København-Hillerød (Nordbanen) - operatør: DSB, en artikel om København-Hillerød (Nordbanen)




København-Hillerød (Nordbanen) strækker sig fra København til Hillerød, er en vigtig jernbaneforbindelse, der har spillet en central rolle i transporten mellem hovedstaden og dens omgivelser. Med en lang historie, der strækker sig tilbage til midten af det 19. århundrede, har Nordbanen gennemgået betydelige udviklinger og ændringer for at imødekomme regionens voksende transportbehov.

Nordbanen, oprindeligt en del af jernbanen mellem København-Hillerød-Helsingør, blev åbnet den 1. oktober 1863 som et vigtigt led i udvidelsen af det danske jernbanenet. Denne strækning spillede en central rolle i at forbinde hovedstaden med de omkringliggende byer og samfund, hvilket bidrog til øget handel, turisme og vækst i regionen.

I løbet af årene har Nordbanen gennemgået betydelige moderniseringer for at imødekomme ændringerne i transportbehov og teknologiske fremskridt. I 1936 blev Nordbanen elektrificeret, og S-togsdrift blev introduceret, hvilket markant forbedrede lokaltrafikken og rejsens komfort for passagerer. Den elektrificerede bane blev en nøglefaktor i at reducere rejsetiden og øge frekvensen af togtrafikken langs strækningen.

Med introduktionen af S-togsdrift og moderniseringen af Nordbanen blev der også gennemført betydelige ændringer og udvidelser på stationerne langs strækningen. Stationer som Bernstorffsvej, Jægersborg, Sorgenfri og Virum blev tilføjet, og eksisterende stationer som Gentofte og Lyngby blev udvidet og tilpasset til det stigende antal passagerer. Disse stationer blev centrale knudepunkter for lokaltrafikken og bidrog til udviklingen af de omkringliggende samfund.

Nordbanen har også været et sted for teknologisk innovation og udvikling. Elektrificeringen af strækningen var et betydningsfuldt skridt i retning af at modernisere jernbanedriften og reducere afhængigheden af damp- og dieseltog. Desuden har Nordbanen tilpasset sig ændringer i signalsystemer og trafikstyring for at sikre en effektiv og sikker rejseoplevelse for passagererne.

I dag fortsætter Nordbanen med at spille en central rolle i regionens transportsystem. Med løbende investeringer i infrastruktur og modernisering forventes Nordbanen at forblive en vigtig forbindelse mellem København og Hillerød.


Vigtige stamdata for København-Hillerød (Nordbanen)

Jernbanens længde i km 60,9
BaneforkortelseDSB
Jernbanen åbnet1863.10.01
Jernbanen nedlagtI drift
Sporvidde1.435 mm
BallastSkærveballast
Bane statusS-Bane



København-Hillerød (Nordbanen) har eller har haft følgende stoppesteder



København Hovedbanegård (Kh) er København-Hillerød (Nordbanen) banens første station

Københavns Hovedbanegård – Danmarks Hjerte for Jernbanetrafik

Københavns Hovedbanegård, Danmarks største og travleste jernbanestation, blev indviet den 30. november 1911. Ved åbningen holdt kronprins Christian X og trafikminister Thomas C. Larsen taler, der markerede en ny æra for dansk jernbanetransport. Dagen efter, den 1. december 1911, kørte indvielsestoget officielt fra stationen og åbnede dermed stationens vigtige rolle som knudepunkt for både nationale og internationale togforbindelser.

Heinrich Wencks Arkitektoniske Mesterværk

Københavns Hovedbanegård er tegnet af den berømte arkitekt Heinrich Wenck, der på det tidspunkt var Statsbanernes overarkitekt. Wenck havde allerede opnået stor anerkendelse for sine mange ikoniske stationer som Østerport Station og stationerne langs Nyborgbanen. Wenck blev assisteret af Einar Ambt, søn af DSB's generaldirektør Charles Ambt, som også bidrog til projektets tekniske udførelse.

Banegården blev dog ikke til uden udfordringer. Fra 1898 til 1902 præsenterede Wenck flere forslag til en ny banegårdsbygning, men disse blev afvist af Rigsdagen som for overdådige og urealistiske. Forslagene omfattede både en banegård og administrationsbygning for Statsbanerne, men i sidste ende blev det kun til en banegård. Bygningens interiør blev også påvirket af stramme budgetter, hvilket resulterede i en mere afdæmpet indretning sammenlignet med Wencks tidligere arbejder.

Stilmæssig Sammenhæng med Københavns Arkitektur

Københavns Hovedbanegård deler flere arkitektoniske træk med andre store bygninger fra samme periode, såsom Københavns Rådhus. Både rådhuset og hovedbanegården anvender materialer som mursten, skifer og granit og er rige på dekorative detaljer. En af stationens mest karakteristiske træk er brugen af en træbuekonstruktion i både ankomst- og afgangshallernes tag samt over perronerne, en løsning inspireret af Herholdts gamle banegård i København. Wenck undgik traditionelt brugen af støbejern og holdt sig til træ og mursten i sine designs, men fundamentet og kælderetagen er dog udført i solid jernbeton.

Udsmykning og Bygningens Detaljer

En af de mest iøjnefaldende udsmykninger på stationen er de 10 sandstensfigurer, som pryder hovedfacaden. Disse figurer, skabt af maleren Jens Martin Victor Lund i 1910, forestiller folk i nationaldragter og er en hyldest til Danmarks kulturhistorie. Ud over de menneskelige figurer har Wenck også skabt en perronbygning med seks perroner til passagertrafik samt fem lavere bagageperroner.

Stationens ydre er bemærkelsesværdig med sine udsmykkede tårne, herunder et pyramideformet tårn med kobberspir og en imponerende vestibule. Inde i vestibulen findes en vindrose, der er forbundet med vindfløjen, og som viser vindretningen. Det rigt dekorerede træskærerarbejde og de mange detaljer såsom messingdørskilte, lysekroner og smedejernsskilte med DSB-logo bidrager til banegårdens unikke atmosfære.

Funktionalitet og Udvikling af Stationen

Københavns Hovedbanegård blev oprindeligt bygget med seks perroner og en skarp opdeling mellem ankomst- og afgangshallen, hvilket reflekterede samtidens fokus på at adskille passagerer i to strømme. Denne adskillelse blev dog nedbrudt i 1934, hvor to brede passager blev skabt for at forbedre passagerflowet. Samtidig var der indrettet forskellige ventesale opdelt efter klasse – 1., 2. og 3. klasse – samt kiosker, hvoraf den sidste af disse forsvandt ved ombygningen i 1994.

Perronhallerne, der strækker sig over sporene, var oprindeligt tiltænkt at være dækket af et stort sammenhængende tag. Men på grund af besparelser fra Rigsdagen blev dette forslag ikke gennemført. I stedet måtte Wenck nøjes med at designe separate perrontage med små tilføjelser, der forbinder dem med hovedbygningen. Denne løsning er en påmindelse om de politiske og økonomiske realiteter, som stationen blev skabt under.

Tilføjelser og Ombygninger

I årene efter stationens indvielse blev der foretaget flere udvidelser og tilpasninger. I 1919-1921 blev administrationsfløjen mod Bernstorffsgade forlænget af Wenck og hans efterfølger, K.T. Seest. Denne forlængelse var dog langt mindre udsmykket end resten af stationen og bærer præg af en mere praktisk funktion.

Under opførelsen blev det desuden først på et sent tidspunkt opdaget, at der manglede en tunnel, som passagererne kunne bruge til at skifte perron. Dette betød, at perronerne måtte brydes op igen, så tunnelen kunne konstrueres. Denne tunnel blev senere udvidet til også at forbinde stationen med Centralpostbygningen.

S-tog og Modernisering af Perronerne

Sporene 9-12, der i dag benyttes af S-tog, blev oprindeligt opført til nærtrafikken og først taget i brug i 1921, da de sidste to spor af Boulevardbanens fire spor åbnede. Før 1934 blev spor 12-perronen brugt til ankommende tog, der skulle tømmes for passagerer, men dette ændrede sig, da S-toget blev introduceret samme år. S-togs-nettet blev hurtigt en vigtig del af hovedbanegårdens drift, og stationen udviklede sig til et centralt knudepunkt for både fjerntog og regional trafik.

Kulturarv og Modernisering

Københavns Hovedbanegård er ikke blot en vigtig transportterminal, men også et arkitektonisk og historisk vartegn i Danmark. Stationens oprindelige detaljer og stilistiske valg er bevaret gennem årene, selvom der løbende er blevet foretaget moderniseringer og ombygninger for at imødekomme de stigende krav til kapacitet og funktionalitet.

Den seneste store renovering i 1994 fjernede nogle af de gamle kiosker og ventesale, men bevarede samtidig mange af de arkitektoniske detaljer, der kendetegner Wencks oprindelige design. I dag er Københavns Hovedbanegård ikke blot et funktionelt trafikknudepunkt, men også en vigtig del af Danmarks jernbanehistorie og et symbol på den stolte tradition inden for dansk arkitektur og ingeniørkunst.

Heinrich Wencks Vision for Danmark

Heinrich Wenck designede Københavns Hovedbanegård med et klart formål for øje: at skabe en bygning, der både var funktionel og repræsenterede dansk kultur og arkitektur. Wenck udtalte om sin vision:

"passende for Danmark – for vort Lands Forhold og dets Karakter – saaledes, at det sidste Indtryk, som bortdragende Danske fik, var samme, som mødte de ankommende Fremmede: – Noget dansk."

Med denne tankegang lykkedes det Wenck at skabe en banegård, der forener funktion og skønhed og samtidig står som et tidløst symbol på dansk design og jernbanetradition.

Københavns Hovedbanegård er ikke blot en af de vigtigste stationer i Danmark, men også en bygning med en rig historie og enestående arkitektoniske detaljer. Den står som et vidnesbyrd om dansk ingeniørkunst og arkitektur og har gennem årtier været et centralt knudepunkt for både nationale og internationale togforbindelser. Hovedbanegårdens kombination af funktionalitet og æstetik gør den til et unikt stykke dansk kulturarv.

Byggeår1911
Åbnet1911.12.01
NedlagtI drift
NedrevetEksisterer stadig
ArkitektHeinrich Wenck
AdresseReventlowsgade 7, 1651 København V
StednavneforkortelseKh
Højdeplacering over havet3,0 meter
GPS koordinater55.672723,12.564776


Billede af København Hovedbanegård.
Billede af København Hovedbanegård. Prioriteret materiale Prioriteret materiale Prioriteret materiale
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 30. juni 2023
Download billede



Nørreport Station (Kn) ligger 1,5 km. fra første station.

Nørreport Station – Fra Fortidens Nørreport til Nutidens Travleste Knudepunkt

Nørreport Station, der i dag er Danmarks travleste station, har en lang og fascinerende historie. Stationen skulle oprindeligt have heddet Frederiksborggade Station, men dette navn blev nedstemt. Med mange andre stationer i København, der allerede bar navne som Frederikssund og Frederiksberg, mente man, at et navn som Frederiksborggade Station blot ville skabe forvirring. I stedet valgte man at opkalde stationen efter byporten Nørreport, som var blevet revet ned i 1857. Som en hyldest til byporten blev der opstillet en kilometersten på Frederiksborggade tæt på stationen.

Anlæggelsen af Nørreport Station

Nørreport Station blev anlagt som en del af Boulevardbanen, der åbnede den 1. juli 1918. Stationen fungerede dog i starten kun som et billetsalgssted, da de to vestlige jernbanespor ikke var færdige på grund af materialemangel under Første Verdenskrig. Først den 1. oktober 1921 blev disse spor taget i brug, og de var oprindeligt beregnet til nærtrafik. Da S-togs-nettet blev indført i 1934, blev disse spor en del af den nye S-bane.

