Nedlagt	I drift
Nedrevet	Eksisterer stadig
Arkitekt	Heinrich Wenck
Arkitekt, som har stået for ombygningen	K.T. Seest
Adresse	Oslo Plads 10, 2100 København Ø
Stednavneforkortelse	Kk
Højdeplacering over havet	6,8 meter
GPS koordinater	55.692666,12.587520

Billede af tog ud for Østerport Station.
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 21. april 2022 Download billede

Hellerup Station (Hl) lå 7,8 km. fra første station.

Hellerup Station er beliggende på Ydre Østerbro og ikke i selve Hellerup. Foruden de lokale S-tog bliver stationen også serviceret af de regionale Kystbanetog.

Hellerup Station er tegnet af arkitekt V.C.H. Wolf og blev indviet i 22. juli 1863 samtidig med indvielsen af Klampenborgbanen. 1. oktober samme år åbnede Nordbanen mellem Hellerup og Lyngby. Syd for Hellerup gik sporene langs den nuværende Ringbane til Ryparken og videre gennem Nørrebro Station til Københavns Nordbanegård, der lå ved den nuværende Kampmannsgade.

Hellerup Stationen er forgreningsstation mellem Nord- og Kystbanen, samt udgangs station for den tidligere Ringbane til Frederiksberg station. Hellerup Stationen blev placeret et stykke fra den daværende bymidte ved Strandvejen, og den kom derfor ikke til at danne centrum for byudviklingen, som det ellers ses i mange andre byer. Stationen og posthuset, ligger Københavns Kommune og op til Gentofte Kommune, som går rundt om banearealet.

I 1864 blev Nordbanen forlænget til Hillerød. Klampenborg banen blev i 1897 forlænget til Helsingør og det nuværende spor mellem Østerport og Hellerup stammer fra 1897. Men det vat først da Boulevardbanens østlige dobbeltspor blev indviet 1. december 1917, at trafikken mod Klampenborg flyttedes hertil, og den gamle Klampenborgbanestation blev nedlagt. Strækningen over Nørrebro var dog fortsat en del af Nordbanen frem til 1. oktober 1921, hvor også Boulevardbanens vestlige dobbeltspor og dets fortsættelse til Hellerup blev taget i brug (spor III og IV).

I det skønne Nordsjælland finder ved Hellerup, her finder du det populære Experimentarium og Gammel Hellerup Gymnasium. Hellerup ligger imellem Gentofte og Københavns Nordvest-kvarter, og Hellerup har ry for at være et af de finere kvarterer i Københavnsområdet. Hellerup Station ligger dog, trods navnet, på kanten til det ydre Østerbro, men du er stadig meget tæt på selve Hellerup, når du tager toget til Hellerup Station med S-togets linjerne F, A, E og C.

Hellerup Stations Perrontaget, som er fra ca. 1910 og er mellem spor 2/3 og de tre trappehuse som er fra ca. 1895-1900 mellem spor 2/3, 4/5 og 7/8 blev fredet i 2000.

Byggeår	1863
Åbnet	1863.07.22
Nedlagt	I drift
Nedrevet	Eksisterer stadig
Arkitekt	Vilhelm Carl Heinrich Wolf
Adresse	Ryvangs Allé 79C, 2900 Hellerup
Stednavneforkortelse	Hl
Højdeplacering over havet	9,3 meter
GPS koordinater	55.73102555688928,12.567599189690833

Billede af Hellerup Station.
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 20. april 2020 Download billede

Charlottenlund Station (Ch) lå 10,3 km. fra første station.

Charlottenlunds første station blev ibrugtaget ved Klampenborgbanens åbning den 22. juli 1863, og havde da stort set samme størrelse og udseende som stationsbygningen i Klampenborg.

Charlottenlund var som Klampenborg en stor udflugtsstation med skov, strand og populære traktørsteder tæt på.

Charlottenlund første station blev ved Kystbanens åbning i 1897 for lille, og erstattedes i 1899 af Charlottenlunds nuværende stationsbygning.

Byggeår	1898
Åbnet	1899
Nedlagt	I drift
Nedrevet	Eksisterer stadig
Arkitekt	Thomas Arboe
Adresse	Charlottenlund Stationsplads 2, 2920 Charlottenlund
Stednavneforkortelse	Ch
Højdeplacering over havet	9,0 meter
GPS koordinater	55.751759,12.572007

Billede af Charlottenlund Station.
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 20. april 2020 Download billede

Ordrup S-togstrinbræt (Op) lå 11,6 km. fra første station.

