Ringsted-Næstved - operatør: DSB

Denne strækning hører uvægerligt sammen med den tragiske beretning om Midtbanen. Den store jernbanelov af 27. maj 1908 indeholdt en enkeltsporet jernbane fra Næstved over Herlufmagle, Glumsø, Ringsted, Hvalsø, Skibby, Frederiksund, Slangerup og til Hillerød. Men en senere lov af 23. februar 1917 tog særligt hensyn til strækningen Næstved - Ringsted. Denne lov foreskrev at banen skulle anlægges som dobbeltsporet hovedbane. Denne ændring betød at forbindelsen mellem Gedser og København kunne føres via Ringsted og derved forkorte denne forbindelse med 2 km.

I efteråret 1917 blev anlægsarbejdet sendt i udbud. Men det var vanskelige tider hvor første verdenskrig rasede uden for landets grænser. Det medførte en masse besværligheder i retning af mangel på importerede varer og arbejdskraft. Jordlagende omkring Næstved var mere lunefulde end forventet. Vandførende lag generede anlægsarbejdet omkring Susåen og ved Glumsø var vanskelige. Dæmningsskred og en regulær ombygning af en bro på grund af blød engbund var blot nogle af de problemer der plagede anlægsarbejdet.
Der gik helt frem til den 1. juni 1924 før banen kunne tages i brug.

Vigtige stamdata for Ringsted-Næstved


Jernbanens længde i km 26,8
Optaget på JernbanelovJernbaneloven af 23. februar 1917
BaneforkortelseDSB
Jernbanen åbnet1924.06.01
Jernbanen nedlagtI drift
SportypeDobbeltspor
Sporvidde1.435 mm
BallastSkærveballast
Hastighed max120 km/t
Hastighed gennemsnitlig max130 km/t
DSB banenummer21
El drift25 kV 50 Hz
TogkontrolsystemATC
Max akseltryk22,5 tons
Max metervægt7,2 t/m
Bane statusRegionalbane

Ringsted-Næstved havde følgende stoppesteder



Banekort over Ringsted-Næstved

Banekort fra Ringsted-Næstved (DSB).
Banekort fra Ringsted-Næstved (DSB).
Kilde: © wikipedia.org og OpenStreetMap contributors - openstreetmap.org CC BY-SA 2.0 / CC BY-SA 3.0 - artikler og andre medier under frie og åbne licenser. - Dato: 2011.06.28 - LINK til kilde.


Ringsted Station (Rg) var Ringsted-Næstved banens første station

Vestbanen indviedes som den første jernbane i det nuværende Danmark mellem København og Roskilde 26. juni 1847. Banen forlængedes 27. april 1856 til Korsør og her fik Ringsted sin første station. Ringsted første Station er formentlig byggest af Fox, Henderson & Co. men arkitekt T. P. P. Watson er også nævnt som en mulighed.

Ringsted første Station var en ret stor bygning og fik fra starten stor betydning, da den var en slags trafikterminal for mange dagvognsruter, bl.a. til Sydsjælland og Falster.

Ringsted første Station blev dog under 1. verdenskrig for lille og navnlig utidssvarende. Under de omfattende udvidelser og forandringer blev Køge- Ringsted Banen åbnet i 1917 og første del af midtbanen, Næstved-Ringsted åbnede i 1924.

Ringsteds første station blev revet ned i 1924 for at give plads til det store baneprojekt med at anlægge den Sjællandske midtbane. Ringsteds anden station (den nuværende) blev åbnet sammen med første etape ad Midtbanen den 26,8 km strækning den 1. juni 1924. Den nordlige del af midtbanen (Ringsted-Hvalsø) blev åbnet i 1925, men den nordlige del blev allerede nedlagt allerede igen i 1936.

Frem til medio 2018 anlægger Banedanmark en ny højhastighedsbane mellem Ringsted og København via Køge-nord. Stationens opsætning forbliver det sammen.


Byggeår1924
Åbnet1924.06.01
NedlagtI drift
NedrevetEksisterer stadig
ArkitektK.T. Seest
AdresseJernbanevej 1, 4100 Ringsted
StednavneforkortelseRg
Højdeplacering over havet38,0 meter
GPS koordinater55.438347,11.786426

Billede af Ringsted Station.
Billede af Ringsted Station.
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: 2022.04.22 13:55:20


Historisk kort over Ringsted Station
Ringsted Station - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Englerup Billetsalgssted (Eu) lå 4,3 km. fra første station.

