København-Helsingør (Den sjællandske Kystbane) - operatør: DSB

Professor Ursin foreslog i 1839 et jernbaneanlæg mellem København og Helsingør. Men han var dog lidt for tidligt ude med disse planer. Det samme gjaldt for J. W. Heymann, en københavnsk vekselmægler, der i 1844 forsøgte at tenge en million aktier til en Helsingørbane. For uden disse to forsøg var der et utal af forslag der aldrig nåede længere en til planlægningsstadiet. Den politiske proces var heller ikke uden problemer.

Først med loven af 19. februar 1861 lykkedes det at få et forslag gennem rigsdagen der giver Det Sjællandske Jernbaneselskab koncession på en strækning fra København til Helsingør. Det var et krav at banen skulle være anlagt 1. januar 1865. Der var ligeledes muligheder for anlæg af sidebaner til Jægersborg Dyrehave, Fredensborg og Frederiksborg. I 1860'erne var der en livlig trafik til Dyrehaven og Det Sjællandske Jernbaneselskab var meget interesseret i at få sin andel af den trafik. Derfor var man allerede den 21. juli 1863 klar til indvielsen af strækningen København - Klampenborg. Denne strækning blev udstyret med de berømte to etagers skovvogne og allerede i 1877 blev der anlagt dobbeltspor på strækningen.

Ved loven af 8. maj 1894 blev der atter engang givet bevilling til anlæg af en Kystbane. Denne gang fra Klampenborg via Rungsted Kyst til Helsingør. Allerede den 30. juli 1897 gennemførte man de første prøvekørsler. Jernbanekatastrofen i Gentofte den 11. juli 1897 lagde dog en dæmper på publikumsinteressen. Specielt da der opstod rygter om uheld på den nye Kystbane. Banen blev på trods af dette indviet den 2. august 1897 men i starten kneb det med publikumsinteressen. Dette skulle dog hurtigt vise sig at være et forbigående fænomen og banen blev meget hurtigt en success.

Københavns Hovedbanegård – Danmarks Hjerte for Jernbanetrafik

Københavns Hovedbanegård, Danmarks største og travleste jernbanestation, blev indviet den 30. november 1911. Ved åbningen holdt kronprins Christian X og trafikminister Thomas C. Larsen taler, der markerede en ny æra for dansk jernbanetransport. Dagen efter, den 1. december 1911, kørte indvielsestoget officielt fra stationen og åbnede dermed stationens vigtige rolle som knudepunkt for både nationale og internationale togforbindelser.

Heinrich Wencks Arkitektoniske Mesterværk

Københavns Hovedbanegård er tegnet af den berømte arkitekt Heinrich Wenck, der på det tidspunkt var Statsbanernes overarkitekt. Wenck havde allerede opnået stor anerkendelse for sine mange ikoniske stationer som Østerport Station og stationerne langs Nyborgbanen. Wenck blev assisteret af Einar Ambt, søn af DSB's generaldirektør Charles Ambt, som også bidrog til projektets tekniske udførelse.

Banegården blev dog ikke til uden udfordringer. Fra 1898 til 1902 præsenterede Wenck flere forslag til en ny banegårdsbygning, men disse blev afvist af Rigsdagen som for overdådige og urealistiske. Forslagene omfattede både en banegård og administrationsbygning for Statsbanerne, men i sidste ende blev det kun til en banegård. Bygningens interiør blev også påvirket af stramme budgetter, hvilket resulterede i en mere afdæmpet indretning sammenlignet med Wencks tidligere arbejder.

Stilmæssig Sammenhæng med Københavns Arkitektur

Københavns Hovedbanegård deler flere arkitektoniske træk med andre store bygninger fra samme periode, såsom Københavns Rådhus. Både rådhuset og hovedbanegården anvender materialer som mursten, skifer og granit og er rige på dekorative detaljer. En af stationens mest karakteristiske træk er brugen af en træbuekonstruktion i både ankomst- og afgangshallernes tag samt over perronerne, en løsning inspireret af Herholdts gamle banegård i København. Wenck undgik traditionelt brugen af støbejern og holdt sig til træ og mursten i sine designs, men fundamentet og kælderetagen er dog udført i solid jernbeton.

Udsmykning og Bygningens Detaljer

En af de mest iøjnefaldende udsmykninger på stationen er de 10 sandstensfigurer, som pryder hovedfacaden. Disse figurer, skabt af maleren Jens Martin Victor Lund i 1910, forestiller folk i nationaldragter og er en hyldest til Danmarks kulturhistorie. Ud over de menneskelige figurer har Wenck også skabt en perronbygning med seks perroner til passagertrafik samt fem lavere bagageperroner.

Stationens ydre er bemærkelsesværdig med sine udsmykkede tårne, herunder et pyramideformet tårn med kobberspir og en imponerende vestibule. Inde i vestibulen findes en vindrose, der er forbundet med vindfløjen, og som viser vindretningen. Det rigt dekorerede træskærerarbejde og de mange detaljer såsom messingdørskilte, lysekroner og smedejernsskilte med DSB-logo bidrager til banegårdens unikke atmosfære.

Funktionalitet og Udvikling af Stationen

Københavns Hovedbanegård blev oprindeligt bygget med seks perroner og en skarp opdeling mellem ankomst- og afgangshallen, hvilket reflekterede samtidens fokus på at adskille passagerer i to strømme. Denne adskillelse blev dog nedbrudt i 1934, hvor to brede passager blev skabt for at forbedre passagerflowet. Samtidig var der indrettet forskellige ventesale opdelt efter klasse – 1., 2. og 3. klasse – samt kiosker, hvoraf den sidste af disse forsvandt ved ombygningen i 1994.

Perronhallerne, der strækker sig over sporene, var oprindeligt tiltænkt at være dækket af et stort sammenhængende tag. Men på grund af besparelser fra Rigsdagen blev dette forslag ikke gennemført. I stedet måtte Wenck nøjes med at designe separate perrontage med små tilføjelser, der forbinder dem med hovedbygningen. Denne løsning er en påmindelse om de politiske og økonomiske realiteter, som stationen blev skabt under.

Tilføjelser og Ombygninger

I årene efter stationens indvielse blev der foretaget flere udvidelser og tilpasninger. I 1919-1921 blev administrationsfløjen mod Bernstorffsgade forlænget af Wenck og hans efterfølger, K.T. Seest. Denne forlængelse var dog langt mindre udsmykket end resten af stationen og bærer præg af en mere praktisk funktion.

Under opførelsen blev det desuden først på et sent tidspunkt opdaget, at der manglede en tunnel, som passagererne kunne bruge til at skifte perron. Dette betød, at perronerne måtte brydes op igen, så tunnelen kunne konstrueres. Denne tunnel blev senere udvidet til også at forbinde stationen med Centralpostbygningen.

S-tog og Modernisering af Perronerne

Sporene 9-12, der i dag benyttes af S-tog, blev oprindeligt opført til nærtrafikken og først taget i brug i 1921, da de sidste to spor af Boulevardbanens fire spor åbnede. Før 1934 blev spor 12-perronen brugt til ankommende tog, der skulle tømmes for passagerer, men dette ændrede sig, da S-toget blev introduceret samme år. S-togs-nettet blev hurtigt en vigtig del af hovedbanegårdens drift, og stationen udviklede sig til et centralt knudepunkt for både fjerntog og regional trafik.