På grund af forsinkelserne i anlægsarbejdet blev det besluttet, at lokaltogene til Rungsted midlertidigt skulle benytte fjerntogssporene, hvilket førte til opførelsen af en smal perron. Denne perron var væsentligt smallere end nærtogsperronen og var forskudt i forhold til denne.

De Cirkulære Bygninger – "Suppeterrinerne"

Oprindeligt bestod Nørreport Station over jorden af to cirkulære bygninger, en på hver side af Frederiksborggade. Disse bygninger blev designet af den anerkendte arkitekt Heinrich Wenck, der også tegnede mange andre ikoniske jernbanebygninger i Danmark. De runde bygninger blev hurtigt døbt "suppeterrinerne" på grund af deres karakteristiske form. De rummede blandt andet billetsalg, ventilationsanlæg og en lille ventesal for sporvognspassagerer.

I 1932 blev de cirkulære bygninger revet ned som led i en stor ombygning forud for S-banens åbning. Ombygningen var nødvendig for at tilpasse stationen til den øgede trafik og de nye teknologiske krav. Selv om "suppeterrinerne" blev fjernet, overlevede trappenedgangene til S-togs-perronen og bevarede mange af deres dekorative elementer. Den sydlige trappe havde en balustrade med attisk båndslyng, mens den nordlige trappe var prydet med søjler, der bar kugler. Disse trappenedgange stod, indtil stationen igen blev ombygget i 2011-2013 som led i integrationen mellem Nørreport Station og den nye Metrostation.

Modernisering og Sænkning af Sporene

Under ombygningen i 1932 blev nærtrafiksporene sænket for at skabe plads til køreledninger, der skulle elektrificere S-togs-nettet. Dette arbejde blev gentaget i 1985, da fjerntrafiksporene blev sænket for at elektrificere Kystbanen. Den nye station, som stod klar i 1934, blev designet af arkitekt K.T. Seest, der var efterfølgeren til Heinrich Wenck. Stationen fra 1934 var en markant funktionalistisk bygning, og som noget nyt blev stationsnavnet oplyst med neonrør på taget.

I 1980'erne gennemgik Nørreport endnu en ombygning, hvor de oprindelige bueåbninger mellem S-togs- og fjerntrafikperronerne blev afskærmet med støjdæmpende paneler. Denne ændring blev gennemført for at reducere støjniveauet og forbedre stationens akustik.

Integration med Metrostationen og Nyeste Ombygning

Mellem 2011 og 2013 gennemgik Nørreport Station en omfattende modernisering som en del af integrationsprojektet med Metrostationen. Formålet var at skabe en mere moderne, effektiv og brugervenlig station, der kunne håndtere den stigende trafik af både metro- og togpassagerer. Trappenedgangene, som havde overlevet siden 1932, blev revet ned som led i ombygningen. Den nye station blev designet med et åbent og lyst udtryk, hvor store paddehatte-lignende tage nu præger stationsområdet.

Samtidig blev stationsområdet gjort mere tilgængeligt for fodgængere og cyklister, hvilket har været en vigtig del af det nye design. Området omkring stationen, herunder Israels Plads og Torvehallerne, er også blevet opgraderet og er nu et populært samlingssted for både lokale og turister.

Nørreport Station i Dag

I dag er Nørreport Station den travleste station i Danmark med dagligt flere hundrede tusinde passagerer, der skifter mellem tog, metro, bus og cykel. Stationen ligger i hjertet af København og er omgivet af nogle af byens mest populære attraktioner som Botanisk Have, Rosenborg Slot, Rundetårn og Kongens Have. Det nærliggende madmarked, Torvehallerne, tilbyder et bredt udvalg af delikatesser og gør stationen til et populært sted at besøge, også for dem, der ikke nødvendigvis skal rejse.

Nørreport Station er blevet en vigtig del af Københavns infrastruktur og en central transportknudepunkt, hvor passagerer nemt kan skifte mellem forskellige transportmidler. Det åbne og tilgængelige design af stationen gør det også til et af de mest brugervenlige transportcentre i København.

Fremtiden for Nørreport Station

Med den kontinuerlige udvikling af Københavns infrastruktur forventes Nørreport Station fortsat at spille en central rolle i byens transportnetværk. Der er planer om at fortsætte med at forbedre faciliteterne og øge kapaciteten for at imødekomme den stigende efterspørgsel. Stationens placering gør den ideel til at forbinde både lokale og internationale rejsende, og den vil forblive et knudepunkt for byens kollektive transport i mange år fremover.

Nørreport Station har gennemgået en bemærkelsesværdig udvikling siden dens åbning i 1918. Fra de oprindelige "suppeterriner" til dagens moderne og åbne design har stationen tilpasset sig skiftende tider og teknologier. Med sin centrale placering og rolle som en vigtig del af Københavns transportnetværk vil Nørreport Station fortsat være en af de mest travle og betydningsfulde stationer i Danmark.

Byggeår1918
Åbnet2002.10.19
NedlagtI drift
NedrevetEksisterer stadig
AdresseNørre Voldgade 13, 1358 København K
StednavneforkortelseKn
Højdeplacering over havet9,8 meter
GPS koordinater55.683081,12.571155


Billede af Nørreport Station.
Billede af Nørreport Station.
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 23. april 2011
Download billede



Østerport Station (Kk) ligger 3,1 km. fra første station.

Østerport Station: En Historisk Jernbanestation i Hjertet af København

Østerport Station blev anlagt mellem 1896 og 1897 som endestation for Kystbanen og hed oprindeligt Østerbro Station, uformelt kendt som Østbanegården. Stationens design i nationalromantisk stil er tegnet af den kendte arkitekt Heinrich Wenck, og stationen har bevaret sin oprindelige form med enkelte moderniseringer over årene. I dag er Østerport en vigtig del af Københavns transportsystem og betjener både S-tog, regionaltog og Øresundstog.

Stationens Arkitektoniske Design

Østerport Station er en fremtrædende bygning i Københavns bylandskab og blev designet af Heinrich Wenck i en nationalromantisk stil, som afspejler den arkitektoniske smag fra slutningen af det 19. århundrede. Stationsbygningen blev nænsomt moderniseret, og selv de oprindelige træperronhalvtage, som Wenck tilføjede i 1914-1915, er bevaret. Bygningen og dens detaljer, som lysekronerne i forhallen, vidner om en tid, hvor stationsarkitektur blev betragtet som et symbol på nationens teknologiske og kulturelle fremskridt.

I årene efter stationens opførelse blev der tilføjet en ny perron og stationstilbygning parallelt med de to gamle, og i dag har Østerport flere perroner, der effektivt håndterer den daglige strøm af passagerer.

Udviklingen af Østerport Station

Østerport Station blev anlagt som endestation for Kystbanen, og dens banetekniske forkortelse, "Kk," står for Københavns Kystbanestation. Stationen var oprindeligt forbundet med den anden hovedbanegård i København via Klampenborgbanen, der gik fra Hellerup over Nørrebro til den gamle hovedbanegård.

Med åbningen af Boulevardbanens første dobbeltspor den 1. december 1917 blev Kystbanens tog omdirigeret, så de kunne fortsætte direkte til Københavns Hovedbanegård. Dette gav passagererne nemmere og hurtigere adgang til hovedstaden, og togene, der tidligere kørte via Nørrebro, blev omlagt via Østerport.

I 1934, i forbindelse med åbningen af S-banen, skiftede stationen navn fra Østerbro Station til Østerport Station. Den nye S-bane gjorde stationen til et centralt knudepunkt for både lokaltog og regionaltog.

Moderniseringer og Ombygninger gennem Årene

Selvom Østerport Station oprindeligt skulle have været erstattet af en ny station ved åbningen af Boulevardbanen, overlevede Heinrich Wencks design takket være en ombygning i 1923, ledet af arkitekten K.T. Seest. Denne ombygning fjernede det oprindelige tårn og erstattede det med en kommandopost, som forbedrede stationens funktionalitet.

I 1970'erne blev stationen restaureret og ført tilbage til sit oprindelige udseende fra 1897. Dette arbejde inkluderede genskabelsen af tårnet i 1984 som en del af en større restaurering, og i 1992 blev stationen officielt fredet. Restaureringerne sørgede for, at stationen bevarede sin historiske charme samtidig med, at den kunne imødekomme moderne behov.

Godsbanegårdens Betydning

Østerport Station har også spillet en vigtig rolle i godstransporten. I begyndelsen af det 20. århundrede var stationen forbundet med Københavns Frihavn, og området omkring Østerport Station husede store rangerarealer, som gjorde stationen til et knudepunkt for godstransport. Heinrich Wenck designede en remise og et vandtårn ved Langeliniebroen, som supplerede stationens kapacitet for godstransport.

Fra 1986 og frem spillede Østerport en vigtig rolle i transittrafikken mellem Skandinavien og Tyskland via jernbanegodsruten Danlink, som kørte mellem Helsingborg og Hamburg. Denne trafik ophørte dog i 2000, da Øresundsforbindelsen overtog rollen som hovedforbindelse mellem Danmark og Sverige.

Metroens Ankomst og Ny Infrastruktur

I 2019 blev Østerport Station yderligere udvidet med en metrostation på den nye Cityring, som ligger under Oslo Plads. Metrostationen åbnede som en del af Københavns moderne transportsystem og har forbedret tilgængeligheden til Østerport Station betydeligt. Kombinationen af S-tog, regionaltog, Øresundstog og metro gør stationen til et af de vigtigste trafikknudepunkter i København.

Derudover har stationen gennemgået flere moderniseringer for at imødekomme stigende passagerantal og forbedre sikkerheden. Blandt andet blev der anlagt nye spor til fjerntog og ændret sporlayout for at gøre det nemmere at skifte mellem de forskellige togtyper.

Afsporing ved Østerport i 2011

Den 2. januar 2011 skete der en afsporing på Østerport Station, da et tomt regionaltog blev afsporet, mens det var på vej ind på stationens spor 3. Toget kørte ind i spor 4 og beskadigede køreledningsmaster under Langeliniebroen. Hændelsen medførte skader på infrastrukturen, men der var heldigvis ingen personskader, da toget var uden passagerer.

Østerport Station i Dag

Østerport Station er i dag en travl station med ca. 20.000 daglige passagerer. Stationen betjener både S-togslinjer, Kystbanen, Øresundstog og enkelte regionaltog og InterCitytog. Den fungerer også som endestation for flere tog, der kommer fra Københavns vestlige forstæder.

Med den tilføjede metrostation i 2019 og de løbende forbedringer af infrastrukturen er Østerport Station i dag et af de vigtigste trafikknudepunkter i hovedstaden. Stationens historiske bygninger er blevet bevaret og moderniseret for at kunne håndtere det stigende antal rejsende, samtidig med at stationens arkitektoniske arv respekteres.

Østerport Station er en vigtig del af Københavns jernbanehistorie. Fra sin åbning i 1897 som Østerbro Station til dens nuværende rolle som et af Københavns centrale trafikknudepunkter har stationen gennemgået mange forandringer. Med sin kombination af historisk arkitektur og moderne infrastruktur er Østerport Station et fremragende eksempel på, hvordan fortid og nutid kan sameksistere i et byrum, der fortsat udvikler sig.

Andre navne og stavemåderFør 15.15.1934 Østerbro, før 30.11.1911 Kjøbenhavn Ø. Før 02.08.1897 Frihavnen (Aarhusgade) i tjenstekøreplanerne.
Byggeår1897
Åbnet1897.08.02
NedlagtI drift
NedrevetEksisterer stadig
ArkitektHeinrich Wenck
Arkitekt, som har stået for ombygningenK.T. Seest
AdresseOslo Plads 10, 2100 København Ø
StednavneforkortelseKk
Højdeplacering over havet6,8 meter
GPS koordinater55.692666,12.587520


Billede af tog ud for Østerport Station.
Billede af tog ud for Østerport Station.
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 21. april 2022
Download billede



Nordhavn S-togstrinbræt (Nht) ligger 4,5 km. fra første station.