Englerup Billetsalgssted var beliggende kun to kilometer fra Vrangstrup station med et meget øde opland. Trods Englerups beskedne størrelse, bestående primært af Englerup Møllegaard og en håndfuld huse, blev dette sted valgt til etablering af et billetsalgssted i 1924.

Baggrunden for oprettelsen af Englerup Billetsalgssted var dels Sorø amts ønske om en station inden for sin sydgrænse og dels geografiske udfordringer, der gjorde Vrangstrup utilgængelig for det nordlige opland på grund af Susåen. Navnet Englerup blev valgt for at undgå forveksling med andre steder og stationer med lignende navne.

Stationsbygningen, der lå øst for banen, var i stil med Rislevs, men dens betydning var mere beskeden. Englerup fik et læssespor, primært til brug for møllen og andelsmejeriet Lervang i Høm, da selve Englerup ikke havde meget at bidrage med. Allerede det første år måtte et bagspor anlægges for A/S Ringsted Cementvarefabrik, som blev en fast godskunde.

Trafikken var naturligvis begrænset, da Englerup primært måtte nøjes med den persontrafik fra Høm - den rest som rutebilerne efterlod, og godstransporterne var ligeledes beskedne i billetsalgsstedets levetid. Læssesporet blev nedlagt 1. juni 1959 og fjernet senere i 1959, og billetsalgsstedet lukkede i 1962. Lukningen afstedkom klager fra beboerne, der blev irriterede over, at DSB annoncerede billetter, som var vanskelige at skaffe, når stationen var så langt væk og ikke længere betjente rutebilerne.

I de sidste år af sin eksistens blev Englerup Billetsalgssted næsten reduceret til et ledvogterhus, hvor signalkarnappen blev omdannet til en vinterhave. Til trods for sin beskedne betydning i jernbanens historie, står Englerup Billetsalgssted som et eksempel på jernbanens tilpasning til lokale forhold og dets betydning for samfundet, selv i små lokalsamfund som Englerup.

Nedrivningen af Englerup  Billetsalgsstedet i maj 2021 markerede enden på en æra.


Byggeår1924
Åbnet1924.06.01
Nedlagt1962.05.25
Nedrevet2021 (Maj)
ArkitektK.T. Seest
AdresseEnglerupvej 55, 4100 Ringsted
StednavneforkortelseEu
Højdeplacering over havet23,1 meter
GPS koordinater55.410701,11.748592

Billede af Englerup Billetsalgssted.
Billede af Englerup Billetsalgssted. Prioriteret materiale Prioriteret materiale Prioriteret materiale
Fotograf: Det Kgl. Bibliotek, Sylvest Jensen Luftfoto - Dato: 1949 - LINK til kilde.


Noter:

Titel:- 1949 -
Sted:Danmark, Sjælland, Ringsted
Ophav:Sylvest Jensen Luftfoto
År:1949

Id:L04940_011.tif


Historisk kort over Englerup Billetsalgssted
Englerup Billetsalgssted - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Vrangstrup Station (Vst) lå 6,3 km. fra første station.

Vrangstrup Station var beliggende blot en kilometer fra den beskedne landsby Vrangstrup og udgjorde en interessant del af byens historie, selvom Vrangstrup Stations levetid var kort og dens trafik minimal. Vrangstrup Station blev bygget i 1924 og åbnede officielt den 1. juni samme år. Nedlæggelsen af Vrangstrup Station fulgte den generelle nedgang i jernbanetrafikken, og den historiske bygning blev revet ned i januar 2016, hvilket markerede enden på en æra.

Den oprindelige plan om at opføre Vrangstrup Station i samme størrelse som Herlufmagle Station viste sig at være en fejltagelse. Selvom man havde forventet en vis trafik fra landsbyen Sandby og den større landsby Vetterslev, viste virkeligheden sig anderledes. Med den geografiske placering gjorde det svært for stationen at tiltrække passagerer og gods. Trods sin korte afstand til Susåen, som udgjorde en naturlig grænse mod nord, kunne Vrangstrup Station ikke tiltrække tilstrækkelig trafik.

