Aarhus-Ryomgård Jernbane - operatør: DSB, en artikel om Aarhus-Ryomgård Jernbane




Aarhus-Ryomgård Jernbane: En Historisk Gennemgang

Aarhus-Ryomgård Jernbane var en vigtig del af det østjyske jernbanenet og spillede en central rolle i regionens infrastrukturudvikling. Banen blev en del af forbindelsen mellem Aarhus og Grenaa og bidrog til økonomisk vækst og mobilitet i området. Med åbningen i 1877 blev banen en af de tidlige succeshistorier inden for dansk jernbanehistorie, men dens historie er også præget af økonomiske udfordringer og overtagelse af staten.

Baggrund og Planlægning

Efter den 2. Slesvigske Krig i 1864 voksede interessen for infrastrukturprojekter som et middel til at genopbygge landets indre økonomi og sammenhængskraft. Østjylland var i centrum for denne udvikling, og idéen om en jernbane fra Aarhus til Grenaa opstod i denne periode. I 1873 blev der tegnet aktier for 1 million kroner til projektet, hvilket sikrede økonomien bag banen.

Banen blev oprindeligt planlagt som en sidebane til Randers-Ryomgård-Grenaa Jernbane, men blev hurtigt til en selvstændig forbindelse mellem Aarhus, Ryomgård og Grenaa. Med vedtagelsen af jernbaneloven den 4. maj 1875 blev projektet godkendt, og det blev fastsat, at banen skulle være fuldt operationel senest den 1. oktober 1879.

Anlæg og Åbning

Anlægsarbejdet gik hurtigt og problemfrit takket være den store opbakning til projektet. Banen kunne åbnes for regelmæssig drift allerede den 1. december 1877, næsten to år før den fastsatte frist. Banen blev hurtigt populær og blev betragtet som en stor gevinst for både Aarhus og oplandet.

Banens strækning forbandt Aarhus med Ryomgård via en række stationer, som blandt andet inkluderede Lystrup, Hornslet, Kolind og Thorsager. Disse stationer bidrog til udviklingen af små lokalsamfund, som nu fik nemmere adgang til større byer og markeder.

Økonomiske Udfordringer og Statsovertagelse

Selvom banen blev godt modtaget og hurtigt blev en vigtig transportåre, stødte den på økonomiske vanskeligheder, ligesom det var tilfældet med Randers-Ryomgård-Grenaa-banen. De finansielle udfordringer skyldtes blandt andet høje driftsomkostninger og konkurrencen fra andre transportformer.

Disse problemer førte til, at staten overtog Aarhus-Ryomgård-Grenaa Jernbane i henhold til en lov af 18. februar 1871. Overtagelsen sikrede, at banen kunne fortsætte driften og forblev en del af det voksende jernbanenet i Danmark.

Betydning for Østjylland

Banen spillede en vigtig rolle i Østjyllands økonomiske og sociale udvikling. Den forbandt Aarhus, som var et vigtigt handels- og industriknudepunkt, med mindre byer og landdistrikter. Dette gjorde det lettere for lokale producenter at transportere varer til større markeder og skabte nye muligheder for mobilitet for befolkningen.

Ryomgård blev et centralt knudepunkt på banen og fungerede som forbindelsespunkt for Grenaa og Randers-strækningerne. Dette gav byen en strategisk betydning og bidrog til dens vækst.

Fra Jernbane til Moderne Infrastruktur

Aarhus-Ryomgård Jernbane blev senere en del af Grenaabanen, som forbandt Aarhus og Grenaa via Ryomgård. Banen blev moderniseret og fortsatte med at spille en vigtig rolle i Østjylland. I 2016 blev Grenaabanen midlertidigt lukket som en del af omdannelsen til Aarhus Letbane. Denne ombygning omfattede også Aarhus-Ryomgård-strækningen, som blev opgraderet til moderne letbanedrift.

Den 30. april 2019 blev Aarhus Letbane officielt genåbnet som en del af en sammenhængende 110 km lang letbanelinje, der forbinder Odder, Aarhus og Grenaa. Dette markerede et nyt kapitel for Aarhus-Ryomgård-strækningen, der nu fungerer som en del af en moderne og bæredygtig transportinfrastruktur.

Bevarede Elementer og Fremtidens Infrastruktur

Selvom banen i dag er en del af Aarhus Letbane, lever arven fra Aarhus-Ryomgård Jernbane videre i det moderne transportsystem. Flere af de gamle stationer er bevaret og bruges som en del af letbanen eller til andre formål. Banens rolle som forbindelsesled mellem Aarhus og det østjyske opland er uændret, og den fortsætter med at være en vigtig transportkorridor.

Centrale Årstal for Aarhus-Ryomgård Jernbane

  • 1873: Aktietegning for banen sikrer 1 million kroner.
  • 4. maj 1875: Lov om banen vedtages.
  • 1. december 1877: Banen åbnes for drift.
  • 18. februar 1871: Banen overtages af staten.
  • 2016: Banen lukkes midlertidigt for ombygning til letbane.
  • 30. april 2019: Aarhus Letbane genåbnes, inklusiv Aarhus-Ryomgård-strækningen.

Historisk Betydning

Aarhus-Ryomgård Jernbane er et vigtigt eksempel på, hvordan jernbaner har formet udviklingen af det danske landskab og økonomi. Fra dens tidlige dage som en privatbane til dens nutidige rolle som en del af Aarhus Letbane, har banen været en integreret del af Østjyllands transporthistorie.


Vigtige stamdata for Aarhus-Ryomgård Jernbane

Jernbanens længde i km 40,2
Optaget på JernbanelovJernbaneloven af 4. maj 1875 - LOV nr. 44
BaneforkortelseDSB
Statstilskud i %0 %
Jernbanen indviet1877.11.30
Jernbanen åbnet1877.12.01
Persontrafik nedlagt2016.08.27
Godstrafik nedlagt2006.01.01
Jernbanen nedlagt2016.08.27
SportypeEnkelt
Sporvidde1.435 mm
BallastSkærveballast
Hastighed max75 km/t
Hastighed gennemsnitlig max73 km/t
DSB banenummer36
Max akseltryk22,5 tons
Max metervægt6,4 t/m
Bane statusLokalbane


Aarhus-Ryomgård Jernbane har haft følgende jernbaneoperatører igennem banens levetid

Start datoSlut datoJernbaneselskabEjendomsmærke
1881.04.012016.08.27Danske StatsbanerDSB
1877.12.011881.04.01Østjydske JernbaneØJJ


Aarhus-Ryomgård Jernbane havde følgende stoppesteder



Aarhus Hovedbanegård (Ar) var Aarhus-Ryomgård Jernbane banens første station

Aarhus Hovedbanegård – Et Historisk Trafikknudepunkt

Aarhus Hovedbanegård, eller Aarhus H,  er i dag en af Danmarks mest travle og historisk betydningsfulde jernbanestationer. Med sin strategiske placering midt i Jylland, har stationen spillet en afgørende rolle i udviklingen af jernbanenettet siden åbningen af byens første banegård i 1862. Den nuværende station, som åbnede i 1929, er den tredje i rækken og har været genstand for flere moderniseringer gennem tiden.

Den Første Aarhus Banegård fra 1862

Den første banegård i Aarhus åbnede den 2. september 1862 som endestation på Jyllands første jernbanestrækning, der forbandt Aarhus med Randers. Den oprindelige station blev opført ved Ryesgade, som dengang lå i byens udkant. Bygningen blev opført af det britiske firma "Peto, Brassey and Betts," der var ansvarlig for flere store jernbaneprojekter i Danmark. Den første Aarhus Banegård var et vigtigt trafikknudepunkt, som både rummede en restauration, tre ventesale – én for hver klasse – samt et postkontor.

Stiftstidende beskrev banegården som et arkitektonisk mesterværk, og især dens jerntag over perronen blev fremhævet. Jerntaget blev fremstillet af Søren Frich, en af Aarhus' største industrielle skikkelser, som også grundlagde Frichs fabrik. Banegården blev oprindeligt bygget midt i åbent landskab, men med tiden udviklede området sig, og en ny bydel voksede frem omkring stationen. Denne udvikling førte til anlæggelsen af M. P. Bruuns Bro, som forbandt banegården med resten af byen.

Udvikling af Infrastruktur og Byens Vækst

Med åbningen af Ryesgade i 1862 opstod der en ny forbindelse mellem banegården og byens centrum. Oprindeligt var Ryesgade blot en smal sti gennem en handelsgartners have, men med den stigende trafik til og fra banegården blev stien i 1873 udvidet til en rigtig gade. Ryesgade blev opkaldt efter general Olaf Rye, en kendt figur fra Treårskrigen 1848-1850.

Anlæggelsen af Skt. Clemens Bro i 1884 skabte en direkte forbindelse mellem banegården og Aarhus Domkirke, hvilket gjorde rejseforbindelserne endnu mere praktiske. Banegården spillede ikke kun en vigtig rolle for gods- og passagertransport, men også for byens udvikling og tilknytning til resten af Danmark.

Aarhus' Anden Banegård fra 1884

Med den stigende trafik og behovet for mere plads blev den første banegård snart utilstrækkelig. I 1883-1884 blev der derfor opført en ny og større banegård på det sted, hvor den nuværende Aarhus Hovedbanegård står i dag. Den nye banegård blev tegnet af de anerkendte arkitekter Thomas Arboe og W. A. Thulstrup. Bygningen blev opført i nyrenæssancestil og havde en langt større kapacitet end sin forgænger. Arkitektonisk var den muligvis inspireret af Bonns hovedbanegård, som netop var blevet opført i Tyskland.

Banegården blev rost for sin arkitektoniske skønhed, men selv den nye bygning skulle snart vise sig at være for lille til at kunne håndtere byens voksende jernbanetrafik. Navnlig manglen på sporplads skabte udfordringer, som først blev afhjulpet, da rangerstationen "Mølleengen" blev anlagt i 1909.

Modernisering og Aarhus' Tredje Banegård

I takt med, at jernbanetrafikken fortsat voksede, blev det klart, at selv den nye banegård fra 1884 ikke længere var tilstrækkelig. En omfattende modernisering og omlægning af banegårdsområdet blev derfor planlagt i 1920'erne. Byggeriet af den nuværende Aarhus Hovedbanegård startede i 1923, og den blev indviet den 15. juli 1929. Den nye banegård blev opført i nyklassicistisk stil og er en såkaldt sækbanegård, hvor togene kører ind og ud ad samme vej.

Projektet med den nye banegård var et af de mest ambitiøse bygningsprojekter i Aarhus' historie og omfattede også en omfattende omlægning af terrænet omkring banegården. Den nye station blev hævet med cirka 4 meter, så sporene nu ligger under bygningen, hvilket skabte en højde på 6-8 meter mellem banegården og sporene. Den store højdeforskel gør Aarhus Hovedbanegård til en af de få højtracébanegårde i Danmark.

