Aarhus-Ryomgård - operatør: DSB, en artikel om Aarhus-Ryomgård

Entusiasmen omkring jernbaner var meget stor i det østjyske område i årene efter den 2. slesvigske krig og det var på de tider hvor man forsøgte at genvinde den udad til tabte storhed ved landvindinger indadtil.

Det lykkedes i 1873 at få tegnet den store sum af 1 million kroner i aktier til et projekt der skulle etablere en bane mellem Århus og Grenaa. Den var oprindelig en sidebane til Randers-Ryomgård-Grenaa men blev hurtig en "hel" bane: Århus-Ryomgård-Grenaa. 

Banen kom derfor også forholdsvis let gennem den parlamentariske proces og blev vedtaget med loven af 4. maj 1875. I loven blev det fastlagt som betingelse at banen skulle være i fuld drift senest den 1. oktober 1879.

Med en sådan opbakning var det heller ikke noget problem at få fremskyndet anlægsarbejderne så meget at banen kunne åbnes for regelmæssig drift allerede den 1. december 1877. På samme måde som banen Randers - Grenaa banen kom i vanskeligheder gik det også galt for Århus - Grenaa banen. I begge tilfælde blev resultatet at staten overtog banerne. Strækningen Århus - Grenaa blev således overtaget af staten i følge lov af 18. februar 1871.

Aarhus Hovedbanegård – Et Historisk Trafikknudepunkt

Aarhus Hovedbanegård, eller Aarhus H,  er i dag en af Danmarks mest travle og historisk betydningsfulde jernbanestationer. Med sin strategiske placering midt i Jylland, har stationen spillet en afgørende rolle i udviklingen af jernbanenettet siden åbningen af byens første banegård i 1862. Den nuværende station, som åbnede i 1929, er den tredje i rækken og har været genstand for flere moderniseringer gennem tiden.

Den Første Aarhus Banegård fra 1862

Den første banegård i Aarhus åbnede den 2. september 1862 som endestation på Jyllands første jernbanestrækning, der forbandt Aarhus med Randers. Den oprindelige station blev opført ved Ryesgade, som dengang lå i byens udkant. Bygningen blev opført af det britiske firma "Peto, Brassey and Betts," der var ansvarlig for flere store jernbaneprojekter i Danmark. Den første Aarhus Banegård var et vigtigt trafikknudepunkt, som både rummede en restauration, tre ventesale – én for hver klasse – samt et postkontor.

Stiftstidende beskrev banegården som et arkitektonisk mesterværk, og især dens jerntag over perronen blev fremhævet. Jerntaget blev fremstillet af Søren Frich, en af Aarhus' største industrielle skikkelser, som også grundlagde Frichs fabrik. Banegården blev oprindeligt bygget midt i åbent landskab, men med tiden udviklede området sig, og en ny bydel voksede frem omkring stationen. Denne udvikling førte til anlæggelsen af M. P. Bruuns Bro, som forbandt banegården med resten af byen.

Udvikling af Infrastruktur og Byens Vækst

Med åbningen af Ryesgade i 1862 opstod der en ny forbindelse mellem banegården og byens centrum. Oprindeligt var Ryesgade blot en smal sti gennem en handelsgartners have, men med den stigende trafik til og fra banegården blev stien i 1873 udvidet til en rigtig gade. Ryesgade blev opkaldt efter general Olaf Rye, en kendt figur fra Treårskrigen 1848-1850.

Anlæggelsen af Skt. Clemens Bro i 1884 skabte en direkte forbindelse mellem banegården og Aarhus Domkirke, hvilket gjorde rejseforbindelserne endnu mere praktiske. Banegården spillede ikke kun en vigtig rolle for gods- og passagertransport, men også for byens udvikling og tilknytning til resten af Danmark.

Aarhus' Anden Banegård fra 1884

Med den stigende trafik og behovet for mere plads blev den første banegård snart utilstrækkelig. I 1883-1884 blev der derfor opført en ny og større banegård på det sted, hvor den nuværende Aarhus Hovedbanegård står i dag. Den nye banegård blev tegnet af de anerkendte arkitekter Thomas Arboe og W. A. Thulstrup. Bygningen blev opført i nyrenæssancestil og havde en langt større kapacitet end sin forgænger. Arkitektonisk var den muligvis inspireret af Bonns hovedbanegård, som netop var blevet opført i Tyskland.

Banegården blev rost for sin arkitektoniske skønhed, men selv den nye bygning skulle snart vise sig at være for lille til at kunne håndtere byens voksende jernbanetrafik. Navnlig manglen på sporplads skabte udfordringer, som først blev afhjulpet, da rangerstationen "Mølleengen" blev anlagt i 1909.