Indretningen af stationen svarede til andre stationer i området, med moderne faciliteter og en bolig til en portør. Til trods for DSB's investeringer i omlægning af læssesporet og andre faciliteter, kunne stationen ikke tiltrække tilstrækkelig trafik, og dens sidste år blev præget af minimale passagerantal og begrænset aktivitet.

Nedlæggelsen af Vrangstrup Station i 1966 var uundgåelig, og den blev nedlagt samme dag, som fjernstyringen af strækningen blev implementeret.

Vrangstrup Station, selvom den kun eksisterede i en kort periode, er et symbol på jernbanens komplekse historie og dens evne til at tilpasse sig ændrende behov og omstændigheder. Nedrivningen af stationen i 2016 markerede enden på et kapitel, men dens historie lever videre som en del af den danske jernbanearv.


Byggeår1924
Åbnet1924.06.01
Nedlagt1966.05.25
Nedrevet2016 (Januar)
ArkitektK.T. Seest
AdresseVrangstrupvej 95, 4171 Glumsø
StednavneforkortelseVst
Højdeplacering over havet30,3 meter
GPS koordinater55.393587,11.737550

Billede af Vrangstrup Holdeplads.
Billede af Vrangstrup Holdeplads. Prioriteret materiale Prioriteret materiale Prioriteret materiale
Fotograf: Det Kgl. Bibliotek, Sylvest Jensen Luftfoto - Dato: 1950 - LINK til kilde.


Noter:

Titel:- 1950 -
Bygningsnavn:Vrangstrup Station
Sted:Danmark, Sjælland, Vangstrup
Vejnavn:Vrangstrupvej
Husnummer:101
Lokalitet:Vrangstrup By
Postnummer:4171
By:Glumsø
Sogn:Vrangstup Sogn
Matrikelnummer:31
Ophav:Sylvest Jensen Luftfoto
År:1950

Id:L05170_016.tif


Historisk kort over Vrangstrup Station
Vrangstrup Station - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Tyvelse Trinbræt (Tyt) lå 8,7 km. fra første station.

Tyvelse Trinbræt var et beskedent trinbræt, men tjente som et vigtigt knudepunkt for beboerne i Tyvelse landsby og dets omkringliggende områder. Tyvelse Trinbræt blev bygget i 1928 efter en ansøgning fra beboerne i Tyvelse og åbnet for offentligheden den 1. april samme år. Tyvelse Trinbræt gav beboerne en praktisk forbindelse til jernbanen og mulighed for at rejse til og fra deres landsby.

Placeret knap to kilometer fra Tyvelse landsby og med en vej, der førte over banen til Glumsø-Vetterslev landevejen, blev Tyvelse Trinbræt et velbesøgt trinbræt. På trinbrættet blev der indrettet perroner over banegrøfterne samt et par simple venteskure, der dog var lukkede og kunne beskytte passagererne mod vejrets luner. Til trods for Tyvelse Trinbræts enkelhed blev trinbrættet flittigt brugt af lokalbefolkningen.

I årene 1929-1932 blev der solgt over 5.000 billetter årligt fra Tyvelse Trinbræt, hvilket gjorde det til det mest benyttede af samtlige trinbrætter langs Midtbanen. Denne popularitet skyldtes sandsynligvis den bekvemme beliggenhed i forhold til landsbyen og den relativt høje frekvens af togtrafik på strækningen.

Tyvelse Trinbræt undgik nedlæggelse i 1955, da DSB gennemførte en omfattende oprydning af sine trinbrætter. Imidlertid blev det nedlagt den 26. maj 1962 som en del af moderniseringen og forenklingen af strækningen. Nedlæggelsen markerede enden på en æra og afslutningen på Tyvelse Trinbræts korte, men betydningsfulde tilstedeværelse i lokalsamfundets historie.


Byggeår1928
Åbnet1928.04.01
Nedlagt1962.05.26
NedrevetNedrevet
StednavneforkortelseTyt
Højdeplacering over havet35,1 meter
GPS koordinater55.375918,11.713423

Billede af Tyvelse Trinbræt - Trinbræt er nedrevet, men Tyvelse Trinbræt har ligget her.
Billede af Tyvelse Trinbræt - Trinbræt er nedrevet, men Tyvelse Trinbræt har ligget her.
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: 2009.04.07 13:54:51


Historisk kort over Tyvelse Trinbræt
Tyvelse Trinbræt - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Glumsø Trinbræt (Gz) lå 11,7 km. fra første station.