Kulturarv og Modernisering

Københavns Hovedbanegård er ikke blot en vigtig transportterminal, men også et arkitektonisk og historisk vartegn i Danmark. Stationens oprindelige detaljer og stilistiske valg er bevaret gennem årene, selvom der løbende er blevet foretaget moderniseringer og ombygninger for at imødekomme de stigende krav til kapacitet og funktionalitet.

Den seneste store renovering i 1994 fjernede nogle af de gamle kiosker og ventesale, men bevarede samtidig mange af de arkitektoniske detaljer, der kendetegner Wencks oprindelige design. I dag er Københavns Hovedbanegård ikke blot et funktionelt trafikknudepunkt, men også en vigtig del af Danmarks jernbanehistorie og et symbol på den stolte tradition inden for dansk arkitektur og ingeniørkunst.

Heinrich Wencks Vision for Danmark

Heinrich Wenck designede Københavns Hovedbanegård med et klart formål for øje: at skabe en bygning, der både var funktionel og repræsenterede dansk kultur og arkitektur. Wenck udtalte om sin vision:

"passende for Danmark – for vort Lands Forhold og dets Karakter – saaledes, at det sidste Indtryk, som bortdragende Danske fik, var samme, som mødte de ankommende Fremmede: – Noget dansk."

Med denne tankegang lykkedes det Wenck at skabe en banegård, der forener funktion og skønhed og samtidig står som et tidløst symbol på dansk design og jernbanetradition.

Københavns Hovedbanegård er ikke blot en af de vigtigste stationer i Danmark, men også en bygning med en rig historie og enestående arkitektoniske detaljer. Den står som et vidnesbyrd om dansk ingeniørkunst og arkitektur og har gennem årtier været et centralt knudepunkt for både nationale og internationale togforbindelser. Hovedbanegårdens kombination af funktionalitet og æstetik gør den til et unikt stykke dansk kulturarv.

Nørreport Station – Fra Fortidens Nørreport til Nutidens Travleste Knudepunkt

Nørreport Station, der i dag er Danmarks travleste station, har en lang og fascinerende historie. Stationen skulle oprindeligt have heddet Frederiksborggade Station, men dette navn blev nedstemt. Med mange andre stationer i København, der allerede bar navne som Frederikssund og Frederiksberg, mente man, at et navn som Frederiksborggade Station blot ville skabe forvirring. I stedet valgte man at opkalde stationen efter byporten Nørreport, som var blevet revet ned i 1857. Som en hyldest til byporten blev der opstillet en kilometersten på Frederiksborggade tæt på stationen.

Anlæggelsen af Nørreport Station

Nørreport Station blev anlagt som en del af Boulevardbanen, der åbnede den 1. juli 1918. Stationen fungerede dog i starten kun som et billetsalgssted, da de to vestlige jernbanespor ikke var færdige på grund af materialemangel under Første Verdenskrig. Først den 1. oktober 1921 blev disse spor taget i brug, og de var oprindeligt beregnet til nærtrafik. Da S-togs-nettet blev indført i 1934, blev disse spor en del af den nye S-bane.

På grund af forsinkelserne i anlægsarbejdet blev det besluttet, at lokaltogene til Rungsted midlertidigt skulle benytte fjerntogssporene, hvilket førte til opførelsen af en smal perron. Denne perron var væsentligt smallere end nærtogsperronen og var forskudt i forhold til denne.

De Cirkulære Bygninger – "Suppeterrinerne"

Oprindeligt bestod Nørreport Station over jorden af to cirkulære bygninger, en på hver side af Frederiksborggade. Disse bygninger blev designet af den anerkendte arkitekt Heinrich Wenck, der også tegnede mange andre ikoniske jernbanebygninger i Danmark. De runde bygninger blev hurtigt døbt "suppeterrinerne" på grund af deres karakteristiske form. De rummede blandt andet billetsalg, ventilationsanlæg og en lille ventesal for sporvognspassagerer.

I 1932 blev de cirkulære bygninger revet ned som led i en stor ombygning forud for S-banens åbning. Ombygningen var nødvendig for at tilpasse stationen til den øgede trafik og de nye teknologiske krav. Selv om "suppeterrinerne" blev fjernet, overlevede trappenedgangene til S-togs-perronen og bevarede mange af deres dekorative elementer. Den sydlige trappe havde en balustrade med attisk båndslyng, mens den nordlige trappe var prydet med søjler, der bar kugler. Disse trappenedgange stod, indtil stationen igen blev ombygget i 2011-2013 som led i integrationen mellem Nørreport Station og den nye Metrostation.

Modernisering og Sænkning af Sporene

Under ombygningen i 1932 blev nærtrafiksporene sænket for at skabe plads til køreledninger, der skulle elektrificere S-togs-nettet. Dette arbejde blev gentaget i 1985, da fjerntrafiksporene blev sænket for at elektrificere Kystbanen. Den nye station, som stod klar i 1934, blev designet af arkitekt K.T. Seest, der var efterfølgeren til Heinrich Wenck. Stationen fra 1934 var en markant funktionalistisk bygning, og som noget nyt blev stationsnavnet oplyst med neonrør på taget.

I 1980'erne gennemgik Nørreport endnu en ombygning, hvor de oprindelige bueåbninger mellem S-togs- og fjerntrafikperronerne blev afskærmet med støjdæmpende paneler. Denne ændring blev gennemført for at reducere støjniveauet og forbedre stationens akustik.

Integration med Metrostationen og Nyeste Ombygning

Mellem 2011 og 2013 gennemgik Nørreport Station en omfattende modernisering som en del af integrationsprojektet med Metrostationen. Formålet var at skabe en mere moderne, effektiv og brugervenlig station, der kunne håndtere den stigende trafik af både metro- og togpassagerer. Trappenedgangene, som havde overlevet siden 1932, blev revet ned som led i ombygningen. Den nye station blev designet med et åbent og lyst udtryk, hvor store paddehatte-lignende tage nu præger stationsområdet.

Samtidig blev stationsområdet gjort mere tilgængeligt for fodgængere og cyklister, hvilket har været en vigtig del af det nye design. Området omkring stationen, herunder Israels Plads og Torvehallerne, er også blevet opgraderet og er nu et populært samlingssted for både lokale og turister.

Nørreport Station i Dag

I dag er Nørreport Station den travleste station i Danmark med dagligt flere hundrede tusinde passagerer, der skifter mellem tog, metro, bus og cykel. Stationen ligger i hjertet af København og er omgivet af nogle af byens mest populære attraktioner som Botanisk Have, Rosenborg Slot, Rundetårn og Kongens Have. Det nærliggende madmarked, Torvehallerne, tilbyder et bredt udvalg af delikatesser og gør stationen til et populært sted at besøge, også for dem, der ikke nødvendigvis skal rejse.

Nørreport Station er blevet en vigtig del af Københavns infrastruktur og en central transportknudepunkt, hvor passagerer nemt kan skifte mellem forskellige transportmidler. Det åbne og tilgængelige design af stationen gør det også til et af de mest brugervenlige transportcentre i København.