Ordrup Station er en S-togs-station i Ordrup nord for København.

Ordrup Station blev opført i 1924 og ligger på Klampenborgbanen, der blev indviet i 1863. Stationen er opført i nyklassicistisk stil og er tegnet af overarkitekt K.T. Seest. I 2014 blev stationen renoveret af Gottlieb Paludan Architects. Hovedbygningen blev fredet i 1992.

Byggeår	1924
Åbnet	1924.07.01
Nedlagt	I drift
Nedrevet	Eksisterer stadig
Arkitekt	K.T. Seest
Adresse	Ordrup Station 1, 2920 Charlottenlund
Stednavneforkortelse	Op
Højdeplacering over havet	9,6 meter
GPS koordinater	55.762974,12.583638

Billede af Ordrup S-togstrinbræt.
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 20. april 2020 Download billede

Klampenborg Station (Kl) lå 13,3 km. fra første station.

Klampenborg Station er beliggende i skønne Klampenborg nord for København og er i dag en mellemstation på kystbanen mellem Københavns Hovedbanegård og Helsingør, samt er endestation for S-togets linje C, der kører mellem Frederikssund Station og Klampenborg Station via Ballerup Station og København H.

Klampenborg Station blev indviet i 1863 og den oprindelig del af stationen er tegnet af arkitekten V.C.H. Wolff, men stationen er blevet udvidet af flere omgange siden.

Stationen er dekoreret med træudskæringer, der giver den karakteristikken "klassicistisk schweizerstil", hvilket gør Klampenborg Station unik i arkitektonisk sammenhæng og er fredet.

Klampenborg Station var oprindelig endestation på Klampenborgbanen, som var en skovtursjernbane for de forlystelsestrængende københavnere. Med Klampenborg Station som endemål var Dyrehavsbakken, Jægersborg Dyrehave og Bellevue Strand kommet inden for rækkevidde.

Selve stationen er i ét plan, med en kiosk liggende i "midterøen". I østlig retning ligger Kystbanesporet og mod vest ligger selve bydelen Klampenborg. Går man mod nord kommer man op til Peter Lieps vej, hvorfra Dyrehaven kan ses. På dette stræk holder normalt hestevogne, som mod betaling, kører rundt i Dyrehaven og til Dyrehavsbakken.

Stationen ligger centralt i forhold til flere berømte besøgssteder og muligheder fx:
- Røde port ved Klampenborg station, er en af indgangene til Dyrehaven.
- Dyrehavsbakken – verdens ældste forlystelsespark ligger ca. 10 minutters gang fra stationen.
- Bellevue Strand – og dermed Strandvejen ligger blot få minutters gang fra togets holdeplads.
- Bellevue teatret – Teatrets bagside kan ses fra perronen og støder dermed op til stationens område.
- Klampenborg Station har en stor parkeringsplads til biler og en cykelparkering ved stationen.

Byggeår	1863
Åbnet	1863.07.22
Nedlagt	I drift
Nedrevet	Eksisterer stadig
Arkitekt	Vilhelm Carl Heinrich Wolf
Adresse	Dyrehavevej 5, 2930 Klampenborg
Stednavneforkortelse	Kl
Højdeplacering over havet	4,9 meter
GPS koordinater	55.776477,12.587963

Billede af Klampenborg Station.
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 20. april 2020 Download billede

Springforbi Billetsalgssted (Sf) lå 16,2 km. fra første station.

Springforbi Billetsalgssted åbnede sammen med Kystbanen den 2. august 1897 og lå på Kystbanen nord for Taarbæk ved København. Springforbi Billetsalgssted var fra starten en beskeden sommerstation, der kun var åben i dagtimerne. Fra 1900 var den åben hele året, og fra 1909 udvidedes den til "holdeplads", således at stykgods kunne ekspederes. Springforbi Billetsalgssted bestod af to træbygninger der fra starten var næsten symmetriske med ekspedition i begge. Efterhånden flyttede ekspedition til bygningen på vestsiden (skovsiden). I 1924 blev der indrettet en beskeden postekspedition sammen med Springforbi Billetsalgssted.

Springforbi var en typisk udflugtsstation, velbeliggende ved den østligste fredelige del af Dyrehaven med de berømte gamle hvidtjørne. Pinsemorgen kunne der godt være alt andet end fredeligt på Springforbi Billetsalgssted, når solen, det nærliggende skovløberhus, stationen og alle de "forfriskede" skovgæster syntes at danse.

