København-Hillerød (Nordbanen) (DSB)


Vigtige stamdata for København-Hillerød (Nordbanen) (DSB)

Jernbanens længde i km 60,9
BaneforkortelseDSB
Jernbanen åbnet1863
Persontrafik nedlagt1863.10.01
Jernbanen nedlagtI drift
Sporvidde1.435 mm
BalastSkærveballast
Bane statusS-Bane

København-Hillerød (Nordbanen) (DSB) havde følgende stationer

København Hovedbanegård (Kh) var København-Hillerød (Nordbanen) banens første station

Københavns Hovedbanegård blev indviet 30. november 1911, hvor kronprins Christian X og trafikminister Thomas C. Larsen holdt taler. Dagen efter (den 1. december 1911), afgik indvielsestoget fra banegården.

Københavns Hovedbanegård er tegnet af Statsbanernes overarkitekt Heinrich Wenck, der med sin helt egen stil har stået for mange ikoniske bygninger bl.a. Østerport Station, Nyborgbanens Station og mange privatbanestationer. Heinrich Wenck blev sekunderet af konduktør Einar Ambt, der var søn af DSBs generaldirektør Charles Ambt.

Hovedbanegården havde en svær fødsel. Wenck havde i årene 1898-1902 udarbejdet flere forslag til en ny banegårdsbygning i flere etager, der dog blev forkastet af Rigsdagen for at være unødigt overdådige. I de fleste af disse forslag havde Wenck foreslået en kombineret banegård og administrationsbygning for Statsbanerne, men sådan blev det ikke. Banegårdens indre er da af sparehensyn heller ikke så rigt dekoreret som Wencks tidligere arbejder. Ikke desto mindre hører banegården med sit materialevalg til blandt Europas mest unikke.

Stilmæssigt har den en del til fælles med f.eks. Københavns Rådhus som er opført i samme periode. De fremtrædende materialer er mursten, skifer og granit, og der er tilføjet et væld af dekorationsdetaljer. Inspireret af Herholdts banegård anvendte Wenck også en træbuekonstruktion både i de to afgangs- og ankomsthaller og i de 6 buer over perronerne. Det var formentlig i lige så høj grad et stilistisk valg, eftersom Wenck sjældent anvendte støbejern. Hele banegårdens fundament, kælderetage samt platformen, der bærer banegårdspladsen, er dog udført i jernbeton.

Maleren Jens Martin Victor Lund stod for de 10 sandstenfigurer der pryder hovedfacaden. Figurerne forestillende folketyper i nationaldragter (1910).

Stationen er opført med 6 perroner for publikum og 5 lavere bagageperroner. På ydersiden af spor 1 (nærmest Tivoli) findes en perron, der bl.a. giver adgang til de kongelige ventesale, og på ydersiden af spor 12 findes en høj bagageperron. De 12 perronspor er gennemgående fra det store baneterræn i syd og videre ud i Boulevardbanestrækningen. Der er senere tilføjet yderligere perronanlæg på den anden side af Tietgensbroen. Trapperne fra perronerne til Tietgensbroen er opført i hhv. 1977 (fjerntogsperronerne) og 1971 (S-togs-perronerne). Førhen skete billetkontrol ved adgangen til perronen, og det var uhensigtsmæssigt med flere adgangsveje.

I dag benyttes sporene 9-12 af S-tog, men var oprindeligt forbeholdt nærtrafikken. De blev først taget i brug 1. oktober 1921 sammen med åbningen af de sidste to af Boulevardbanens fire spor. Frem til 1934 blev perronen på ydersiden af spor 12 brugt for ankommende tog, der skulle tømmes for passagerer. Det var også i dette år, at S-togene kom til.