Bruuns Bro, som forbinder banegården med det øvrige Aarhus, blev også genopbygget som en del af projektet. Banegårdspladsen blev udvidet, og nye bygninger blev opført omkring pladsen, alle i samme gule mursten for at skabe en harmonisk helhed. Den nye Aarhus Hovedbanegård fik seks perronspor, og man kunne tilgå sporene enten direkte fra Bruuns Bro eller gennem banegården.

Moderniseringer og Udvidelser i Det 21. Århundrede

Selvom Aarhus Hovedbanegård i 1929 blev betragtet som en topmoderne station, har der været behov for flere moderniseringer i løbet af det 20. og 21. århundrede. En af de største ændringer kom i 2003, da banegården blev udvidet med indkøbscentret Bruuns Galleri. Udvidelsen gjorde Aarhus Hovedbanegård til en del af et af Danmarks største indendørs arealer med cirka 140.000 kvadratmeter.

Banegården fungerer i dag som en central del af Aarhus' infrastruktur og er en af Danmarks vigtigste trafikknudepunkter. Herfra afgår både regional- og intercitytog til resten af landet, og stationen er et vigtigt bindeled mellem Jylland og Sjælland. Desuden har stationen både nationale og internationale forbindelser og er en væsentlig del af byens offentlige transportnet.

Banegårdens Arkitektoniske Betydning

Aarhus Hovedbanegård er ikke kun en vigtig transporthub, men også en arkitektonisk perle. Bygningens nyklassicistiske stil afspejler tidens smag og er et vigtigt eksempel på den arkitektur, der dominerede i 1920'erne. Bygningens monumentale udseende med de rene linjer og klassiske proportioner står i kontrast til de tidligere banegårdes mere dekorative stil, hvilket markerer en ny æra inden for dansk stationsarkitektur.

Selvom meget af den oprindelige stationsbygning blev ombygget og moderniseret, har Aarhus Hovedbanegård bevaret sin historiske charme og fortsætter med at være en central del af Aarhus' byliv.

Stavemåder for Aarhus H:

Frem til der blev indført ny retskrivningsreform i 1948v skrivemåden Aa og efter 1948 bolle-Å. Efter en Byrådsbeslutning den 27. oktober 2010 blev det vedtaget at fra den 1. januar 2011 skiftede Århus Kommune bolle-å'et ud med et dobbelt-a i sin egen stavemåde af byens navn.

Byggeår1927
Åbnet1929.07.15
NedlagtI drift
NedrevetEksisterer stadig
ArkitektK.T. Seest
AdresseBanegårdspladsen 1, 8000 Aarhus C
StednavneforkortelseAr
Højdeplacering over havet11,5 meter
GPS koordinater56.150310,10.204663


Billede af Aarhus Hovedbanegård.
Billede af Aarhus Hovedbanegård.
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 28. juli 2010
Download billede



Europaplads Trinbræt (Eu) lå 0,8 km. fra første station.

Europaplads Trinbræt

Europaplads Trinbræt, der tidligere var en vigtig del af Aarhus' bytrafiknet, lå strategisk placeret ved Europaplads i Aarhus. Dette sted er nu hjemsted for den moderne letbanestation, Dokk1 Station. Trinbrættet spillede en central rolle i at forbinde byens centrum med forstadstrafikken, især via Grenaabanen, som var en essentiel forbindelse for pendlere og rejsende i årtiers trafiklandskab.

Historien om Europaplads Trinbræt

Europaplads Trinbræt blev oprettet som led i en udvidelse af Aarhus' kollektive trafiknet for at forbedre adgangen til byens centrum. Trinbrættet var placeret tæt ved havneområdet og blev hurtigt en vigtig station for mange daglige pendlere og byens borgere. Stationen gjorde det nemt for rejsende at skifte mellem tog og de mange buslinjer, der betjente byens centrale områder.

Nedlæggelsen af Europaplads Trinbræt

Betjeningen af Europaplads Trinbræt ophørte ved et ekstraordinært køreplansskift den 21. marts 2005. Denne beslutning blev truffet for at sikre en mere stabil drift på Grenaabanen, da infrastrukturen ikke kunne understøtte en øget frekvens og tungere trafikbelastning. Der var planer om at indsætte tog med bedre acceleration, som skulle optimere rejsetiden og øge kapaciteten. Selvom stationens betjening blev ophørt, forblev Europaplads Trinbræt stadig registreret i DSB's systemer i en periode efter lukningen.

Europaplads Trinbræts Rolle i Byudviklingen

Europaplads Trinbræt spillede en vigtig rolle i udviklingen af Aarhus som en moderne storby. Placeringen ved Europaplads gjorde stationen til et knudepunkt for forretningsrejsende, studerende og turister. Den tætte beliggenhed til havneområdet betød også, at trinbrættet understøttede den maritime trafik og aktiviteterne i havneområdet.

Overgangen til Letbanen

Efter trinbrættets lukning blev området en del af Aarhus Letbane-projektet. Dokk1 Station, der i dag ligger på samme sted, viderefører arven fra Europaplads Trinbræt ved at betjene tusindvis af passagerer dagligt. Letbanens moderne infrastruktur har forbedret tilgængeligheden og effektiviteten af offentlig transport i Aarhus, hvilket gør det nemmere for pendlere at navigere gennem byen.

Byggeår1877
Åbnet1877.12.01
Nedlagt2005.03.21
NedrevetNedrevet
StednavneforkortelseEu
Højdeplacering over havet3,3 meter
GPS koordinater56.153442,10.213302




Skolebakken Trinbræt (Bak) [1979-2016] lå 1,1 km. fra første station.

Skolebakken Trinbræt: En Jernbanehistorisk Rejse

Skolebakken Trinbræt, oprindeligt en del af Grenaabanen, blev etableret som en del af Aarhus Nærbane den 4. august 1979. Dette trinbræt var et af flere nye stoppesteder, der blev indviet i forbindelse med udvidelsen af nærbanesystemet i Aarhus-området, hvilket gjorde det lettere for pendlerne at komme til og fra byens centrum.

Navnet Skolebakken stammer fra Aarhus Katedralskole, som ligger umiddelbart overfor stationen. Interessant nok opstod der i 1700-tallet en bakke på dette sted, dannet af borgernes affaldsdeponering. Omkring 1860 blev bakken udjævnet, og der blev anlagt en promenade, der senere udviklede sig til den gade, vi i dag kender som Skolebakken.

Skolebakkens Oprindelige Infrastruktur

Før ombygningen bestod Skolebakken Trinbræt af et enkelt spor, der løb parallelt med gaden Skolebakken. Perronen var udstyret med et simpelt læskur og en billetautomat, hvilket gjorde det til en funktionel, men beskeden station. I trinbrættets sydlige ende fandtes en jernbaneoverskæring med bomme over Skibbrovej, som regulerede trafikken mellem den indre by og havneområdet.

Ombygning og Integration i Aarhus Letbane

I takt med moderniseringen af byens kollektive infrastruktur blev Grenaabanen, sammen med Odderbanen, lukket den 27. august 2016 for at blive ombygget til letbanedrift. Denne omfattende transformation havde til formål at forbedre kapaciteten, effektiviteten og komforten for passagererne.

Efter ombygningen fremtræder Skolebakken Trinbræt som en moderne letbanestation med to spor og hver sin delvist overdækkede perron. Overskæringen ved Skibbrovej blev fjernet, og området blev integreret i Hack Kampmanns Plads, hvilket har forbedret tilgængeligheden og trafiksikkerheden i området.

Udfordringer og Genåbning

Det var oprindeligt forventet, at letbanen ville genåbne i begyndelsen af 2018, men projektet mødte betydelige udfordringer, særligt i forhold til at opnå de nødvendige sikkerhedsgodkendelser. Disse forsinkelser betød, at godkendelsen først forelå den 25. april 2019, og den officielle genåbning fandt sted den 30. april 2019. Skolebakken Trinbræt blev dermed en del af den 110 km lange letbanestrækning mellem Odder, Aarhus og Grenaa.

Skolebakken i Nutiden

I dag fungerer Skolebakken Trinbræt som en vital del af Aarhus Letbane, placeret strategisk i byens midtby. Stationen fungerer som en vigtig grænse mellem den indre by og havneområdet, hvilket understreger dens betydning for byens kollektive trafiksystem. Med moderne faciliteter og forbedret infrastruktur betjener stationen et stort antal passagerer dagligt.

Byggeår1979
Åbnet1979.08.04
Nedlagt2016.08.27
NedrevetEksister i dag som Aarhus Letbane trinbræt
AdresseSkolebakken, 8000 Aarhus C
StednavneforkortelseBak
Højdeplacering over havet4,1 meter
GPS koordinater56.157058,10.213297


Billede af Skolebakken Trinbræt.
Billede af Skolebakken Trinbræt.
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 28. juli 2010
Download billede



Østbanetorvet Station (Øs) [1983-2016] lå 1,9 km. fra første station.

Østbanetorvet Station – Historisk Indblik i Aarhus' Østlige Banegård

Østbanetorvet Station hed indtil 1983 Østbanegården eller Århus Østbanegård (Århus Ø). Stationsbygningen på Århus Ø er tegnet af arkitekt N.P.C. Holsøe og har en slående lighed med den nu nedlagte station i Faaborg og med stationen i Silkeborg. Denne arkitektur rummer en tidstypisk formgivning for 1800-tallets og det tidlige 1900-tals danske jernbanestationer, hvor man ofte genbrugte gennemprøvede principper for både bygningers funktion og æstetik. Holsøe, der har været involveret i mange DSB-stationer, kombinerede her et klassisk udtryk med en praktisk indre rumfordeling. Man kan sammenligne træk som gavlformen, vinduespartiernes opdeling og de markante gavlkviste i Faaborg, Silkeborg og Aarhus. Det var ikke ualmindeligt, at Statsbanerne anvendte en slags stationsskabelon, men N.P.C. Holsøe satte ofte sit eget præg på detaljerne, hvilket ses i den særlige geometriske rytme i murværk og tagkonstruktion

Historisk set lå Østbanetorvet Station på en central placering mod den østlige del af Aarhus. Banegården var endestation for strækningen Aarhus-Ryomgård, der blev indviet i 1877 med forbindelse til Grenaa. Denne strækning var afgørende for at binde Grenaa og Djursland sammen med Aarhus, især for transport af landbrugsvarer, fisk og andet gods, samt for passagerer, der ønskede en nem forbindelse mellem Djursland og Danmarks næststørste by. Stationens placering i Aarhus var ikke kun vigtig for byboerne, men også for pendlere, rejsende fra oplandet og forretningsfolk, der havde ærinder i midtbyen