Glumsø Station, som blev bygget og åbnet den 1. juni 1924, stod som et symbol på modernitet og forbedret infrastruktur i det sydsjællandske landskab. Trods store forventninger til stationen som det største og bedste knudepunkt langs Midtbanen på Sjælland, blev dens rolle og betydning i lokalsamfundet ikke helt som forventet.

Glumsø var en landsby med over 500 indbyggere på åbningsdagen, havde håbet på en mere central placering af jernbanen, der ville have øget dens betydning som handelscentrum. Desværre fik Glumsø Station ikke den forventede interesse fra hverken befolkningen eller postvæsenet. Postekspeditionen forblev i byens centrum, mindre end en kilometer vest for stationen, og dette gjorde, at stationens potentiale som et centralt knudepunkt for lokalsamfundet blev begrænset.

Stationsbygningen er tegnet af arkitekten K.T. Seest og rummede to lejligheder - en større for stationsforstanderen og en mindre til en assistent. Trods moderne bekvemmeligheder var faciliteterne begrænsede, og vaske-, brændsels- og klosetrum var placeret i et udhus. Til trods for sin størrelse og kapacitet forventede postvæsenet ikke at etablere en postekspedition på stationen.

Selvom Glumsø Station havde krydsningsspor og et varehus, blev godstransporter på stationen aldrig omfattende. Privat fragt og virksomhedernes egne køretøjer sørgede for størstedelen af transporterne, mens persontrafikken heller ikke blev imponerede i betragtning af byens størrelse. Rutebiler og dagvogne konkurrerede om passagererne, og Glumsø Station blev aldrig det centrale transportknudepunkt, som man havde håbet på.

I 2020 blev Glumsø Station nedlagt som led i moderniseringen af jernbanen mellem Ringsted og Næstved. Den blev erstattet af et nyt trinbræt, der blev opført med en ny gangbro og perroner lidt syd for de gamle. Denne ændring markerede afslutningen på Glumsø Stations æra som et centralt transportknudepunkt og et symbol på jernbanens rolle i at forbinde lokalsamfundene på tværs af landskabet.

Ifm. at Banedanmark er i fuld gang med klargøring af Ringsted-Femern Banen har man nedlagt Glumsø Station og etableret Glumsø Trinbræt som en del af opgraderingen af jernbanen mellem Ringsted og Næstved. Glumsø Trinbræt er opført med en ny gangbro ca. 100 meter syd for den gamle gangbro og perronerne er etableret ca. 200 meter syd for de gamle perroner ved Glumsø Station.

Ombygningen af Glumsø Trinbræt:
• Byggeperiode: marts 2020 – november 2020
• Perronerne flyttes 200 meter syd for den gamle Glumsø Station
• Ny gangbro over sporene etableres 100 meter syd for den gamle gangbro
• Ny forplads med afsætningsplads, bussluse og cykelparkering tæt på perronen
• Nye læskærme og rejsekortstandere
• Støjskærm ud mod by-siden af stationen

Glumsø Trinbræt blev den 29. november 2020 indviet virtuelt pga. Coronasituationen.


Byggeår2020
Åbnet2020.11.29
NedlagtI drift
NedrevetEksisterer stadig
AdresseStationsvej 13, 4171 Glumsø
StednavneforkortelseGz
Højdeplacering over havet28,1 meter
GPS koordinater55.352638119280684,11.696116640905732

Billede af Glumsø Trinbræt.
Billede af Glumsø Trinbræt.
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: 2022.05.19 14:46:48


Historisk kort over Glumsø Trinbræt
Glumsø Trinbræt - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Herlufmagle Station (Rm) lå 17,1 km. fra første station.

Herlufmagle Station, opført i 1924 under ledelse af arkitekten K.T. Seest, var et symbol på den spirende jernbanetrafik og den industrielle udvikling, der prægede det danske landskab i det 20. århundrede.