Modernisering og Aarhus' Tredje Banegård

I takt med, at jernbanetrafikken fortsat voksede, blev det klart, at selv den nye banegård fra 1884 ikke længere var tilstrækkelig. En omfattende modernisering og omlægning af banegårdsområdet blev derfor planlagt i 1920'erne. Byggeriet af den nuværende Aarhus Hovedbanegård startede i 1923, og den blev indviet den 15. juli 1929. Den nye banegård blev opført i nyklassicistisk stil og er en såkaldt sækbanegård, hvor togene kører ind og ud ad samme vej.

Projektet med den nye banegård var et af de mest ambitiøse bygningsprojekter i Aarhus' historie og omfattede også en omfattende omlægning af terrænet omkring banegården. Den nye station blev hævet med cirka 4 meter, så sporene nu ligger under bygningen, hvilket skabte en højde på 6-8 meter mellem banegården og sporene. Den store højdeforskel gør Aarhus Hovedbanegård til en af de få højtracébanegårde i Danmark.

Bruuns Bro, som forbinder banegården med det øvrige Aarhus, blev også genopbygget som en del af projektet. Banegårdspladsen blev udvidet, og nye bygninger blev opført omkring pladsen, alle i samme gule mursten for at skabe en harmonisk helhed. Den nye Aarhus Hovedbanegård fik seks perronspor, og man kunne tilgå sporene enten direkte fra Bruuns Bro eller gennem banegården.

Moderniseringer og Udvidelser i Det 21. Århundrede

Selvom Aarhus Hovedbanegård i 1929 blev betragtet som en topmoderne station, har der været behov for flere moderniseringer i løbet af det 20. og 21. århundrede. En af de største ændringer kom i 2003, da banegården blev udvidet med indkøbscentret Bruuns Galleri. Udvidelsen gjorde Aarhus Hovedbanegård til en del af et af Danmarks største indendørs arealer med cirka 140.000 kvadratmeter.

Banegården fungerer i dag som en central del af Aarhus' infrastruktur og er en af Danmarks vigtigste trafikknudepunkter. Herfra afgår både regional- og intercitytog til resten af landet, og stationen er et vigtigt bindeled mellem Jylland og Sjælland. Desuden har stationen både nationale og internationale forbindelser og er en væsentlig del af byens offentlige transportnet.

Banegårdens Arkitektoniske Betydning

Aarhus Hovedbanegård er ikke kun en vigtig transporthub, men også en arkitektonisk perle. Bygningens nyklassicistiske stil afspejler tidens smag og er et vigtigt eksempel på den arkitektur, der dominerede i 1920'erne. Bygningens monumentale udseende med de rene linjer og klassiske proportioner står i kontrast til de tidligere banegårdes mere dekorative stil, hvilket markerer en ny æra inden for dansk stationsarkitektur.

Selvom meget af den oprindelige stationsbygning blev ombygget og moderniseret, har Aarhus Hovedbanegård bevaret sin historiske charme og fortsætter med at være en central del af Aarhus' byliv.

Stavemåder for Aarhus H:

Frem til der blev indført ny retskrivningsreform i 1948v skrivemåden Aa og efter 1948 bolle-Å. Efter en Byrådsbeslutning den 27. oktober 2010 blev det vedtaget at fra den 1. januar 2011 skiftede Århus Kommune bolle-å'et ud med et dobbelt-a i sin egen stavemåde af byens navn.

Europaplads Station lå ved Europaplads i Aarhus omtrent samme sted, som hvor den nuværende letbanestation Dokk1 Station ligger.

Betjeningen af Europaplads Station ophørte ved et ekstraordinært køreplansskift 21. marts 2005 for at sikre en stabil drift på Grenaabanen, indtil der kunne indsættes tog med bedre acceleration. Betjeningen blev dog ikke genoptaget, men stationen var stadig optaget i DSB's køreplaner flere år frem, hvor alle tog var anført som gennemkørende.

Skolebakken Trinbræt lå oprindeligt på jernbanen Grenaabanen og blev etableret sammen med flere andre stationer i forbindelse med åbning af Aarhus Nærbane på den indre del af Grenaabanen den 4. august 1979.

Navnet Skolebakken kommer fra Aarhus Katedralskole, der ligger lige overfor stationen. I 1700-tallet opstod der en lille bakke her, da borgerne smed deres affald her. Bakken blev udjævnet omkring 1860 og i stedet anlagdes en promenade, der med tiden blev til gaden Skolebakken.

Før ombygningen bestod Skolebakken Trinbræt af et spor langs med gaden Skolebakken og en perron med læskur og billetautomat. Ved sydenden af Skolebakken Trinbræt var der en jernbaneoverskæring med bomme over Skibbrovej. Efter ombygningen består stationen af to spor med hver sin delvist overdækkede perron. Overskæringen blev fjernet sammen med Skibbrovej og indgår i dag i Hack Kampmanns Plads.