Endestationen for Aarhus-Ryomgård

Da strækningen Aarhus-Ryomgård åbnede i 1877 med forbindelse til Grenaa, blev Østbanegården endestation for denne linje. Ideen var at give passagerer og gods en effektiv adgang til Aarhus' østlige del, tæt på havnen, så man kunne omlade varer til skibe eller videre distribuere dem i byen. Stationen fik hurtigt et tilknyttet sporareal nord for bygningen, hvor man stationerede damplokomotiver i en remise. For at kunne vende lokomotiverne, opførte man en drejeskive, og stationen havde også et pakhus, så man kunne håndtere diverse gods. På dette tidspunkt var dampdrift det gængse, og man havde brug for omfattende faciliteter såsom kuloplag, vandkraner og lignende. Det afspejlede en periode, hvor jernbanen var teknologisk dominerende, og endestationer krævede altid ekstra infrastruktur

Stationens funktion var dog væsentligt begrænset af manglen på gennemgående tog mellem Århus Ø og Århus H. Rejsende mellem disse to banegårde måtte selv sørge for transport imellem dem, typisk med hestevogn, sporvogn eller ved at gå. Denne opsplitning i to banegårde hang sammen med det historiske layout af jernbanenettet og byens topografi. Gods, der skulle videre til statsbanernes net, måtte også omlades eller transporteres ad vej mellem Østbanetorvet og Hovedbanegården. Det var en stor udfordring for effektiviteten, hvilket lokalt medførte både politiske og praktiske diskussioner om, hvorvidt man burde bygge et samlingspunkt i form af én stor banegård

Transport mellem De To Stationer

Forholdene blev gradvist bedre, efterhånden som DSB kom på banen og overtog to banestrækninger, Randers-Grenaa og Aarhus-Ryomgård, i 1881. Denne overtagelse indebar, at Statsbanerne begyndte at indsætte to lukkede hestevogne til persontransport mellem de to banegårde. Selvom dette var et fremskridt i forhold til, at passagererne selv skulle arrangere transport, var det stadig en omstændelig proces. Man ønskede sig en mere smidig overgang fra den ene banegård til den anden, men på det tidspunkt var det endnu ikke realistisk at bygge direkte sporforbindelser igennem det tætte byområde

I 1904 åbnede Aarhus elektriske sporvej, byens første sporvognslinje, som forbandt bydele inklusive de to stationer. Dette gjorde det betydeligt lettere for rejsende at komme fra Østbanegården til Hovedbanegården. Sporvejene var dog i første omgang ikke direkte integreret med jernbanedriften. Passagererne måtte købe separate billetter, og tidsmæssigt kunne det være en udfordring at nå et tog ved Hovedbanegården, hvis man ankom i sidste øjeblik til Østbanen. Alligevel var det en klar forbedring af mobiliteten, da man for første gang fik en stabil, offentlig transportform i byen

Århus Østbanegård og Byens Udvikling

I takt med, at Aarhus voksede som handels- og uddannelsesby, begyndte man at overveje, hvordan man bedst integrerede jernbanen i byens udvikling. Man diskuterede muligheden for at forlænge sporene, så de kunne forbinde sig med Hovedbanegården, men de økonomiske og tekniske barrierer var betragtelige. Området, som Østbanegården lå på, fik efterhånden mere bymæssig karakter, og navnet "Østbanetorvet" afspejlede en pladsdannelse, hvor man havde anlagt veje, sporveje og mindre forretningsbebyggelse. Lokalt var stationen en nødvendighed for pendlere fra Mols og Djursland, men for den voksende by var det også en barriere, at man ikke havde en sammenhængende baneforbindelse

Stationen blev i folkemunde ofte omtalt som Aarhus Ø, og netop den betegnelse bruges i historiske dokumenter, referencer i avisartikler og officielle rapporter. At stationen bar navnet "Østbanegården" frem til 1983 viser, at man i mange år fastholdt det oprindelige fokus på, at dette var Aarhus' østlige banegård. I 1983 ændrede man så navnet til Østbanetorvet Station, for at understrege dens funktion i forhold til den omkringliggende bymæssige kontekst

Damplokomotiver og Driftsforhold

Damplokomotiverne, der kørte på strækningen Aarhus-Ryomgård, var stationeret på sporarealet nord for Østbanegården. Der opførtes en remise, hvor man kunne servicere lokomotiverne, fylde kul og vand, og udføre mindre reparationer. En drejeskive muliggjorde, at lokomotiverne kunne vendes, hvilket var nødvendigt, da de fleste lokomotiver var designet til at køre mest effektivt "forlæns." Det var en standardløsning for endestationer på jernbanenettet i dampæraen, hvor man ikke blot kunne vende lokomotiverne elektronisk eller køre dem i dobbeltrettet drift

Foruden remisen fandtes der et pakhus, som var afgørende for håndtering af stykgods og let gods, herunder landbrugsvarer fra Djursland. På det tidspunkt bragte man gods ind til byen, hvor det kunne omlades til lastvogne eller hestevogne, hvis det skulle distribueres i selve Aarhus. Varerne kunne også skibes videre, hvis de skulle til andre dele af landet eller til udlandet fra Aarhus Havn. Denne omladning var dog en besværlig proces, hvis man sammenligner med nutidens logistik, hvor transport ofte foregår i containeriseret form og med mere direkte forbindelser

DSB's Gennemgående Persontog fra 1932

Selvom man i starten ikke havde gennemgående tog mellem Århus Ø og Aarhus H, begyndte DSB i 1932 at køre persontog på tværs af de to stationer. Det skete via en skinnestrækning, der muliggjorde gennemkørsel fra den ene bane til den anden. Dette var en stor lettelse for passagererne, der ikke længere skulle skifte mellem hestevogn, sporvogn eller bus for at komme fra den ene banegård til den anden. Det var dog ikke helt smertefrit, da sporforbindelserne igennem Aarhus var komplicerede, og man havde en række sikkerhedsmæssige hensyn. Statsbanerne havde siden 1890 overvejet at integrere driften bedre, men den praktiske gennemførelse krævede både politisk og økonomisk vilje

Disse gennemgående tog stod i stærk kontrast til fortidens opsplittede drift, hvor passagererne var tvunget til selv at håndtere deres bagage og skifte mellem transportformer. Den gennemgående drift gav i en periode en stigning i passagerantallet på Aarhus-Ryomgård-Grenaa-strækningen, da folk fandt det nemmere at rejse. Til gengæld opstod der i perioder kapacitetsproblemer, fordi Aarhus H var en travl station med mange tog fra hovedlinjen Fredericia-Århus og sidebanerne. Når man sammenligner dette med nutidens standard for jernbanedrift, var det en stor fremgang på et tidspunkt, hvor bilismen endnu ikke var dominerende

Byrummets Forandring og Navneskift i 1983

Da byområdet omkring Østbanegården forandrede sig over tid, blev banegården gradvist indhyllet i en mere bymæssig atmosfære. Det oprindelige baneterræn med remise og drejeskive var ikke længere lige så kritisk, især efterhånden som damplokomotiver blev erstattet af diesellokomotiver og motorvogne, der ikke havde samme behov for vendeskiver. Disse forandringer fulgte parallelt med en generel modernisering af DSB's materiel og drift

I 1983 valgte man at omdøbe stationen fra Aarhus Østbanegård (Århus Ø) til Østbanetorvet Station. Baggrunden var delvist et ønske om at matche det omliggende kvarters navngivning, der i stigende grad omtalte pladsen foran stationen som Østbanetorvet. Man ønskede også at skabe en mere entydig identitet for passagererne, så de var klar over, at de nu ankom til en del af Aarhus' byrum, snarere end en fjern banegård. Navneskiftet faldt sammen med generelle opdateringer af DSB's skiltning og takstsystem, og en række stationer landet over fik enten nye navne eller reviderede stavingsformer

Århus Sporvejs Indflydelse

Den elektriske sporvej i Aarhus, der startede i 1904, havde en stor betydning for Østbanegårdens passagerer. Oprindelig var sporvognen tænkt som bytransport, men den viste sig afgørende for rejsende, der skulle videre fra stationen til byens forskellige distrikter eller til Aarhus Hovedbanegård. Samlet set var sporvejsnettet med til at binde de to stationer sammen og mindske behovet for specielle hestevognstransporter. I midten af 1900-tallet blev sporvejene dog erstattet af busser i mange danske byer, Aarhus inklusive. I dag er busnettet og letbanen afløseren for den gamle sporvej. De historiske køreplaner viser, at sporvejsruterne ofte var afstemt i et vist omfang med togafgangene, men i en tid uden elektroniske signalsystemer kunne man ikke garantere sømløse skift

Fragthåndtering og Industriel Brug

Foruden passagertrafikken spillede Østbanetorvet Station en væsentlig rolle for fragttransport, især i de tidlige år, da gods blev bragt fra Djursland til Aarhus. Molsområdet og Djursland var rige på landbrugsproduktion, og byen Aarhus var handelscentrum med en havn, der håndterede skibsfragt til både danske og udenlandske havne. Pakhuset på stationens grund var et travlt område, hvor gods blev omladet til vogne eller hestevogne. Over årene blev godstransport dog påvirket af stigende konkurrence fra lastbiler og bedre vejinfrastruktur, særligt efter 1960'erne og 1970'erne. Gods, der tidligere var transporteret med jernbane, blev flyttet over på lastbiler, som tilbød dør-til-dør-løsninger. Dette mindskede stationens betydning som godscenter, og man rev gradvist dele af godsterrænet ned

Faldende Betydning og Modernisering

I løbet af anden halvdel af det 20. århundrede blev stationens rolle mindre. Byen voksede, og Hovedbanegården ved Ryesgade, tæt på midtbyen, overtog næsten al persontrafik til og fra Aarhus. Kun passagerer, der boede nær Østbanetorvet, eller som havde specifik interesse i at rejse fra østbyen, valgte at benytte stationen. DSB indførte dog nogle moderniseringer, herunder dieselmotortog, elektrificering på hovedlinjer (dog ikke her) og nogle nye signalsystemer. Disse tiltag hjalp generelt, men kunne ikke forhindre, at Østbanetorvet Station blev en mindre brik i det samlede trafikale billede. Samtidig steg bilernes udbredelse eksplosivt, og flere mennesker foretrak at køre til havneområdet eller midtbyen i egen bil. For DSB blev stationen dog fortsat anset som en strategisk endestation for Aarhus-Ryomgård-ruten, selvom den i praksis var tæt på at miste sin oprindelige storhed med remise og dampfaciliteter

Strækningen Aarhus-Ryomgård i Dagens Lys

Mens Grenaa-strækningen i dag er blevet en del af Aarhus Letbane, er den historiske station på Østbanetorvet stort set forsvundet i den bymæssige omdannelse. Letbanen har bragt nye stoppesteder i spil, mens gamle stationer enten er nedlagt eller omdannet til andre formål. Østbanetorvet Station var i 1800-tallet og det tidlige 1900-tal en central ankomstportal til Aarhus fra Djursland, men med letbanens integrering er byens østfront nu mere sammenhængende. Stationens rolle som endestation er forsvundet, da letbanen i stedet løber gennem en sammenhængende rute mod Grenaa og via citystrækningen i Aarhus