Oprindeligt var den nuværende banegårdshal opdelt i hhv. en afgangshal nærmest Banegårdspladsen og en ankomsthal nærmest perronerne. Denne adskillelse af ankommende og afrejsende passagerer stod helt centralt i Wencks projekt. Disse haller var adskilt af en "ø", hvorfra der bl.a. skete ekspedition af rejsegods – frem til 1940'erne var det almindeligt at medbringe store mængder bagage. Adgang til perronerne fra afgangshallen skete via trapper nærmest bagageøen, der førte ned til underjordiske ventesale, hvorfra der var udgang til perronen. Der var ikke gennemgang mellem ankomst- og afgangshallerne for publikum før 1934, hvor der blev skabt to brede passager. Langs afgangshallens indervægge mod nord, ud til banegårdspladsen, fandtes et antal ventesale – behørigt opdelt i hhv. 1., 2. og 3. klasse – og kiosker udført i træ. Den sidste af disse kiosker forsvandt ved ombygningen i 1994 (se nedenfor). Hovedindgangen og vestibulen er også placeret mod nord i det store tårn med pyramidetag og kobberspir. Dette hvælvede rum har en vindrose med angivelser af verdenshjørnerne i loftet, der er forbundet med vindfløjen og viser vindretningen. I de to flankerende siderum var – og er der stadig – billetsalg fra båse udsmykket med rigt træskærerarbejde.

Wencks bygning er et "gesamtkunstwerk", hvor arkitekten har tegnet alle detaljer; lige fra de bornholmske klinker, bænke, de store lysekroner, som der oprindeligt hang 12 stykker af (2 er opsat i hallen, 2 andre findes på Østerport Station), kioskerne, skilte i smedejern med sirlig skrift, dørhåndtag og -skilte i messing med DSB-logo og glasmalerierne med byvåben fra danske byer.

Perronhallerne er et kapitel for sig, for oprindelig ville Wenck have ét stort tag over perronerne, men det bekostelige forslag blev sparet væk af Rigsdagen under opførelsen. På et tidspunkt så det ud til, at der slet ikke ville komme perrontage, men midt under byggeriet blev der så alligevel bevilget penge til overdækninger. Politikernes vægelsind betød, at tagene ikke kunne støde helt op til hovedbygningen, der var færdigopført, og at Wenck måtte lave en lappeløsning med små tage imellem perrontagene og banegårdsbygningen.

Langs Bernstorffsgade (dengang Tivoligade) findes en lang bygningskrop, der afbrydes af banegårdens to gavle og sideindgangen. I den nordlige bygning nærmest Hotel Plaza findes hovedbanegårdens restaurant, mens bygningen mod syd er en administrationsfløj, der også rummer den kongelige ventesal. Denne bygning blev i 1919-21 forlænget af Wenck og hans efterfølger, K.T. Seest. Den forlængede del har ikke samme grad af udsmykning som resten af bygningen.

Mærkeligt nok opdagede man først på et sent tidspunkt, at der manglede en perrontunnel i tilfælde af, at passagererne skulle skifte tog og bevæge sig hen til en anden perron end den, de allerede befandt sig på. Derfor måtte perronerne brydes helt op igen og en tunnel konstrueres. Der var i øvrigt også oprindelig en tunnel, der forbandt banegården med Centralpostbygningen.

Heinrich Wenck selv udtalte om sit værk, at han havde udformet bygningen, så den skulle være:
"passende for Danmark – for vort Lands Forhold og dets Karakter – saaledes, at det sidste Indtryk, som bortdragende Danske fik, var samme, som mødte de ankommende Fremmede: – Noget dansk."


Byggeår1911
Åbnet1911.12.01
NedlagtI drift
NedrevetEksisterer stadig
ArkitektHeinrich Wenck
AdresseReventlowsgade 7, 1651 København V
StednavneforkortelseKh
Højde placering over havet3,0 meter
GPS koordinater55.672723,12.564776
Billede af København Hovedbanegård.
Billede af København Hovedbanegård. - Fotograf: Jacob Laursen - Dato: 2022.05.12 15:14:17

Kort over København Hovedbanegård
Copyright © 2018 MapQuest, Inc. All rights reserved - kort over: København Hovedbanegård

Historisk kort over København Hovedbanegård
København Hovedbanegård - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Nørreport Station (Kn) lå 1,5 km. fra første station.

Nørreport Station skulle have heddet Frederiksborggade Station, men det blev nedstemt, som en dårlig ide, da der var mere end rigelige stationer der hed noget med Frederik. I stedet for blev Nørreport Station opkaldt efter den i 1857 nedrevne byport Nørreport, der mindes med en kilometersten på Frederiksborggade ved stationen.