Grenaabanen blev, sammen med Odderbanen, lukket for ombygning fra jernbane til letbane den 27. august 2016. Det var forventet, at banen ville genåbne som en del af Aarhus Letbane i begyndelsen af 2018, hvor den sidste del af den nybyggede indre strækning mellem Lisbjerg og Lystrup også skulle åbne. På grund af manglende sikkerhedsgodkendelse blev genåbningen hhv. åbningen af den nye strækning imidlertid udskudt på ubestemt tid. Godkendelsen forelå 25. april 2019, og genåbningen hhv. åbningen vil fandt sted 30. april 2019, som en del af den 110 km lange letbane Odder-Århus-Grenaa.

Skolebakken Trinbræt er i dag en letbanestation, der ligger i Aarhus midtby. Stationen afgrænser indre by fra havnen.

Østbanetorvet Station hed indtil 1983 Østbanegården eller Århus Østbanegård (Århus Ø). Stationsbygningen på Århus Ø er tegnet af arkitekt N.P.C. Holsøe, og den har en slående lighed med (den nu nedlagte) station i Faaborg og med stationen i Silkeborg.

Stationen var endestation for strækningen Aarhus-Ryomgård, der blev indviet i 1877 med forbindelse til Grenaa. Damplokomotiverne var stationeret i en remise på sporarealet nord for stationen, en drejeskive, så lokomotiverne kunne vendes og et pakhus.

Der var ikke gennemgående tog mellem Århus Ø og Århus H og passagererne måtte selv sørge for at komme frem og tilbage. Forholdene blev bedre, da staten i 1881 overtog de to banestrækninger Randers-Grenaa og Aarhus-Ryomgård. På det tidspunkt indsatte Statsbanerne to lukkede hestevogne mellem de to banegårde. I 1904 åbnede den elektriske sporvej, der forbandt bl.a. de to stationer og forbindelsen blev meget bedre.

DSB begyndte i 1932 at have gennemgående persontog fra Aarhus H via Aarhus Ø – og videre over Ryomgård til Grenaa. Statsbanerne havde dog siden 1890'erne rangeret persontogene frem og tilbage mellem Aarhus H og Aarhus Ø med et lille rangerlokomotiv. Denne rangering var nødvendigt da de lokomotiverne der betjente banen, var for tunge overkørsel på de 2 viadukterne over gaderne Grønland (nedrevet) og Spanien.

I 1970'erne ville DSB at nedlægge Aarhus-Grenaa banen, men med Aarhus Nærbanens (oprindeligt et initiativ af borgmester Bernard Jensen i 1971) indvielse i 1979 blev banen reddet.

Aarhus Ø blev nedlagt som banegård og var kun et trinbræt. Bygningen stod og forfaldt og var overgang "besat" af BZ'erne.

I starten af 1980'erne ønskede Aarhus Havn at få bygningen revnet ned, så en forlængelse af Østboulevarden kunne forlænges ned til havnen.

I 1984 blev der efter initiativ af nogle byrådsmedlemmer, byhistorie-folk og bevaringsarkitekter dannet den Selvejende Institution Østbanegården (S/I), med hovedformålet at redde bygningen. Her lykkedes det at finde en kommerciel lejer som samtidig ville medvirke til en istandsættelse af bygningen. Det blev indretningsarkitektfirmaet "Indretning på Østbanen" der flyttede ind i 1988 og senere blev til Paustian og har holdt til frem til 2018. Her i 2020 er bygningens skæbne er indtil videre ukendt.

Østbanegården blev krydsningsstation på Aarhus Nærbane, i 2012 efter sammenlægning af Grenaabanen og Odderbanen.

I januar 2013 blev i øvrigt vist nok den nye bydel på Nordhavnen i Aarhus - Aarhus Ø - opkaldt efter stationen.

Grenaabanen blev, sammen med Odderbanen, lukket for ombygning fra jernbane til letbane den 27. august 2016. Det var forventet, at banen ville genåbne som en del af Aarhus Letbane i begyndelsen af 2018, hvor den sidste del af den nybyggede indre strækning mellem Lisbjerg og Lystrup også skulle åbne. På grund af manglende sikkerhedsgodkendelse blev genåbningen hhv. åbningen af den nye strækning imidlertid udskudt på ubestemt tid. Godkendelsen forelå 25. april 2019, og genåbningen hhv. åbningen vil fandt sted 30. april 2019, som en del af den 110 km lange letbane Odder-Århus-Grenaa.

Den Permanente (Salonen) Trinbræt var et trinbræt i Risskov i det nordlige Aarhus. Den Permanente Trinbræt var beliggende på Grenaabanen og blev primært benyttet i sommerhalvåret. Hvis der var passagerer som skulle af eller på, stoppede toget også i vinterhalvåret. Den Permanente Trinbræt blev nedlagt i 2005 på trods af at Den Permanente Badeanstalt er velbesøgt både sommer og vinter af vinterbadere. Lukningen medførte klager fra både beboere og byrådspolitikere i Aarhus, men trods klagerne gennemførte man alligevel lukningen af Den Permanente Trinbræt.