Arkitektonisk Kulturarv

Bygningen, som N.P.C. Holsøe tegnede, udgør en del af Danmarks jernbanearv. Lighederne med Faaborg Station og Silkeborg Station peger på en periode, hvor Statsbanerne genbrugte arkitektoniske designlinjer. Desværre er store dele af de oprindelige faciliteter, herunder remise, drejeskive og pakhus, blevet revet ned eller ombygget. Der findes muligvis enkelte arkitektoniske detaljer bevaret i dag, men i stor udstrækning er det netop historikere og jernbaneentusiaster, der holder mindet i live. Det sker gennem billedmateriale, arkivfund og mundtlige overleveringer

Eftermæle og Navneændringen i 1983

Da stationen i 1983 fik navnet Østbanetorvet Station, var det et signal om en ny identitet i forhold til Aarhus by. Byplanlæggere og DSB ønskede at matche stationens navn med pladsen, der var opstået foran den. Under mange arkivalier og rapporter fortsatte man dog en tid med navnet "Århus Østbanegård" i parentes, fordi ældre passagerer var vant til det. Omkring 1980'erne var Aarhus i fuld gang med at omdanne sin bykerne og havnearealer, og stationen stod lidt som en anakronisme fra en anden tid. I begyndelsen af 1980'erne blev der diskuteret, om man skulle bevare sporene op til stationen, men det endte med at de store dele af arealet blev frigivet til byudvikling. Togene brugte stationen mere begrænset, og passagerer kunne ofte lige så let fortsætte til Hovedbanegården

Sammenhæng med Byens Havneudvikling

Aarhus Havns ekspansion og modernisering i sidste halvdel af 1900-tallet betød, at områderne tæt på vandet fik nye funktioner. Varehuse og pakhuse blev erstattet af kontorer, kulturinstitutioner og butikscentre. Man tilføjede nye veje og parkeringsarealer, og i den proces forsvandt en del jernbanespor. Stationens rolle som havnenær var under pres, fordi mest havnegods alligevel blev flyttet via lastbil fra skibene. Havneselskabet prioriterede containerterminaler og store kraner, mens jernbanen kun spillede en lille rolle i containertrafikken. Hertil kom, at den fysiske afstand mellem sporene og selve containerkajerne ikke var minimal, og man valgte at fokusere på landtransport med lastbil

Et Historisk Indblik fremfor en Nuværende Funktion

I dag er der ikke megen stationsfunktion at spore ved Østbanetorvet. Området er blevet en del af det bybillede, hvor veje, bybusser og letbanestoppesteder dominerer. Bygningen står ombygget til andet brug, og de fleste spor af den gamle remise og drejeskive er borte.

Byggeår1877
Åbnet1983.05.28
Nedlagt2016.08.27
NedrevetEksister i dag som Aarhus Letbane trinbræt
ArkitektN.P.C. Holsøe
AdresseSkovvejen 2, 8000 Aarhus C
StednavneforkortelseØs
Højdeplacering over havet3,3 meter
GPS koordinater56.163184,10.216370


Billede af Østbanetorvet Station.
Billede af Østbanetorvet Station. Prioriteret materiale Prioriteret materiale Prioriteret materiale
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 19. maj 2024
Download billede



Trøjborg Trinbræt (Tøt) lå 2,6 km. fra første station.

Byggeår1929
Åbnet1929.10.01
Nedlagt1939.09.19
NedrevetNedrevet
StednavneforkortelseTøt
Højdeplacering over havet2,7 meter
GPS koordinater56.169654,10.222514


Billede af Trøjborg Trinbræt - Trinbræt er nedrevet, men Trøjborg Trinbræt har ligget her.
Billede af Trøjborg Trinbræt - Trinbræt er nedrevet, men Trøjborg Trinbræt har ligget her.
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 19. maj 2024
Download billede



Den Permanente Trinbræt (Per) lå 3,6 km. fra første station.

Historien om Den Permanente Trinbræt

Den Permanente Trinbræt, også kendt som Salonen Trinbræt, var et centralt stoppested beliggende i Risskov i det nordlige Aarhus. Trinbrættet lå på Grenaabanen og blev primært benyttet i sommerhalvåret, hvor det fungerede som et populært transportknudepunkt for badegæster og beboere i området. Dets placering tæt ved Den Permanente Badeanstalt gjorde det til et eftertragtet trinbræt, især i de varme måneder.

Funktion og Betydning for Området

Selvom Den Permanente Trinbræt var mest aktiv i sommerhalvåret, stoppede togene også i vinterhalvåret, hvis der var passagerer, der skulle af eller på. Dette gjorde trinbrættet tilgængeligt for vinterbadere og andre beboere i området, der benyttede Den Permanente Badeanstalt året rundt. Den Permanente Trinbræt spillede derfor en vigtig rolle i at sikre let adgang til Aarhus' naturskønne kystområder.

Nedlukning og Kontrovers

I 2005 blev Den Permanente Trinbræt nedlagt, på trods af den fortsatte popularitet af Den Permanente Badeanstalt blandt både sommer- og vinterbadere. Lukningen medførte stor utilfredshed blandt både lokale beboere og byrådspolitikere i Aarhus. Klagerne fokuserede på den reducerede tilgængelighed til badeanstalten og området generelt.

Som begrundelse for lukningen blev det anført, at MR-togene var for lang tid om at accelerere op i hastighed efter et stop ved trinbrættet. Dette kunne føre til forlængede rejsetider på Grenaabanen, og nedlæggelsen blev derfor set som en måde at optimere togdriften på.

Debatten om Genåbning

Debatten om at genåbne Den Permanente Trinbræt blev genoplivet i forbindelse med åbningen af Aarhus Letbane. De nye eltog har en langt højere accelerationsevne sammenlignet med de tidligere MR-tog, hvilket betyder, at et stop ved Den Permanente Trinbræt ville have en minimal indflydelse på den samlede rejsetid.

I 2018 blev sagen behandlet i Aarhus Byråd, hvor der var en positiv stemning omkring en genåbning af trinbrættet. Trods denne positive holdning er der dog endnu ikke truffet en endelig beslutning om at genåbne Den Permanente Trinbræt.

Byggeår1953
Åbnet1953.06.03
Nedlagt2005.01.08
NedrevetEksisterer stadig
AdresseSalonvejen, 8240 Risskov
StednavneforkortelsePer
Højdeplacering over havet4,5 meter
GPS koordinater56.176890,10.230633


Billede af Den Permanente Trinbræt.
Billede af Den Permanente Trinbræt. Prioriteret materiale Prioriteret materiale Prioriteret materiale
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 19. maj 2024
Download billede



Risskov Trinbræt med Godsekspedition (Rs) lå 4,1 km. fra første station.

Risskov Trinbræt med Godsekspedition

Risskov Billetsalgssted blev anlagt i 1878, et år efter åbningen af strækningen Århus-Ryomgaard den 1. december 1877. Beliggende i smukke, naturskønne omgivelser, blev billetsalgsstedet hurtigt et yndet sted for de mange århusianere, der søgte rekreation i Risskov-området. Stationen fik aldrig sidespor til vognladningsgods, men tjente i flere perioder som en vigtig forløber for Nærbane Århus på grund af sin popularitet som udflugtsmål.

Risskov som Udflugtssted

Fra begyndelsen var Risskov et yndet udflugtsmål for århusianerne. Der blev indsat ekstratog på onsdage og søndage, især når der var militærmusik ved "Salonen". Disse ekstratog understregede stationens betydning som et samlingspunkt for fritidsaktiviteter og sociale begivenheder. Risskovs naturskønne beliggenhed og nærhed til Århus gjorde det til et ideelt sted for søndagsudflugter og kulturelle arrangementer.

Forstadsstationens Udvikling

Som forstadsstation fik Risskov stor betydning, da der i perioden 1925-1938 og igen fra 1942-1949 blev etableret motortog på strækningen Århus-Grenåvej-Lystrup. Disse motortog gjorde det lettere for pendlere og udflugtsgæster at rejse mellem Århus og de omkringliggende områder. Stationens rolle som knudepunkt for nærtrafik understregede dens vigtighed i det regionale transportsystem.

Overgangen til Trinbræt med Godsekspedition

Efter 1949 oplevede Risskov et fald i passagertallet, da sporvogne, busser og biler overtog en stor del af trafikken. Dette førte til, at stationen i 1953 blev nedsat til trinbræt med godsekspedition — en sjælden konstellation i jernbanehistorien. Godsekspeditionen betød, at togene mod Århus ofte kunne blive forsinket med op til 10 minutter på grund af lastning og losning af gods.

Nedlæggelse og Eftermæle

Risskov Trinbræt blev endeligt nedlagt i 1970. Efter nedlæggelsen blev den tidligere stationsbygning anvendt som magasin for Den Jyske Opera. Bygningen blev solgt til nedrivning i 1975, hvor en mand fra Sjælland købte materialerne med henblik på at genopføre stationen på Sjælland. Planerne blev dog aldrig realiseret, og materialerne gik tabt.

Byggeår1878
Åbnet1953.06.03
Nedlagt1969.05.31
Nedrevet1975
ArkitektN.P.C. Holsøe
StednavneforkortelseRs
Højdeplacering over havet3,2 meter
GPS koordinater56.180590,10.234274


Billede af Risskov Trinbræt med Godsekspedition.
Billede af Risskov Trinbræt med Godsekspedition.
Fotograf: AarhusArkivet.dk (Aarhus Stadsarkiv), Hans-Henrik Kierkegaard - Dato: 1972-1975 - LINK til kilde.


Noter til: Billede af Risskov Trinbræt med Godsekspedition.

Facaden af den nedlagte Risskov Station.
Stationen blev nedlagt i 1970 og blev siden brugt som magasin for Den Jyske Opera.
Bygningen blev solgt til nedrivning i 1975.




Nordre Strandvej Trinbræt (Sæt) lå 5,0 km. fra første station.

Byggeår1942
Åbnet1942.11.10
Nedlagt1949.05.14
NedrevetNedrevet
StednavneforkortelseSæt
Højdeplacering over havet4,1 meter
GPS koordinater56.187525,10.238617


Billede af Nordre Strandvej Trinbræt.
Billede af Nordre Strandvej Trinbræt.
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 19. maj 2024
Download billede



Fortevej Trinbræt lå 5,8 km. fra første station.

Byggeår1942
Åbnet1942.11.10
Nedlagt1949.05.14
NedrevetNedrevet
Højdeplacering over havet6,2 meter
GPS koordinater56.193725,10.237409


Billede af Fortevej Trinbræt - Trinbræt er nedrevet, men Fortevej Trinbræt har ligget her.
Billede af Fortevej Trinbræt - Trinbræt er nedrevet, men Fortevej Trinbræt har ligget her.
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 19. maj 2024
Download billede



Vestre Strandallé Trinbræt (Vsa) [1979-2016] lå 5,9 km. fra første station.