Fremtiden for Nørreport Station

Med den kontinuerlige udvikling af Københavns infrastruktur forventes Nørreport Station fortsat at spille en central rolle i byens transportnetværk. Der er planer om at fortsætte med at forbedre faciliteterne og øge kapaciteten for at imødekomme den stigende efterspørgsel. Stationens placering gør den ideel til at forbinde både lokale og internationale rejsende, og den vil forblive et knudepunkt for byens kollektive transport i mange år fremover.

Nørreport Station har gennemgået en bemærkelsesværdig udvikling siden dens åbning i 1918. Fra de oprindelige "suppeterriner" til dagens moderne og åbne design har stationen tilpasset sig skiftende tider og teknologier. Med sin centrale placering og rolle som en vigtig del af Københavns transportnetværk vil Nørreport Station fortsat være en af de mest travle og betydningsfulde stationer i Danmark.

Østerport Station: En Historisk Jernbanestation i Hjertet af København

Østerport Station blev anlagt mellem 1896 og 1897 som endestation for Kystbanen og hed oprindeligt Østerbro Station, uformelt kendt som Østbanegården. Stationens design i nationalromantisk stil er tegnet af den kendte arkitekt Heinrich Wenck, og stationen har bevaret sin oprindelige form med enkelte moderniseringer over årene. I dag er Østerport en vigtig del af Københavns transportsystem og betjener både S-tog, regionaltog og Øresundstog.

Stationens Arkitektoniske Design

Østerport Station er en fremtrædende bygning i Københavns bylandskab og blev designet af Heinrich Wenck i en nationalromantisk stil, som afspejler den arkitektoniske smag fra slutningen af det 19. århundrede. Stationsbygningen blev nænsomt moderniseret, og selv de oprindelige træperronhalvtage, som Wenck tilføjede i 1914-1915, er bevaret. Bygningen og dens detaljer, som lysekronerne i forhallen, vidner om en tid, hvor stationsarkitektur blev betragtet som et symbol på nationens teknologiske og kulturelle fremskridt.

I årene efter stationens opførelse blev der tilføjet en ny perron og stationstilbygning parallelt med de to gamle, og i dag har Østerport flere perroner, der effektivt håndterer den daglige strøm af passagerer.

Udviklingen af Østerport Station

Østerport Station blev anlagt som endestation for Kystbanen, og dens banetekniske forkortelse, "Kk," står for Københavns Kystbanestation. Stationen var oprindeligt forbundet med den anden hovedbanegård i København via Klampenborgbanen, der gik fra Hellerup over Nørrebro til den gamle hovedbanegård.

Med åbningen af Boulevardbanens første dobbeltspor den 1. december 1917 blev Kystbanens tog omdirigeret, så de kunne fortsætte direkte til Københavns Hovedbanegård. Dette gav passagererne nemmere og hurtigere adgang til hovedstaden, og togene, der tidligere kørte via Nørrebro, blev omlagt via Østerport.

I 1934, i forbindelse med åbningen af S-banen, skiftede stationen navn fra Østerbro Station til Østerport Station. Den nye S-bane gjorde stationen til et centralt knudepunkt for både lokaltog og regionaltog.

Moderniseringer og Ombygninger gennem Årene

Selvom Østerport Station oprindeligt skulle have været erstattet af en ny station ved åbningen af Boulevardbanen, overlevede Heinrich Wencks design takket være en ombygning i 1923, ledet af arkitekten K.T. Seest. Denne ombygning fjernede det oprindelige tårn og erstattede det med en kommandopost, som forbedrede stationens funktionalitet.

I 1970'erne blev stationen restaureret og ført tilbage til sit oprindelige udseende fra 1897. Dette arbejde inkluderede genskabelsen af tårnet i 1984 som en del af en større restaurering, og i 1992 blev stationen officielt fredet. Restaureringerne sørgede for, at stationen bevarede sin historiske charme samtidig med, at den kunne imødekomme moderne behov.

Godsbanegårdens Betydning

Østerport Station har også spillet en vigtig rolle i godstransporten. I begyndelsen af det 20. århundrede var stationen forbundet med Københavns Frihavn, og området omkring Østerport Station husede store rangerarealer, som gjorde stationen til et knudepunkt for godstransport. Heinrich Wenck designede en remise og et vandtårn ved Langeliniebroen, som supplerede stationens kapacitet for godstransport.

Fra 1986 og frem spillede Østerport en vigtig rolle i transittrafikken mellem Skandinavien og Tyskland via jernbanegodsruten Danlink, som kørte mellem Helsingborg og Hamburg. Denne trafik ophørte dog i 2000, da Øresundsforbindelsen overtog rollen som hovedforbindelse mellem Danmark og Sverige.

Metroens Ankomst og Ny Infrastruktur

I 2019 blev Østerport Station yderligere udvidet med en metrostation på den nye Cityring, som ligger under Oslo Plads. Metrostationen åbnede som en del af Københavns moderne transportsystem og har forbedret tilgængeligheden til Østerport Station betydeligt. Kombinationen af S-tog, regionaltog, Øresundstog og metro gør stationen til et af de vigtigste trafikknudepunkter i København.

Derudover har stationen gennemgået flere moderniseringer for at imødekomme stigende passagerantal og forbedre sikkerheden. Blandt andet blev der anlagt nye spor til fjerntog og ændret sporlayout for at gøre det nemmere at skifte mellem de forskellige togtyper.

Afsporing ved Østerport i 2011

Den 2. januar 2011 skete der en afsporing på Østerport Station, da et tomt regionaltog blev afsporet, mens det var på vej ind på stationens spor 3. Toget kørte ind i spor 4 og beskadigede køreledningsmaster under Langeliniebroen. Hændelsen medførte skader på infrastrukturen, men der var heldigvis ingen personskader, da toget var uden passagerer.

Østerport Station i Dag

Østerport Station er i dag en travl station med ca. 20.000 daglige passagerer. Stationen betjener både S-togslinjer, Kystbanen, Øresundstog og enkelte regionaltog og InterCitytog. Den fungerer også som endestation for flere tog, der kommer fra Københavns vestlige forstæder.

Med den tilføjede metrostation i 2019 og de løbende forbedringer af infrastrukturen er Østerport Station i dag et af de vigtigste trafikknudepunkter i hovedstaden. Stationens historiske bygninger er blevet bevaret og moderniseret for at kunne håndtere det stigende antal rejsende, samtidig med at stationens arkitektoniske arv respekteres.

Østerport Station er en vigtig del af Københavns jernbanehistorie. Fra sin åbning i 1897 som Østerbro Station til dens nuværende rolle som et af Københavns centrale trafikknudepunkter har stationen gennemgået mange forandringer. Med sin kombination af historisk arkitektur og moderne infrastruktur er Østerport Station et fremragende eksempel på, hvordan fortid og nutid kan sameksistere i et byrum, der fortsat udvikler sig.

Hellerup Station: En Central Forbindelse i Københavns Jernbanehistorie

Hellerup Station er en af de vigtige stationer i Københavns jernbanenetværk, selvom den ikke ligger i selve Hellerup, men på Ydre Østerbro. Stationen er en vigtig transportknudepunkt og betjenes af både S-tog og regionale Kystbanetog, hvilket gør den til et travlt knudepunkt for både lokale og pendlere. Hellerup Station har en rig historie og har spillet en central rolle i udviklingen af både Kystbanen og Nordbanen siden dens opførelse.