Herlufmagle Station lå ca. 600 meter vest for landsbyen Herlufmagle, og man havde forventet at Herlufmagle Station blev et vigtigt knudepunkt for både godstransport og personbefordring. Til trods for den lidet tilfredsstillende placering, som krævede en broovergang og en kort gåtur for at nå selve stationen, blev Herlufmagle Station et centralt element i lokalsamfundet.

Herlufmagle var med sine ca. 250 indbyggere i 1924, flere industri- og handelsforetagender, herunder et dampsavskæreri, et bryggeri, og et andelsmejeri. Selvom stationen tilbød godstransport af en høj standard, var passagertrafikken begrænset, da beboerne ofte foretrak de mere bekvemme rutebiler og dagsvogne, der dækkede behovet for transport til og fra landsbyen.

Navnet Herlufmagle gav i årevis anledning til forvirring og trakasserier mellem stednavneudvalget og lokalsamfundet. Forsøg på at ændre navnet til Hellevmagle og Hellevlille blev mødt med modstand fra beboerne, der ønskede at bevare deres traditionsrige navn.

Den imponerende stationsbygning var designet af K.T. Seest og tjente som et symbol på jernbanens indflydelse på lokalsamfundene. Boligen til stationsforstanderen, beliggende på første sal, var beskedent indrettet med fire værelser og et pigeværelse. I 1926 blev en portørbolig tilføjet for at imødekomme behovet for boliger til personalet.

I midten af 1950'erne begyndte DSB at overveje nedlæggelse af en række mellemstationer, herunder Herlufmagle Station, som blev nedlagt den 22. maj 1962. Denne beslutning afspejlede en æra med omfattende rationaliseringer og ændringer i jernbanens struktur og drift. I november 2013 blev Herlufmagle Station nedrevet, hvilket markerede afslutningen på et kapitel i dansk jernbanehistorie.


Andre navne og stavemåderFør 15.05.1934 Hellevmagle, før 15.05.1933 Herlufmagle.
Byggeår1924
Åbnet1924.06.01
Nedlagt1966.05.22
Nedrevet2013 November
ArkitektK.T. Seest
StednavneforkortelseRm
Højdeplacering over havet29,3 meter
GPS koordinater55.315631,11.744404

Billede af Herlufmagle Station.
Billede af Herlufmagle Station.
Fotograf: Det Kgl. Bibliotek, Sylvest Jensen Luftfoto - Dato: 1949 - LINK til kilde.


Noter:

Titel:- 1949 - Herlufmagle Station
Bygningsnavn:Herlufmagle Station
Sted:Danmark, Sjælland, Herlufmagle
Vejnavn:Hedevej
Husnummer:6
Lokalitet:Herlufmagle By
Postnummer:4160
By:Herlufmagle
Sogn:Herlufmagle Sogn
Matrikelnummer:91
Ophav:Sylvest Jensen Luftfoto
År:1949

Id:L04731_008.tif


Historisk kort over Herlufmagle Station
Herlufmagle Station - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Søgård Trinbræt (Sgt) lå 19,0 km. fra første station.

Søgård Trinbræt vat et kortlivet stoppested og blev etableret med det formål at betjene landsbyen Gelsted og de omkringliggende gårde Bakkegaard og Søgaard. Søgård Trinbræt blev bygget i 1928 ved underføringen for bivejen fra Næstved-Ringsted landevej til Bakkegaard, Søgård Trinbræt repræsenterede et forsøg på at forbedre adgangen til transporten i området.

Åbningen af trinbrættet den 15. september 1928 blev mødt med en vis entusiasme fra lokalsamfundet. Billetsalget foregik direkte i toget, og i de første år var brugen af Søgård Trinbræt betydelig. I 1929-1930 blev der solgt 3.333 billetter fra Søgård Trinbræt, hvilket tydede på en betydelig interesse for jernbanetransporten i området.

Den øgede tilgængelighed til togtransporten medførte endda en vis konkurrence for rutebilerne ad landevejen. Imidlertid begyndte interessen for trinbrættet at falde markant i de følgende år. Billetsalget halveredes, og i 1933-1934 var antallet af solgte billetter kun 1.396. Den faldende brug af trinbrættet afspejlede muligvis ændrede rejsemønstre og transportvaner i lokalsamfundet.