Vestre Strandallé Trinbræt: En Jernbanehistorisk Rejse

Vestre Strandallé Trinbræt var en vigtig del af Grenaabanen, der forbandt Aarhus med Grenaa. Beliggende i Risskov i det nordlige Aarhus tjente trinbrættet som et knudepunkt for pendlere og fritidsrejsende. Med sin strategiske placering var Vestre Strandallé et populært stop for dem, der skulle til de nærliggende boligområder og rekreative steder ved kysten.

Oprettelsen og Udviklingen

Trinbrættet blev etableret for at imødekomme den voksende efterspørgsel på offentlig transport i det ekspanderende Aarhus-område. Dets funktion var i starten primært at betjene de lokale beboere, men hurtigt voksede betydningen med øget trafik til de omkringliggende områder. Grenaabanen, hvor trinbrættet lå, spillede en central rolle i regionens transportnetværk.

Grenaabanens Transformation

Grenaabanen blev, sammen med Odderbanen, lukket for ombygning fra traditionel jernbane til moderne letbane den 27. august 2016. Denne ombygning var en del af et større initiativ for at modernisere offentlig transport i Aarhus og omegn. Letbanen skulle tilbyde hurtigere og mere effektive forbindelser med bedre tilgængelighed.

Udfordringer Under Ombygningen

Selvom genåbningen af banen var planlagt til begyndelsen af 2018, mødte projektet betydelige forsinkelser. Manglende sikkerhedsgodkendelser udsatte åbningen på ubestemt tid. Først den 25. april 2019 forelå den nødvendige godkendelse, hvilket banede vejen for genåbningen den 30. april 2019.

Vestre Strandallé i Letbanens Æra

I dag er Vestre Strandallé Trinbræt en letbanestation, der fortsat tjener de lokale beboere og pendlere. Med den nye letbane har stationen fået forbedrede faciliteter og bedre forbindelser, hvilket har styrket dens rolle i Aarhus' offentlige transportnet.

Byggeår1979
Åbnet1979.08.05
Nedlagt2016.08.27
NedrevetEksister i dag som Aarhus Letbane trinbræt
AdresseVestre Strandallé 119, 8240 Risskov
StednavneforkortelseVsa
Højdeplacering over havet4,9 meter
GPS koordinater56.194954,10.236709


Billede af Vestre Strandallé Trinbræt.
Billede af Vestre Strandallé Trinbræt. Prioriteret materiale Prioriteret materiale Prioriteret materiale
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 28. juli 2010
Download billede



Grenaavej Trinbræt lå 6,4 km. fra første station.

Grenaavej Trinbræt havde også betegnelsen Grenaa Landevej.

Andre navne og stavemåderGrenaa Landevej
Byggeår1925
Åbnet1942.11.10
Nedlagt1949.05.14
NedrevetNedrevet
Højdeplacering over havet7,2 meter
GPS koordinater56.198414,10.233919


Billede af Grenaavej Trinbræt.
Billede af Grenaavej Trinbræt. Prioriteret materiale Prioriteret materiale Prioriteret materiale
Fotograf: Det Kgl. Bibliotek, Sylvest Jensen Luftfoto - Dato: 1957 - LINK til kilde.


Noter til: Billede af Grenaavej Trinbræt.

Titel: - 1957 -
Person: Bygningsnavn: Sted: Danmark, Jylland, Riiskov
Vejnavn: Husnummer: Lokalitet: Postnummer: By: Sogn: Matrikelnummer: Ophav: Sylvest Jensen Luftfoto
År: 1957
Note: Id: B02426_007a.tif




Lystrup Trinbræt (Lp) [1977-2016] lå 11,6 km. fra første station.

Lystrup Trinbræt: En Jernbanehistorisk Rejse

Lystrup Trinbræt har en historie, der rækker tilbage til åbningen af den Østjydske Jernbane mellem Århus og Ryomgaard i 1877. Lystrup ligger cirka 10 km nord for Aarhus centrum og blev hurtigt en vigtig del af det voksende jernbanenet i Østjylland. Oprindeligt etableret som Lystrup Station, fungerede stedet som et knudepunkt for lokaltrafikken og forbandt området med resten af regionen.

Forstadsstationens Rolle

I 1925 blev Lystrup Station en forstadsstation, da den blev endestation for nogle af togene på "Risskovruten," herunder motortogene Aarhus-Grenåvej-Lystrup. Dette åbnede op for en ny æra for stationen, hvor den tjente som bindeled mellem Aarhus og de nordligere forstæder. Dog tog bebyggelsen i Lystrup lang tid om at tage fart, og persontrafikken på stationen forblev beskeden.

Godstrafikkens Nedgang

Godstrafikken på Lystrup Station var minimal, og i 1977 blev læssesporet nedlagt. Samme år blev Lystrup Station nedsat til trinbræt, og stationsbygningen blev senere revet ned. Dette markerede en overgang fra en traditionel station til en mere enkel struktur, der fokuserede på passagertrafik.

Aarhus Nærbane og Omstillingen

Efter nedgraderingen fortsatte Lystrup Trinbræt under Aarhus Nærbane, som en vigtig del af det lokale transportsystem. Den lette adgang til Aarhus centrum gjorde trinbrættet populært blandt pendlere og bidrog til den fortsatte udvikling af Lystrup som forstad.

Ombygningen til Letbane

Grenaabanen, sammen med Odderbanen, blev lukket for ombygning fra jernbane til letbane den 27. august 2016. Det var forventet, at banen ville genåbne som en del af Aarhus Letbane i begyndelsen af 2018. Den sidste del af den nybyggede indre strækning mellem Lisbjerg og Lystrup var også planlagt til at åbne på dette tidspunkt.

Forsinket Genåbning

På grund af manglende sikkerhedsgodkendelse blev genåbningen og åbningen af den nye strækning imidlertid udskudt på ubestemt tid. Godkendelsen forelå først den 25. april 2019, og genåbningen fandt sted den 30. april 2019 som en del af den 110 km lange letbane Odder-Århus-Grenaa.

Lystrup i Dag

I dag fungerer Lystrup Trinbræt som en letbanestation og er desuden endestation for letbanens indre strækning fra Skolebakken via Universitetshospitalet. Stationen er en vigtig del af Aarhus Letbane-netværket og bidrager til den effektive kollektivtrafik i regionen.

Byggeår1877
Åbnet1977.05.01
Nedlagt2016.08.27
NedrevetEksister i dag som Aarhus Letbane trinbræt
AdresseLystrup Stationsvej, 8520 Lystrup
StednavneforkortelseLp
Højdeplacering over havet24,1 meter
GPS koordinater56.231035,10.234958


Billede af Lystrup Trinbræt.
Billede af Lystrup Trinbræt.
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 19. maj 2024
Download billede



Hovmarken Trinbræt (Lpt) [1990-2016] lå 13,0 km. fra første station.

Hovmarken Trinbræt: En Jernbanehistorisk Artikel

Hovmarken Trinbræt, beliggende i Lystrup i Østjylland, var en del af den historiske Grenaabane, som forbandt Aarhus med Grenaa. Trinbrættet blev oprindeligt etableret under navnet Lystrup Øst for at betjene den hastigt voksende østlige del af Lystrup. Formålet var at skabe en effektiv transportforbindelse til Aarhus og Grenaa og samtidig understøtte den lokale udvikling.

I 1990 blev navnet ændret fra Lystrup Øst til Hovmarken Trinbræt. Denne navneændring reflekterede det skiftende bybillede og den voksende betydning af Hovmarken-området som et bolig- og erhvervsområde.

Grenaabanens Transformation

Grenaabanen, hvor Hovmarken Trinbræt var placeret, blev sammen med Odderbanen lukket for ombygning fra traditionel jernbane til letbane den 27. august 2016. Dette skift var en del af et større infrastrukturprojekt med målet om at modernisere det offentlige transportsystem i Aarhus og omegn.

Det var oprindeligt planlagt, at Letbanen skulle genåbne i begyndelsen af 2018. Dog forsinkede manglende sikkerhedsgodkendelse projektet, hvilket resulterede i, at godkendelsen først blev givet den 25. april 2019. Genåbningen fandt sted den 30. april 2019 som en del af den 110 km lange letbanelinje, der forbandt Odder, Aarhus og Grenaa.

Overgangen fra Jernbane til Letbane

Efter ombygningen blev Hovmarken Trinbræt en integreret del af Aarhus Letbane. Letbanens introduktion medførte øget frekvens og forbedret tilgængelighed for passagererne. Stationen betjente både pendlere og lokale beboere, hvilket gjorde den til en vigtig del af det regionale transportnet.

Fremtidsperspektiver for Hovmarken Letbanestation

Trods dens vigtighed i lokalområdet blev Hovmarken Letbanestation lukket permanent ved køreplansskiftet i sommeren 2024. Den sidste afgang forlod Hovmarken lørdag den 29. juni 2024. Lukningen skete som en del af en strategisk plan for at forbedre Letbanens pålidelighed og rettidighed. Ifølge Midttrafik og Aarhus Letbane kunne der spares op til to minutter pr. rejse ved at fjerne stop ved Hovmarken.

Beslutningen blev truffet af Aarhus Kommunes byråd, hvor et flertal stemte for lukningen den 10. april 2024. Dette skete på trods af modstand fra lokale borgere og flere byrådsmedlemmer, som frygtede, at lukningen ville forringe transportmulighederne for beboerne i Lystrup.

Byggeår1990
Åbnet1990.09.30
Nedlagt2016.08.27
NedrevetEksisterer stadig
AdresseHovmarken 20, 8520 Lystrup
StednavneforkortelseLpt
Højdeplacering over havet28,0 meter
GPS koordinater56.233964,10.255121


Billede af Hovmarken Trinbræt.
Billede af Hovmarken Trinbræt.
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 19. maj 2024
Download billede



Hjortshøj Trinbræt (Ht) [1979-2016] lå 14,5 km. fra første station.

Hjortshøj Trinbræt: En Jernbanehistorisk Rejse

Hjortshøj Station blev anlagt i 1877 som en del af åbningen af den oprindeligt private Østjydske Jernbanes strækning mellem Århus og Ryomgård. Denne strækning var en vigtig forbindelse i det voksende danske jernbanenet og spillede en central rolle i transporten mellem Århus og det nordlige Djursland. Allerede i 1881 blev banen overtaget af staten, hvilket var en del af en bredere tendens i Danmark mod statslig kontrol med jernbanerne for at sikre effektiv drift og vedligeholdelse.

Stationens Tidlige Rolle og Betydning

I de første år efter åbningen fungerede Hjortshøj Station som en mindre lokalstation med begrænset aktivitet. Den betjente primært landbruget i området og de lokale beboere, der benyttede jernbanen til transport af varer og personrejser. Gods- og passagertrafikken var beskeden, hvilket var typisk for stationer i mindre bysamfund i det 19. århundrede.

Fra Station til Trinbræt

I 1968 oplevede Hjortshøj Station en betydelig forandring, da den blev nedgraderet til et trinbræt. Denne ændring afspejlede en bredere udvikling i dansk jernbanedrift, hvor mindre stationer med lav passagertrafik blev reduceret til simple trinbrætter for at minimere driftsomkostningerne. Trinbrættet blev dog kortvarigt nedlagt i 1969 som led i en optimering af jernbanens drift.