Nordhavn S-togstrinbræt: En Historisk og Moderne Trafikforbindelse

Nordhavn S-togstrinbræt er en højbane-station på Østerbro i København og en del af både S-togs- og metroinfrastrukturen. Stationen er en vigtig del af transportnetværket i området og betjener både pendlere, turister og lokale. Beliggende ved kanten af havnen, fungerer stationen som en central forbindelse mellem S-tog, metro og busser.

Historisk Baggrund

Nordhavn Station åbnede den 15. maj 1934 som en del af S-togsnetværket, samtidig med strækningen gennem Boulevardbanen. Dette var blot halvanden måned efter åbningen af den første S-togsstrækning mellem Hellerup og København H. Stationen blev en vigtig brik i udviklingen af offentlig transport i København og bidrog til at forbinde Østerbro med resten af byen.

I 2006 gennemgik stationen en omfattende modernisering, hvor blandt andet den oprindelige kiosk og billetsalget blev omdannet til en 7-Eleven, der kombinerer salg af kioskvarer og billetter.

Arkitektur og Design

Som højbane-station er Nordhavn S-togstrinbræt bygget med en ø-perron, der er placeret mellem de to spor. Stationen har adgang fra Østbanegade via trapper og elevatorer, hvilket gør den let tilgængelig for alle. Perronen er overdækket og giver ly for vejret til de mange daglige passagerer.

Stationens modernisering har opdateret dens udseende og funktionalitet, hvilket gør den mere indbydende og brugervenlig. Elevatoren og billetautomaterne sikrer, at stationen er fuldt tilgængelig for personer med nedsat mobilitet.

Nordhavnsmetroen og Integration med S-tog

I 2020 blev Nordhavn Metrostation en del af den nye M4-linje. Metrostationen er placeret på den anden side af Kalkbrænderihavnsgade og kan nås via en gangtunnel med rullende fortov fra Århusgade-viadukten. Denne forbindelse gør det lettere at skifte mellem metro og S-tog, selvom der ikke er direkte adgang mellem de to stationer.

Metrostationen er designet med røde keramiske plader, der er karakteristiske for Cityringen-stationerne. Gangtunnellen forbinder metrostationen med S-togstationen, hvilket skaber en sammenhængende transportoplevelse for de rejsende.

Nordhavnsmetroens Udvikling

Planerne for Nordhavnsmetroen blev offentliggjort i 2011, og byggeriet blev finansieret gennem et samarbejde mellem Københavns Kommune, By & Havn og Metroselskabet. Anlægsprojektet blev gennemført som en del af Cityringen, hvilket reducerede omkostningerne og forstyrrelserne for naboerne.

Nordhavnsmetroen åbnede den 28. marts 2020 og forbinder Nordhavn med Østerport og Orientkaj. Den nye metroforbindelse gør det muligt at nå det centrale København på få minutter og er en vigtig brik i udviklingen af den nye bydel i Nordhavn.

Busterminalen på Østbanegade

Nordhavn Station har også en mindre busterminal på Østbanegade, der blev etableret i 1984. Terminalen erstattede en tidligere placering på Melchiors Plads og har to stoppesteder, der betjener linjerne 14 og 23. Disse buslinjer forbinder stationen med resten af København og gør det nemt for passagerer at skifte mellem forskellige transportmidler.

I Populærkulturen

Nordhavn Station har også fundet vej ind i populærkulturen. Bandet Magtens Korridorer udgav i 2006 sangen "Nordhavn Station", der blev et moderat hit og satte fokus på stationen som et ikonisk sted i København. Desuden har forfatteren Carl Erik Soya skrevet en historie, hvor Nordhavn Station spiller en central rolle.

Faciliteter og Rejsendes Komfort

Nordhavn Station tilbyder en række faciliteter for passagererne, herunder cykelparkering, billetautomater og en 7-Eleven. Disse faciliteter gør stationen til et praktisk valg for både pendlere og turister. Den omfattende modernisering i 2006 har opgraderet stationens funktionalitet og skabt en mere behagelig oplevelse for de rejsende.

Fremtidige Udviklingsplaner

Nordhavn Station spiller en vigtig rolle i den fortsatte udvikling af Nordhavnsområdet. Som en del af den nye bydel vil stationen bidrage til at forbinde de nye bolig- og erhvervsområder med resten af København. Planer om yderligere integration mellem S-tog og metro kan også styrke stationens position som et centralt knudepunkt.

En Sammenhængende Transportoplevelse

Nordhavn Station er en nøgleaktør i Københavns transportinfrastruktur. Kombinationen af S-tog, metro og busser gør det nemt for passagerer at komme rundt i byen. Stationens strategiske placering og moderne faciliteter gør den til en vigtig del af Københavns offentlige transportnetværk.

Byggeår1934
Åbnet1934.05.15
NedlagtI drift
NedrevetEksisterer stadig
ArkitektK.T. Seest
AdresseØstbanegade 120, 2100 København Ø
StednavneforkortelseNht
Højdeplacering over havet8,0 meter
GPS koordinater55.705524,12.590846


Billede af Nordhavn S-togstrinbræt.
Billede af Nordhavn S-togstrinbræt.
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 15. august 2016
Download billede



Svanemøllen S-togsstation (Sam) ligger 5,8 km. fra første station.

Svanemøllen Station: En central del af Københavns S-togsnet

Svanemøllen Station, beliggende på Østerbro i København, er en historisk og vigtig S-togsstation, som betjener fem forskellige S-togslinjer. Stationen har rødder tilbage til slutningen af det 19. århundrede og har gennemgået flere ændringer og moderniseringer i løbet af årene. Fra sin start som krydsningsstation i 1897 til dens nuværende rolle som en travl pendlerstation, har Svanemøllen spillet en væsentlig rolle i Københavns jernbanehistorie.

Historien om Svanemøllen Station

Svanemøllen Station startede som en krydsningsstation den 2. august 1897. Oprindeligt krydsede Frihavnsbanen, som forbandt Nørrebro med Københavns Frihavn, den sjællandske Kystbane i niveau mellem Østerbro og Hellerup. Denne placering gjorde Svanemøllen til et vigtigt knudepunkt i de tidlige dage af den københavnske jernbanetrafik. Krydsningsstationen fungerede indtil 1910, hvor Frihavnsbanen blev omlagt, hvilket ændrede stationens rolle.

I 1934 blev Københavns Nærtrafik elektrificeret, og i den forbindelse blev Svanemøllen Station omdannet til en personstation. Dette markerede et skift i stationens betydning, og den blev hurtigt en travl station med mange passagerer. Den voksende trafik førte til, at der i perioden fra 1966 til 1975 var kaotiske forhold på stationen, især da Hareskovbanen blev ført til Svanemøllen som en del af den elektrificerede jernbanesystem.

Den nuværende Svanemøllen Station

Den nuværende station, som åbnede i 1973, er en moderne udgave af Svanemøllen Station og har fire perronspor og to perroner. Stationen blev designet til at håndtere den stigende mængde af togtrafik, og de tidligere faciliteter fra stationen i 1934 blev fjernet i 1974. I dag fungerer Svanemøllen som en af de vigtigste S-togsstationer i København og betjener fem forskellige S-togslinjer: A, B, Bx, C og E. Dette gør det nemt for passagerer at rejse til og fra forskellige destinationer i Københavnsområdet og Storkøbenhavn.

Renovering og modernisering

Svanemøllen Station har gennemgået flere renoveringer for at tilpasse sig moderne behov. Den seneste større renovering fandt sted i 2005, hvor stationen blev opgraderet med bedre adgangsforhold, herunder trapper, rulletrapper og elevatorer, så alle passagerer, uanset mobilitetsniveau, kan komme rundt på stationen uden problemer. Samtidig blev der åbnet en Kort & Godt-butik på stationen, som senere blev omdannet til en 7-Eleven. Denne butik giver rejsende mulighed for at købe snacks og drikkevarer til turen.

Stationens cykelparkeringsfaciliteter er også blevet forbedret, så det er nemt for cyklister at parkere deres cykler, inden de tager toget. Dette gør Svanemøllen til et praktisk valg for pendlere, der kombinerer cykling og offentlig transport i deres daglige rejser.

S-togslinjer og trafik

Svanemøllen Station betjener et bredt udvalg af S-togslinjer, herunder linjerne A, B, Bx, C og E. Dette gør det muligt for rejsende at komme hurtigt og nemt rundt i hele København og Storkøbenhavn. Togene kører med få minutters interval, hvilket giver passagererne stor fleksibilitet, uanset om de pendler til arbejde, besøger venner eller tager på shoppingtur.

S-togsnettet er designet til at gøre rejser i hovedstadsområdet så nemme som muligt, og Svanemøllen Station er et vigtigt knudepunkt i dette system. Fra Svanemøllen kan man nemt nå centrale områder som Nørreport, Hovedbanegården og Københavns Lufthavn, ligesom stationen er en praktisk adgangsvej til Københavns forstæder.

Fremtidsperspektiver for Svanemøllen Station

Med sin vigtige rolle i Københavns S-togsnet er Svanemøllen Station ikke bare et historisk knudepunkt, men også en vigtig del af fremtidens transportinfrastruktur i hovedstadsområdet. Med sin centrale beliggenhed på Østerbro og de mange faciliteter til pendlere, vil Svanemøllen Station fortsat spille en afgørende rolle for at sikre effektiv og pålidelig transport for både lokale og besøgende.

Stationens moderne faciliteter og hyppige togforbindelser gør den til en essentiel del af det københavnske transportsystem. Forbedrede adgangsforhold og moderne bekvemmeligheder gør det til en behagelig station at rejse fra, uanset om man skal på en kort tur inden for byen eller på en længere rejse udenfor.

Rejseoplevelsen på Svanemøllen Station

Svanemøllen Station tilbyder mere end blot togforbindelser. Rejsende kan nyde stationens mange faciliteter, herunder cykelparkeringspladser, rulletrapper, elevatorer og den velassorterede 7-Eleven, der sørger for, at passagererne kan få en snack eller drikkevare inden afgang. De gode adgangsforhold og moderne faciliteter gør Svanemøllen til en station, hvor passagerer kan føle sig godt tilpas, uanset hvilken tid på dagen de rejser.

Med en central placering på Østerbro og gode forbindelser til resten af København er Svanemøllen en vigtig station for både pendlere og fritidsrejsende. Uanset om man skal til arbejde, på sightseeing eller besøge venner og familie, er Svanemøllen Station et oplagt valg for en problemfri rejseoplevelse.

Svanemøllen Station har en lang historie, der strækker sig over mere end 100 år. Fra dens begyndelse som en krydsningsstation i 1897 til dens nuværende rolle som en central S-togsstation i København, har stationen udviklet sig i takt med byens og regionens behov. Stationen betjener i dag et bredt udvalg af S-togslinjer og tilbyder moderne faciliteter, der sikrer en behagelig rejseoplevelse for alle passagerer. Med dens centrale beliggenhed og fremtidige potentiale vil Svanemøllen Station fortsat være en vigtig del af Københavns transportinfrastruktur.

Byggeår1973
Åbnet1973
NedlagtI drift
NedrevetEksisterer stadig
ArkitektOle Ejnar Bonding
AdresseØsterbrogade 246, 2100 København Ø
StednavneforkortelseSam
Højdeplacering over havet4,9 meter
GPS koordinater55.715681,12.578303


Billede af Svanemøllen S-togsstation set fra sporsiden.
Billede af Svanemøllen S-togsstation set fra sporsiden.
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 28. april 2020
Download billede



Hellerup Station (Hl) ligger 7,8 km. fra første station.