Den endelige nedlæggelse af Søgård Trinbræt kom i kølvandet på nedlæggelsen af Midtbanestrækningen Frederikssund-Hvalsø-Ringsted den 14. maj 1936. Den korte periode, hvor trinbrættet var i drift, genererede en indtægt på cirka 10.000 kr. for jernbanen, men dens betydning for lokalområdet var begrænset.

Søgård Trinbræt tjente som et eksempel på de mange mindre stationer og trinbrætter, der blev etableret og nedlagt i løbet af dansk jernbanehistorie. Selvom det kun var i drift i få år, er dets historie en del af det større narrativ om udviklingen af ​​jernbanetransporten og dens rolle i lokalsamfundene.


Byggeår1928
Åbnet1928.09.25
Nedlagt1936.05.14
NedrevetNedrevet
StednavneforkortelseSgt
Højdeplacering over havet26,2 meter
GPS koordinater55.29849518077087,11.74402144386373

Billede af Søgård Trinbræt - man kan lige ane skorstenen fra ventebygningen til højre i billedet.
Billede af Søgård Trinbræt - man kan lige ane skorstenen fra ventebygningen til højre i billedet.
Fotograf: Det Kgl. Bibliotek, Sylvest Jensen Luftfoto - Dato: 1954 - LINK til kilde.


Noter:

Titel:- 1954 -
Sted:Danmark, Sjælland, Gelsted
Vejnavn:Bødkervej
Lokalitet:Gelsted
Postnummer:4160
By:Herlufmagle
Sogn:Herlufmagle
Ophav:Sylvest Jensen Luftfoto
År:1954

Note:Gården findes ikke mere
Id:H04625_035.tif


Historisk kort over Søgård Trinbræt
Søgård Trinbræt - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Rislev Billetsalgssted (Ris) lå 21,7 km. fra første station.

Rislev Billetsalgssted blev opført i 1924 og er tegnet af arkitekt K.T. Seest, var en vigtig del af infrastrukturen i den lille landsby Rislev, beliggende omkring en kilometer nordvest for stationen. Selvom det var forventet, at billetsalgsstedet ikke ville få nogen markant betydning, tjente det som et centralt knudepunkt for lokalsamfundets transportbehov.

Der blev aldrig etableret sidespor til vognladningsgods ved Rislev Billetsalgssted, selvom en fiskemelsfabrik blev anlagt i nærheden i 1935. Trods dette bidrog fabrikken kun med minimal aktivitet på stationen. Dog kunne stykgods og banepakker håndteres på stedet, og der blev opført et mindre trævarehus, der supplerede godsvognenes kapacitet.

Den lille, velholdte stationsbygning rummede en ventesal, et stationskontor og boligen for stationspasseren. Boligen bestod af to værelser på 13 m² hver samt et loftsværelse på 16 m².

Bomme ved niveauskæringen syd for stationen blev betjent direkte fra perronen, og det eneste signal, Rislev Billetsalgssted fik tildelt, var "Signal nr. 16, Mastesignal for Billetsalgssteder", et karakteristisk apparat med op- og nedhejselige jernplader og lange jernkæder.

I løbet af 1950'erne oplevede billetsalgsstedet en markant tilbagegang i trafikken, hvilket gjorde det økonomisk urentabelt at opretholde Rislev Billetsalgssted. I stedet for at nedsætte Rislev Billetsalgssted til et trinbræt blev billetsalgsstedet helt nedlagt den 27. maj 1962. I 1966 blev niveauskæringen ved Rislev Billetsalgssted erstattet af en vejoverføring, og det markerede enden på Rislev Billetsalgssteds aktive periode.

I december 2016 blev  stationsbygning efter Rislev Billetsalgssted nedrevet. Dette markerede afslutningen på en æra og et minde om de mange små billetsalgssteder, der en gang var en integreret del af Danmarks jernbanenet og lokalsamfundenes historie.


Byggeår1924
Åbnet1924.06.01
Nedlagt1962.05.27
Nedrevet2016 (December)
ArkitektK.T. Seest
AdresseRislevvej 21, 4700 Næstved
StednavneforkortelseRis
Højdeplacering over havet15,0 meter
GPS koordinater55.275074,11.744971

Billede af Rislev Trinbræt.
Billede af Rislev Trinbræt.
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: 2009.04.07 14:51:10


Historisk kort over Rislev Billetsalgssted
Rislev Billetsalgssted - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Næstved Station (Næ) var Ringsted-Næstved's endestation og lå 26,8 km. fra første station.