Genoprettelsen med Århus Nærbane

I 1979 blev Hjortshøj Trinbræt genoprettet i forbindelse med etableringen af Århus Nærbane. Dette initiativ havde til formål at styrke den kollektive trafik i Århus-området ved at tilbyde hyppigere togforbindelser til forstæderne. Samtidig med genoprettelsen blev den oprindelige stationsbygning nedrevet for at give plads til mere moderne faciliteter, der bedre kunne understøtte nærbanens behov.

Ombygning til Letbane

Grenaabanen, som Hjortshøj Trinbræt var en del af, blev sammen med Odderbanen lukket den 27. august 2016 for at blive ombygget fra traditionel jernbane til letbane. Dette projekt var en del af etableringen af Aarhus Letbane, der skulle skabe et mere sammenhængende og effektivt kollektivt transportsystem i Århus og omegn. Det var oprindeligt forventet, at banen ville genåbne i begyndelsen af 2018, men pga. manglende sikkerhedsgodkendelse blev åbningen udskudt på ubestemt tid.

Genåbningen som en Del af Aarhus Letbane

Den endelige godkendelse af letbanen forelå den 25. april 2019, og genåbningen fandt sted den 30. april 2019. Hjortshøj Trinbræt blev en integreret del af den 110 km lange letbane, der forbinder Odder, Århus og Grenaa. Letbanens introduktion markerede en ny æra for kollektiv transport i regionen med fokus på højere frekvens, bedre komfort og miljøvenlig drift.

Infrastruktur og Faciliteter

Efter ombygningen til letbane blev Hjortshøj Trinbræt udstyret med moderne faciliteter, herunder forhøjede perroner for nem adgang til letbanetogene, elektroniske informationstavler og forbedret belysning. Disse forbedringer øgede sikkerheden og komforten for de daglige pendlere.

Trafikale Udfordringer og Løsninger

Hjortshøj Trinbræt har gennem årene oplevet forskellige trafikale udfordringer, herunder koordinering med vejtrafikken og behovet for sikre overgangssteder for fodgængere. Implementeringen af Aarhus Letbane har bidraget til at løse mange af disse udfordringer ved at indføre signalregulering og adskillelse af trafikstrømme.

Hjortshøj Trinbræts Rolle i Lokalsamfundet

Trinbrættet spiller en vigtig rolle for lokalsamfundet i Hjortshøj, hvor det fungerer som en vigtig forbindelse til Århus og de omkringliggende områder. Det understøtter pendling, skoletransport og fritidsaktiviteter, hvilket gør det til en uundværlig del af den lokale infrastruktur.

Byggeår1979
Åbnet1979.08.04
Nedlagt2016.08.27
NedrevetEksisterer stadig
AdresseHjortshøj Stationsvej 29, 8530 Hjortshøj
StednavneforkortelseHt
Højdeplacering over havet36,2 meter
GPS koordinater56.244664,10.268516


Billede af Hjortshøj Trinbræt.
Billede af Hjortshøj Trinbræt.
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 19. maj 2024
Download billede



Skødstrup Trinbræt (Øds) [1979-2016] lå 17,4 km. fra første station.

Skødstrup Trinbræt – Fra Billetsalgssted til Letbane

Skødstrup var tidligere et billetsalgssted og senere et trinbræt på Grenaabanen, men fungerer i dag som en letbanestation i Skødstrup (Aarhus) i Østjylland. Stedet, der også blev stavet Skjødstrup, åbnede som billetsalgssted den 1. maj 1878 i vogterhus nummer 44. Ved starten var trafikken beskeden: I 1878/1879 blev der solgt 2.043 billetter fra Skødstrup og 1.964 til Skødstrup, med en billetindtægt på 1.123 kr. og en godsindtægt på kun 7 kr. Beføjelserne ved dette billetsalgssted var stærkt indskrænkede, så man kun kunne sælge billetter til Århus Øst, Hjortshøj og sidenhen Løgten, samt håndtere rejsegods og banepakker. Andet gods måtte rejsende ordne via større stationer. Man havde desuden en udfordring ved, at Skødstrup Billetsalgssted var privat finansieret og lå tæt på Løgten Station, hvilket betød en form for konkurrence om det lokale passager- og godsmarked

Ventebygning og Forsøg med Godsekspedition

Da Skødstrup tiltrak flere rejsende end ventet, valgte man i 1901 at bruge 3.000 kr. på en ny ventebygning. Dette forbedrede forholdene for passagererne, selvom mange beskrev den som mere idyllisk end egentlig komfortabel. I 1908 blev der anlagt et offentligt sidespor til 16.000 kr. betalt af DSB, med henblik på at fremme godsekspedition. Det viste sig svært at få gang i afsendt gods fra Skødstrup, men ankommende vognladningsgods klarede sig bedre. Frem til 1918 blev godsekspedition håndteret fra nabostationen, men fra 1918 anerkendte man officielt Skødstrup som "B&S," hvilket gav ret til at ekspedere alle typer gods på egen hånd. Dette var et forsøg på at opgradere stationens status i håb om at tiltrække mere godstrafik

Rationalisering og Nedrivning

Til trods for denne opgradering dalede behovet for jernbanegods i takt med bilismens udbredelse, hvor lastbiler overtog godsfragten. Den 15. januar 1968 blev Skødstrup Billetsalgssted administrativt nedrykket til "station uden offentligt læssespor," hvilket betød, at man ikke længere kunne sende eller modtage godsvogne. Kun få måneder senere, den 25. maj 1968, lukkede man fuldstændigt stationen – uden den traditionelle overgangsperiode som trinbræt. I 1969 blev billetsalgsstedet revet ned, og Skødstrup stod i en årrække uden jernbanebetjening lokalt, mens passagerer blev henvist til andre stationer. Denne udvikling var typisk for mange mindre standsningssteder i Danmark, hvor centralisering og økonomiske hensyn førte til lukninger

Nyt Trinbræt under Aarhus Nærbane

Ud af frygten for at miste Grenaabanen helt forsøgte man i 1970'erne at forny jernbanen, og den 4. august 1979 genåbnede Skødstrup, denne gang som trinbræt og krydsningsstation på Aarhus Nærbane. Den tidligere station var væk, men en ny, ubemandet perron gav pendlere fra Skødstrup mulighed for at stige på og af de hyppigere tog, som Nærbane-konceptet introducerede. Dette var et vendepunkt i områdets kollektive trafik, idet Grenaabanen undgik nedlæggelse og i stedet satsede på regelmæssige afgange til Aarhus og videre mod Grenaa

Letbanens Indtog og Skødstrups Rolle

Fra 27. august 2016 lukkede man Grenaabanen midlertidigt for ombygning til letbane, samtidig med Odderbanen. Efter en længere forsinkelse på grund af manglende sikkerhedsgodkendelse kunne man endelig genåbne banen 30. april 2019 som en del af den 110 km lange Aarhus Letbane mellem Odder, Aarhus og Grenaa. Dette betød, at Skødstrup i dag fungerer som letbanestation, hvor moderne letbanetog erstatter de ældre dieseltog. For de lokale beboere har det givet hyppigere afgange og bedre adgang til Aarhus, hvilket afspejler jernbanens skift fra traditionel lokalbanedrift til en mere integreret, metroagtig pendlerservice

Andre navne og stavemåderSkjødstrup
Byggeår1979
Åbnet1979.08.05
Nedlagt2016.08.27
NedrevetEksister i dag som Aarhus Letbane trinbræt
AdresseStationsvangen 95, 8541 Skødstrup
StednavneforkortelseØds
Højdeplacering over havet46,6 meter
GPS koordinater56.261891,10.303202


Billede af Skødstrup Trinbræt.
Billede af Skødstrup Trinbræt.
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 19. maj 2024
Download billede



Løgten Trinbræt (Lt) [1979-2016] lå 19,2 km. fra første station.

Løgten Trinbræt - En Jernbanehistorisk Rejse

Løgten Station blev etableret i forbindelse med åbningen af Grenaabanen i 1877. Banen forbandt Århus med Ryomgård og videre til Grenaa, hvilket skabte vigtige forbindelser for både gods- og passagertransport. Løgten Station var strategisk placeret i et område med flere nærliggende landsbyer, hvilket gav stationen et godt potentiale som trafikknudepunkt. Trods dette blev stationen aldrig en betydelig jernbanestation.

Nedgradering til Trinbræt

I 1968 oplevede Løgten Station en væsentlig ændring, da den blev nedgraderet til et trinbræt med sidespor. Nedgraderingen skyldtes blandt andet ændringer i trafikmønstre og en generel nedgang i passagerantallet. Trinbrættet blev dog kortvarigt aktivt, da det allerede blev nedlagt i 1969. Sidesporet fortsatte med at være i drift indtil 1975, hvilket vidner om en vis betydning for godstransporten i området.

Genoprettelsen under Aarhus Nærbane

Trods nedlæggelsen i 1969 blev Løgten Trinbræt genoprettet i 1979 som en del af Aarhus Nærbane. Dette initiativ var en del af en større strategi for at forbedre lokal togtransport i Østjylland. Genoprettelsen betød også, at den gamle stationsbygning, som stod tilbage efter stationens nedlæggelse, blev revet ned i 1978 for at give plads til det nye trinbræt.

Ombygning til Letbane

Grenaabanen blev, sammen med Odderbanen, lukket den 27. august 2016 for at blive ombygget til letbane. Projektet var en del af Aarhus Letbane, som skulle modernisere den regionale togdrift. Planen var at genåbne banen i begyndelsen af 2018, men manglende sikkerhedsgodkendelse forsinkede genåbningen. Først den 25. april 2019 blev godkendelsen givet, og banen åbnede officielt igen den 30. april 2019.

Løgten i Dag

I dag fungerer Løgten som en letbanestation på Aarhus Letbanes strækning mellem Odder, Århus og Grenaa. Stationen betjener dagligt pendlere og lokale rejsende, hvilket understreger dens vedvarende betydning for områdets infrastruktur.

Byggeår1979
Åbnet1979.08.04
Nedlagt2016.08.27
NedrevetEksister i dag som Aarhus Letbane trinbræt
AdresseHjelmagervej 4C, 8541 Skødstrup
StednavneforkortelseLt
Højdeplacering over havet56,6 meter
GPS koordinater56.275611,10.316979


Billede af Løgten Trinbræt.
Billede af Løgten Trinbræt.
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 19. maj 2024
Download billede



Hornslet Station (Os) [1877-2016] lå 24,9 km. fra første station.

Hornslet Station: En Historisk Jernbanestation og Moderne Letbanestation

Hornslet Station er en central del af Grenaabanens historie og ligger i byen Hornslet i Østjylland. Stationen blev oprindeligt anlagt som en jernbanestation og har siden sin åbning spillet en vigtig rolle i regionens transportinfrastruktur. Hornslet Station blev etableret som en del af den Østjyske Jernbane, der forbandt Aarhus med Grenaa, hvilket bidrog til byens vækst og udvikling.