Hellerup Station: En Central Forbindelse i Københavns Jernbanehistorie

Hellerup Station er en af de vigtige stationer i Københavns jernbanenetværk, selvom den ikke ligger i selve Hellerup, men på Ydre Østerbro. Stationen er en vigtig transportknudepunkt og betjenes af både S-tog og regionale Kystbanetog, hvilket gør den til et travlt knudepunkt for både lokale og pendlere. Hellerup Station har en rig historie og har spillet en central rolle i udviklingen af både Kystbanen og Nordbanen siden dens opførelse.

Historien om Hellerup Station

Hellerup Station blev designet af den danske arkitekt V.C.H. Wolf og åbnede den 22. juli 1863. Samme dag blev Klampenborgbanen også indviet, hvilket gjorde Hellerup til et vigtigt forbindelsespunkt. Kun få måneder senere, den 1. oktober 1863, åbnede Nordbanen mellem Hellerup og Lyngby, hvilket yderligere styrkede stationens betydning.

Historisk set gik sporene fra Hellerup mod syd langs den nuværende Ringbane til Ryparken og videre gennem Nørrebro Station til Københavns Nordbanegård, som dengang lå ved den nuværende Kampmannsgade. Denne forbindelse var afgørende for at forbinde byens forskellige dele og for den regionale transport.

En Forgrening Station med Stor Betydning

Hellerup Station fungerer som en vigtig forgreningsstation mellem Nordbanen og Kystbanen, samt som udgangspunkt for den tidligere Ringbane, der førte til Frederiksberg Station. Selvom stationen ikke blev bygget direkte i Hellerups bymidte, der dengang lå ved Strandvejen, har den stadig haft en betydelig rolle i lokalområdet. Interessant nok kom stationen aldrig til at fungere som et centralt punkt for byudviklingen, som det ofte er tilfældet i andre byer, hvor stationer har tendens til at være omdrejningspunkt for vækst.

Stationens geografiske placering har også en særlig betydning, da den ligger på grænsen mellem Københavns Kommune og Gentofte Kommune. Dette har historisk set haft en indflydelse på, hvordan områdets udvikling har forløbet.

Udviklingen af Kystbanen og Nordbanen

I 1864 blev Nordbanen forlænget fra Hellerup til Hillerød, hvilket åbnede op for mere transport mellem København og det nordlige Sjælland. Kystbanen blev udvidet i 1897, da strækningen mellem Klampenborg og Helsingør blev etableret, og det nuværende spor mellem Østerport og Hellerup stammer også fra denne tid.

Den store omvæltning i Hellerups rolle som transportknudepunkt kom i 1917 med åbningen af Boulevardbanens østlige dobbeltspor den 1. december. Dette førte til, at trafikken mod Klampenborg blev flyttet til Hellerup, og den gamle Klampenborgbanestation blev nedlagt. Forbindelsen over Nørrebro fortsatte dog som en del af Nordbanen indtil 1921, hvor også Boulevardbanens vestlige dobbeltspor blev taget i brug. Denne udvikling cementerede Hellerups betydning som en central station for både lokal og regional transport.

Hellerup som En Del af Lokalområdet

Selvom Hellerup Station ligger på Ydre Østerbro, tæt ved Gentofte og det nordvestlige København, anses stationen stadig for at være en vigtig del af Hellerup-området. Hellerup har længe været kendt for sine velhavende kvarterer og ligger tæt på attraktioner som Experimentarium og Gammel Hellerup Gymnasium, hvilket gør stationen til et populært valg for både lokale og besøgende.

Stationens placering gør det muligt for pendlere og rejsende at have nem adgang til både Københavns centrum og de nordlige forstæder. De mange forbindelser med S-togslinjerne F, A, E og C gør det let at komme til og fra Hellerup, hvilket styrker områdets tilgængelighed.

Fredede Bygninger og Historiske Elementer

Hellerup Station har også en arkitektonisk arv, der er bevaret gennem fredninger af stationens strukturer. Blandt de fredede elementer på stationen er perrontaget, der dateres tilbage til cirka 1910. Dette tag dækker området mellem spor 2 og 3 og har været en vigtig del af stationens visuelle identitet i mere end et århundrede.

Yderligere fredede elementer inkluderer tre trappehuse, som blev bygget mellem 1895 og 1900. Disse trappehuse er placeret mellem sporene 2/3, 4/5 og 7/8 og blev fredet i år 2000. Fredningen af disse bygninger er med til at bevare stationens historiske karakter og sikre, at dens arkitektur forbliver en del af den lokale kulturarv.

Hellerup Station i Nutidens Infrastruktur

Hellerup Station spiller stadig en vigtig rolle i nutidens transportinfrastruktur, både som en central S-togsstation og som en del af det regionale jernbanenetværk. Med sin rige historie, sin arkitektoniske arv og sin strategiske placering forbliver Hellerup Station en vigtig del af både Københavns og Nordsjællands jernbanesystem.

Stationens forbindelse til både fortiden og nutiden gør den til en fascinerende destination for både historikere og jernbaneentusiaster. Dens betydning strækker sig ud over blot at være et transportknudepunkt; den er et vidnesbyrd om Københavns og omegnens jernbanehistorie.

Byggeår1863
Åbnet1863.07.22
NedlagtI drift
NedrevetEksisterer stadig
ArkitektVilhelm Carl Heinrich Wolf
AdresseRyvangs Allé 79C, 2900 Hellerup
StednavneforkortelseHl
Højdeplacering over havet9,3 meter
GPS koordinater55.73102555688928,12.567599189690833


Billede af Hellerup Station.
Billede af Hellerup Station.
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 20. april 2020
Download billede



Bernstorffsvej S-togstrinbræt (Bft) ligger 9,3 km. fra første station.

Historien om Bernstorffsvej S-togstrinbræt

Bernstorffsvej Station blev indviet i 1936 som en del af Nordbanen og er en af de mere specielle stationer på S-banen i København. Stationens placering i enden af den nordvestlige udfletning af sporene fra Hellerup Station, i retning mod Holte og Hillerød, gør den særlig bemærkelsesværdig. Denne unikke beliggenhed midt i sporudfletningen betyder, at stationen har en opsplitning af perroner, som ikke ses andre steder på S-togsnettet.

En særlig perronindretning

Stationens perron er konstrueret på en måde, der adskiller den fra de fleste andre S-togsstationer. Hvor perronen ved selve stationsbygningen er en traditionel midterperron, deler den sig længere mod sydøst i to sideliggende perroner. Afstanden mellem sporene udvides fra cirka 10 meter ved stationsbygningen til omkring 70 meter ved perronens sydøstlige ende. Denne opsplitning er en teknisk nødvendighed, da den muliggør en niveaufri krydsning af sporene fra Nordbanen og Klampenborgbanen nær Hellerup Station. Klampenborgbanens sydgående spor krydser under Nordbanens nordgående spor blot 60 meter fra den opsplittede perron.

Stationsfaciliteter og adgang

Bernstorffsvej Station har en overdækket ventesal af træ, som giver passagererne ly for vejr og vind. Adgang til perronen sker via en trappe, hvilket betyder, at stationen ikke er fuldt tilgængelig for gangbesværede. Til trods for sin relativt lille størrelse tilbyder stationen flere faciliteter, der gør den funktionel for de daglige pendlere.

Omgivelserne omkring stationen

Området omkring Bernstorffsvej Station er præget af den specielle sporudfletning, som skaber en trekantet grund mellem de tre spor. Denne trekant er blevet udnyttet til kolonihaver, hvor flere af haverne ligger umiddelbart op ad stationens perroner. Dette giver stationen en særlig landlig charme, selvom den ligger i et urbant område tæt på Hellerup.

Forbindelser og transportmuligheder

Bernstorffsvej Station betjenes i dag af S-togslinje E, som kører på strækningen mellem Holte og Køge. Stationen ligger tæt på Hellerup Station, hvilket gør det muligt for passagerer at skifte til flere andre linjer og rejse videre til resten af hovedstadsområdet. Nordbanen forbinder stationen med Københavns Hovedbanegård, hvor der er mulighed for at skifte til andre togforbindelser eller fortsætte rejsen videre til f.eks. Solrød Strand.

Praktiske faciliteter for pendlere

For pendlere, der benytter Bernstorffsvej Station, er der adgang til cykelparkering samt en mindre parkeringsplads for bilister. Passagerer kan købe billetter i billetautomater på stationen eller online via DSB's hjemmeside. Ventesalen giver mulighed for at opholde sig i læ, mens man venter på toget.

Bernstorffsvej Station i populærkulturen

Bernstorffsvej Station har også haft en rolle i dansk filmhistorie. I filmen Støv på hjernen fra 1961 optræder stationen i en scene, hvor en gruppe mandlige beboere fra en boligblok stiger på et S-tog. I filmen går de ned til stationen fra Tranegårdsvej, hvilket understreger stationens centrale placering i lokalområdet.

Byggeår1935
Åbnet1936.05.15
NedlagtI drift
NedrevetEksisterer stadig
ArkitektK.T. Seest
AdresseBernstorffsvej 134, 2900 Hellerup
StednavneforkortelseBft
Højdeplacering over havet12,9 meter
GPS koordinater55.742955,12.557660


Billede af Bernstorffsvej S-togstrinbræt.
Billede af Bernstorffsvej S-togstrinbræt.
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 28. april 2020
Download billede



Gentofte Station (Gj) ligger 11,0 km. fra første station.

Gentofte Station og dens historie

Gentofte Station er en del af Nordbanen og fungerer som en vigtig station i S-togsnettet. Den ligger centralt i Gentofte, en forstad til København, og forbinder byen med resten af hovedstadsområdet. Stationen har to gennemgående spor uden vigespor og er forsynet med perroner på begge sider. Stationsbygningen ligger på den ene perron, mens der tidligere fandtes en ventesal på den modsatte perron.

Gentofte-ulykken i 1897

Den 11. juli 1897 skete en af de mest alvorlige jernbaneulykker i Danmarks historie ved Gentofte Station. Under denne tragiske hændelse mistede 40 personer livet, da et tog overså et stopsignal og kolliderede med et andet tog. Ulykken satte fokus på behovet for forbedrede sikkerhedssystemer og markerede et vendepunkt i jernbanedriften i Danmark.

Forbindelser og transportmuligheder

Fra Gentofte Station er der hyppige afgange med S-tog på Linje E, der kører mellem Holte og Køge via København H. Stationen er en vigtig transportknudepunkt, der giver nem adgang til resten af Københavns S-togsnet og understøtter daglig pendling til og fra byen. For mange rejsende er Gentofte Station et centralt udgangspunkt for deres daglige transport.

Omkringliggende omgivelser

Stationen er omgivet af naturskønne områder, herunder Gentofte Sø og Bernstorff Slotshave. Disse grønne områder bidrager til stationens behagelige atmosfære og gør den til et populært stoppested for lokale og turister, der ønsker at nyde naturen i nærheden af byen.

Moderne faciliteter for rejsende

Gentofte Station er udstyret med moderne faciliteter, der sikrer en komfortabel rejseoplevelse. Blandt stationens faciliteter findes:

Adgang til perronerne via elevatorer og trapper, så alle rejsende kan bevæge sig ubesværet mellem niveauerne

Parkeringsmuligheder for biler og cykler, hvilket gør det let at kombinere forskellige transportformer

En billetautomat, der giver mulighed for spontant at købe billetter til næste rejse

En vigtig del af jernbanehistorien

Gentofte Station har gennem tiden spillet en vigtig rolle i jernbanehistorien i Danmark. Fra de tidlige dage med damptog til moderne S-togsdrift har stationen været et centralt element i udviklingen af den offentlige transport i Gentofte og omegn.