Historien om Hellerup Station

Hellerup Station blev designet af den danske arkitekt V.C.H. Wolf og åbnede den 22. juli 1863. Samme dag blev Klampenborgbanen også indviet, hvilket gjorde Hellerup til et vigtigt forbindelsespunkt. Kun få måneder senere, den 1. oktober 1863, åbnede Nordbanen mellem Hellerup og Lyngby, hvilket yderligere styrkede stationens betydning.

Historisk set gik sporene fra Hellerup mod syd langs den nuværende Ringbane til Ryparken og videre gennem Nørrebro Station til Københavns Nordbanegård, som dengang lå ved den nuværende Kampmannsgade. Denne forbindelse var afgørende for at forbinde byens forskellige dele og for den regionale transport.

En Forgrening Station med Stor Betydning

Hellerup Station fungerer som en vigtig forgreningsstation mellem Nordbanen og Kystbanen, samt som udgangspunkt for den tidligere Ringbane, der førte til Frederiksberg Station. Selvom stationen ikke blev bygget direkte i Hellerups bymidte, der dengang lå ved Strandvejen, har den stadig haft en betydelig rolle i lokalområdet. Interessant nok kom stationen aldrig til at fungere som et centralt punkt for byudviklingen, som det ofte er tilfældet i andre byer, hvor stationer har tendens til at være omdrejningspunkt for vækst.

Stationens geografiske placering har også en særlig betydning, da den ligger på grænsen mellem Københavns Kommune og Gentofte Kommune. Dette har historisk set haft en indflydelse på, hvordan områdets udvikling har forløbet.

Udviklingen af Kystbanen og Nordbanen

I 1864 blev Nordbanen forlænget fra Hellerup til Hillerød, hvilket åbnede op for mere transport mellem København og det nordlige Sjælland. Kystbanen blev udvidet i 1897, da strækningen mellem Klampenborg og Helsingør blev etableret, og det nuværende spor mellem Østerport og Hellerup stammer også fra denne tid.

Den store omvæltning i Hellerups rolle som transportknudepunkt kom i 1917 med åbningen af Boulevardbanens østlige dobbeltspor den 1. december. Dette førte til, at trafikken mod Klampenborg blev flyttet til Hellerup, og den gamle Klampenborgbanestation blev nedlagt. Forbindelsen over Nørrebro fortsatte dog som en del af Nordbanen indtil 1921, hvor også Boulevardbanens vestlige dobbeltspor blev taget i brug. Denne udvikling cementerede Hellerups betydning som en central station for både lokal og regional transport.

Hellerup som En Del af Lokalområdet

Selvom Hellerup Station ligger på Ydre Østerbro, tæt ved Gentofte og det nordvestlige København, anses stationen stadig for at være en vigtig del af Hellerup-området. Hellerup har længe været kendt for sine velhavende kvarterer og ligger tæt på attraktioner som Experimentarium og Gammel Hellerup Gymnasium, hvilket gør stationen til et populært valg for både lokale og besøgende.

Stationens placering gør det muligt for pendlere og rejsende at have nem adgang til både Københavns centrum og de nordlige forstæder. De mange forbindelser med S-togslinjerne F, A, E og C gør det let at komme til og fra Hellerup, hvilket styrker områdets tilgængelighed.

Fredede Bygninger og Historiske Elementer

Hellerup Station har også en arkitektonisk arv, der er bevaret gennem fredninger af stationens strukturer. Blandt de fredede elementer på stationen er perrontaget, der dateres tilbage til cirka 1910. Dette tag dækker området mellem spor 2 og 3 og har været en vigtig del af stationens visuelle identitet i mere end et århundrede.

Yderligere fredede elementer inkluderer tre trappehuse, som blev bygget mellem 1895 og 1900. Disse trappehuse er placeret mellem sporene 2/3, 4/5 og 7/8 og blev fredet i år 2000. Fredningen af disse bygninger er med til at bevare stationens historiske karakter og sikre, at dens arkitektur forbliver en del af den lokale kulturarv.

Hellerup Station i Nutidens Infrastruktur

Hellerup Station spiller stadig en vigtig rolle i nutidens transportinfrastruktur, både som en central S-togsstation og som en del af det regionale jernbanenetværk. Med sin rige historie, sin arkitektoniske arv og sin strategiske placering forbliver Hellerup Station en vigtig del af både Københavns og Nordsjællands jernbanesystem.

Stationens forbindelse til både fortiden og nutiden gør den til en fascinerende destination for både historikere og jernbaneentusiaster. Dens betydning strækker sig ud over blot at være et transportknudepunkt; den er et vidnesbyrd om Københavns og omegnens jernbanehistorie.

Charlottenlunds første station blev ibrugtaget ved Klampenborgbanens åbning den 22. juli 1863, og havde da stort set samme størrelse og udseende som stationsbygningen i Klampenborg.

Charlottenlund var som Klampenborg en stor udflugtsstation med skov, strand og populære traktørsteder tæt på.

Charlottenlund første station blev ved Kystbanens åbning i 1897 for lille, og erstattedes i 1899 af Charlottenlunds nuværende stationsbygning.

Ordrup Station er en S-togs-station i Ordrup nord for København.

Ordrup Station blev opført i 1924 og ligger på Klampenborgbanen, der blev indviet i 1863. Stationen er opført i nyklassicistisk stil og er tegnet af overarkitekt K.T. Seest. I 2014 blev stationen renoveret af Gottlieb Paludan Architects. Hovedbygningen blev fredet i 1992.

Klampenborg Station: En Historisk Plet på Kystbanen

Klampenborg Station, beliggende nord for København, er en historisk og arkitektonisk perle i det danske jernbanenet. Stationen fungerer i dag som en vigtig mellemstation på Kystbanen mellem Københavns Hovedbanegård og Helsingør, og den er endestation for S-togets linje C, som forbinder Klampenborg med Frederikssund. Klampenborg Station, der blev indviet i 1863, har en rig historie og en unik arkitektur, som fortsat tiltrækker både rejsende og besøgende.

Stationens Historie og Arkitektur

Klampenborg Station blev åbnet i 1863 som en del af Klampenborgbanen, en rute designet til at betjene de forlystelsessøgende københavnere, der ønskede at tage på udflugter til Dyrehaven, Dyrehavsbakken og Bellevue Strand. Jernbanens formål var at bringe folk fra hovedstaden til disse populære naturområder, hvilket gjorde Klampenborg Station til et vigtigt udflugtsmål.

Arkitekten bag stationen var V.C.H. Wolff, som designede stationen i den karakteristiske "klassicistisk schweizerstil", der er kendetegnet ved sine dekorative træudskæringer og unikke bygningselementer. Denne stil giver stationen et særligt arkitektonisk udtryk, som er sjældent i Danmark. Stationen er blevet udvidet flere gange gennem årene, men den oprindelige bygning er fredet, og mange af de originale træk er bevaret.