Nørreport Station var i starten "kun" billetsalssted og blev anlagt i forbindelse med Boulevardbanen der åbnede 1. juli 1918. De to vestlige jernbanespor, blev dog først taget i brug 1. oktober 1921, idet materialeknapheden under 1. verdenskrig forsinkede anlægget. De to vestlige jernbanespor var fra starten beregnet til nærtrafik, men blev i 1934 en del af S-banen. Oprindeligt var der kun planlagt perron ved De to vestlige nærtrafikspor, men pga. forsinkelsen i anlægsarbejdet indså man, at lokaltogene til Rungsted, i hvert fald midlertidigt, skulle benytte fjerntogssporene, og der blev bygget en smal perron her. Pladsen tillod dog kun en perron, der var væsentligt smallere end nærtogsperronen og ligger lidt forskudt i forhold til denne.

Over jorden, bestod Nørreport Station, oprindeligt af to cirkelrunde bygninger på hver side af Frederiksborggade. Nørreport Station inklusive de cirkelrunde bygninger, der var inspireret af nybarokke pavilloner, var tegnet af overarkitekt Heinrich Wenck. Disse cirkelrunde bygninger blev kaldt for "suppeterrinerne" pga. deres udformning og facon. "suppeterrinerne" rummede billetsalg, ventilationsanlæg og en lille ventesal for sporvognspassagerer.

"Suppeterrinerne" blev revet ned i 1932 i forbindelse med en stor ombygning af Nørreport Station forud for S-banens åbning, men trappenedgangene overlevede med de meget dekorative elementer ved de to trapper til S-togs-perronen, var en balustrade med attisk båndslyng ved den sydligste trappe og et par piller bærende kugler ved den nordligste trappe. Trappenedgangene overlevede frem til en til nedrivningen i 2011-2013 da man ombyggede Nørreport Station som sidste etape af integrationen mellem Nørreport Station og Metrostationen. Under ombygningen i 1932 blev nærtrafiksporene sænket for at gøre plads til køreledninger og det gjorde man i 1985 for fjerntrafiksporene i forbindelse med elektrificeringen af Kystbanen.

Den nye station fra 1934 blev tegnet af Wencks efterfølger K.T. Seest. Som noget nyt var stationsnavnet bøjet i neonrør på taget af den funktionalistiske bygning. I 1980'erne blev de oprindelige bueåbninger mellem S-togs- og fjerntrafikperronerne blændet af og erstattet af støjdæmpende paneler.

Nørreport er Danmarks travleste station. Her kan byens mange passagerer skifte mellem metro, S-tog, tog og bus. Stationens store paddehatte skyder op i hjertet af Indre By mellem grønne åndehuller som Botanisk Have, Ørstedsparken og Kongens Have eller store seværdigheder som kronjuvelerne på Rosenborg Slot eller Thyco Brahes gamle observatorium Rundetårn. Kun 100 meter fra Nørreport Station finder du Israels Plads og det lækre madmarked Torvehallerne, som rummer mere end 60 forskellige stader. Her kan du spise din frokost, shoppe delikatesser eller tage en hurtig kop kaffe med videre.


Byggeår1918
Åbnet2002.10.19
NedlagtI drift
NedrevetEksisterer stadig
AdresseNørre Voldgade 13, 1358 København K
StednavneforkortelseKn
Højde placering over havet9,8 meter
GPS koordinater55.683081,12.571155
Nørreport Station.
Nørreport Station. - Fotograf: Jacob Laursen - Dato: 2011.04.23 14:00:50

Kort over Nørreport Station
Copyright © 2018 MapQuest, Inc. All rights reserved - kort over: Nørreport Station

Historisk kort over Nørreport Station
Nørreport Station - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Østerport Station (Kk) lå 3,1 km. fra første station.

Hovedarkitekt ad den oprindelige station er Heinrich Wenck, men K.T. Seest har stået for en efterfølgende ombygning.

Stationen blev anlagt i tiden 1896-1897 som endestation for Kystbanen og hed oprindeligt Østerbro Station eller uformelt Østbanegården. Stationens banetekniske forkortelse er Kk, hvilket står for Københavns Kystbanestation. Stationsbygningen i nationalromantisk stil er tegnet af arkitekt Heinrich Wenck og er bevaret i sin oprindelige form med en nensom mordernisering, hvilket også gælder de tilhørende perronhalvtage af træ, som Wenck tilføjede 1914-1915. Hertil er kommet en ny perron og stationstilbygning parallelt med de to gamle. Endvidere findes flere perroner på den modsatte side af broen, der fører over banegraven.