Byggeår1863
Åbnet1863.10.01
NedlagtI drift
NedrevetEksisterer stadig
ArkitektVilhelm Carl Heinrich Wolf
AdresseBrogårdsvej 14, 2820 Gentofte
StednavneforkortelseGj
Højdeplacering over havet24,8 meter
GPS koordinater55.753395,12.541505


Billede af Gentofte Station.
Billede af Gentofte Station.
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 28. april 2020
Download billede



Jægersborg S-togstrinbræt (Jæt) ligger 12,6 km. fra første station.

Jægersborg S-togstrinbræt: Et Historisk Knudepunkt på Nordbanen

Jægersborg S-togstrinbræt er en vigtig station på Nordbanen og en del af det omfattende S-togsnetværk. Stationen ligger i Gentofte Kommune i Nordsjælland og fungerer som en central forbindelse for pendlere og rejsende. Derudover er Jægersborg også den sydlige endestation for Nærumbanen, hvilket gør den til et knudepunkt for lokal og regional transport.

Stationens Historie og Arkitektur

Jægersborg Station åbnede i 1936 som en del af udvidelsen af S-togsnettet. Stationsbygningen er opført i træ og følger et ensartet design, der blev anvendt på alle stationer mellem Hellerup og Holte. Disse bygninger blev malet i forskellige farver for at give hver station sin unikke karakter. Oprindeligt var Jægersborg Stationsbygning malet i zinnoberrød, men gennem årene har farven ændret sig flere gange. I slutningen af 1970'erne blev bygningen sort med røde fendere som en del af DSB's nye designprofil. Ved en renovering omkring årtusindskiftet blev bygningen malet mørkegrøn, en farve der også blev anvendt på Bernstorffsvej Station.

Perroner og Ventesale

Stationen har en øperron, der er placeret mellem de to S-togsspor. Perronen er udstyret med en lukket, tagdækket ventesal, som giver passagererne ly for vejr og vind. For Nærumbanens passagerer er der en separat perron med et åbent venteskur. Disse faciliteter sikrer, at stationen kan betjene både S-togs- og Nærumbanens rejsende på en effektiv måde.

Forbindelser og Transportmuligheder

Jægersborg Station er et vigtigt knudepunkt for både lokal og regional transport. S-togsnettet betjener stationen med linjerne A og E, hvilket giver direkte forbindelse til København og andre centrale byer. Nærumbanen forbinder stationen med flere mindre byer i Nordsjælland og fungerer som en vigtig transportvej for pendlere.

For cyklister tilbyder stationen gode parkeringsmuligheder, hvilket gør det nemt at kombinere cykling og offentlig transport. Derudover er der både trapper og elevatorer på stationen, hvilket sikrer nem adgang for alle, uanset mobilitetsniveau.

Funktion som Knudepunkt for Nærumbanen

Som den sydlige endestation for Nærumbanen spiller Jægersborg Station en central rolle i at forbinde mindre lokalsamfund med det større S-togsnetværk. Dette gør det muligt for rejsende fra områder som Nærum og omegn at få adgang til København og resten af Sjælland med minimal besvær.

Stationsbygningens Rolle og Æstetik

Stationsbygningen på Jægersborg er et ikonisk element, der afspejler 1930'ernes funktionelle og minimalistiske arkitektur. Bygningen er både praktisk og æstetisk, og dens forskellige farveskemaer gennem tiden har givet den et unikt præg. Forhallen indeholder en billetautomat og fungerer som et hyggeligt venterum, der beskytter passagererne mod vejret.

Renoveringer og Moderniseringer

Som mange andre stationer på S-togsnettet har Jægersborg Station gennemgået flere renoveringer og moderniseringer for at forbedre passageroplevelsen. Ud over ændringer i stationsbygningens farve er der også blevet tilføjet moderne faciliteter som LED-belysning, forbedrede adgangsforhold og opgraderede ventesale.

Cykelparkering og Grøn Transport

Stationens fokus på cykelparkering afspejler en stigende interesse for bæredygtig transport. Med rigelig plads til cykler opmuntrer stationen passagererne til at kombinere cykling og togtransport som en miljøvenlig måde at pendle på.

Betydning for Gentofte og Omegn

Jægersborg Station spiller en vigtig rolle i Gentoftes transportinfrastruktur. Den sikrer, at indbyggere og besøgende nemt kan komme til og fra området, samtidig med at den fungerer som en gateway til resten af Sjælland. Stationens strategiske placering gør den til en naturlig del af lokalsamfundet og et vigtigt element i regionens samlede transportnetværk.

Perspektiver for Fremtiden

Med øget fokus på bæredygtig transport og integration mellem forskellige transportformer kan Jægersborg Station forventes at spille en endnu større rolle i fremtiden. Forbindelsen mellem S-tog og Nærumbanen gør stationen til en nøgleaktør i at fremme offentlig transport som et attraktivt alternativ til biltrafik.

Byggeår1936
Åbnet1936.05.15
NedlagtI drift
NedrevetEksisterer stadig
ArkitektK.T. Seest
AdresseJægersborg Station 1, 2820 Gentofte
StednavneforkortelseJæt
Højdeplacering over havet30,8 meter
GPS koordinater55.761603,12.521726


Billede af Jægersborg S-togstrinbræt.
Billede af Jægersborg S-togstrinbræt.
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 28. april 2020
Download billede



Lyngby Station (Ly) ligger 13,9 km. fra første station.

Lyngby Station: En Central Del af Københavns Jernbanehistorie

Lyngby Station har gennem sin lange historie spillet en afgørende rolle i udviklingen af Nordbanen og er i dag et centralt knudepunkt for både tog- og bustrafik i Københavns nordlige forstæder. Med åbningen af den første station i 1863, fulgte en række udvidelser og ændringer, der har formet stationen til den moderne transporthub, vi ser i dag. Dette inkluderer tre stationer gennem tiden, elektrificering af togforbindelserne og den kommende letbane, som forventes at åbne i 2026.

Den Første Station på Nordbanen

Den første station i Lyngby blev åbnet den 1. oktober 1863 som endestation for den første del af Nordbanen. Denne strækning forbandt Lyngby med København og markerede starten på udviklingen af det sjællandske jernbanenet. På det tidspunkt var Lyngby en lille stationsby, og den oprindelige station lå nær det senere kendte Hotel Rustenborg. Men stationens placering blev hurtigt betragtet som upraktisk, hvilket førte til beslutningen om at flytte og opgradere stationen.

Nordbanen blev forlænget til Helsingør i 1864, hvilket øgede behovet for en større station. Som en del af denne udvikling blev stationen nedrevet og erstattet af en ny, større bygning i 1891. Den nye station blev bygget længere mod syd for at forbedre tilgængeligheden og kapaciteten.

Den Anden Station: En Større og Bedre Struktur

Den nye station fra 1891 var markant større end den oprindelige og blev designet af arkitekterne Heinrich Wenck og N.P.C. Holsøe. Udvidelsen af Nordbanen, herunder dobbeltsporet mellem Hellerup og Holte, betød, at Lyngby nu havde brug for en station, der kunne håndtere den øgede trafik. Det nye stationsbyggeri var ikke kun større, men det omfattede også separate faciliteter for postvæsenet, hvilket afspejlede stationens voksende betydning som transportknudepunkt.

I 1900 blev Lyngby desuden endestation for Lyngby-Vedbæk Jernbane, hvilket yderligere cementerede stationens status som en central del af Nordsjællands jernbanenet. Denne forbindelse, der senere blev omlagt til Jægersborg i 1936, er i dag kendt som Nærumbanen. Omlægningen faldt sammen med S-banens elektrificering og introduktionen af elektriske tog på Nordbanen.

Den Tredje Station: Ombygning og Udvikling i 1950'erne

I takt med byens og regionens vækst i 1950'erne, blev der behov for en endnu større og mere moderne station. Lyngby fik derfor sin tredje station, som blev bygget mellem 1956 og 1958. Denne station blev etableret i forbindelse med de store vejanlæg, herunder Lyngby Omfartsvej, som blev ført hen over stationen. Den nye station havde ikke blot til formål at håndtere togtrafikken, men også bustrafikken, som voksede betydeligt i efterkrigstiden.

Bygningen, som stod færdig i 1957, er stadig i brug i dag, og dens perroner stammer fra de tidligere stationer fra henholdsvis 1863 og 1891. Selvom den gamle stationsbygning blev revet ned i etaper, spillede posthuset stadig en vigtig rolle som midlertidig stationsbygning under ombygningerne.

Moderne Tid: S-tog, Bus og Letbane

Lyngby Station er i dag en central del af Nordbanen og en vigtig station i Københavns S-togsnetværk. Stationen ligger centralt i Lyngby og fungerer som et vigtigt transportknudepunkt for både tog og busser i de nordlige forstæder. Den store busterminal ved stationen gør den til et naturligt centrum for offentlig transport i området.

Med åbningen af S-togsforbindelsen i 1936 blev Lyngby for alvor integreret i det voksende bynetværk omkring København. I dag servicerer stationen både tog mod København og videre til Nordsjælland med afgange mod Holte og Hillerød.

Fremtiden: Letbanen kommer til Lyngby

Lyngby Station står overfor endnu en stor forandring med den kommende Hovedstadens Letbane, som forventes at åbne i 2026. Letbanen vil få en station på Jernbanepladsen ved S-togsstationen, og vil binde Lyngby endnu tættere sammen med resten af hovedstadsområdet. Letbanen bliver en vigtig del af den kollektive transportinfrastruktur i regionen og vil forbinde Lyngby med områder som Gladsaxe og Rødovre.

Letbanens station i Lyngby kommer til at ligge ved butiksarkaden på Jernbanepladsen og vil have to spor, hver med sin egen perron. Denne udvikling vil uden tvivl øge stationens betydning som regionalt knudepunkt og gøre det endnu lettere at komme til og fra Lyngby.

Udfordringer og Ombygninger

Lyngby Station har gennem årene gennemgået flere ombygninger og udvidelser, men ikke uden udfordringer. Anlæggelsen af Lyngby Omfartsvej i 1950'erne førte til en række tekniske udfordringer, da motorvejen blev ført hen over stationen. Dette gjorde stationen unik i sin arkitektur, idet den nu er integreret med den omkringliggende infrastruktur på en måde, som ikke ses mange andre steder.

En af de største udfordringer i nyere tid har været anlæggelsen af den tunnel, der skal bruges af letbanen. Byggeriet af tunnelen har medført midlertidige ændringer i togdriften, herunder en periode i 2019, hvor passagererne måtte skifte tog på stationen i dagtimerne. Desuden har stationen været påvirket af skybrud og kraftige storme, som i nogle tilfælde har ført til oversvømmelser og skader på infrastrukturen.

Butiksarkaden og Stationens Rolle i Lokalsamfundet

Stationen er ikke kun et transportknudepunkt, men også et vigtigt element i Lyngbys byliv. Den moderne station inkluderer en 200 meter lang butiksarkade med omkring 15 butikker. Denne arkade blev renoveret i 2012 og er siden blevet en central del af stationens faciliteter. Butiksarkaden er ejet af Nordic Real Estate Partners (NREP) og huser blandt andet filialer af populære butikker som Netto, Matas og Lagkagehuset.

Stationen er let tilgængelig fra flere sider, herunder både Jernbanepladsen med busterminalen og fra Ulrikkenborg Plads. Der er adgang til perronerne fra gangtunnellen, som forbinder de forskellige dele af stationen og gør det nemt for rejsende at komme til og fra.