Klampenborgbanen og Skovtursjernbanen

Klampenborg Station var oprindeligt endestation på Klampenborgbanen, en rute specielt designet til at bringe københavnere til naturområder og forlystelsesparker. I slutningen af 1800-tallet var der stor efterspørgsel efter rekreative udflugtsmuligheder uden for København, og jernbanen gjorde det muligt for folk at tage på skovture til Dyrehaven eller nyde en dag på Bellevue Strand.

Dyrehavsbakken, der ligger kun 10 minutters gang fra stationen, er verdens ældste forlystelsespark, og den var en af de vigtigste attraktioner for de rejsende, der benyttede Klampenborgbanen. Med Klampenborg Station som udgangspunkt blev det let for folk at besøge både Dyrehaven og Bakken, hvilket gjorde stationen til et populært udgangspunkt for familieudflugter.

Stationens Placering og Omgivelser

Klampenborg Station er ideelt placeret i forhold til en række populære besøgssteder i området. Fra stationen er der kun få minutters gang til Bellevue Strand og Strandvejen, hvor folk kan nyde en dag ved vandet eller besøge det ikoniske Bellevue Teater, som ligger lige ved siden af stationen. Teatrets bagside kan faktisk ses fra perronen, hvilket gør stationen til en central del af det lokale kulturliv.

En af stationens mest kendte naboer er Røde Port, en af hovedindgangene til Jægersborg Dyrehave, som ligger blot et stenkast fra stationen. Dyrehaven er kendt for sine vidtstrakte skove og fritgående hjorte, og området er et populært mål for både lokale og turister. Hestevogne holder ofte ved stationen og tilbyder ture rundt i Dyrehaven, hvilket giver besøgende en autentisk oplevelse af områdets historie og natur.

Stationens Nutidige Funktion

I dag betjener Klampenborg Station både Kystbanen og S-togets linje C, som har sin endestation her. Linje C forbinder Klampenborg med en række andre stationer, herunder Frederikssund, Ballerup og Københavns Hovedbanegård. Stationen har også en stor parkeringsplads, hvilket gør det nemt for folk at parkere deres biler og fortsætte deres rejse med tog. Derudover er der en cykelparkering, hvilket afspejler stationens tilgængelighed for både cyklister og bilister.

Selve stationen er bygget i ét plan, og i midten af området ligger der en kiosk, som betjener rejsende med snacks og drikkevarer. Stationens struktur gør den let at navigere, og dens nærhed til både natur og kultur gør den til et ideelt udgangspunkt for både pendlere og turister.

Bellevue Strand og Strandvejen

Bellevue Strand ligger blot få minutters gang fra Klampenborg Station, og stranden er et af de mest populære udflugtsmål i området. Strandvejen, som løber langs kysten, er også en af Danmarks mest kendte og naturskønne ruter, hvor besøgende kan tage på gåture eller cykelture langs vandet. Dette område tiltrækker både lokale og turister, der ønsker at nyde strandens faciliteter eller blot slappe af ved vandet.

Stationens nærhed til Bellevue Teater, der blev opført i 1936 og er tegnet af den berømte danske arkitekt Arne Jacobsen, gør den også til et kulturelt mødested. Teatrets karakteristiske modernistiske stil står i skarp kontrast til stationens klassicistiske schweizerstil, hvilket skaber en spændende arkitektonisk sammenhæng i området.

Dyrehavsbakken og Jægersborg Dyrehave

Klampenborg Station er også et populært udgangspunkt for besøg i Jægersborg Dyrehave, der er kendt for sine smukke naturområder og rige dyreliv. Dyrehaven er et af de mest besøgte naturområder i Danmark og er kendt for sine fritgående hjorte, der skaber en unik atmosfære for besøgende. Mange rejsende tager toget til Klampenborg Station for at tilbringe en dag i Dyrehaven og tage på tur til Dyrehavsbakken, verdens ældste forlystelsespark.

Dyrehavsbakken, eller bare Bakken, har været et populært udflugtsmål siden 1583 og tiltrækker stadig tusindvis af besøgende hvert år. Klampenborg Station fungerer som den perfekte indgang for de, der ønsker at opleve både naturen og forlystelserne, og de hestevogne, der kører rundt i Dyrehaven, er en populær måde at se området på.

Fredning af Klampenborg Station

Klampenborg Station er ikke kun vigtig på grund af sin funktion som transportknudepunkt, men også på grund af sin historiske og arkitektoniske værdi. Stationen er fredet på grund af dens unikke arkitektur og historiske betydning. De dekorative træudskæringer og den klassicistiske schweizerstil, som kendetegner stationen, gør den til et særligt eksempel på dansk arkitektur fra midten af 1800-tallet.

Fredningen sikrer, at stationens unikke karakter bevares for fremtiden, og at den fortsat kan fungere som et historisk minde om Klampenborgbanens og jernbanens betydning for udviklingen af transport og fritidsmuligheder i Danmark.

Klampenborg Station er mere end blot en station; den er et historisk knudepunkt, der har forbundet København med nogle af de mest elskede udflugtsmål i Danmark. Stationens arkitektur, dens placering i forhold til naturområder som Dyrehaven og Bellevue Strand, samt dens betydning for udviklingen af Klampenborgbanen, gør den til en central del af dansk jernbanehistorie. I dag fortsætter stationen med at spille en vigtig rolle for både lokale pendlere og turister, der ønsker at opleve områdets unikke natur og kultur.

Springforbi Billetsalgssted åbnede sammen med Kystbanen den 2. august 1897 og lå på Kystbanen nord for Taarbæk ved København. Springforbi Billetsalgssted var fra starten en beskeden sommerstation, der kun var åben i dagtimerne. Fra 1900 var den åben hele året, og fra 1909 udvidedes den til "holdeplads", således at stykgods kunne ekspederes. Springforbi Billetsalgssted bestod af to træbygninger der fra starten var næsten symmetriske med ekspedition i begge. Efterhånden flyttede ekspedition til bygningen på vestsiden (skovsiden). I 1924 blev der indrettet en beskeden postekspedition sammen med Springforbi Billetsalgssted.

Springforbi var en typisk udflugtsstation, velbeliggende ved den østligste fredelige del af Dyrehaven med de berømte gamle hvidtjørne. Pinsemorgen kunne der godt være alt andet end fredeligt på Springforbi Billetsalgssted, når solen, det nærliggende skovløberhus, stationen og alle de "forfriskede" skovgæster syntes at danse.

I sine første 50 leveår solgte Springforbi Billetsalgssted 2.680.000 billetter, der afsendtes 2.385 tons gods og der ankom 2.718 tons. Efter besættelsen var det ikke længere moderne at tage til skoven med toget, og trafikken svandt ind og DSB valgte at lukkede Springforbi den 26. maj 1968 og bygningerne blev nedrevet samme år. Springforbi Billetsalgssted er eneste holdested, som er nedlagt på Kystbanen.

Navnet Springforbi menes at stamme fra en tidligere kro, oprindelig Spring-ej-forbi, ved Strandvejen, nær det sted hvor Springforbi Billetsalgssted blev bygget.

Vedbæk Station blev taget i brug ved indvielsen af Kystbanen den 2. august 1897. Vedbæk Station blev oprettet som trafikknudepunkt for det solide borgerskab i Vedbæk.