Fra Jernbanestation til Letbanestation

I august 2016 blev Grenaabanen, sammen med Odderbanen, midlertidigt lukket for at blive ombygget fra traditionel jernbane til en moderne letbane. Dette skifte markerede en ny æra for Hornslet Station. Oprindeligt var det forventet, at letbanen ville genåbne i begyndelsen af 2018, samtidig med færdiggørelsen af den nye indre strækning mellem Lisbjerg og Lystrup.

På grund af manglende sikkerhedsgodkendelse blev åbningen dog udskudt på ubestemt tid. Den nødvendige godkendelse blev først givet den 25. april 2019, og letbanen genåbnede officielt den 30. april 2019 som en del af den 110 km lange Aarhus Letbane-strækning, der forbinder Odder, Aarhus og Grenaa.

Ombygning og Modernisering

I forbindelse med ombygningen til letbane gennemgik Hornslet Station en omfattende renovering. Denne modernisering omfattede blandt andet opførelsen af nye perroner, forbedring af adgangsforholdene og installation af nye faciliteter såsom moderne toiletter. Disse forbedringer blev udført for at sikre en højere standard for passagerkomfort og for at imødekomme den stigende passagertrafik i området.

Betydningen af Hornslet Station

Hornslet Station har historisk set været et vigtigt knudepunkt for både person- og godstransport. Med overgangen til letbane har stationen fortsat sin rolle som et centralt transportpunkt i Østjylland, hvilket har styrket forbindelsen mellem Hornslet og større byer som Aarhus og Grenaa.

Den forbedrede infrastruktur og de hyppigere afgange har gjort det lettere for pendlere og rejsende at benytte offentlig transport, hvilket understøtter bæredygtig mobilitet i regionen.

Byggeår1877
Åbnet1877.12.01
Nedlagt2016.08.27
NedrevetEksister i dag som Aarhus Letbane trinbræt
ArkitektN.P.C. Holsøe
AdresseBanevej 2, 8543 Hornslet
StednavneforkortelseOs
Højdeplacering over havet34,9 meter
GPS koordinater56.320765,10.313642


Billede af Hornslet Station.
Billede af Hornslet Station.
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 19. maj 2024
Download billede



Mørke Trinbræt (Mr) [1978-2016] lå 30,7 km. fra første station.

Mørke Trinbræt - En Jernbanehistorisk Rejse

Mørke Station blev oprindeligt oprettet som en del af Grenaabanen, der spillede en afgørende rolle i udviklingen af Østjyllands jernbanenet. Stationen tjente som et vigtigt knudepunkt for passagerer og gods i mange år, hvilket understøttede lokalområdets økonomiske og sociale udvikling. Beliggende i byen Mørke fungerede stationen som en central transportåre for pendlere og varer mellem mindre byer og større knudepunkter som Aarhus.

Overgangen fra Station til Trinbræt

I 1978 oplevede Mørke Station en betydelig forandring, da den blev nedsat til trinbræt. Denne ændring blev iværksat som en del af en bredere rationaliseringsstrategi, hvor man søgte at optimere jernbanedriften og reducere driftsomkostningerne. Trinbrættets funktion var mere begrænset sammenlignet med den oprindelige station, men det fortsatte med at betjene lokalbefolkningen effektivt.

Ombygning til Letbane

Den 27. august 2016 blev Grenaabanen, sammen med Odderbanen, lukket for en omfattende ombygning fra traditionel jernbane til letbane. Denne transformation var en del af Aarhus Letbane-projektet, som havde til formål at forbedre den offentlige transport i regionen ved at tilbyde hyppigere afgange og kortere rejsetider. Det oprindelige åbningsmål for den nye letbanestrækning var begyndelsen af 2018, men projektet blev forsinket på grund af manglende sikkerhedsgodkendelse.

Genåbning som Letbanestation

Efter flere måneders venten blev godkendelsen til genåbning givet den 25. april 2019. Den officielle genåbning fandt sted den 30. april 2019, hvor Mørke Trinbræt officielt blev en del af den 110 km lange letbanestrækning, Odder-Århus-Grenaa. Denne opgradering har markant forbedret transportmulighederne for indbyggere og pendlere i Mørke og omegn.

Infrastruktur og Modernisering

Som en del af letbaneombygningen gennemgik Mørke Trinbræt en betydelig modernisering. Der blev etableret nye perroner med bedre tilgængelighed, forbedrede ventefaciliteter og opdaterede informationstavler. Disse tiltag har gjort trinbrættet mere brugervenligt og sikret en mere effektiv passagerstrøm.

Betydningen for Lokalsamfundet

Mørke Trinbræt har altid spillet en vigtig rolle i det lokale samfund. Selv som trinbræt har det været en vital forbindelse for pendlere, studerende og lokale erhvervsdrivende. Med letbanens indførelse er forbindelsen til større byer som Aarhus blevet forbedret, hvilket har haft en positiv indvirkning på lokalområdets økonomiske udvikling.

Byggeår1877
Åbnet1978
Nedlagt2016.08.27
NedrevetEksister i dag som Aarhus Letbane trinbræt
AdresseStationsvej 1, 8544 Mørke
StednavneforkortelseMr
Højdeplacering over havet33,0 meter
GPS koordinater56.33921835607782,10.375639550477283


Billede af Mørke Trinbræt.
Billede af Mørke Trinbræt.
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 19. maj 2024
Download billede



Dagstrup Trinbræt (Dgt) lå 33,2 km. fra første station.

Historien om Dagstrup Trinbræt

Dagstrup er en lille landsby beliggende i Østjylland, bestående af knapt 30 huse og landejendomme samt et forsamlingshus, der blev opført i 1914. I landsbyens vestlige udkant, ved en jernbaneoverkørsel, ligger et tidligere vogterhus. Det var netop ved dette vogterhus, at Dagstrup Trinbræt blev etableret i maj 1934. Trinbrættet fik et simpelt venteskur, som gav passagererne ly for vejret, mens de ventede på toget.

Betydning for Lokalsamfundet

Trinbrættet blev hurtigt en vigtig del af dagligdagen for landsbyens beboere. Med direkte adgang til Grenaabanen åbnede det op for nye muligheder for pendling, handel og sociale aktiviteter uden for landsbyen. For mange var det en livline, der gjorde det muligt at arbejde i større byer som Århus, samtidig med at de kunne bibeholde deres bopæl i de mere rolige omgivelser i Dagstrup.

Nedlæggelser og Forandringer

En række af Grenaabanens trinbrætter blev nedlagt i maj 1967 som en del af en generel rationalisering af jernbanedriften. Imidlertid overlevede Dagstrup Trinbræt denne første bølge af nedlæggelser, hvilket vidner om dets betydning for det lokale samfund på det tidspunkt. Dog begyndte de store forandringer at tage form i 1978, da de gamle MO-motorvogne blev udskiftet med de nye togsæt litra MR.

Etableringen af Århus Nærbane

Køreplanen blev forbedret i 1979 med etableringen af Århus Nærbane. Denne forbedring medførte dog en bismag for beboerne i Dagstrup. DSB besluttede i den forbindelse at nedlægge to trinbrætter på strækningen mellem Mørke og Thorsager: Koed Trinbræt og Dagstrup Trinbræt. Beslutningen blev taget trods protester fra lokalsamfundene, men Århus Amt accepterede nedlæggelserne uden yderligere diskussion.

Byggeår1934
Åbnet1934.05.15
Nedlagt1979.08.04
NedrevetNedrevet
StednavneforkortelseDgt
Højdeplacering over havet20,5 meter
GPS koordinater56.349924,10.411526


Billede af Dagstrup Trinbræt.
Billede af Dagstrup Trinbræt. Prioriteret materiale Prioriteret materiale Prioriteret materiale
Fotograf: Det Kgl. Bibliotek, Aalborg Luftfoto - Dato: 1952 - LINK til kilde.


Noter til: Billede af Dagstrup Trinbræt.

Titel: Dagstrupvej 21 - 1952 -
Person: Bygningsnavn: Sted: Dagstrupvej 21, Dagstrup, 8544 Mørke
Vejnavn: Dagstrupvej
Husnummer: 21
Lokalitet: Dagstrup
Postnummer: 8544
By: Mørke
Sogn: Mørke
Matrikelnummer: 7h, Dagstrup By, Mørke
Ophav: Aalborg Luftfoto
År: 1952
Note: Id: AAL_00055_44.tif




Thorsager Station (Tg) [1877-1971] lå 35,7 km. fra første station.

Thorsager Station: En Jernbanehistorisk Rejse

Thorsager Station blev indviet den 1. december 1877 som en del af Grenaabanen. Stationen spillede en vigtig rolle i områdets transportnetværk og fungerede som et vigtigt bindeled mellem Thorsager og de større byer i Østjylland. Oprindeligt designet til at håndtere både passager- og godstransport, blev stationen hurtigt et samlingspunkt for lokalbefolkningen.

Overgang til Trinbræt

Den 27. september 1964 blev Thorsager Station nedsat til trinbræt. Denne ændring var en del af en større restruktureringsplan, der havde til formål at effektivisere jernbanedriften. Nedgraderingen skyldtes blandt andet et faldende passagertal og et generelt skift i transportvaner, hvor flere borgere begyndte at benytte biler i stedet for tog.

Nedlæggelse og Lokale Kampagner

Ved køreplansskiftet den 22. maj 1971 blev Thorsager Station officielt nedlagt som en af 17 stationer over hele landet. Årsagen var dels faldende passagertal og dels generelle indskrænkninger på sidebanerne. Efter lukningen blev der dog kæmpet lokalt for at få genåbnet stationen. Lokale borgere og politikere engagerede sig aktivt i debatten og arbejdede utrætteligt for at fremhæve stationens vigtighed for området.

Ombygningen til Letbane

Den 27. august 2016 blev Grenaabanen lukket for ombygning til letbane. I starten var det ikke planlagt, at ombygningen ville medføre et stop i Thorsager igen. Dog havde Folketinget afsat de nødvendige midler, så der kunne anlægges et ekstra trinbræt, hvis dette blev ønsket.

Genåbningen som Letbanestation

Syddjurs Kommune besluttede sidst i 2016 at etablere et trinbræt i Thorsager. Staten finansierede selve anlæggelsen, mens kommunen stod for etablering af de nødvendige adgangsveje. Med udsigt til befolkningstilvækst i området ønskede kommunen at opgradere trinbrættet til en station med stop for alle tog. Efter forhandlinger og finansieringsplaner endte projektet med at koste staten ca. 7 millioner kroner.

Det Første Spadestik

Det første spadestik blev taget den 6. november 2017 af den lokale politiker Thøger Pauli og Klaus Bertram Mikkelsen fra Thorsager Distriktsråd. Dette markerede begyndelsen på en ny æra for Thorsager som en del af Aarhus Letbane.