I sine første 50 leveår solgte Springforbi Billetsalgssted 2.680.000 billetter, der afsendtes 2.385 tons gods og der ankom 2.718 tons. Efter besættelsen var det ikke længere moderne at tage til skoven med toget, og trafikken svandt ind og DSB valgte at lukkede Springforbi den 26. maj 1968 og bygningerne blev nedrevet samme år. Springforbi Billetsalgssted er eneste holdested, som er nedlagt på Kystbanen.

Navnet Springforbi menes at stamme fra en tidligere kro, oprindelig Spring-ej-forbi, ved Strandvejen, nær det sted hvor Springforbi Billetsalgssted blev bygget.

Byggeår	1897
Åbnet	1897.08.02
Nedlagt	1968.05.26
Nedrevet	1968
Arkitekt	Heinrich Wenck
Stednavneforkortelse	Sf
Højdeplacering over havet	14,7 meter
GPS koordinater	55.801831,12.583543

Billede af Springforbi Billetsalgssted.
Fotograf: Det Kgl. Bibliotek, Aero Ekspress - Dato: 1932-1950 - LINK til kilde.

Noter til: Billede af Springforbi Billetsalgssted.

Titel:- 1932-1950 -
Sted:Danmark, Sjælland, Klampenborg, Strandvejen
Ophav:Aero Ekspress
År:1932-1950

Id:AE_01834.tif

Skodsborg Station (Så) lå 18,8 km. fra første station.

Byggeår	1897
Åbnet	1897.08.02
Nedlagt	I drift
Nedrevet	Eksisterer stadig
Arkitekt	Heinrich Wenck
Adresse	Bøllemosevej 4, 2942 Skodsborg
Stednavneforkortelse	Så
Højdeplacering over havet	15,8 meter
GPS koordinater	55.823542,12.571328

Billede af Skodsborg Station.
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 20. april 2020 Download billede

Vedbæk Station (Vb) lå 22,1 km. fra første station.

Vedbæk Station blev taget i brug ved indvielsen af Kystbanen den 2. august 1897. Vedbæk Station blev oprettet som trafikknudepunkt for det solide borgerskab i Vedbæk.

Vedbæk Station blev senere endestation for Nærumbanen, ved Lyngby-Vedbæk Jernbane åbning den 25. august 1900. Lyngby-Vedbæk Jernbane havde fuld optagelse på Vedbæk station, dog ophørte billetsalg og gennemgående ekspedition i 1917.

Lyngby-Vedbæk Jernbanes sporanlæg på Vedbæk Station, var lige så beskedent som sporanlægget Lyngby Station. Lyngby-Vedbæk Jernbanes spor endte blindt ved sydenden af DSB's vestlige perron og tjente som overleveringsspor, medens hovedsporet drejede fra og førtes langs perronen. Foruden perronsporet var der vognopstillingsspor og omløbsspor, der alle tre løb sammen i en drejeskive nord for Vedbæk Station. Der var planlagt en remise på Lyngby-Vedbæk Jernbanes sporareals sydende, men den endte med ikke at blive opført, da den ville have været overflødig på grund af den korte afstand til Nærum Stations remise.

Til trods for de ikke altid lige gode forbindelser mellem Lyngby-Vedbæk Jernbane og Kystbanen havde Lyngby-Vedbæk Jernbane over 10.000 passagerer årligt i Vedbæk og i driftsåret 1907-1908 var der over 14.000 passagerer. Antallet af passagerer aftog dog og i perioden 1917-1921 var der kun omkring 2.000 årligt eller gennemsnitlig 5-6 passagerer pr. dag. Rundrejsebilletterne havde nogen andel heri, og ved Øresund var der attraktioner nok. Passagererne var bedre stillet i Vedbæk end i Lyngby, for her var der en ventesal på DSB's side af perronen.

Lyngby-Vedbæk Jernbanes godstrafik i Vedbæk var beskeden, navnlig den lokale andel. Den ankommende godsmængde var næsten uden betydning, da den kun udgjorde 92 tons i driftsåret 1907-1908, og i mange af driftsårene ankom der slet ikke gods til Vedbæk Station. Fra Vedbæk til Lyngby-Vedbæk Jernbanes stationer og sidespor oversteg de årlige transporter kun i årene 1917-1919 1.000 tons. Med de transiterende godsmængder lå det bedre. Lyngby-Vedbæk Jernbane havde den ulempe, at der kun kunne ekspederes direkte gods over Vedbæk i årene 1903-1917. Størst var transporterne fra Lyngby-Vedbæk Jernbane til DSB via Vedbæk i årene 1905-1908, da den var op til 3.684 tons og fra DSB i perioden 1915-1917 godt 2.000 tons gods.