Vedbæk Station blev senere endestation for Nærumbanen, ved Lyngby-Vedbæk Jernbane åbning den 25. august 1900. Lyngby-Vedbæk Jernbane havde fuld optagelse på Vedbæk station, dog ophørte billetsalg og gennemgående ekspedition i 1917.

Lyngby-Vedbæk Jernbanes sporanlæg på Vedbæk Station, var lige så beskedent som sporanlægget Lyngby Station. Lyngby-Vedbæk Jernbanes spor endte blindt ved sydenden af DSB's vestlige perron og tjente som overleveringsspor, medens hovedsporet drejede fra og førtes langs perronen. Foruden perronsporet var der vognopstillingsspor og omløbsspor, der alle tre løb sammen i en drejeskive nord for Vedbæk Station. Der var planlagt en remise på Lyngby-Vedbæk Jernbanes sporareals sydende, men den endte med ikke at blive opført, da den ville have været overflødig på grund af den korte afstand til Nærum Stations remise.

Til trods for de ikke altid lige gode forbindelser mellem Lyngby-Vedbæk Jernbane og Kystbanen havde Lyngby-Vedbæk Jernbane over 10.000 passagerer årligt i Vedbæk og i driftsåret 1907-1908 var der over 14.000 passagerer. Antallet af passagerer aftog dog og i perioden 1917-1921 var der kun omkring 2.000 årligt eller gennemsnitlig 5-6 passagerer pr. dag. Rundrejsebilletterne havde nogen andel heri, og ved Øresund var der attraktioner nok. Passagererne var bedre stillet i Vedbæk end i Lyngby, for her var der en ventesal på DSB's side af perronen.

Lyngby-Vedbæk Jernbanes godstrafik i Vedbæk var beskeden, navnlig den lokale andel. Den ankommende godsmængde var næsten uden betydning, da den kun udgjorde 92 tons i driftsåret 1907-1908, og i mange af driftsårene ankom der slet ikke gods til Vedbæk Station. Fra Vedbæk til Lyngby-Vedbæk Jernbanes stationer og sidespor oversteg de årlige transporter kun i årene 1917-1919 1.000 tons. Med de transiterende godsmængder lå det bedre. Lyngby-Vedbæk Jernbane havde den ulempe, at der kun kunne ekspederes direkte gods over Vedbæk i årene 1903-1917. Størst var transporterne fra Lyngby-Vedbæk Jernbane til DSB via Vedbæk i årene 1905-1908, da den var op til 3.684 tons og fra DSB i perioden 1915-1917 godt 2.000 tons gods.

Pga. dårlig økonomi blev strækningen Vedbæk-Nærum nedlagt den 1. januar 1923 men der var stadig lidt godskørsel, men efter 1. marts 1921 henlå Lyngby-Vedbæk Jernbane som et "dødt" sidespor fra Vedbæk Station. Der kørtes kun på strækningen, når der var godsvogne til eller fra Vedbæk - ellers vendte godstoget i Frydenlund, hvor der som regel var vogne.

I løbet af 1923-1924 forsvandt Lyngby-Vedbæk Jernbanes spor, drejeskive m.v. fra Vedbæk Station. Da regnskabet i 1925 blev gjort op efter "boet" af Vedbæk-Nærum strækningen, indbragte det ca. 5.000 kr.

I dag er Vedbæk Station fredet og de unikke lokaler bruges i dag til møde- og selskabslokaler, lagersalg, events og loppemarked.

Rungsted Kyst Station hed oprindelig Rungsted station, men da postvæsenet ved flere lejligheder havde oplevet forveksling imellem Rungsted og Ringsted blev både postdistrikt og stationen omdøbt til Rundsted Kyst omkring år 1927. Rungsted Kyst Station blev bygget i forbindelse med etablering af Kystbanen i 1897.

Stationen er den station på Kystbanen, som ligger længst fra Strandvejen. Det viste sig at ekspropriation af de store Rungstedgårde øst for den nuværende station ville være alt for dyr. Til gengæld bidrog disse gårde efterfølgende med en væsentlig del af godset fra stationen. Foruden gårdene var der industri i Rungsted og Hørsholm, bl.a. Den militære Klædefabrik (1791-1981), Hørsholm Klædefabrik (1885-1975), Hørsholm, Hørsholm Jernstøberi (1900-1965) og Tobakspakkeri.

Indtil 1923 var der kun dobbeltspor mod syd/København og mod nord/Helsingør foregik det med et enkelt spor. Rungsted Kyst Station fungerede som endestation for regionaltogene og var udstyret med både drejeskive og remise. Sporareal var af en anseelig størrelse med læsserampe, læssekran samt varehus. Oprindelig lå der en blokpost i hver ende af stationen. Senere blev de erstattet af en kommandopost ved vestre stationsbygning. Kommandoposten var en del af den sydlige tilbygning og strakte sig ud på perronen.

Stationens tre store vinduer var oprindelig åbne loggiaåbninger tilsvarende dem, som findes på østbygningen. Stationen var oprindelig uden de to tilbygninger i enderne. Den sydlige blev tilføjet til brug for postvæsenet i 1908 og omkring 1930 blev den nordlige del tilføjet og her havde postvæsenet kontor frem til lukningen i 2005.

Da Kystbanen blev projekteret i 1897, mente man ikke, at de spredte gårde i området kunne retfærdiggøre en station på stedet, men Baneledelsen blev efterhånden udsat for et stærkt pres fra de få men indflydelsesrige gårdejere. Kokkedals fik sin første stationsbygning i 1906 og den lignede på ingen måde Kystbanens berømte Heinrich Wenck bygninger. Kokkedals første stationsbygning var et primitiv og et lille billetsalgssted der blev anlagt for penge sponsoreret af admiral Richelieu til Kokkedal, der var initiativtageren.

Statsbanerne gjorde lidt mere ud af Kokkedals første stationsbygning i 1916, idet der nu kunne ekspederes vognladningsgods. Selv om Kokkedals første station blev udbygget flere gange, forblev bygningen lille og trist frem til 1944, da den blev revet ned og en mere tiltalende, villalignende stationsbygning blev opført.

I dag er Kokkedal en flittigt benyttet station med 2.000-3.000 dagligt afrejsende passagerer. I køreplan for 2012/2013 er der i visse tidsrum op til 6 tog i timen i hver retning, dvs. mod Helsingør i den ene retning eller mod Københavns Hovedbanegård i den anden.

Stationspladsen vest for stationen blev ombygget i midten af 1990'erne og er med taxiholdeplads, gratis p-pladser og busterminal med lokale og regionale busser.

Nivå Station blev anlagt for at afhjælpe behovet for transporten af teglværkernes teglsten og kort efter opstod den tidlige stationsbebyggelse sydvest for stationen. Senere blev villaområdet øst for Nivå Station etableret som en typisk bebyggelse i god kvalitet, der kunne efterkomme efterkrigsårenes enorme efterspørgsel på boliger. Mange af husene har formentlig været teglværksarbejderboliger.

Dronning Louise anlagde i 1701 det første teglværk i Nivå med henblik på at kunne forsyne sine slotsbyggerier med mursten. Det var starten på en teglværksdrift, der skulle kendetegne området i og omkring Nivå i mere end 200 år.