Byggeår1897
Åbnet1897.08.02
NedlagtI drift
NedrevetEksisterer stadig
ArkitektHeinrich Wenck
Arkitekt, som har stået for ombygningenK.T. Seest
AdresseOslo Plads 10, 2100 København Ø
StednavneforkortelseKk
Højde placering over havet6,8 meter
GPS koordinater55.692666,12.587520
Billede af tog ud for Østerport Station.
Billede af tog ud for Østerport Station. - Fotograf: Jacob Laursen - Dato: 2022.04.21 07:12:15

Kort over Østerport Station
Copyright © 2018 MapQuest, Inc. All rights reserved - kort over: Østerport Station

Historisk kort over Østerport Station
Østerport Station - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Byggeår1934
Åbnet1934.05.15
NedlagtI drift
NedrevetEksisterer stadig
ArkitektK.T. Seest
AdresseØstbanegade 120, 2100 København Ø
StednavneforkortelseNht
Højde placering over havet8,0 meter
GPS koordinater55.705524,12.590846
Nordhavn Trinbræt.
Nordhavn Trinbræt. - Fotograf: Jacob Laursen - Dato: 2016.08.15 12:32:02

Kort over Nordhavn Trinbræt
Copyright © 2018 MapQuest, Inc. All rights reserved - kort over: Nordhavn Trinbræt

Historisk kort over Nordhavn Trinbræt
Nordhavn Trinbræt - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Svanemøllen Station (Sam) lå 5,8 km. fra første station.

Svanemøllen er et gammelt stationsnavn i jernbanehistorien. Svanemøllen startede som krydsningsstation fra den 2. august 1897 og var det frem til 1910 da Frihavnsbanen fra Nørrebro krydsede Den sjællandske Kystbane i niveau mellem Østerbro og Hellerup, indtil Frihavnsbanen blev omlagt.

Ved elektrificeringen af Københavns Nærtrafik i 1934 anlagdes Svanemøllen Station, som var den første personstation, og den fik hurtig en stor trafik. Efter vedtagelsen, at Hareskovbanen skulle indføres til Svanemøllen i forbindelse med elektrificering, var der kaotiske forhold på Svanemøllen Station i perioden fra 1966 til 1975, hvor der ved samme omgang blev taget en ny station i brug. Den nuværende Svanemøllen station blev taget i brug 1973.

Svanemøllen Station fra 1934 og dennes perron blev fjernet i 1974.


Byggeår1973
Åbnet1973
NedlagtI drift
NedrevetEksisterer stadig
ArkitektOle Ejnar Bonding
AdresseØsterbrogade 246, 2100 København Ø
StednavneforkortelseSam
Højde placering over havet4,9 meter
GPS koordinater55.715681,12.578303
Svanemøllen (1973-) Station set fra sporsiden.
Svanemøllen (1973-) Station set fra sporsiden. - Fotograf: Jacob Laursen - Dato: 2020.04.28 10:12:32

Kort over Svanemøllen Station
Copyright © 2018 MapQuest, Inc. All rights reserved - kort over: Svanemøllen Station

Historisk kort over Svanemøllen Station
Svanemøllen Station - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Hellerup Station (Hl) lå 7,8 km. fra første station.

Hellerup Station er beliggende på Ydre Østerbro og ikke i selve Hellerup. Foruden de lokale S-tog bliver stationen også serviceret af de regionale Kystbanetog.

Hellerup Station er tegnet af arkitekt V.C.H. Wolf og blev indviet i 22. juli 1863 samtidig med indvielsen af Klampenborgbanen. 1. oktober samme år åbnede Nordbanen mellem Hellerup og Lyngby. Syd for Hellerup gik sporene langs den nuværende Ringbane til Ryparken og videre gennem Nørrebro Station til Københavns Nordbanegård, der lå ved den nuværende Kampmannsgade.

Hellerup Stationen er forgreningsstation mellem Nord- og Kystbanen, samt udgangs station for den tidligere Ringbane til Frederiksberg station. Hellerup Stationen blev placeret et stykke fra den daværende bymidte ved Strandvejen, og den kom derfor ikke til at danne centrum for byudviklingen, som det ellers ses i mange andre byer. Stationen og posthuset, ligger Københavns Kommune og op til Gentofte Kommune, som går rundt om banearealet.