Pga. dårlig økonomi blev strækningen Vedbæk-Nærum nedlagt den 1. januar 1923 men der var stadig lidt godskørsel, men efter 1. marts 1921 henlå Lyngby-Vedbæk Jernbane som et "dødt" sidespor fra Vedbæk Station. Der kørtes kun på strækningen, når der var godsvogne til eller fra Vedbæk - ellers vendte godstoget i Frydenlund, hvor der som regel var vogne.

I løbet af 1923-1924 forsvandt Lyngby-Vedbæk Jernbanes spor, drejeskive m.v. fra Vedbæk Station. Da regnskabet i 1925 blev gjort op efter "boet" af Vedbæk-Nærum strækningen, indbragte det ca. 5.000 kr.

I dag er Vedbæk Station fredet og de unikke lokaler bruges i dag til møde- og selskabslokaler, lagersalg, events og loppemarked.

Byggeår	1897
Åbnet	1897.08.02
Nedlagt	I drift
Nedrevet	Eksisterer stadig
Arkitekt	Heinrich Wenck
Adresse	Vedbæk Stationsvej 20A, 2950 Vedbæk
Stednavneforkortelse	Vb
Højdeplacering over havet	5,1 meter
GPS koordinater	55.852877,12.562859

Billede af Vedbæk Station.
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 20. april 2020 Download billede

Rungsted Kyst Station (Ru) lå 26,1 km. fra første station.

Rungsted Kyst Station hed oprindelig Rungsted station, men da postvæsenet ved flere lejligheder havde oplevet forveksling imellem Rungsted og Ringsted blev både postdistrikt og stationen omdøbt til Rundsted Kyst omkring år 1927. Rungsted Kyst Station blev bygget i forbindelse med etablering af Kystbanen i 1897.

Stationen er den station på Kystbanen, som ligger længst fra Strandvejen. Det viste sig at ekspropriation af de store Rungstedgårde øst for den nuværende station ville være alt for dyr. Til gengæld bidrog disse gårde efterfølgende med en væsentlig del af godset fra stationen. Foruden gårdene var der industri i Rungsted og Hørsholm, bl.a. Den militære Klædefabrik (1791-1981), Hørsholm Klædefabrik (1885-1975), Hørsholm, Hørsholm Jernstøberi (1900-1965) og Tobakspakkeri.

Indtil 1923 var der kun dobbeltspor mod syd/København og mod nord/Helsingør foregik det med et enkelt spor. Rungsted Kyst Station fungerede som endestation for regionaltogene og var udstyret med både drejeskive og remise. Sporareal var af en anseelig størrelse med læsserampe, læssekran samt varehus. Oprindelig lå der en blokpost i hver ende af stationen. Senere blev de erstattet af en kommandopost ved vestre stationsbygning. Kommandoposten var en del af den sydlige tilbygning og strakte sig ud på perronen.

Stationens tre store vinduer var oprindelig åbne loggiaåbninger tilsvarende dem, som findes på østbygningen. Stationen var oprindelig uden de to tilbygninger i enderne. Den sydlige blev tilføjet til brug for postvæsenet i 1908 og omkring 1930 blev den nordlige del tilføjet og her havde postvæsenet kontor frem til lukningen i 2005.

Andre navne og stavemåder	Før 23.09.1941 Rungsted.
Byggeår	1897
Åbnet	1897.08.02
Nedlagt	I drift
Nedrevet	Eksisterer stadig
Arkitekt	Heinrich Wenck
Adresse	Vestre Stationsvej 7, 2960 Rungsted Kyst
Stednavneforkortelse	Ru
Højdeplacering over havet	16,0 meter
GPS koordinater	55.882150,12.531453

Billede af Rungsted Kyst Station.
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 20. april 2020 Download billede

Kokkedal Station (Ok) lå 29,1 km. fra første station.

Da Kystbanen blev projekteret i 1897, mente man ikke, at de spredte gårde i området kunne retfærdiggøre en station på stedet, men Baneledelsen blev efterhånden udsat for et stærkt pres fra de få men indflydelsesrige gårdejere. Kokkedals fik sin første stationsbygning i 1906 og den lignede på ingen måde Kystbanens berømte Heinrich Wenck bygninger. Kokkedals første stationsbygning var et primitiv og et lille billetsalgssted der blev anlagt for penge sponsoreret af admiral Richelieu til Kokkedal, der var initiativtageren.