Transporten af teglværksprodukter ad søvejen blev udkonkurreret ved åbning af Kystbanestrækningen mellem Klampenborg og Helsingør den 2. august 1897. Teglværkernes tætte placering må have været et tungtvvejende argument for etableringen af en større station ved Nivå med et ekstra stort terræn ved stationen til godsvogne. Transporten af teglværksprodukterne via jernbanenettet må betegnes som en succes i og med at både Nivaagaard Teglværk samt de nærliggende Sølyst Teglværk og Niverød Teglværk efter 1905 planlagde at bygge smalsporsbaner fra de respektive værker til stationspladsen.

I 1929 måtte togdriften dog se sig afløst af nye transportmuligheder da motorkøretøjer efterhånden var blevet så udviklet, at det med fordel kunne bruges til direkte transport mellem produktionssted og forbrugssted. Lastbilerne kunne afhente teglværksprodukterne på værket og køre direkte til aftageren af produkterne.

Nivå Station og bebyggelsen omkring stationen hænger således nøje sammen med teglværksdriften i området samt udviklingen af velfærdssamfundet. Den første del af bebyggelsen umiddelbart syd for stationen stammer således fra etableringen af Nivå Station og har været beboelse for stationens medarbejdere, mens den senere bebyggelse umiddelbart øst for stationen dels omfatter teglværksarbejderboliger men også en tidlig forstadsudvikling i kraft af stationens placering.

Humlebæk Station er fra 1897 og bygningen er af mellemstor størrelse, sammenlignet med kystbanens øvrige stationer. Anlægget er ikke fredet, men har SAVE bevaringsværdig 2, som er næsthøjeste kategorisering. Bygninger med den højeste værdi 1 vil som oftest være fredede bygninger eller folkekirker. Særligt værdifulde bygninger kan dog godt have bevaringsværdig 1 uden at være fredede.

Stationen er efter tegninger af arkitekt Heinrich Wenck og er opført i røde mursten på en sokkel af bornholmsk granit. Over soklen findes et bånd af kalksten fra Øland. Bygningens facade mod sporene er tilnærmelsesvis symmetrisk, mens den mod vejen har større variation. Mod nord findes et lille tårn med pyramidetag og vindfløj med årstal. Mod syd åbner en dør ud til en tagterrasse. Stationen har to sidebygninger, der var forbundne med hovedbygningen med et rødmalet stakit: Et kombineret pakhus og toiletbygning samt et udhus. Alt træværk er, som typisk for Wenck, malet i svenskrød og flaskegrøn.

Stationen har en stor ventesal, der fremstår orginal med bjælkeloft, fem originale lysekroner og terrazzogulv. Den originale dobbeltbænk i midten af rummet, har måttet vige for 7-Elevens nye kiosk. 1. salen i stationen var oprindeligt en bolig for stationsforstanderen

På perronsiden findes en loggia med to originale bænke, hvorfra der er nedgang til perrontunnelen. I 2001-03 blev stationen renoveret ved Jens Madsens Tegnestue for DSB Ejendomme, hvorved tunnelen blev forlænget og åbnet på stationsforpladsen, således at man ikke behøver at passere gennem bygningen for at gå ned i tunnelen. På grund af renoveringen blev en indgang flyttet fra sydsiden af bygningen til østsiden.

Ved Torpenvej lå der store pakhus frem til nedrivningen i 2004. Som stationen, var pakhus også tegnet af Heinrich Wenck. Et tilsvarende pakhus af stadig ved Skodsborg Station. De oprindelige ledvogterhusene på Torpenvej 27 og Teglgårdsvej 125, er også af Wenck, som DSB type-O typetegning.

Espergærde Station er et lokalt trafikknudepunkt med mulighed for skift mellem tog og busser, cykelparkering og pendlerparkering for biler. Stationen har spillet en stor rolle i Espergærdes udvikling siden den kom til byen i 1898. Her har Espergærde udviklet sig fra fiskerleje og landliggersted til en forstad, som er en integreret del af Hovedstadsområdet.

Stationen var ikke blandt de oprindelige stationer på Kystbanen, der blev indviet i august 1897, da Statsbanerne ikke fandt, at der ville være tilstrækkeligt opland og grundlag for en station i Espergærde. Da loven om anlæggelse af jernbanen langs Øresundskysten på strækningen mellem Klampenborg og Helsingør blev vedtaget den 8. maj 1894, fremsendte beboere i Espergærde et ønske om at få en station og man henviste til stedets betydning som fiskerleje og landliggersted og pegede på muligheden for, at der ville vokse en by op ved stationen.

Ønsket afstedkom ikke nogen ændring hos Statsbanerne, og da det blev klart for beboerne, at der hverken ville komme station eller holdeplads ved Espergærde, indsendte beboerne et nyt ønske til trafikministeren og denne gang erklærede sig rede til selv at afholde omkostninger ved oprettelsen af stationen. Presset fik imidlertid Statsbanerne til at give sig og den 28. maj 1898 åbnedes et billetsalgssted, der dog kun skulle være åbent i sommermånederne.

I en optælling på 124 dage i 1898/99 blev solgt 11.360 billetter. Søgningen til Espergærde var så stor, at fra 1903 fik billetsalget helårsåbent, og der blev indrettet en postekspedition. Ca. år 1910 blev sporarealet udvidet med krydsningsspor og et omløbsspor, der dog ikke var et offentligt/officielt sidespor.

På det tidspunkt, hvor Kystbanen anlagdes, var hele kysten fra Skotterup i nord til kysten ved Tibberup mølle i syd blev udstykket til villaer, og i de følgende 20 år begyndte en by at vokse frem mellem stationen og fiskerlejet, der lå i en afstand på ca 1 km fra stationen.

Byens indbyggertal voksede fra 366 i 1906 til 713 i 1916. Udviklingen gik så stærkt i Espergærde, at Storm P. i 1915 lavede en "flue", hvori en vagabond læser i en avis: "- Villa i Espergærde - 16 værelser, to køkkener - badeværelse - elektrisk lys - stor have, mange frugttræer, fuldt møbleret, for vinteren - den skal jeg sgu ud og se på!" Det var dog ikke vagabonder, der flyttede til Espergærde, snarere grosserere, og på et tidspunkt blev toget fra Espergærde til hovedstaden ganske enkelt kaldt "grosserertoget".

I 1960'erne begyndte byen for alvor at voksede vest for banen og stationens betydning blev kun større.

Ifølge en undersøgelse, som Tikøb Kommune lod foretage af pendlingen for byen i 1957, arbejdede 40% i Storkøbenhavn, 40% i Helsingør og 12% i resten af Nordøstsjælland (kun 8% lokalt).

Efterhånden skete en omfattende udbygning af området omkring Borupgaard vest for Snekkersten Station. Dette kombineret med en lukket stationsbygning mod øst bevirkede, at man fandt det hensigtsmæssigt at skaffe bedre adgang til stationen fra Nørrevej. Den tidligere adgang var ad Stationsvejen, i dag Snekkersten Stationsvej. Hidtil foregik passagen til stationen fra vest via en gangtunnel ved Gydestien, som ligger et stykke mod nord eller via viadukt ved Borupgårdsvej, som ligger et stykke mod syd. I 1972 blev en gangbro derfor opstillet.