I 1864 blev Nordbanen forlænget til Hillerød. Klampenborg banen blev i 1897 forlænget til Helsingør og det nuværende spor mellem Østerport og Hellerup stammer fra 1897. Men det vat først da Boulevardbanens østlige dobbeltspor blev indviet 1. december 1917, at trafikken mod Klampenborg flyttedes hertil, og den gamle Klampenborgbanestation blev nedlagt. Strækningen over Nørrebro var dog fortsat en del af Nordbanen frem til 1. oktober 1921, hvor også Boulevardbanens vestlige dobbeltspor og dets fortsættelse til Hellerup blev taget i brug (spor III og IV).

I det skønne Nordsjælland finder ved Hellerup, her finder du det populære Experimentarium og Gammel Hellerup Gymnasium. Hellerup ligger imellem Gentofte og Københavns Nordvest-kvarter, og Hellerup har ry for at være et af de finere kvarterer i Københavnsområdet. Hellerup Station ligger dog, trods navnet, på kanten til det ydre Østerbro, men du er stadig meget tæt på selve Hellerup, når du tager toget til Hellerup Station med S-togets linjerne F, A, E og C.

Hellerup Stations Perrontaget, som er fra ca. 1910 og er mellem spor 2/3 og de tre trappehuse som er fra ca. 1895-1900 mellem spor 2/3, 4/5 og 7/8 blev fredet i 2000.


Byggeår1863
Åbnet1863.07.22
NedlagtI drift
NedrevetEksisterer stadig
ArkitektVilhelm Carl Heinrich Wolf
AdresseRyvangs Allé 79C, 2900 Hellerup
StednavneforkortelseHl
Højde placering over havet9,3 meter
GPS koordinater55.731037,12.567595
Hellerup Station.
Hellerup Station. - Fotograf: Jacob Laursen - Dato: 2020.04.20 13:20:40

Kort over Hellerup Station
Copyright © 2018 MapQuest, Inc. All rights reserved - kort over: Hellerup Station

Historisk kort over Hellerup Station
Hellerup Station - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Bernstorffsvej Trinbræt (Bft) lå 9,3 km. fra første station.

Bernstorffsvej Station åbnedes i 1936 og ligger på Nordbanen. Stationen er placeret, for enden af den nordvestlige udfletning af sporene fra Hellerup Station, mod Holte / Hillerød. Stationen placering i midten af udfletningen er meget speciel og enestående på S-banen.


Byggeår1935
Åbnet1936.05.15
NedlagtI drift
NedrevetEksisterer stadig
ArkitektK.T. Seest
AdresseBernstorffsvej 134, 2900 Hellerup
StednavneforkortelseBft
Højde placering over havet12,9 meter
GPS koordinater55.742955,12.557660
Bernstorffsvej Trinbræt.
Bernstorffsvej Trinbræt. - Fotograf: Jacob Laursen - Dato: 2020.04.28 10:45:41

Kort over Bernstorffsvej Trinbræt
Copyright © 2018 MapQuest, Inc. All rights reserved - kort over: Bernstorffsvej Trinbræt

Historisk kort over Bernstorffsvej Trinbræt
Bernstorffsvej Trinbræt - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Byggeår1863
Åbnet1863.10.01
NedlagtI drift
NedrevetEksisterer stadig
ArkitektVilhelm Carl Heinrich Wolf
AdresseBrogårdsvej 14, 2820 Gentofte
StednavneforkortelseGj
Højde placering over havet24,8 meter
GPS koordinater55.753395,12.541505
Gentofte Station.
Gentofte Station. - Fotograf: Jacob Laursen - Dato: 2020.04.28 11:01:11

Kort over Gentofte Station
Copyright © 2018 MapQuest, Inc. All rights reserved - kort over: Gentofte Station

Historisk kort over Gentofte Station
Gentofte Station - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Byggeår1936
Åbnet1936.05.15
NedlagtI drift
NedrevetEksisterer stadig
ArkitektK.T. Seest
AdresseJægersborg Station 1, 2820 Gentofte
StednavneforkortelseJæt
Højde placering over havet30,8 meter
GPS koordinater55.761603,12.521726
Jægersborg Station.
Jægersborg Station. - Fotograf: Jacob Laursen - Dato: 2020.04.28 11:11:24

Kort over Jægersborg Station
Copyright © 2018 MapQuest, Inc. All rights reserved - kort over: Jægersborg Station

Historisk kort over Jægersborg Station
Jægersborg Station - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Lyngby Station (Ly) lå 13,9 km. fra første station.