Statsbanerne gjorde lidt mere ud af Kokkedals første stationsbygning i 1916, idet der nu kunne ekspederes vognladningsgods. Selv om Kokkedals første station blev udbygget flere gange, forblev bygningen lille og trist frem til 1944, da den blev revet ned og en mere tiltalende, villalignende stationsbygning blev opført.

I dag er Kokkedal en flittigt benyttet station med 2.000-3.000 dagligt afrejsende passagerer. I køreplan for 2012/2013 er der i visse tidsrum op til 6 tog i timen i hver retning, dvs. mod Helsingør i den ene retning eller mod Københavns Hovedbanegård i den anden.

Stationspladsen vest for stationen blev ombygget i midten af 1990'erne og er med taxiholdeplads, gratis p-pladser og busterminal med lokale og regionale busser.

Byggeår	1944
Åbnet	1944
Nedlagt	I drift
Nedrevet	Eksisterer stadig
Adresse	Kokkedal Stationsvej 6, 2970 Hørsholm
Stednavneforkortelse	Ok
Højdeplacering over havet	12,7 meter
GPS koordinater	55.903403,12.502079

Billede af Kokkedal Station.
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 20. april 2020 Download billede

Nivå Station (Ni) lå 32,5 km. fra første station.

Nivå Station blev anlagt for at afhjælpe behovet for transporten af teglværkernes teglsten og kort efter opstod den tidlige stationsbebyggelse sydvest for stationen. Senere blev villaområdet øst for Nivå Station etableret som en typisk bebyggelse i god kvalitet, der kunne efterkomme efterkrigsårenes enorme efterspørgsel på boliger. Mange af husene har formentlig været teglværksarbejderboliger.

Dronning Louise anlagde i 1701 det første teglværk i Nivå med henblik på at kunne forsyne sine slotsbyggerier med mursten. Det var starten på en teglværksdrift, der skulle kendetegne området i og omkring Nivå i mere end 200 år.

Transporten af teglværksprodukter ad søvejen blev udkonkurreret ved åbning af Kystbanestrækningen mellem Klampenborg og Helsingør den 2. august 1897. Teglværkernes tætte placering må have været et tungtvvejende argument for etableringen af en større station ved Nivå med et ekstra stort terræn ved stationen til godsvogne. Transporten af teglværksprodukterne via jernbanenettet må betegnes som en succes i og med at både Nivaagaard Teglværk samt de nærliggende Sølyst Teglværk og Niverød Teglværk efter 1905 planlagde at bygge smalsporsbaner fra de respektive værker til stationspladsen.

I 1929 måtte togdriften dog se sig afløst af nye transportmuligheder da motorkøretøjer efterhånden var blevet så udviklet, at det med fordel kunne bruges til direkte transport mellem produktionssted og forbrugssted. Lastbilerne kunne afhente teglværksprodukterne på værket og køre direkte til aftageren af produkterne.

Nivå Station og bebyggelsen omkring stationen hænger således nøje sammen med teglværksdriften i området samt udviklingen af velfærdssamfundet. Den første del af bebyggelsen umiddelbart syd for stationen stammer således fra etableringen af Nivå Station og har været beboelse for stationens medarbejdere, mens den senere bebyggelse umiddelbart øst for stationen dels omfatter teglværksarbejderboliger men også en tidlig forstadsudvikling i kraft af stationens placering.

Andre navne og stavemåder	Før 02.06.1957 Nivaa.
Byggeår	1897
Åbnet	1897.08.02
Nedlagt	I drift
Nedrevet	Eksisterer stadig
Arkitekt	Heinrich Wenck
Adresse	Niverødvej 4, 2990 Nivå
Stednavneforkortelse	Ni
Højdeplacering over havet	8,3 meter
GPS koordinater	55.933369,12.506590

Billede af Nivå Station.
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 20. april 2020 Download billede

Humlebæk Station (Hum) lå 36,3 km. fra første station.

Humlebæk Station er fra 1897 og bygningen er af mellemstor størrelse, sammenlignet med kystbanens øvrige stationer. Anlægget er ikke fredet, men har SAVE bevaringsværdig 2, som er næsthøjeste kategorisering. Bygninger med den højeste værdi 1 vil som oftest være fredede bygninger eller folkekirker. Særligt værdifulde bygninger kan dog godt have bevaringsværdig 1 uden at være fredede.