Lyngby Station har en rig historie og har gennemgået mange forandringer gennem årene, fra dens oprindelse som en lille endestation i 1863 til dens nuværende rolle som et centralt knudepunkt for både tog- og bustrafik. Med den kommende letbane vil stationen fortsætte med at udvikle sig og spille en endnu større rolle i den kollektive transport i Hovedstadsområdet.

Stationens unikke arkitektur, dens integration med byens infrastruktur og dens centrale placering i Lyngby gør den til et vigtigt element i både lokalområdet og det regionale transportnetværk.

Byggeår1957
Åbnet1957
NedlagtI drift
NedrevetEksisterer stadig
AdresseJernbanepladsen 47, 2800 Kongens Lyngby
StednavneforkortelseLy
Højdeplacering over havet25,0 meter
GPS koordinater55.767969,12.503433


Billede af Lyngby Station.
Billede af Lyngby Station.
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 28. april 2020
Download billede



Sorgenfri S-togstrinbræt (Sft) ligger 15,9 km. fra første station.

Sorgenfri S-togstrinbræt og dets historie

Sorgenfri S-togstrinbræt ligger i den sydlige del af Virum og har fået sit navn fra det nærliggende Sorgenfri Slot. Stationen er en del af Nordbanen, der forbinder Holte og København. Oprindeligt blev trinbrættet etableret for at betjene lokalområdet og sikre bedre transportmuligheder for de omkringliggende boligområder.

Flytningen i forbindelse med Omfartsvejen

I 1955 blev Sorgenfri S-togstrinbræt flyttet cirka 250 meter mod nordvest i forbindelse med anlæggelsen af Omfartsvejen. Flytningen var nødvendig for at skabe en bedre infrastruktur i området og sikre en mere hensigtsmæssig placering af stationen i forhold til den voksende trafik i forstadsområdet.

S-togets betydning for hovedstadsområdet

S-toget spiller en afgørende rolle i den kollektive transport i hovedstadsområdet. Systemet forbinder Københavns indre by med forstæderne og gør det muligt at pendle hurtigt og effektivt. Sorgenfri S-togsstation er en del af denne struktur og fungerer som et vigtigt bindeled for rejsende i og omkring Virum.

Sorgenfri S-togsstations placering på Nordbanen

Nordbanen strækker sig fra Holte til København og er en vigtig del af det københavnske S-togsnet. På linjekortet er denne strækning markeret som Linje E, der kører mellem endestationerne Holte og Køge. Sorgenfri S-togsstation giver adgang til både nordgående og sydgående tog, hvilket sikrer fleksibilitet for pendlere og fritidsrejsende.

Rejsetider og forbindelser

Rejsetiden fra Sorgenfri S-togsstation til København er cirka 30 minutter, hvilket gør det til en bekvem transportmulighed for daglige pendlere. Fra København kan rejsende fortsætte videre mod blandt andet Høje Taastrup og andre større knudepunkter i regionen.

Byggeår1955
Åbnet1955.10.09
NedlagtI drift
NedrevetEksisterer stadig
AdresseHummeltoftevej 51, 2830 Virum
StednavneforkortelseSft
Højdeplacering over havet30,0 meter
GPS koordinater55.781328,12.483370




Virum S-togsstation (Vir) ligger 17,7 km. fra første station.

Virum S-togsstation og dens historiske udvikling

Der hvor Virumvej krydsede Nordbanen, blev der i 1928 anlagt et trinbræt ved vogterhus nummer 8a. Placeringen viste sig gunstig, og allerede året efter i 1929 blev der oprettet et lille billetsalg i den blokpost, som lå ved vogterhuset på samme side af banen. På modsatte side af banen blev der opstillet et simpelt lille træskur. Da der på dette tidspunkt kørte damptog med forholdsvis lange togstammer, var det nødvendigt med meget lange perroner på trinbrættet for at kunne betjene passagererne effektivt.

Overgangen til S-banen i 1936

Den 15. maj 1936 blev S-banen forlænget fra Hellerup til Holte, hvilket betød en markant forbedring af den kollektive trafik i området. I denne forbindelse blev et nyt og mere moderne billetsalgssted oprettet ca. 700 meter længere mod nord. Selvom bygningen stadig var en relativt simpel trækonstruktion, repræsenterede den et stort skridt ind i en mere moderne og komfortabel togdrift. En bemærkelsesværdig detalje var det futuristiske funkis-cykelskur, som gav billetsalgsstedet et tidssvarende præg.

Byudvikling og voksende passagertal

Ved anlæggelsen af det nye billetsalgssted i Virum var der kun sparsom bebyggelse i nærheden, men op gennem 1950'erne voksede forstadskvartererne hastigt ud fra København. Virum blev hurtigt en attraktiv bosætningsby, hvilket medførte øget passagertrafik. For at imødekomme den voksende efterspørgsel blev billetsalget udvidet med en banepakkeekspedition i 1946. Dette var dog en midlertidig foranstaltning, da ekspeditionen ophørte igen i 1973.

Modernisering af infrastruktur og stationens flytning

I 1958 blev Frederiksdalsvej udvidet, og viadukten under banen blev bygget om. Denne modernisering omfattede en fordobling af broens spændvidde ved at tilføje et ekstra brofag. I forbindelse med dette arbejde blev Virum Billetsalgssted nedrevet og erstattet af en ny, moderne S-togsstationsbygning på østsiden af banen. Den nye stationsbygning var tilpasset de stigende krav til passagerkomfort og moderne togdrift.

Nedlæggelsen af vogterboligen og blokposten

Ved Virumvej fortsatte vogterboligen sin funktion med bompasning ved jernbaneoverskæringen frem til 1950. Herefter blev niveauskæringen erstattet af en viadukt lige syd for vogterboligen, hvilket forbedrede trafiksikkerheden for både bilister og togpassagerer. Blokposten ved Virumvej blev nedlagt i 1952 som en del af moderniseringen af signalsystemet og togdriften på Nordbanen.

Linjeføringen i dag

I dag betjenes Virum S-togsstation af Linje E, som kører fra Holte til Københavns centrum og videre til Køge. Stationen ligger mellem Holte og Sorgenfri Station og nord for Kongens Lyngby. Syd for København fortsætter linjen på den kendte Køge Bugt-bane. Stationen spiller en vigtig rolle i den daglige pendlertrafik og forbinder forstadsområderne med Københavns centrum.

Byggeår1958
Åbnet1958
NedlagtI drift
NedrevetEksisterer stadig
AdresseFrederiksdalsvej 64, 2830 Virum
StednavneforkortelseVir
Højdeplacering over havet27,4 meter
GPS koordinater55.796244,12.473079


Billede af Virum S-togsstation.
Billede af Virum S-togsstation.
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 28. april 2020
Download billede



Holte Station (Hot) ligger 19,0 km. fra første station.

Holte Station: En Nøgleforbindelse i S-togsnettet

Holte Station er en vigtig jernbanestation i forstaden Holte, beliggende nord for København. Stationen ligger på Nordbanen og betjenes primært af S-togslinjerne A og E, som forbinder hovedstadsområdet med Nordsjælland. Holte Station har en central rolle i pendlertrafikken og er en integreret del af Københavns S-togsnet, hvilket gør det nemt for rejsende at komme til og fra København samt andre destinationer i regionen.

Stationens Struktur og Infrastruktur

Holte Station er kendetegnet ved sin opbygning med tre spor og to perroner, der ligger imellem sporene. Det midterste spor benyttes primært af tog, der har endestation i Holte, og det er udstyret med forskellige opstillingsspor, som giver plads til togene, når de ikke er i drift. De yderste spor bruges af tog, der fortsætter nordpå mod Hillerød. Denne opsætning gør stationen fleksibel og effektiv, da den kan håndtere både gennemgående tog og tog, der vender i Holte.

Stationens design gør det nemt for passagererne at bevæge sig mellem perronerne og stationens øvrige faciliteter. Adgangen til perronerne foregår via trapper og elevatorer, hvilket sikrer, at stationen er tilgængelig for alle, herunder personer med nedsat mobilitet.

Faciliteter på Holte Station

Holte Station tilbyder flere faciliteter, der gør det bekvemt for rejsende. Blandt andet findes der en velassorteret 7-Eleven, som har åbent fra morgen til aften. Her kan passagerer købe mad og drikke, herunder sandwiches, snacks og drikkevarer, før de stiger på toget. Derudover er der gode parkeringsforhold ved stationen for både biler og cykler, hvilket gør det nemt at kombinere bil- eller cykeltransport med offentlig transport.

Stationen ligger også tæt på Holte Midtpunkt, et centralt handelsområde i Holte, samt naturområder som Vejlesø. Det giver passagererne mulighed for at kombinere deres rejse med en tur i byen eller naturen.

Holte Stations Historiske Betydning

Holte Station blev opført som en del af Nordbanen, der blev anlagt i midten af 1800-tallet. Dette gjorde det muligt for beboerne i Nordsjælland at pendle til og fra København, hvilket spillede en væsentlig rolle i udviklingen af Holte som en forstad til hovedstaden. I dag er Holte Station stadig et vigtigt knudepunkt i den kollektive trafikstruktur og en del af det omfattende S-togsnet, der forbinder Københavns forstæder med byens centrum.

Renoveringer og Forbedringer

Holte Station har gennemgået flere renoveringer som led i DSB's projekt "Fremtidens S-togsstationer." Formålet med projektet er at modernisere og forbedre stationerne på S-togsnettet, herunder Holte, for at sikre bedre forhold for passagererne. Arkitektfirmaet Gottlieb Paludan Architects har været ansvarlig for renoveringen af Holte Station, og arbejdet har fokuseret på at skabe mere lys og luft samt forbedre orienteringen og ankomstforholdene.

En af de mest markante ændringer ved Holte Station er udvidelsen af stationspladsen og fjernelsen af en ældre bygning fra 1960'erne. Dette har åbnet op for et nyt og mere overskueligt rum, der giver en bedre visuel forbindelse til Vejlesø og stationsarealet. Derudover er der opført et nyt trappe- og elevatorhus af glas, som gør det lettere for passagererne at bevæge sig mellem stationsbygningen og perronerne.

S-togsdriften på Holte Station

S-togsdriften på Holte Station er en af stationens kernefunktioner. De hyppige afgange på linjerne A og E gør det muligt for rejsende hurtigt og nemt at komme til deres destinationer. Linje A forbinder Holte med centrale stationer i København, mens linje E giver en hurtigere forbindelse til stationer længere nordpå, som f.eks. Hillerød.

Den gode forbindelse til Københavns S-togsnet har gjort Holte Station til et populært valg for pendlere og rejsende, der ønsker en effektiv og komfortabel transportmulighed til og fra København.

Fremtidige Udsigter for Holte Station

I takt med den stigende urbanisering og det øgede behov for offentlig transport i hovedstadsområdet forventes Holte Station at spille en stadig vigtigere rolle i fremtiden. Forbedringer af stationens infrastruktur, perroner og faciliteter vil fortsat være i fokus, og der er planer om yderligere moderniseringer for at imødekomme det voksende antal passagerer.

Den fortsatte udvikling af S-togsnettet og en mulig udvidelse af stationens kapacitet vil sikre, at Holte Station forbliver et centralt knudepunkt i regionen, der effektivt kan betjene både lokale beboere og pendlere fra hele Nordsjælland.

Byggeår1864
Åbnet1864.06.08
NedlagtI drift
NedrevetEksisterer stadig
ArkitektVilhelm Carl Heinrich Wolf
AdresseHolte Stationsvej 34, 2840 Holte
StednavneforkortelseHot
Højdeplacering over havet28,3 meter
GPS koordinater55.808151,12.469026


Billede af Holte Station.
Billede af Holte Station. Prioriteret materiale Prioriteret materiale Prioriteret materiale
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 9. juli 2024
Download billede



Birkerød Station (Bi) ligger 23,8 km. fra første station.