Udfordringer med Genåbningen

Grenaabanen og Odderbanen var planlagt til at genåbne som en del af Aarhus Letbane i begyndelsen af 2018. Imidlertid forsinkede manglende sikkerhedsgodkendelse projektet på ubestemt tid. Først den 25. april 2019 blev godkendelsen givet, og genåbningen fandt sted den 30. april 2019.

Thorsager Station i Dag

I dag fungerer Thorsager Station som en vigtig del af Aarhus Letbane, der strækker sig over 110 km fra Odder til Grenaa via Aarhus. Stationen betjener dagligt mange pendlere og lokale borgere, hvilket bekræfter den oprindelige betydning og behovet for stationen i det lokale transportsystem.

Byggeår1877
Åbnet1877.12.01
Nedlagt1971.05.22
NedrevetEksisterer stadig
ArkitektN.P.C. Holsøe
AdresseStationsvej 48, 8410 Rønde
StednavneforkortelseTg
Højdeplacering over havet11,9 meter
GPS koordinater56.355509,10.445589


Billede af Thorsager Station.
Billede af Thorsager Station.
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 20. oktober 2022
Download billede



Ryomgård Station (Rå) [1876-2016] var Aarhus-Ryomgård Jernbane's endestation og lå 40,2 km. fra første station.

Ryomgård Station – Et Lokalt Jernbaneknudepunkt på Djursland

Allerede i 1873 besluttede man at anlægge en 64 km lang privatbane fra Randers til Grenaa, som skulle føre over Ryomgård, mens Aarhus ønskede en bane videre ud på Djursland for at styrke byens handelsliv. Af frygt for at Randers ellers fik overtaget, valgte man i Aarhus at fremme en 40 km lang jernbane fra Aarhus til Ryomgård, der ville knytte sig til Grenaabanen. Begge disse banestrækninger var privatbaner, men blev underlagt en fælles drift under navnet Øst Jydske Jernbane (ØJJ). Vognmateriellet, som banerne benyttede, kom primært fra Scandia-fabrikken i Randers. Strækningen Randers-Grenaa åbnede 26. august 1876, og Aarhus-Ryomgård fulgte 1. december 1877 med tre daglige tog i hver retning. Denne etablering forvandlede Ryomgård fra et tyndt befolket område til et jernbaneknudepunkt, der kunne muliggøre rejser i flere retninger

Stationens Opførelse og Større Ambitioner

Da man under anlægget af banerne vidste, at Aarhus-Ryomgård og Randers-Grenaa ville mødes netop i Ryomgård, byggede man stationsbygningen større end banernes andre stationer. Bygningen rummede ikke kun kontorer og postlokale, men også en restaurant. Man opførte desuden et pakhus samt en tosporet remise syd for hovedsporene. Ved vestenden af hovedbygningen stod et vandtårn, hvorfra vandet blev pumpet op ved hjælp af en vindmølle. Lige ved siden af lå to funktionærboliger til banens ansatte. På dette tidspunkt bestod Ryomgård kun af et par huse og et teglværk, men man forventede, at der hurtigt ville opstå en reel by, fordi stationen var knudepunkt for tre togruter. Men jordejeren H. Mourier-Petersen, der ejede hovedgården Gammel Ryomgård, nægtede at udstykke grunde og frygtede et fattigkvarter ved sin herregård. Som følge heraf blev området kun sparsomt udbygget i første omgang, med en enkelt kro og et andelsmejeri. Da Mourier-Petersen døde i 1903, overtog hofjægermester Holten Castenskjold Gammel Ryomgård. Han lod området udstykke, hvilket udløste et reelt byggeboom omkring stationen

Vækst og Hverdagsliv ved Stationen

Byens hurtige udbygning omfattede flere forretninger, og gæstgiveriet ekspanderede og blev til Elles Hotel, der senere fik navnet Ryomgård Hotel. Samtidig grundlagde man i 1906 en håndværker- og borgerforening, og byen fik en telefoncentral med ikke færre end syv abonnenter. I 1881 havde Statsbanerne overtaget de to privatbanestrækninger, Randers-Grenaa og Aarhus-Ryomgård, under ét, hvilket førte til bedre koordinering og stigende trafiktal. Det krævede mere personale på Ryomgård Station, blandt andet til ekspedition, posthåndtering og vedligehold. Ved en folketælling i 1911 fremgik det, at 45 personer, inklusiv hustruer og børn, havde deres livsgrundlag direkte knyttet til jernbanen i Ryomgård. I takt med en stigende efterspørgsel blev den tosporede remise fra 1876 for lille og lå i vejen for sporudvidelsen. Derfor opførte man i 1908 en ny tresporet remise i den vestlige del af stationsområdet, forsynet med en drejeskive. Denne tresporede remise er i dag hjemsted for Djurslands Jernbanemuseum. Efter 1911 vokste Ryomgård Station yderligere i betydning, da en ny privatbane, Gjerrildbanen, åbnede og i 1917 forlængedes fra Gjerrild til Grenaa. Øst for stationsbygningen fik Gjerrildbanen sin egen perron, spor og en mindre remise. Der blev også installeret drejeskive og kulgård til banens lokomotiver

Et Voksende Bycenter og Jernbanens Indflydelse

Mens Ryomgård i 1911 blot talte 270 indbyggere, var byen nu sammenflettet med hele fire retninger af togtrafik: mod Aarhus, Randers, Gjerrild og Grenaa. Denne unikke position stimulerede byvækst, herunder oprettelsen af Ryomgård Realskole i 1913, som hurtigt voksede til over 125 elever på kun halvandet år. Elever ankom dagligt med tog fra Gjerrildbanens stationer, hvilket bekræftede stationens vitale knudepunktsrolle på Djursland. Byudviklingen fortsatte med mere boligbyggeri og en stribe butikker, og Ryomgård Hotel blev en central aktør i byens sociale liv. Samtidig kom postkontor, apotekerudsalg og bankfilial til, og byens gamle vandtårn blev revet ned i 1914 og erstattet af et højere tårn, der stadig står som et vartegn

Godstrafik og Lokale Virksomheder

I 1913 lagde man et sidespor syd for hovedsporene og læssesporene, blandt andet til Andelsselskabet Kartoffeltørreriet ved Ryomgård, samt senere et cikorietørreri. Disse nye virksomheder repræsenterede en tid, hvor landbrugs- og fødevareforarbejdende industri var vital for områdets økonomi. Sidesporet viste sig nyttigt for ankommende råvarer og udgående produkter, og selvom behovet for sporet faldt i 1960'erne, opstod nye anvendelser i form af Dansk Andels Ægeksport og senere en virksomhed, der fremstillede "Jiffy Pots." De sidste spor af intensiv godsdrift forsvandt, da brugsfrekvensen var lav, og man til sidst fjernede sporskiftet

Skiftende Tider og Nedgang i Banestrækninger

Stationens betydning mindskedes gradvist, i takt med at biler og busser overtog en større del af passagertransporten. Ryomgård by voksede dog stadig, og i 1940 talte byen 750 indbyggere. Mens Ryomgård Hotel var blevet overtaget af Aktieselskabet Danske Afholdshoteller, var stationen kendt som en travl arbejdsplads, og i 1941 fik restauratøren Laurits Martinus Larsen spiritusbevilling, så tørstige rejsende ikke behøvede at gå til hotellet. På dette tidspunkt blev betjeningen ved ledvogter Jensine Andersen ved Slotsgade i østenden af stationen nærmest en institution, og hun fik tilnavnet "Djurslands flinkeste ledvogter," idet hun gav et nik og smil til trafikanterne. I 1956 lukkede Gjerrildbanen, da det store underskud ikke kunne dækkes længere, og selvom en lokal virksomhedsejer tilbød at betale for driften af Ryomgård-Stenvad, blev aftalen aldrig gennemført. Efterfølgende blev sporene til Gjerrildbanen hurtigt taget op, og remisen til denne bane revet ned

Direkte Linjer og Persontrafikkens Afvikling

Persontrafikken på Randers-Ryomgård-linjen lukkede 14. maj 1971, men godstrafik til Pindstrup fortsatte frem til 1993. Virksomheden Novopan genererede fortsat en del transport, men den tid var forbi, hvor stationen havde en vigtig rolle for gods på Djursland. Samtidig voksede realskolen, og byen nåede 875 indbyggere. Med færre banestrækninger beholdt Ryomgård Station dog en vis betydning som mellemstation på ruten Aarhus-Grenaa. Og i 1981 åbnede et lille jernbanemuseum i de tidligere postlokaler på stationen, stiftet af den pensionerede trafikkontrollør Rosenvinge. Museet fik i 1995 til huse i den gamle tresporede remise, hvor det i dag drives af Dansk Jernbane-Klub. Tilgangen af frivillige og besøgende viser, at interessen for jernbanehistorie lever, selvom den aktive trafik i Ryomgård er reduceret

Overgang til Letbane og Seneste Udvikling

Grenaabanen blev sammen med Odderbanen lukket 27. august 2016 for en ombygning til letbane, hvorefter man håbede at genåbne banestrækningerne i begyndelsen af 2018. Manglende sikkerhedsgodkendelse forsinkede imidlertid åbningen, som i stedet fandt sted 30. april 2019. Herved blev Ryomgård Station en del af Aarhus Letbane, der nu strækker sig over 110 km fra Odder gennem Aarhus til Grenaa. Denne udvikling markerer en ny æra for stationen, hvor mere hyppige og moderniserede tog – letbanetog – erstatter tidligere dieseldrevne enheder og holder liv i jernbanetransporten på Djursland. Bygningen, sporarealerne og museet vidner om fortidens rolle som knudepunkt, mens selve stationen i dag tilbyder en fornyet, moderne rejseoplevelse

Byggeår1876
Åbnet1876.08.24
Nedlagt2016.08.27
NedrevetEksister i dag som Aarhus Letbane trinbræt
ArkitektN.P.C. Holsøe
AdresseJernbanegade 12, 8550 Ryomgård
Stednavneforkortelse
Højdeplacering over havet9,0 meter
GPS koordinater56.380187,10.500533


Billede af Ryomgård Station.
Billede af Ryomgård Station.
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 4. august 2016
Download billede



Litteratur for: Aarhus-Ryomgård Jernbane

>> Husk at støtte de hårdarbejdende forfattere, som bruger meget tid på at sikre vores danske jernbanehistorie. <<

På sporet af Djurslands jernbaner
Bogtitel
Forfatter
Udgivelsesår
Sidetal
Udgivelsessted
Forlag
ISBN
På sporet af Djurslands jernbaner
Kirsten M. Frandsen, Palle Schødt Rasmussen m.fl.
2005
128
Ryomgård
Djurslands Jernbanemuseum
87-986033-8-8
Østjyske jernbaner
Bogtitel
Forfatter
Udgivelsesår
Sidetal
Udgivelsessted
Forlag
ISBN
Østjyske jernbaner
Niels Jensen
1978
154
København
J. Fr. Clausen
87-11-03852-7