Stationen er efter tegninger af arkitekt Heinrich Wenck og er opført i røde mursten på en sokkel af bornholmsk granit. Over soklen findes et bånd af kalksten fra Øland. Bygningens facade mod sporene er tilnærmelsesvis symmetrisk, mens den mod vejen har større variation. Mod nord findes et lille tårn med pyramidetag og vindfløj med årstal. Mod syd åbner en dør ud til en tagterrasse. Stationen har to sidebygninger, der var forbundne med hovedbygningen med et rødmalet stakit: Et kombineret pakhus og toiletbygning samt et udhus. Alt træværk er, som typisk for Wenck, malet i svenskrød og flaskegrøn.

Stationen har en stor ventesal, der fremstår orginal med bjælkeloft, fem originale lysekroner og terrazzogulv. Den originale dobbeltbænk i midten af rummet, har måttet vige for 7-Elevens nye kiosk. 1. salen i stationen var oprindeligt en bolig for stationsforstanderen

På perronsiden findes en loggia med to originale bænke, hvorfra der er nedgang til perrontunnelen. I 2001-03 blev stationen renoveret ved Jens Madsens Tegnestue for DSB Ejendomme, hvorved tunnelen blev forlænget og åbnet på stationsforpladsen, således at man ikke behøver at passere gennem bygningen for at gå ned i tunnelen. På grund af renoveringen blev en indgang flyttet fra sydsiden af bygningen til østsiden.

Ved Torpenvej lå der store pakhus frem til nedrivningen i 2004. Som stationen, var pakhus også tegnet af Heinrich Wenck. Et tilsvarende pakhus af stadig ved Skodsborg Station. De oprindelige ledvogterhusene på Torpenvej 27 og Teglgårdsvej 125, er også af Wenck, som DSB type-O typetegning.

Andre navne og stavemåder	Fra __.__.19__ Humlebæk Louisiana i visse informationsforhold.
Byggeår	1897
Åbnet	1897.08.02
Nedlagt	I drift
Nedrevet	Eksisterer stadig
Arkitekt	Heinrich Wenck
Adresse	Hal Kochs Vej 14, 3050 Humlebæk
Stednavneforkortelse	Hum
Højdeplacering over havet	16,5 meter
GPS koordinater	55.963704,12.533430

Billede af Humlebæk Station.
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 22. april 2020 Download billede

Espergærde Station (Gæ) lå 40,0 km. fra første station.

Espergærde Station er et lokalt trafikknudepunkt med mulighed for skift mellem tog og busser, cykelparkering og pendlerparkering for biler. Stationen har spillet en stor rolle i Espergærdes udvikling siden den kom til byen i 1898. Her har Espergærde udviklet sig fra fiskerleje og landliggersted til en forstad, som er en integreret del af Hovedstadsområdet.

Stationen var ikke blandt de oprindelige stationer på Kystbanen, der blev indviet i august 1897, da Statsbanerne ikke fandt, at der ville være tilstrækkeligt opland og grundlag for en station i Espergærde. Da loven om anlæggelse af jernbanen langs Øresundskysten på strækningen mellem Klampenborg og Helsingør blev vedtaget den 8. maj 1894, fremsendte beboere i Espergærde et ønske om at få en station og man henviste til stedets betydning som fiskerleje og landliggersted og pegede på muligheden for, at der ville vokse en by op ved stationen.

Ønsket afstedkom ikke nogen ændring hos Statsbanerne, og da det blev klart for beboerne, at der hverken ville komme station eller holdeplads ved Espergærde, indsendte beboerne et nyt ønske til trafikministeren og denne gang erklærede sig rede til selv at afholde omkostninger ved oprettelsen af stationen. Presset fik imidlertid Statsbanerne til at give sig og den 28. maj 1898 åbnedes et billetsalgssted, der dog kun skulle være åbent i sommermånederne.

I en optælling på 124 dage i 1898/99 blev solgt 11.360 billetter. Søgningen til Espergærde var så stor, at fra 1903 fik billetsalget helårsåbent, og der blev indrettet en postekspedition. Ca. år 1910 blev sporarealet udvidet med krydsningsspor og et omløbsspor, der dog ikke var et offentligt/officielt sidespor.