Som årsag til lukningen brugtes at MR-togene var for lang tid om at accelerere op efter et stop og der kunne dermed spares en del tid ved at nedlægge Den Permanente Trinbræt.

Debatten, om at genåbne Den Permanente Trinbræt, har fået nyt liv i forbindelse med åbningen af Aarhus Letbane, da disse eltog har en langt højere acceleration, og derfor vil forsinkelsen være minimal. Sagen har senest været behandlet i byrådet i 2018, hvor der var en positiv stemning omkring en genåbning af Den Permanente Trinbræt, dog uden at der p.t. er truffet en endelig beslutning herom.

Risskov Billetsalgssted blev anlagt i 1878, året efter åbningen af strækningen Århus-Ryomgaard, som åbnede den 1. december 1877. Den idylliske og meget smukt beliggende Risskov Billetsalgssted fik aldrig sidespor til vognladningsgods, men den var i flere perioder en forløber for Nærbane Århus, da den fra starten var et yndet udflugtssted for århusianerne, og der var en del ekstratog på onsdage og søndage, når der var militærmusik ved "Salonen".

Som forstadsstation fik Risskov Billetsalgssted stor betydning, da der etableredes motortog Århus-Grenåvej-Lystrup 1925-1938 og 1942-1949.

Efter 1949 tog sporvogne, busser og biler så mange af passagererne, at Risskov nedsattes til trinbræt med godsekspedition i 1953. Trinbræt med godsekspedition er en ret ualmindelig konstellation og togene mod Århus kunne blive forsinket med op til 10 min. pga. af godsindlæsning.

Risskov Trinbræt blev nedlagt i 1970, hvorefter Risskov Station blev brugt som magasin for Den Jyske Opera. Bygningen blev solgt til nedrivning i 1975. En mand fra Sjælland købte stationen og pillede den ned med henblik på at opføre den igen på Sjælland. Pga. diverse livsomstændigheder blev stationen aldrig genopført og materialerne blev "smidt ud".

Vestre Strandallé Trinbræt er en tidligere jernbanestation på Grenaabanen, og i dag letbanestation. Vestre Strandallé Trinbræt lå i Risskov i det nordlige Aarhus.

Grenaabanen blev, sammen med Odderbanen, lukket for ombygning fra jernbane til letbane den 27. august 2016. Det var forventet, at banen ville genåbne som en del af Aarhus Letbane i begyndelsen af 2018, hvor den sidste del af den nybyggede indre strækning mellem Lisbjerg og Lystrup også skulle åbne. På grund af manglende sikkerhedsgodkendelse blev genåbningen hhv. åbningen af den nye strækning imidlertid udskudt på ubestemt tid. Godkendelsen forelå 25. april 2019, og genåbningen hhv. åbningen vil fandt sted 30. april 2019, som en del af den 110 km lange letbane Odder-Århus-Grenaa.

Grenaavej Trinbræt havde også betegnelsen Grenaa Landevej.

Lystrup Station stammede fra åbningen af 2. del af den Østjydske Jernbane (Århus-Ryom) i 1877. Lystrup ligger i cirka 10 km nord for Aarhus centrum. Lystrup Station blev en forstadsstation allerede i 1925, da den var endestation for nogle af togene på "Risskovruten" f.eks. motortogene Aarhus-Grenåvej-Lystrup. Men mere blev det ikke til, for der skulle gå mange år, før de store bebyggelser tog fart. Persontrafikken på Lystrup station var ikke betydelig og godstrafikken så ringe, at læssesporet nedlagdes i 1977. Fra 1977 blev Lystrup Station nedsat til trinbræt og stationsbygningen for Lystrup Station blev nedrevet men. Lystrup Trinbræt forsatte under Aarhus Nærbane.

Grenaabanen blev, sammen med Odderbanen, lukket for ombygning fra jernbane til letbane den 27. august 2016. Det var forventet, at banen ville genåbne som en del af Aarhus Letbane i begyndelsen af 2018, hvor den sidste del af den nybyggede indre strækning mellem Lisbjerg og Lystrup også skulle åbne. På grund af manglende sikkerhedsgodkendelse blev genåbningen hhv. åbningen af den nye strækning imidlertid udskudt på ubestemt tid. Godkendelsen forelå 25. april 2019, og genåbningen hhv. åbningen vil fandt sted 30. april 2019, som en del af den 110 km lange letbane Odder-Århus-Grenaa.

I dag Lystrup Station en letbanestation og er desuden endestation for letbanens indre strækning fra Skolebakken via Universitetshospitalet.

Hovmarken Trinbræt er en tidligere jernbanestation på Grenaabanen, og i dag letbanestation. Hovmarken Trinbræt lå i Lystrup i Østjylland. Hovmarken Trinbræt hed fra starten Lystrup Øst men ændrede navn til Hovmarken Trinbræt i 1990.