Birkerød Station: En Historisk og Moderne Knudepunkt i Nordsjælland

Birkerød Station, der åbnede i 1864, er en af de ældste stationer på Nordbanen. Beliggende i byen Birkerød nord for København har stationen gennemgået en markant udvikling fra at være et landligt trinbræt til i dag at fungere som et moderne knudepunkt for S-togstrafikken og lokale busser. Stationens historie og arkitektoniske forandringer afspejler den voksende betydning af offentlig transport i regionen.

Stationens Placering og Oprindelse

Birkerød Station blev oprindeligt placeret uden for byen, på en bakketop for at lette togtrafikken. Dengang var stationens beliggenhed en praktisk løsning for togene, da det gjorde det lettere for dem at sætte i gang igen efter et stop. Byen er siden vokset omkring stationen, som nu er omgivet af både boligområder og byliv. Denne udvikling har gjort Birkerød Station til et centralt trafikknudepunkt i Rudersdal Kommune.

Overgang til S-tog og Betydning for Pendlere

I 1968 blev Birkerød Station en del af S-togsnettet med introduktionen af linje A. Dette skabte hurtigere og mere effektive forbindelser mellem Birkerød og København. En togtur fra Birkerød til Københavns Hovedbanegård tager i dag cirka 30 minutter, hvilket gør stationen til et populært valg for pendlere. Siden introduktionen af S-tog er Birkerød blevet en vigtig del af Nordbanens netværk.

Modernisering og Renovering

I 2016 gennemgik Birkerød Station en omfattende modernisering som en del af projektet "Fremtidens S-togsstationer". Renoveringen blev udført af Gottlieb Paludan Architects og havde fokus på at forbedre passagerflowet, tilgængeligheden og de fysiske rammer.

Det gamle trappehus ved spor 2/3 blev fjernet og erstattet af et nyt glastrapperum, der samtidig fungerer som et ventefacilitet. Perrontagene blev udskiftet med højere konstruktioner, som giver bedre beskyttelse mod vejret. Tunnelens og trappenedgangenes vægge blev beklædt med moderne materialer, og LED-belysning blev installeret for at forbedre sikkerheden og skabe et mere indbydende miljø.

Forbedrede Parkeringsforhold

Renoveringen inkluderede også en omfattende opgradering af parkeringsfaciliteterne. Det gamle godspakhus blev fjernet for at skabe plads til en ny overdækket cykelparkering med plads til 110 cykler samt en åben cykelparkering med kapacitet til yderligere 160 cykler. På vestsiden af banen blev bilpendlerparkeringen udvidet med 50 pladser. Disse forbedringer blev udført i samarbejde med Rudersdal Kommune for at tilgodese de mange pendlere, der dagligt benytter stationen.

Kunst og Kontroverser

En bemærkelsesværdig begivenhed i stationens historie fandt sted i 1984, da den danske multikunstner Jens Jørgen Thorsen blev inviteret til at udsmykke en betonvæg på stationen. Thorsen malede et kontroversielt billede af den korsfæstede Jesus med en erigeret penis, hvilket førte til en ophedet samfundsdebat om ytringsfrihed og blasfemi. Kunstværket blev hurtigt overmalet på ordre fra daværende trafikminister Arne Melchior, men sagen efterlod et varigt indtryk i offentligheden.

Moderne Faciliteter for Rejsende

I dag tilbyder Birkerød Station en række moderne faciliteter for de rejsende. Stationen har både trapper og elevatorer, hvilket sikrer nem adgang for alle. Ventesalen er blevet opgraderet og er nu lys og rummelig, hvilket gør ventetiden mere behagelig. Derudover er der en velassorteret 7-Eleven på stationen, hvor passagererne kan købe snacks, drikkevarer og billetter.

Byens Vækst og Stationens Rolle

Birkerød Station har spillet en central rolle i byens vækst og udvikling. Den forbedrede infrastruktur og tilgængelighed har tiltrukket flere indbyggere og virksomheder til området. Stationens strategiske placering gør den til et naturligt samlingspunkt for lokalsamfundet og en vigtig brik i den offentlige transport i Nordsjælland.

Historisk Betydning og Fremtidige Perspektiver

Birkerød Stations historie er tæt knyttet til udviklingen af det danske jernbanenet. Fra sin oprindelse i 1864 til sin moderne funktion som S-togsstation har stationen været et symbol på innovation og tilpasning til skiftende transportbehov. Med fremtidige planer om yderligere forbedringer og byudvikling fortsætter stationen med at være en central del af regionens infrastruktur.

Byggeår1864
Åbnet1864.06.08
NedlagtI drift
NedrevetEksisterer stadig
ArkitektVilhelm Carl Heinrich Wolf
AdresseStationsvej 5, 3460 Birkerød
StednavneforkortelseBi
Højdeplacering over havet52,2 meter
GPS koordinater55.840598,12.423733


Billede af Birkerød Station set fra vejsiden.
Billede af Birkerød Station set fra vejsiden.
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 28. april 2020
Download billede



Høvelte S-togstrinbræt (Høv) ligger 26,3 km. fra første station.

Høvelte S-togstrinbræt: Et Særligt Stoppested på Nordbanen

Høvelte S-togstrinbræt er en mindre, men historisk interessant del af S-togsnettet i Nordsjælland. Beliggende mellem Birkerød og Allerød på Nordbanen, har dette trinbræt en særlig funktion som betjeningspunkt for Høvelte Kaserne. Trinbrættet, som tidligere hed Luserød Trinbræt, er unikt, da det primært anvendes af militært personel og sjældent fremgår af publikumskøreplaner.

Historien bag Høvelte Trinbræt

Oprindeligt kendt som Luserød Trinbræt blev stoppestedet omdøbt til Høvelte Trinbræt for bedre at afspejle dets geografiske tilknytning og funktion. Dets placering tæt på Høvelte Kaserne har siden oprettelsen gjort det til en vigtig transportmulighed for militærpersonel. Navneændringen markerede en ny æra i trinbrættets historie og understregede dets primære rolle som et strategisk punkt for det danske forsvar.

Særlig Funktion for Høvelte Kaserne

Høvelte S-togstrinbræt er ikke en almindelig del af S-togsnettet, som det fremgår af køreplaner eller stationsoversigter. Trinbrættet er designet til at betjene Høvelte Kaserne og bruges derfor hovedsageligt af militærpersonel. Det er kun få udvalgte tog, der standser her, typisk i de tidlige morgentimer eller sene aftentimer. Dette gør trinbrættet til en specialiseret transportfacilitet med en meget specifik målgruppe.

Infrastruktur og Perron

Høvelte Trinbræt er enkelt i sin opbygning med kun én perron, der betjener det nordgående spor. Den minimale infrastruktur afspejler trinbrættets begrænsede anvendelse og unikke funktion. Der er ingen faciliteter som billetautomater eller venterum, hvilket understreger dets status som et trinbræt med begrænset offentlig adgang. Trinbrættet er dog udstyret med basale lysanlæg for at sikre sikkerheden for de få passagerer, der benytter det.

Vedligeholdelse og Ansvar

En af de mest bemærkelsesværdige aspekter ved Høvelte Trinbræt er, at vedligeholdelsen af trinbrættet udføres af Høvelte Kaserne selv. Dette inkluderer kontrol og vedligeholdelse af lysanlægget. Denne praksis afspejler trinbrættets særlige funktion og afhængighed af kasernens drift. Det er en unik situation i S-togsnettet, hvor de fleste stationer og trinbrætter vedligeholdes af DSB eller Banedanmark.

Historisk Perspektiv på Luserød og Høvelte

Luserød Trinbræt blev etableret som et mindre stoppested på Nordbanen og havde oprindeligt en mere generel anvendelse for lokalsamfundet. Med opførelsen af Høvelte Kaserne ændrede trinbrættet karakter og blev gradvist mere specialiseret. Navneændringen til Høvelte Trinbræt var en naturlig udvikling, der cementerede dets rolle som en del af militærets infrastruktur.

Placering og Omgivelser

Trinbrættet ligger i et naturskønt område mellem Birkerød og Allerød, omgivet af skov og åbne landskaber. Det er strategisk placeret tæt på Høvelte Kaserne, hvilket gør det til en vigtig del af kasernens daglige drift. Omgivelserne giver trinbrættet en rolig atmosfære, der adskiller sig markant fra de travle bystationer på S-togsnettet.

Udfordringer ved Begrænset Anvendelse

Som et trinbræt med meget begrænset anvendelse står Høvelte over for nogle unikke udfordringer. Den begrænsede offentlighedens adgang og sjældne togstop gør det vanskeligt at integrere trinbrættet i en bredere transportstrategi. Samtidig sikrer dets specialiserede funktion, at det fortsat opfylder en vigtig rolle for Høvelte Kaserne.

Fremtiden for Høvelte S-togstrinbræt

Selvom Høvelte Trinbræt har en meget specifik funktion, kan dets fremtidige rolle ændre sig i takt med udviklingen af jernbanenettet i Danmark. Eventuelle moderniseringer af Nordbanen eller øgede behov fra Høvelte Kaserne kan føre til opgraderinger af trinbrættet. Dog forbliver det sandsynligt, at trinbrættet fortsat vil være dedikeret til militær brug.

Betydning for Det Danske Jernbanenet

Høvelte Trinbræt repræsenterer en niche inden for det danske jernbanenet. Det er et eksempel på, hvordan jernbaneinfrastruktur kan tilpasses specifikke behov, såsom militærets krav om transport til og fra kasernen. Denne fleksibilitet i jernbanenettet er en styrke, der sikrer, at det kan tilpasse sig forskellige samfundsbehov.

Lokale Effekter af Trinbrættet

For lokalsamfundet omkring Høvelte har trinbrættet haft en begrænset indvirkning på transportmulighederne, da det primært er dedikeret til kasernen. Ikke desto mindre spiller det en rolle i at understøtte Høvelte Kaserne som en arbejdsplads og bidrage til områdets funktionalitet.

Andre navne og stavemåderHøvelte Trinbræt hed tidligere Luserød Trinbræt
Byggeår1951
Åbnet1951
NedlagtI drift
NedrevetEksisterer stadig
StednavneforkortelseHøv
Højdeplacering over havet52,6 meter
GPS koordinater55.850687,12.389011


Billede af Høvelte S-togstrinbræt.
Billede af Høvelte S-togstrinbræt.
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 28. april 2020
Download billede



Allerød Station (Li) ligger 29,3 km. fra første station.

Allerød Station: Et Historisk Knudepunkt på Nordbanen

Allerød Station er en vigtig S-togsstation på Nordbanen, beliggende i byen Lillerød nord for København. Stationen, der oprindeligt blev opført som Lillerød Station, har spillet en central rolle i den kollektive transport siden åbningen i 1864. Den har gennemgået flere transformationer og moderniseringer, der har sikret dens fortsatte relevans for passagerer fra Allerød og omegn.

Oprindelsen som Lillerød Station

Allerød Station blev indviet den 8. juni 1864 som en del af Nordbanen, der forbandt København med Helsingør via Hillerød. Stationen fik oprindeligt navnet Lillerød, opkaldt efter byen, hvor den er placeret. Dens placering var strategisk vigtig for både passager- og godstransport, da Lillerød på dette tidspunkt var en voksende handelsby.

Navnet Lillerød blev dog ændret til Allerød Station den 18. maj 1952. Denne ændring blev foretaget for at undgå forvirring med Hillerød Station, der ligger tættere på Helsingør. Selvom navnet blev ændret, bibeholdes forkortelsen "Li" stadig som stationskode i S-togssystemet.