På det tidspunkt, hvor Kystbanen anlagdes, var hele kysten fra Skotterup i nord til kysten ved Tibberup mølle i syd blev udstykket til villaer, og i de følgende 20 år begyndte en by at vokse frem mellem stationen og fiskerlejet, der lå i en afstand på ca 1 km fra stationen.

Byens indbyggertal voksede fra 366 i 1906 til 713 i 1916. Udviklingen gik så stærkt i Espergærde, at Storm P. i 1915 lavede en "flue", hvori en vagabond læser i en avis: "- Villa i Espergærde - 16 værelser, to køkkener - badeværelse - elektrisk lys - stor have, mange frugttræer, fuldt møbleret, for vinteren - den skal jeg sgu ud og se på!" Det var dog ikke vagabonder, der flyttede til Espergærde, snarere grosserere, og på et tidspunkt blev toget fra Espergærde til hovedstaden ganske enkelt kaldt "grosserertoget".

I 1960'erne begyndte byen for alvor at voksede vest for banen og stationens betydning blev kun større.

Ifølge en undersøgelse, som Tikøb Kommune lod foretage af pendlingen for byen i 1957, arbejdede 40% i Storkøbenhavn, 40% i Helsingør og 12% i resten af Nordøstsjælland (kun 8% lokalt).

Byggeår	1898
Åbnet	1898.05.28
Nedlagt	I drift
Nedrevet	Eksisterer stadig
Arkitekt	Heinrich Wenck
Adresse	Kløvermarken 3, 3060 Espergærde
Stednavneforkortelse	Gæ
Højdeplacering over havet	17,7 meter
GPS koordinater	55.995652,12.549920

Billede af Espergærde Station.
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 22. april 2020 Download billede

Snekkersten Station (Sq) lå 42,7 km. fra første station.

Efterhånden skete en omfattende udbygning af området omkring Borupgaard vest for Snekkersten Station. Dette kombineret med en lukket stationsbygning mod øst bevirkede, at man fandt det hensigtsmæssigt at skaffe bedre adgang til stationen fra Nørrevej. Den tidligere adgang var ad Stationsvejen, i dag Snekkersten Stationsvej. Hidtil foregik passagen til stationen fra vest via en gangtunnel ved Gydestien, som ligger et stykke mod nord eller via viadukt ved Borupgårdsvej, som ligger et stykke mod syd. I 1972 blev en gangbro derfor opstillet.

Hovedtrafikken foregik efterhånden ad Nørrevej, hvorimod den østlige adgangvej var blevet en form for blindgyde. Det hele blev centreret om landsiden fremfor vandsiden med adgang fra Nørrevej som et bærende element. Dette storstilede projekt, påbegyndt i 2001, blev på alle måder et brud med tidligere tider, både med hensyn til beliggenhed og udseende. En ny stationsbygning med kiosk og billetsalg blev opført i niveau med Nørrevej et stykke væk fra perronerne. Bygningen blev opført i beton med et glasparti ud mod den anlagte plads foran. Den nye forplads rummede parkeringspladser til både busser og biler. Der blev etableret god plads til cykler under tre halvtage i samme niveau lige nord for. Ved det gamle stationsområde, som lå noget lavere, blev en stor parkeringsplads anlagt. Man havde tænkt sig, at Snekkersten Station skulle benyttes af pendlere, som boede langt fra stationen og kunne være sikre på at få en parkeringsplads. En ny gangbro fra stationskiosken med forbindelse til perronerne blev etableret i forbindelse med omlægningen.

Fra den 01. januar 2009 blev Kystbanedriften overtaget af "DSB-First", og efter en ændring køreplanerne standsede "myldretidstogene" overhovedet ikke i Snekkersten. Den store omlægning kom således ikke til at fungere efter hensigten, og man stod med et overdimensioneret stationsanlæg. Den kostbare investering synes i nogen grad forgæves og spild af penge. DSB-First blev frataget driften på grund af et stort underskud med flere ændringer i administrationen af Kystbanen til følge. Stationen bliver dog bedre udnyttet i dag, hvor "myldretidstogene" atter standser.

Snekkersten stationskiosk, der var forpagtet af butikskæden "Seven Eleven", blev lukket den 30. juni 2018 med begrundelsen utilstrækkelig omsætning.

Byggeår	2003
Åbnet	2003
Nedlagt	I drift
Nedrevet	Eksisterer stadig
Adresse	Nørrevej 93, 3070 Snekkersten
Stednavneforkortelse	Sq
Højdeplacering over havet	24,0 meter
GPS koordinater	56.009447,12.581335

Billede af Snekkersten Station.
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 22. april 2020 Download billede

Helsingør Banegård (Hg) var København-Helsingør (Den sjællandske Kystbane)'s endestation og lå 46,2 km. fra første station.