Grenaabanen blev, sammen med Odderbanen, lukket for ombygning fra jernbane til letbane den 27. august 2016. Det var forventet, at banen ville genåbne som en del af Aarhus Letbane i begyndelsen af 2018, hvor den sidste del af den nybyggede indre strækning mellem Lisbjerg og Lystrup også skulle åbne. På grund af manglende sikkerhedsgodkendelse blev genåbningen hhv. åbningen af den nye strækning imidlertid udskudt på ubestemt tid. Godkendelsen forelå 25. april 2019, og genåbningen hhv. åbningen vil fandt sted 30. april 2019, som en del af den 110 km lange letbane Odder-Århus-Grenaa.

Hjortshøj Station blev anlagt i 1877 til åbningen af den oprindeligt private Østjydske Jernbanes strækning Århus-Ryomgaard, som blev overtaget af staten i 1881. Hjortshøj Station var en stille station, hvor der ikke sket alverden førend i 1968, da den blev nedsat til trinbræt.

Trinbrættet blev nedlagt igen i 1969, men blev genoprettet i 1979, da Århus Nærbane blev etableret. Stationsbygningen blev nedrevet i 1979.

Grenaabanen blev, sammen med Odderbanen, lukket for ombygning fra jernbane til letbane den 27. august 2016. Det var forventet, at banen ville genåbne som en del af Aarhus Letbane i begyndelsen af 2018, hvor den sidste del af den nybyggede indre strækning mellem Lisbjerg og Lystrup også skulle åbne. På grund af manglende sikkerhedsgodkendelse blev genåbningen hhv. åbningen af den nye strækning imidlertid udskudt på ubestemt tid. Godkendelsen forelå 25. april 2019, og genåbningen hhv. åbningen vil fandt sted 30. april 2019, som en del af den 110 km lange letbane Odder-Århus-Grenaa.

Skødstrup var tidligere Billetsalgssted og senere trinbræt på Grenaabanen, men er i dag letbanestation der ligger i Skødstrup (Aarhus) i Østjylland.

Skødstrup, staves tidligere Skjødstrup, Billetsalgssted åbnedes 1. maj 1878 i vogterhus nummer 44. Trafikken på Skødstrup var naturligvis beskeden i begyndelsen og der solgtes i året 1878/1879 2.043 styk billetter fra Skødstrup og 1.964 styk til Skødstrup. Billetindtægten udgjorde 1.123 kr., og godsindtægten var på hele 7 kr. Billetsalgsstedets beføjelser var yderst indskrænkede og der kunne kun sælges billetter til Århus Øst, Hjortshøj og senere til Løgten og der kunne ekspederes rejsegods, men intet andet gods udover banepakker. Udfordringen var at Skødstrup Billetsalgssted, der anlagdes for privat regning, lå tæt på Løgten Station.

Da forholdene var blevet for trange for de mange rejsende, ofredes der i 1901 3.000 kr. på en ny ventebygning. Man kan kun sige at ventebygningen var mere idyllisk end komfortabel. Imidlertid var der i Skødstrup fremkommet behov for godsekspedition og i 1908 anlagdes et offentligt sidespor ved Skødstrup billetsalgssted for den nette sum af 16.000 kr., der dog betaltes af DSB. Der kom aldrig gang i det afsende gods fra Skødstrup, men det gik noget bedre med den ankommende vognladningsgods. Frem til 1918 klares godsekspeditionen fra nabostationen, men fra 1918 betragtedes Skødstrup officielt som "B&S" og kunne derfor selv ekspedere alle arter gods.

Skødstrup Billetsalgssted blev fra 15. januar 1968 nedrykket (administrativt ændret) til "station uden offentligt læsespor" - det vil sige, at man ikke længere kunne sende og modtage godsvogne. Den 25. maj 1968 blev Skødstrup Billetsalgssted nedlagt uden den tids vanlige overgangsperiode som trinbræt. Skødstrup Billetsalgssted blev efterfølgende nedrevet i 1969.

Den 4. august 1979 åbnedes Skødstrup Trinbræt og krydsningsstation som en del af Århus Nærbane.

Grenaabanen blev, sammen med Odderbanen, lukket for ombygning fra jernbane til letbane den 27. august 2016. Det var forventet, at banen ville genåbne som en del af Aarhus Letbane i begyndelsen af 2018, hvor den sidste del af den nybyggede indre strækning mellem Lisbjerg og Lystrup også skulle åbne. På grund af manglende sikkerhedsgodkendelse blev genåbningen hhv. åbningen af den nye strækning imidlertid udskudt på ubestemt tid. Godkendelsen forelå 25. april 2019, og genåbningen hhv. åbningen vil fandt sted 30. april 2019, som en del af den 110 km lange letbane Odder-Århus-Grenaa.

Løgten Station lå på Grenaabanen og blev ikke til nogen større station til trods for det oprindeligt gode opland med flere nærliggende landsbyer. Løgten Station blev i 1968 nedsat til trinbræt med sidespor, men trinbrættet blev allerede nedlagt året efter i 1969, hvor sidesporet var i drift frem til 1975.