Overgangen til S-tog

Fra åbningen og frem til 1968 blev Allerød Station betjent af damptog og senere dieseldrevne tog. Overgangen til elektriske S-tog i 1968 markerede en betydelig modernisering af stationen og dens drift. Allerød blev herefter en del af S-togsnettet, hvilket gav hurtigere og hyppigere forbindelser til København og resten af hovedstadsområdet.

S-togene på Nordbanen blev hurtigt populære blandt pendlerne i Allerød, da de sikrede en effektiv og pålidelig transportmulighed til og fra hovedstaden. Denne forbindelse har været en væsentlig faktor i byens vækst som en attraktiv pendlerby.

Stationens Struktur og Faciliteter

Allerød Station har to perroner, der betjener S-togsnettet. Perronerne er forbundet med en gangbro, der sikrer sikker passage over sporene. Stationen er udstyret med moderne faciliteter som billetautomater, elektroniske informationstavler og cykelparkering, der gør det nemt for passagerer at bruge stationen som et knudepunkt i deres daglige transport.

Stationen er også tilgængelig for personer med nedsat mobilitet, da der er installeret elevatorer og ramper. Dette gør det muligt for alle passagerer at bruge stationen uden problemer.

Kultur og Litterær Betydning

Allerød Station har ikke kun en praktisk betydning, men også en kulturel og litterær en. Stationen optræder i den polske forfatter Joanna Chmielewskas populære satiriske kriminalroman Wszystko czerwone (dansk: Alt rødt) fra 1974. Romanen nævner stationen som en del af handlingen, hvilket har bidraget til stationens internationale kendelse.

Denne litterære reference fremhæver Allerød Stations plads som mere end blot en transporthub, men også som en del af kulturelle fortællinger.

Navneændringen og Dens Betydning

Navneændringen fra Lillerød Station til Allerød Station den 18. maj 1952 var et vigtigt skridt for at reducere forvirring blandt passagererne. Med flere stationer på Nordbanen, der havde lignende navne, blev det nødvendigt at tydeliggøre forskellene. Allerød blev valgt som det nye navn, fordi det bedre repræsenterede området, som stationen servicerede.

Denne ændring afspejlede også en bredere tendens i efterkrigstiden, hvor mange danske byer og stationer blev omdøbt eller moderniseret for at tilpasse sig en mere urbaniseret og moderne tid.

Pendlerbyen Allerød

Stationens modernisering og indlemmelse i S-togsnettet i 1968 var afgørende for Allerøds udvikling som en attraktiv pendlerby. Med den hurtige forbindelse til København og andre byer på S-togsnettet har stationen været en nøglefaktor i tiltrækningen af nye beboere til området.

I dag bruges stationen dagligt af mange pendlere, der drager fordel af de hyppige afgange og den korte rejsetid til hovedstaden. Dette har også haft en positiv indvirkning på byens økonomi og ejendomsmarked.

Fremtiden for Allerød Station

Som en del af de fortsatte investeringer i den kollektive transport i Danmark er der planer om yderligere forbedringer af Allerød Station. Disse omfatter opgraderinger af perronfaciliteterne, bedre integration med buslinjer og eventuelt flere parkeringsmuligheder for både biler og cykler.

Desuden undersøger Banedanmark og DSB mulighederne for at optimere driften på Nordbanen, hvilket kunne give endnu bedre forbindelser og højere kapacitet for S-togene, der betjener stationen.

Turistattraktioner og Lokale Oplevelser

For rejsende, der besøger Allerød, er stationen også et springbræt til lokale attraktioner. Området byder på naturskønne omgivelser, herunder Ravnsholt Skov og Tokkekøb Hegn, som er populære destinationer for vandreture og udendørs aktiviteter. Derudover er Allerød kendt for sine charmerende landsbyer og kulturelle begivenheder, som tiltrækker besøgende fra nær og fjern.

Sammenhæng med Det Nationale Jernbanenet

Selvom Allerød Station primært er en del af S-togsnettet, har den også en historisk forbindelse til det nationale jernbanenet. Sporene, der forbinder stationen med resten af Nordbanen, bruges stadig til godstransport og andre formål. Denne fleksibilitet sikrer, at stationen fortsat er en vigtig del af Danmarks jernbaneinfrastruktur.

Betydning for Lokalområdet

Allerød Station har været en integreret del af byens udvikling i mere end 150 år. Fra dens tidlige dage som Lillerød Station til dens rolle i dag som en moderne S-togsstation har den været med til at forme byen og dens omgivelser. Stationen har ikke kun forbundet Allerød med resten af Danmark, men også bidraget til at gøre byen til et attraktivt sted at bo og arbejde.

Andre navne og stavemåderFør den 18. maj 1952 Lillerød.
Byggeår1864
Åbnet1864.06.08
NedlagtI drift
NedrevetEksisterer stadig
ArkitektVilhelm Carl Heinrich Wolf
AdresseAllerød Stationsvej 4A, 3450 Allerød
StednavneforkortelseLi
Højdeplacering over havet48,5 meter
GPS koordinater55.870596,12.356852


Billede af Allerød Station.
Billede af Allerød Station.
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 28. april 2020
Download billede



Hillerød Station (Hi) er København-Hillerød (Nordbanen) banens endestation og ligger 36,5 km. fra første station.

Hillerød Station: Et Centralt Trafikknudepunkt i Nordsjælland

Hillerød Station er en af de vigtigste jernbanestationer i Nordsjælland og fungerer som endestation for flere jernbanelinjer, herunder S-togets Nordbane og flere lokaltog. Stationen er beliggende i Hillerød, nord for København, og forbinder regionens beboere med hovedstadsområdet og resten af Danmark. Med sin lange historie og centrale placering er Hillerød Station en essentiel del af Danmarks jernbaneinfrastruktur.

Historisk Overblik

Hillerød Station blev indviet i 1864 som en del af Nordbanen, der forbinder København med Nordsjælland. Gennem årene har stationen udviklet sig til at være et vigtigt knudepunkt, hvor både S-tog og lokaltog mødes. Med oprettelsen af Gribskovbanen og Frederiksværkbanen blev stationens betydning yderligere styrket, da den blev en central forbindelse til kystbyerne i Nordsjælland.

Jernbaner Forbundet til Hillerød Station

Hillerød Station er unik, da den fungerer som endestation for fire forskellige jernbanelinjer:
  • S-banen Nordbanen: Betjenes af linje A, der forbinder Hillerød med København.
  • Frederiksværkbanen: Drives af Lokaltog og forbinder Hillerød med Frederiksværk og Hundested.
  • Gribskovbanen: Drives også af Lokaltog og fører til Tisvildeleje og Helsingør via Gilleleje.
  • Lille Nord: Forbinder Hillerød med Helsingør via Fredensborg og drives af Lokaltog.
Selvom der er sporforbindelser mellem de fire linjer, anvendes de sjældent, da hver linje har dedikerede vendespor. Denne opsætning sikrer effektiv drift, men fremtidige ombygninger planlægges for at forbedre integrationen mellem linjerne.

Ombygning og Udvidelse

I takt med byens vækst og udviklingen af Nordsjælland er der lagt planer for at opgradere Hillerød Station og omliggende infrastrukturer. Dette inkluderer den nye Favrholm Station, der blev indviet i 2023. Favrholm er placeret 1,5 kilometer syd for Hillerød Station og vil være et centralt punkt for både S-tog og lokaltog. Området omkring Favrholm omfatter også det nye supersygehus, Nyt Hospital Nordsjælland, samt en ny bydel.

Ombygningen af Hillerød Station forventes færdig i 2027 og vil forbedre forbindelserne for både passagerer og togoperatører. Lokalbanens tog vil kunne køre direkte til Favrholm, hvilket eliminerer behovet for at krydse S-togssporene.

Infrastruktur og Faciliteter

Hillerød Station tilbyder moderne faciliteter til passagererne. Stationen har fuld tilgængelighed med elevatorer og ramper, der gør det nemt for gangbesværede, rejsende med barnevogne og personer med bagage. Der er også en velassorteret 7-Eleven, hvor passagerer kan købe snacks, drikkevarer og billetter. Desuden huser stationen en Lagkagehuset-café, der fungerer som turistinformation med gratis kort og turistbrochurer.

Stationen har også en nyrenoveret ventesal, cykelparkering og parkeringspladser, hvilket gør det nemt for rejsende at kombinere forskellige transportformer.

Busterminalen i Hillerød

Ved siden af stationen ligger en stor busterminal, som er et vigtigt knudepunkt for bustransporten i Nordsjælland. Lokale bybusser og regionale buslinjer forbinder Hillerød med de omkringliggende byer og seværdigheder som Frederiksborg Slot og Slotsparken. Dette gør Hillerød Station til en integreret del af både den lokale og regionale transport.

Fremtidens Planer

Med planer om at forbedre forbindelserne mellem lokalbanerne og S-togene er Hillerød Station i gang med at blive fremtidssikret. Banedanmark har fremlagt to løsningsmodeller:
  • Minimumsløsningen: Fokus på basale opgraderinger, der forbedrer passagerernes adgang.
  • Den fremtidssikrede løsning: Indfører gennemgående spor for lokalbanerne, hvilket gør det muligt for togene at køre direkte gennem Hillerød Station til Favrholm.
Begge modeller har til formål at reducere flaskehalse og forbedre rejsetiden for pendlerne.

Nærliggende Attraktioner

Hillerød Station ligger tæt på mange seværdigheder. Fra stationen er der kun 10 minutters gang til Torvet, Hillerøds centrum, hvor man kan finde hyggelige caféer, butikker og en smuk udsigt over Slotssøen mod Frederiksborg Slot. I sommermånederne kan turister sejle med Den Lille Færge på Slotssøen eller tage en gåtur på Søstien, der løber rundt om søen.

Fakta om Hillerød Station

  • Åbningsår: 1864
  • Betjente linjer: S-banen Nordbanen, Frederiksværkbanen, Gribskovbanen og Lille Nord
  • Daglige passagerer: Tusindvis af rejsende benytter stationen dagligt
  • Nye projekter: Favrholm Station og opgradering af lokalbanernes spor

En Central Rolle i Nordsjælland

Hillerød Station er ikke kun en transporthub, men også en del af byens identitet og historie. Med sine forbindelser til hele Nordsjælland og Københavnsområdet spiller stationen en afgørende rolle for både pendlertrafik og turisme. Med de kommende opgraderinger er Hillerød Station godt rustet til fremtiden.

Byggeår1864
Åbnet1864.06.08
NedlagtI drift
NedrevetEksisterer stadig
ArkitektVilhelm Carl Heinrich Wolf
AdresseNordre Jernbanevej 37, 3400 Hillerød
StednavneforkortelseHi
Højdeplacering over havet36,9 meter
GPS koordinater55.926997,12.310700


Billede af Hillerød Station.
Billede af Hillerød Station.
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 22. april 2020
Download billede



Litteratur for: København-Hillerød (Nordbanen)

>> Husk at støtte de hårdarbejdende forfattere, som bruger meget tid på at sikre vores danske jernbanehistorie. <<

Nordbanen
Bogtitel
Forfatter
Udgivelsesår
Sidetal
Udgivelsessted
Forlag
ISBN
Nordbanen
John Poulsen
2020
316

Bane Bøger
978-87-91434-56-3
Nordbanen : med tog til Nordsjælland gennem 125 år
Bogtitel
Forfatter
Udgivelsesår
Sidetal
Udgivelsessted
Forlag
ISBN
Nordbanen : med tog til Nordsjælland gennem 125 år
John Poulsen
1991
208

Historisk-topografisk Selskab for Lyngby-Taarbæk Kommune
87-87298-20-1
Nordsjællandske jernbaner
Bogtitel
Forfatter
Udgivelsesår
Sidetal
Udgivelsessted
Forlag
ISBN
Nordsjællandske jernbaner
Niels Jensen
1975
80
København
J. Fr. Clausen
87-11-03671-0