Lyngbys første station var i begyndelsen endestation for den første del af den sjællandske nordbane, der åbnede den 1. oktober 1863 som midlertidig endestation på Nordbanen, indtil resten af banen åbnede året eftermed fuldførtes af banen til Helsingør. Stationens beliggenhed nær det senere så kendte Hotel Rustenborg var ikke den bedste, så da Nordbanen fik sin første større udvidelse bl.a. med 2. spor Hellerup-Holte i 1891, opførtes en langt større station lidt sydligere, og den gamle blev nedrevet.

Det var en adskilligt rummeligere station, Lyngby fik i 1891. Ikke mindst fordi postvæsenet fik sin egen bygning. I 1900 fik Lyngby-Vedbæk Jernbane endestation syd for stationsbygningen, men den fraflyttede i 1936, da den omlagdes til Jægersborg i forbindelse med Holte-liniens elektrificering og at der kom S-bane til stationen. De store vejanlæg i 1950'erne medførte, at Lyngby fik sin 3. station. Den gamle måtte nedrives i årene 1956-1958, og posthuset fungerede som stationsbygning næsten lige så længe, som ombygningerne varede. Lyngby Station blev nedrevet i etaper i årene 1956 til 1958.

Den nuværende Lyngby Station er fra 1957, men med perroner fra de oprindelige stationer fra hhv. 1863 og 1890. Lyngby Station er i dag en station på Nordbanen, og er dermed en del af S-togs-systemet. Stationen er placeret centralt i Lyngby, og med dens store busterminal er den central for bustransporten i de nordlige forstæder til København.


Byggeår1957
Åbnet1957
NedlagtI drift
NedrevetEksisterer stadig
AdresseJernbanepladsen 47, 2800 Kongens Lyngby
StednavneforkortelseLy
Højde placering over havet25,0 meter
GPS koordinater55.767969,12.503433
Lyngby (1957-) Station.
Lyngby (1957-) Station. - Fotograf: Jacob Laursen - Dato: 2020.04.28 11:44:16

Kort over Lyngby Station
Copyright © 2018 MapQuest, Inc. All rights reserved - kort over: Lyngby Station

Historisk kort over Lyngby Station
Lyngby Station - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Sorgenfri Trinbræt (Sft) lå 15,9 km. fra første station.

Sorgenfri Station dækker den sydlige del af Virum, og er navngivet efter det nærliggende Sorgenfri Slot.

I forbindelse med anlægget af Omfartsvejen blev stationen 9. oktober 1955 flyttet 250 meter mod nordvest.


Byggeår1955
Åbnet1955.10.09
NedlagtI drift
NedrevetEksisterer stadig
AdresseHummeltoftevej 51, 2830 Virum
StednavneforkortelseSft
Højde placering over havet30,0 meter
GPS koordinater55.781328,12.483370
Sorgenfri (1955-) Trinbræt.
Sorgenfri (1955-) Trinbræt. - Fotograf: Jacob Laursen - Dato: 2020.04.28 12:13:10

Kort over Sorgenfri Trinbræt
Copyright © 2018 MapQuest, Inc. All rights reserved - kort over: Sorgenfri Trinbræt

Historisk kort over Sorgenfri Trinbræt
Sorgenfri Trinbræt - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Virum Station (Vir) lå 17,7 km. fra første station.

Det oprindelige trinbræt Virum Station ved Virumgade blev 15. maj 1936 flyttet 700 meter mod nord i forbindelse med elektrificeringen af banen.


Byggeår1936
Åbnet1936.05.15
NedlagtI drift
NedrevetEksisterer stadig
AdresseFrederiksdalsvej 64, 2830 Virum
StednavneforkortelseVir
Højde placering over havet27,4 meter
GPS koordinater55.796244,12.473079
Virum (1936-) Station.
Virum (1936-) Station. - Fotograf: Jacob Laursen - Dato: 2020.04.28 12:31:09

Kort over Virum Station
Copyright © 2018 MapQuest, Inc. All rights reserved - kort over: Virum Station