Løgten Trinbræt blev dog genoprettet under Aarhus Nærbane i 1979, hvor Løgten stationsbygningen blev nedrevet i 1978, da man etablerede det nye trinbræt.

Grenaabanen blev, sammen med Odderbanen, lukket for ombygning fra jernbane til letbane den 27. august 2016. Det var forventet, at banen ville genåbne som en del af Aarhus Letbane i begyndelsen af 2018, hvor den sidste del af den nybyggede indre strækning mellem Lisbjerg og Lystrup også skulle åbne. På grund af manglende sikkerhedsgodkendelse blev genåbningen hhv. åbningen af den nye strækning imidlertid udskudt på ubestemt tid. Godkendelsen forelå 25. april 2019, og genåbningen hhv. åbningen vil fandt sted 30. april 2019, som en del af den 110 km lange letbane Odder-Århus-Grenaa.

Hornslet Station er en letbanestation og tidligere jernbanestation på Grenaabanen, der ligger i Hornslet i Østjylland.

Grenaabanen blev, sammen med Odderbanen, lukket for ombygning fra jernbane til letbane den 27. august 2016. Det var forventet, at banen ville genåbne som en del af Aarhus Letbane i begyndelsen af 2018, hvor den sidste del af den nybyggede indre strækning mellem Lisbjerg og Lystrup også skulle åbne. På grund af manglende sikkerhedsgodkendelse blev genåbningen hhv. åbningen af den nye strækning imidlertid udskudt på ubestemt tid. Godkendelsen forelå 25. april 2019, og genåbningen hhv. åbningen vil fandt sted 30. april 2019, som en del af den 110 km lange letbane Odder-Århus-Grenaa.

I forbindelse med ombygningen til letbanestation gennemgik Hornslet Station en omfattende renovering og der blev der installeret nye toiletter.

Mørke Station er en letbanestation og tidligere jernbanestation på Grenaabanen, der ligger i Mørke.

Grenaabanen blev, sammen med Odderbanen, lukket for ombygning fra jernbane til letbane den 27. august 2016. Det var forventet, at banen ville genåbne som en del af Aarhus Letbane i begyndelsen af 2018, hvor den sidste del af den nybyggede indre strækning mellem Lisbjerg og Lystrup også skulle åbne. På grund af manglende sikkerhedsgodkendelse blev genåbningen hhv. åbningen af den nye strækning imidlertid udskudt på ubestemt tid. Godkendelsen forelå 25. april 2019, og genåbningen hhv. åbningen vil fandt sted 30. april 2019, som en del af den 110 km lange letbane Odder-Århus-Grenaa.

Dagstrup er en lille landsby bestående af knapt 30 huse og landejendomme samt et forsamlingshus der blev opført i 1914. I landsbyens vestlige udkant ligger et tidligere vogterhus ved en overkørselen og ved dette vogterhuset åbnedes et trinbræt med venteskur i maj 1934.

En del af Grenaabanens trinbrætter blev nedlagt i maj 1967, men Dagstrup trinbræt overlevede. Men allerede i 1978 var de store forandringer i gang på Århus-Grenaa banen. De gamle MO-motorvogne blev udskiftet med de nye togsæt litra MR og Køreplanen forbedredes året efter ved etablering af Århus Nærbane. DSB havde i den forbindelse besluttet at nedlægge to trinbrætter, Koed trinbræt samt Dagstrup mellem Mørke og Thorsager.

Men Århus Amt accepterede nedlæggelsen af de to trinbrætter, protesterne syntes ikke at have nogen effekt.

Thorsager Station blev indviet den 1. december 1877 som station og blev nedsat til trinbræt den 27. september 1964.

Thorsager Station blev nedlagt som en af sytten stationer landet over ved køreplansskiftet 22. maj 1971. Årsagen var dels faldende passagertal og dels generelle indskrænkninger på sidebanerne. Efterfølgende blev der kæmpet lokalt for en genåbning af stationen men i mange år uden held.

27. august 2016 blev Grenaabanen lukket for ombygning til letbane og det dog ikke planlagt, at det ville medføre stop i Thorsager igen. Folketinget havde afsat de nødvendige penge, så der kunne anlægges et ekstra trinbræt, hvis dette ønskedes. Syddjurs Kommune besluttede sidst i 2016, at der skulle anlægges et trinbræt i Thorsager. Staten betalte for selve anlæggelsen, mens kommunen skulle sørge for de nødvendige adgangsveje. Da der var udsigt til at der kom flere borgere i området, ønskede Syddjurs Kommune at opgradere trinbrættet til en station med stop for alle tog, og der blev efterfølgende arbejdet på finansieringen af stationen. Det endte med at komme til at koste staten ca. 7 millioner kr. Det første spadestik blev foretaget af den lokale politiker Thøger Pauli og Klaus Bertram Mikkelsen fra Thorsager Distriktsråd 6. november 2017.