Helsingør Banegård er endestation for Kystbanen mod København, "Nordbanen" mod Hillerød samt banen mod Hornbæk og Gilleleje. Fra banegården er der adgang til Scandlines' Helsingør-Helsingborg færgeterminal.

Helsingørs første station åbnede i 1864 som endestation på Nordbanen (fra København over Hillerød til Helsingør). Den lå på vejen Trækbanen, da der fra stationen løb en hestetrukken skinnebane ned til havnen og værftet, heraf navnet Trækbanen.

I 1891 blev sporene lagt om og en ny banegård blev opført på den nuværende placering ved Helsingør Havn, så der kunne opnås nemmere forbindelse med færgerne til Helsingborg. Den nuværende banegård blev taget i brug den 24. oktober 1891.

Den 2. august 1897 blev Helsingør Banegård endestation for Kystbanen, der blev anlagt fra København til Helsingør. Da Helsingør-Hornbæk-Gilleleje Banen åbnede den 22. maj 1906 var endestationen på Grønnehave Station i den nordlige del af Helsingør. Fra 1908 blev alle togene videreført via havnebanen til en holdeplads ved Toldboden overfor Helsingør Banegård.

Banegården er tegnet N.P.C. Holsøe og Heinrich Wenck og banegårdsbygningen er ganske bemærkelsesværdig, idet den er opført i "Rosenborg-stil". Banegården hviler på ca. 1600 pæle, som er hamret ned i havbunden. På pælene er fundament støbt. Lokalerne ud mod Øresund, hvor der i dag er restaurant, var oprindeligt indrettet som kongelig ventesal. Ellers er det en meget overdådig indretning, hvor især forhallen er bemærkelsesværdig.

DSB indledte i 1984 et større restaureringsarbejde, hvor al ornamentik blev genskabt, inklusive nye flisegulve i originalmønstre og afdækning og restaurering af original væg- og loftsudsmykning. I 1987 blev banegården valgt som Årets Hus i Helsingør, efter restaureringen var fuldendt.

Hovedbygningen af Helsingør Banegård inkl. perrontagene blev fredet i 1990.

Den nuværende færgeterminal er opført i 1991, da det daværende DSB Rederi fusionerede med Sweferry/SFL. Terminalen er udsmykket af kunstneren Bjørn Nørgaard, som blev landskendt med hesteofringen på en mark ved Kirke Hyllinge i Hornsherred den 30. januar 1970.

Frem til 1990-erne var der overførsel af personvogne mellem Helsingør og Helsingborg. Disse personvogne holdt altid på Helsingør banegårds østlige spor. Her kunne de rejsende fra Danmark omstige og ved afgang blev vognene aflåste, paskontrollen gennemgik vognene og de rejsende. Efterfølgende blev vognene skubbet om bord på færgen med et rangerlokomotiv via havnesporet, og trafikken på Havnevej blev midlertidigt lukket med bomme og klokker. I Helsingborg blev vognene trukket ud fra færgen og en lignende procedure foregik på den svenske side.

Byggeår	1891
Åbnet	1891.10.24
Nedlagt	I drift
Nedrevet	Eksisterer stadig
Arkitekt	N.P.C. Holsøe
Adresse	Stationspladsen 2, 3000 Helsingør
Stednavneforkortelse	Hg
Højdeplacering over havet	2,5 meter
GPS koordinater	56.033538,12.614508

Litteratur for: København-Helsingør (Den sjællandske Kystbane)

>> Husk at støtte de hårdarbejdende forfattere, som bruger meget tid på at sikre vores danske jernbanehistorie. <<

	Bogtitel Forfatter Udgivelsesår Sidetal Udgivelsessted Forlag ISBN	Kystbanen 1897-1972 P. Thomassen 1972 311 Historisk Topografisk selskab for Søllerød kommune
	Bogtitel Forfatter Udgivelsesår Sidetal Udgivelsessted Forlag ISBN	Nordbanen John Poulsen 2020 316 Bane Bøger 978-87-91434-56-3
	Bogtitel Forfatter Udgivelsesår Sidetal Udgivelsessted Forlag ISBN	Nordsjællandske jernbaner Niels Jensen 1975 80 København J. Fr. Clausen 87-11-03671-0

Rettelser, Billeder og Tilføjelser til denne side modtages med tak!