Historisk kort over Virum Station
Virum Station - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Byggeår1864
Åbnet1864.06.08
NedlagtI drift
NedrevetEksisterer stadig
ArkitektVilhelm Carl Heinrich Wolf
AdresseHolte Stationsvej 34, 2840 Holte
StednavneforkortelseHot
Højde placering over havet28,3 meter
GPS koordinater55.808151,12.469026
Holte Station.
Holte Station. - Fotograf: Jacob Laursen - Dato: 2011.04.23 13:28:38

Kort over Holte Station
Copyright © 2018 MapQuest, Inc. All rights reserved - kort over: Holte Station

Historisk kort over Holte Station
Holte Station - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Byggeår1864
Åbnet1864.06.08
NedlagtI drift
NedrevetEksisterer stadig
ArkitektVilhelm Carl Heinrich Wolf
AdresseStationsvej 5, 3460 Birkerød
StednavneforkortelseBi
Højde placering over havet52,2 meter
GPS koordinater55.840598,12.423733
Birkerød Station set fra vejsiden.
Birkerød Station set fra vejsiden. - Fotograf: Jacob Laursen - Dato: 2020.04.28 13:07:13

Kort over Birkerød Station
Copyright © 2018 MapQuest, Inc. All rights reserved - kort over: Birkerød Station

Historisk kort over Birkerød Station
Birkerød Station - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Byggeår1951
Åbnet1951
NedlagtI drift
NedrevetEksisterer stadig
StednavneforkortelseHøv
Højde placering over havet52,6 meter
GPS koordinater55.850687,12.389011
Høvelte Trinbræt.
Høvelte Trinbræt. - Fotograf: Jacob Laursen - Dato: 2020.04.28 13:23:13

Kort over Høvelte Trinbræt
Copyright © 2018 MapQuest, Inc. All rights reserved - kort over: Høvelte Trinbræt

Historisk kort over Høvelte Trinbræt
Høvelte Trinbræt - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Allerød Station (Li) lå 29,3 km. fra første station.

Allerød station er i dag S-togsstationen i Allerødnord for København, beliggende i byen Lillerød. Stationen benyttes af S-tog på Nordbanen.

Oprindeligt hed stationen Lillerød, Deraf har den også fået forkortelsen "Li", men navnet blev ændret 18. maj 1952 for at forhindre navneforvirring med nærliggende Hillerød Station.

Stationen åbnede 8. juni 1864, men der har kun kørt S-Tog siden 1968.


Byggeår1864
Åbnet1864.06.08
NedlagtI drift
NedrevetEksisterer stadig
ArkitektVilhelm Carl Heinrich Wolf
AdresseAllerød Stationsvej 4A, 3450 Allerød
StednavneforkortelseLi
Højde placering over havet48,5 meter
GPS koordinater55.870596,12.356852
Allerød Station.
Allerød Station. - Fotograf: Jacob Laursen - Dato: 2020.04.28 13:48:30

Kort over Allerød Station
Copyright © 2018 MapQuest, Inc. All rights reserved - kort over: Allerød Station

Historisk kort over Allerød Station
Allerød Station - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Hillerød Station (Hi) var København-Hillerød (Nordbanen)'s endestation og lå 36,5 km. fra første station.

Byggeår1864
Åbnet1864.06.08
NedlagtI drift
NedrevetEksisterer stadig
ArkitektVilhelm Carl Heinrich Wolf
AdresseNordre Jernbanevej 37, 3400 Hillerød
StednavneforkortelseHi
Højde placering over havet36,9 meter
GPS koordinater55.926997,12.310700
Hillerød Station.
Hillerød Station. - Fotograf: Jacob Laursen - Dato: 2020.04.22 09:06:46

Kort over Hillerød Station
Copyright © 2018 MapQuest, Inc. All rights reserved - kort over: Hillerød Station

Historisk kort over Hillerød Station
Hillerød Station - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Litteratur for: København-Hillerød (Nordbanen) (DSB)

>> Husk at støtte de hårdarbejdende forfattere, som bruger meget tid på at sikre vores danske jernbanehistorie. <<

Nordsjællandske jernbaner
Bogtitel
Forfatter
Udgivelsesår
Sidetal
Udgivelsessted
Forlag
ISBN
Nordsjællandske jernbaner
Niels Jensen
1975
80
København
J. Fr. Clausen
87-11-03671-0
Nordbanen
Bogtitel
Forfatter
Udgivelsesår
Sidetal
Udgivelsessted
Forlag
ISBN
Nordbanen
John Poulsen
2020
316

Bane Bøger
978-87-91434-56-3