Grenaabanen blev, sammen med Odderbanen, lukket for ombygning fra jernbane til letbane den 27. august 2016. Det var forventet, at banen ville genåbne som en del af Aarhus Letbane i begyndelsen af 2018, hvor den sidste del af den nybyggede indre strækning mellem Lisbjerg og Lystrup også skulle åbne. På grund af manglende sikkerhedsgodkendelse blev genåbningen hhv. åbningen af den nye strækning imidlertid udskudt på ubestemt tid. Godkendelsen forelå 25. april 2019, og genåbningen hhv. åbningen vil fandt sted 30. april 2019, som en del af den 110 km lange letbane Odder-Århus-Grenaa.

Allerede i 1873 blev det besluttet at anlægge en 64 km lang jernbane fra Randers til Grenaa over Ryomgård. I Randers ønskede man samtidig en bane ud over Djursland for at begunstige handelslivet i Randers. I Århus så man på det med nervøsitet og der var hurtig enig om at få skabt en 40 km lang jernbane fra Århus til Ryomgård station på den kommende Grenaabane. De to baner var privatbaner med fællesdrift under navnet Øst Jydske Jernbane (ØJJ). Vognmateriellet blev leveret fra vogn fabrikken Scandia i Randers.

Strækningen Randers-Grenaa åbnede den 26. august 1876 og Århus-Ryomgård kunne indvies den 1. december 1877. Der var tre tog dagligt i hver retning.

Da man under banernes anlæg vidste, at de to jernbaner fik mødested i Ryomgård, blev stationsbygningen i Ryomgård bygget større end de øvrige stationer på banerne. Stationsbygningen fik foruden kontorer og postlokale også en restaurant. Ryomgård fik også pakhus samt en tosporet remise, der lå syd for hovedsporene. Ved vestenden af hovedbygningen opførtes et vandtår. Elektricitet var der endnu ikke noget af, så vandet blev pumpet op i tårnet ved hjælp af en vindmølle. Ved siden af vandtårnet lå to funktionærboliger beregnet for banens ansatte.

På det tidspunkt stationen blev bygget i Ryomgård, lå der kun en håndfuld huse og et teglværk ved stationen. Forventningerne, var at der hurtigt ville opstå en by omkring stationen. Fra stationen kørte der tog i tre retninger, så det var et vigtigt knudepunkt med mulighed for et stort opland.

Sådan nemt gik det ikke for H. Mourier-Petersen ejede hovedgården Gammel Ryomgård, og han nægtede at udstykke grunde til boligbyggeri, idet han ikke ville "se et fattigkvarter vokse op nær min gård". Så trods stor interesse blev der kun opført få huse, en kro og et andelsmejeri.

Mourier-Petersen døde i 1903, og den nye ejer af Gammel Ryomgård, hofjægermester Holten Castenskjold, havde en ganske anden indstilling og det gav et byggeboom omkring stationen, hvor der blev opført flere forretninger.

Gæstgiveriet blev udvidet og fik navnet Elles Hotel, som senere skiftede navn til Ryomgård Hotel. Der blev etableret håndværker- og borgerforening i 1906, og byen fik noget så moderne som en telefoncentral med hele syv abonnenter.

Øst Jydske Jernbane havde fra begyndelsen en katastrofal økonomi, og Statsbanerne måtte overtage de to strækninger i 1881. Med statsbanernes overtagelse blev der i de følgende en udvidelse af trafikken, og der blev ansat flere på Ryomgård station. En folketælling fra februar 1911 viser, at med de ansatte ved DSB og postvæsenet inklusive hustruer og børn var 45 personers tilværelse direkte afhængig af jernbanen:

Ryomgård station emmede af liv og aktiviteter og det var nødvendigt med udvidelser. Den tosporede remise fra 1876 var blevet for lille, og lå i vejen for udvidelse af stationens sporareal. Som erstatning blev der i den vestlige ende af stationsområdet opført en ny tresporet remise med en drejeskive foran bygningen. Den nye remise stod klar i 1908. Det er i øvrigt i den bygning, at Djurslands Jernbanemuseum i dag har holder til i.

I december 1911 fik Ryomgård endnu en jernbane, idet den 30 km lange privatbane mod nordøst til Gjerrild kunne åbnes og blev i 1917 forlænget fra Gjerrild til Grenaa. Lige øst for stationsbygningen i Ryomgård fik Gjerrildbanen sin egen perron og tre spor samt en drejeskive og kulgård. Gjerrildbanen fik en 14 meter lang enkeltsporet remise, der i den ene ende var indrettet med et materialerum og et rum, hvor en lokomotivfører og fyrbøder kunne overnatte.