Hovedtrafikken foregik efterhånden ad Nørrevej, hvorimod den østlige adgangvej var blevet en form for blindgyde. Det hele blev centreret om landsiden fremfor vandsiden med adgang fra Nørrevej som et bærende element. Dette storstilede projekt, påbegyndt i 2001, blev på alle måder et brud med tidligere tider, både med hensyn til beliggenhed og udseende. En ny stationsbygning med kiosk og billetsalg blev opført i niveau med Nørrevej et stykke væk fra perronerne. Bygningen blev opført i beton med et glasparti ud mod den anlagte plads foran. Den nye forplads rummede parkeringspladser til både busser og biler. Der blev etableret god plads til cykler under tre halvtage i samme niveau lige nord for. Ved det gamle stationsområde, som lå noget lavere, blev en stor parkeringsplads anlagt. Man havde tænkt sig, at Snekkersten Station skulle benyttes af pendlere, som boede langt fra stationen og kunne være sikre på at få en parkeringsplads. En ny gangbro fra stationskiosken med forbindelse til perronerne blev etableret i forbindelse med omlægningen.

Fra den 01. januar 2009 blev Kystbanedriften overtaget af "DSB-First", og efter en ændring køreplanerne standsede "myldretidstogene" overhovedet ikke i Snekkersten. Den store omlægning kom således ikke til at fungere efter hensigten, og man stod med et overdimensioneret stationsanlæg. Den kostbare investering synes i nogen grad forgæves og spild af penge. DSB-First blev frataget driften på grund af et stort underskud med flere ændringer i administrationen af Kystbanen til følge. Stationen bliver dog bedre udnyttet i dag, hvor "myldretidstogene" atter standser.

Snekkersten stationskiosk, der var forpagtet af butikskæden "Seven Eleven", blev lukket den 30. juni 2018 med begrundelsen utilstrækkelig omsætning.

Helsingør Station – Et historisk knudepunkt

Helsingør Station er en central del af Nordsjællands transportinfrastruktur og fungerer som endestation for Kystbanen mod København, Nordbanen mod Hillerød samt banen mod Hornbæk og Gilleleje. Derudover tilbyder stationen direkte adgang til færgerne, der forbinder Helsingør med Helsingborg i Sverige. Helsingør Station har gennemgået flere forandringer siden dens første åbning i 1864, men har altid spillet en afgørende rolle for både lokal og international transport.

Helsingørs første station

Den første station i Helsingør blev åbnet i 1864 som endestation på Nordbanen, der strakte sig fra København til Helsingør via Hillerød. Den første station lå på vejen Trækbanen, der fik sit navn fra en hestetrukken skinnebane, der transporterede gods fra stationen til havnen og værftet. Denne skinnebane spillede en vigtig rolle i at lette transporten af varer til og fra byen, og banegården blev hurtigt et vigtigt trafikknudepunkt i Helsingør.

Stationen på Trækbanen fungerede frem til 1891, hvor behovet for en ny og mere effektiv station, der bedre kunne håndtere færgetrafikken til Helsingborg, blev tydeligt.

Flytning til den nuværende placering

I 1891 blev Helsingørs jernbanespor lagt om, og en ny og moderne station blev opført ved Helsingør Havn. Denne nye placering gjorde det muligt at skabe en mere direkte forbindelse mellem togtrafikken og færgerne, hvilket især var vigtigt for de rejsende mellem Danmark og Sverige. Den nye banegård, som stadig bruges i dag, blev officielt taget i brug den 24. oktober 1891.

Den nye station var bemærkelsesværdig både i sin arkitektur og sin tekniske konstruktion. Bygningen hviler på omkring 1600 pæle, som er hamret ned i havbunden for at skabe et solidt fundament. Stationsbygningen er tegnet af de anerkendte arkitekter N.P.C. Holsøe og Heinrich Wenck og er bygget i "Rosenborg-stil", en nyfortolkning af renæssancestilen.

Kystbanen og Helsingør-Hornbæk-Gilleleje Banen

Den 2. august 1897 blev Helsingør endestation for Kystbanen, der forbinder København og Helsingør langs Øresundskysten. Denne bane blev hurtigt en af de mest populære ruter for både pendlere og turister, der ønskede at rejse mellem de to byer med en smuk udsigt over Øresund.

I 1906 åbnede Helsingør-Hornbæk-Gilleleje Banen, der dog oprindeligt havde endestation på Grønnehave Station i den nordlige del af Helsingør. Fra 1908 blev togene på denne bane dog videreført til Helsingør Station, hvilket gjorde stationen endnu mere central for transport i regionen.

Restaurering og fredning

Helsingør Station har gennemgået flere større restaureringer, hvoraf den mest omfattende blev indledt af DSB i 1984. Formålet var at genskabe stationens oprindelige pragt og ornamentik. Dette inkluderede blandt andet nye flisegulve i de originale mønstre samt restaurering af væg- og loftudsmykningen i forhallen. I 1987 blev stationen kåret som Årets Hus i Helsingør, og i 1990 blev den fredet, hvilket sikrer, at den vil blive bevaret for eftertiden.

Færgeterminalen og jernbanevogne

En af de mest unikke træk ved Helsingør Station var dens forbindelse til færgeterminalen, hvor jernbanevogne blev overført mellem Helsingør og Helsingborg. Denne praksis fortsatte frem til 1990'erne, hvor personvogne, der holdt på de østlige spor på Helsingør Station, blev skubbet om bord på færgerne af et rangerlokomotiv. Trafikken på Havnevej blev midlertidigt lukket, når vognene blev kørt om bord, og en lignende procedure fandt sted på den svenske side i Helsingborg.

Denne jernbanefærgeforbindelse var en vigtig del af den internationale trafik mellem Danmark og Sverige og blev brugt af både passagerer og gods. Selvom jernbaneforbindelsen over Øresund nu foregår via Øresundsbroen, var denne færgeforbindelse en vigtig brik i den nordiske infrastruktur i mange årtier.

Arkitektoniske detaljer og kongelig ventesal

Helsingør Stations bygning er ikke kun kendt for sin tekniske konstruktion, men også for dens arkitektoniske skønhed. En af de mest bemærkelsesværdige træk er den overdådige forhal og de kongelige ventesale, som er indrettet i de lokaler, der i dag huser en restaurant med udsigt over Øresund. Den originale indretning, herunder ornamentik og loftsmalerier, er blevet omhyggeligt restaureret, hvilket har bevaret stationens historiske charme og elegance.

Moderne faciliteter

Selvom Helsingør Station er en historisk bygning, er den også en moderne station med faciliteter, der passer til nutidens rejsende. Inde i stationsbygningen finder man en DSB 7-Eleven, hvor passagerer kan købe mad og drikke til rejsen. Stationens forplads har en taxiholdeplads, og der er direkte adgang til færgeterminalen samt busser fra Movias busnetværk. Den moderne færgeterminal, som blev opført i 1991, er udsmykket af kunstneren Bjørn Nørgaard og fortsætter med at betjene færgerne mellem Helsingør og Helsingborg.