Næstved Station, med sin stolte historie og betydelige rolle i byens udvikling, står som et symbol på Næstveds forbindelse med omverdenen gennem årene. Fra sin oprindelse i 1870, tegnet af den anerkendte arkitekt Charles Julius Sophus Abrahams, til dens nuværende status som et vigtigt knudepunkt i det danske jernbanenet, har Næstved Station set og formet byens udvikling på utallige måder.

Næstved Station blev etableret som en del af Den Sjællandske Sydbane, der strakte sig fra Roskilde til Næstved og videre til Masnedsund. Åbnet den 4. oktober 1870, blev stationen hurtigt et centrum for handel, transport og rejseaktivitet i regionen. Dens betydning voksede yderligere med tilføjelsen af Slagelse-Næstved banen i 1892 og Præstø-Næstved Banen i 1900, hvilket udvidede dens forbindelser til andre byer og områder i nærheden.

I løbet af årene gennemgik stationen flere ombygninger og moderniseringer for at imødekomme den stigende efterspørgsel og de skiftende behov i jernbanetransporten. Ombygninger i 1891-1892, 1921 og 1940-1943, under ledelse af dygtige arkitekter som Sigurd Christensen og K.T. Seest, bidrog til stationens strukturelle udvikling og funktionalitet.

Næstved Station har altid været mere end bare et stop på en jernbanelinje. Den har været et symbol på byens åbenhed mod omverdenen og dens vilje til at integrere sig i det nationale og internationale netværk af transport og handel.

Med etableringen af en havn i 1938, forbundet med en havnebane fra Næstved Station, åbnede byen sig yderligere mod søtransport og udviklede nye handelsruter og forbindelser. Selvom planerne om en bane til Karrebæksminde aldrig blev realiseret af militære årsager, fortsatte Næstved med at være en vigtig knudepunkt for transport og handel i regionen.

Selvom visse banestrækninger som Præstøbanen og Slagelse-Næstved banen blev nedlagt i løbet af årene, markerede disse begivenheder også begyndelsen på nye kapitler i Næstveds historie. Nedlæggelsen af disse strækninger åbnede muligheder for byens udvikling på andre områder og understregede behovet for at tilpasse sig skiftende transportmønstre og behov.

I dag forbliver Næstved Station et livligt knudepunkt for passagerer, gods og kultur. Dens betydning som et centralt samlingspunkt i byen afspejles i dens moderne faciliteter, der omfatter restauranter, butikker og kunstinstallationer. Renoveringer og moderniseringer sikrer, at Næstved Station forbliver relevant i en stadig skiftende verden og fortsætter med at spille en central rolle i byens liv og udvikling.

Næstved Station er ikke bare et symbol på byens fortid; det er en levende forbindelse til dens fremtid. Med sine historiske rødder og moderne faciliteter forbliver det et centrum for aktivitet, handel og kultur og et symbol på Næstveds åbenhed og forbindelse til verden omkring den.


Andre navne og stavemåderFør 1881<>1886 Nestved.
Byggeår1870
Åbnet1870.10.04
NedlagtI drift
NedrevetEksisterer stadig
ArkitektCharles Julius Sophus Abrahams
Arkitekt, som har stået for ombygningenK.T. Seest
AdresseBanegårdspladsen 2, 4700 Næstved
Stednavneforkortelse
Højdeplacering over havet14,1 meter
GPS koordinater55.231175,11.767178

Billede af Næstved Station.
Billede af Næstved Station.
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: 2022.05.18 14:26:43


Historisk kort over Næstved Station
Næstved Station - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Litteratur for: Ringsted-Næstved

>> Husk at støtte de hårdarbejdende forfattere, som bruger meget tid på at sikre vores danske jernbanehistorie. <<

Vestsjællandske jernbaner
Bogtitel
Forfatter
Udgivelsesår
Sidetal
Udgivelsessted
Forlag
ISBN
Vestsjællandske jernbaner
Niels Jensen
1978
103
København
J. Fr. Clausen
87-11-03879-9