I 1911 var Ryomgård vokset til at have 270 indbyggere og med tog i nu fire retninger – Århus, Randers, Gjerrild og Grenaa, var byen blevet et centralt knudepunkt på Djursland, en rolle, som Nimtofte ellers havde haft. Ryomgårds positionering førte til etablering af privatskolen Ryomgård Realskole, der modtog de første elever i januar 1913. Allerede halvandet år senere havde skolen 125 elever, Mange af dem ankom dagligt med tog fra Gjerrildbanens stationer. Væksten i Ryomgård fortsatte med yderligere boligbyggeri. Jordemoderen, der hidtil havde boet i Mesballe et par kilometer mod syd, flyttede efter politisk krav til Ryomgård, og købmand Andersen fik Justitsministeriets tilladelse til at have håndkøbsudsalg fra Nimtofte Apotek.

Ryomgård fik et nyt postkontor nær stationen, og byen fik sin første bank, en filial af Banken for Kolind og Omegn. Det gamle vandtårn var ikke længere tilstrækkelig, og blev revet ned i 1914 og erstattet af et nyt højere. Det ikoniske vandtårn eksisterer stadig og betragtes som byens vartegn og et minde om dengang, Ryomgård var et jernbaneknudepunkt.

Syd for hovedsporene og læssesporene blev der i 1913 anlagt et sidespor. I første omgang til brug for en nyopført virksomhed, Andelsselskabet Kartoffeltørreriet ved Ryomgård. Få år senere opførtes også et cikorietørreri, hvor nogle bygninger i 1926 overgik til Dansk Andels Ægeksport og igen i 1959 blev disse bygninger benyttet til fremstilling af de såkaldte Jiffy Pots, som er urtepotter, der bliver lavet af presset spagnum. Jiffy Pot fremstilles endnu i bygningerne, men sidesporet har ikke været benyttet siden 1960'erne og sporskiftet er fjernet for længst.

Ryomgård var stadig i vækst, og i 1940 havde byen 750 indbyggere. Ryomgård Hotel var overtaget af Aktieselskabet Danske Afholdshoteller, men på stationen var der håb for de tørstige, for her fik restauratør Laurits Martinus Larsen spiritusbevilling i 1941.

Ved overkørslen for Slotsgade i østenden af stationen blev bommene passet af ledvogterske Jensine Andersen. Hun var kendt af alle i byen, og hun gav et nik og et venligt smil til alle trafikanter. Det gav hende tilnavnet "Djurslands flinkeste ledvogter". Hendes mand havde tidligere arbejdet for banekolonnen, men han hjalp også med betjening af bommene.

Ryomgård-Gjerrild-Grenaa Jernbane kæmpede i årevis med store underskud og i 1956 var der ikke længere enighed i kommuner og amt om fortsat at dække underskuddet.

Direktør la Cour for virksomheden Pindstrup Mosebrug havde en afdeling i Stenvad, hvorfra der fra Gjerrildbanens station blev afsendt omfattende mængder tørv og tørvestrøelse. La Cour tilbød at betale for driften af den del af banen der lå mellem Ryomgård-Stenvad for egen regning, men det lykkedes ikke at få lavet en aftale med banens likvidationsudvalg. Den 30. juni 1956 var sidste dag med tog på Gjerrildbanen fra Ryomgård. I de følgende måneder blev Gjerrildbanens spor taget op. Den lille remise i Ryomgård blev revet ned og de håndbetjente bomme ved Slotsgade fjernet og erstattet med elektriske advarselssignaler og bomme.

Efter Gjerrildbanens nedlæggelse kunne DSB nedlægge et par stillinger på Ryomgård station og de to sidste remisearbejdere blev forflyttet til Århus. På dette tidspunkt havde Ryomgård 875 indbyggere og på realskolen gik der 450 elever.

maj 1971 blev persontrafikken nedlagt på strækningen Randers-Ryomgård, men der blev frem til 1993 kørt godstog til Pindstrup, hvor der var en del trafik til virksomheden Novopan.

Pensioneret trafikkontrollør Rosenvinge var hovedkraften i at åbne et lille jernbanemuseum i 1981 i de tidligere postlokaler på Ryomgård station. Det lykkedes senere at købe DSB-remisen, og her flyttede museet til i 1995. Djurslands Jernbanemuseum drives siden 2005 af Dansk Jernbane-Klub, og der er åbent onsdage, torsdage og weekenderne i sommermånederne.

Grenaabanen blev, sammen med Odderbanen, lukket for ombygning fra jernbane til letbane den 27. august 2016. Det var forventet, at banen ville genåbne som en del af Aarhus Letbane i begyndelsen af 2018, hvor den sidste del af den nybyggede indre strækning mellem Lisbjerg og Lystrup også skulle åbne. På grund af manglende sikkerhedsgodkendelse blev genåbningen hhv. åbningen af den nye strækning imidlertid udskudt på ubestemt tid. Godkendelsen forelå 25. april 2019, og genåbningen hhv. åbningen vil fandt sted 30. april 2019, som en del af den 110 km lange letbane Odder-Århus-Grenaa.

Kilde: Djurslands Jernbanemuseum, Museumsvej 2 8550 Ryomgård