Aarhus-Ryomgård (DSB)


Entusiasmen omkring jernbaner var meget stor i det østjyske område i årene efter den 2. slesvigske krig og det var på de tider hvor man forsøgte at genvinde den udad til tabte storhed ved landvindinger indadtil.

Det lykkedes i 1873 at få tegnet den store sum af 1 million kroner i aktier til et projekt der skulle etablere en bane mellem Århus og Grenaa. Den var oprindelig en sidebane til Randers-Ryomgård-Grenaa men blev hurtig en "hel" bane: Århus-Ryomgård-Grenaa.

Banen kom derfor også forholdsvis let gennem den parlamentariske proces og blev vedtaget med loven af 4. maj 1875. I loven blev det fastlagt som betingelse at banen skulle være i fuld drift senest den 1. oktober 1879.

Med en sådan opbakning var det heller ikke noget problem at få fremskyndet anlægsarbejderne så meget at banen kunne åbnes for regelmæssig drift allerede den 1. december 1877. På samme måde som banen Randers - Grenaa banen kom i vanskeligheder gik det også galt for Århus - Grenaa banen. I begge tilfælde blev resultatet at staten overtog banerne. Strækningen Århus - Grenaa blev således overtaget af staten i følge lov af 18. februar 1871.

Vigtige stamdata for Aarhus-Ryomgård (DSB)

Jernbanens længde i km 40,2
Optaget på JernbanelovJernbaneloven af 4. maj 1875 - LOV nr 44
BaneforkortelseDSB
Statstilskud i %0 %
Jernbanen åbnet1877.12.01
Persontrafik nedlagt2016.08.27
Godstrafik nedlagt2006.01.01
Jernbanen nedlagt2016.08.27
SportypeEnkelt
Sporvidde1.435 mm
BalastSkærveballast
Hastighed max75 km/t
Hastighed gennemsnitlig max73 km/t
DSB banenummer36
Max akseltryk22,5 tons
Max metervægt6,4 t/m
Bane statusLokalbane

Aarhus-Ryomgård har haft følgende jernbaneoperatører igennem banens levetid

Start datoSlut datoJernbaneselskabEjendomsmærke
1881.04.012016.08.27De danske Statsbaner, senere Danske StatsbanerDSB
1877.12.011881.04.01Østjydske Jernbane, senere JFJØJJ

Aarhus-Ryomgård (DSB) havde følgende stationer

Aarhus Hovedbanegård (Ar) var Aarhus-Ryomgård banens første station

Aarhus første banegård åbnede den 2. september 1862 ved Ryesgade i forbindelse med åbningen af af Jyllands ældste jernbane fra Aarhus til Randers. Sammen med Aarhus Banegård blev der også opført både administrationsbygninger og værksteder. Aarhus Banegård blev opført af selskabet "Peto, Brassey and Betts".

Aarhus Banegård, rummede en restauration, tre ventesale, en til hver klasse, og et postkontor. Banegården blev placeret syd, for det der på tidspunktet var, Aarhus by og lige på kanten til det daværende Viby Sogn.

Aarhus Stiftstidende beskrev banegården som et konstruktionsmæssigt mesterværk: "Jern-Afbindingen af Taget over Perronen ansees for noget af det smukkeste Arbeide i den Slags, der finder her i Landet."

Jernarbejdet på banegården var udarbejdet af byens store fabrikanter, jernstøber Søren Frich på Frichs fabrik. Aarhus Banegård lå i starten helt frit og kun omgivet af marker, men der begyndte hurtigt at skyde en ny bydel op omkring banegården. Det førte til at M. P. Bruuns Bro‏‎ blev bygget over banen og området fra banegården til hvor Sct. Pauls Kirke ligger i dag, og som blev indlemmet i Aarhus Kommune i 1874.

Ryesgade opstod ved Aarhus Banegårds åbning og var oprindeligt en sti igennem handelsgartner F. J. C. Jensen have. Med den stigende trafik til og fra banegården, blev Ryesgade i 1873 omlagt til en rigtig gade. Ryesgade blev opkaldt efter den norskfødte general Olaf Rye, som havde udmærket sig i treårskrigen 1848-1850.

Med anlæggelsen af Ryesgade var der nu via Søndergade en direkte vej fra banegården til domkirken – det eneste der manglede, var en bro over åen og den kom med Skt. Clemens Bro i 1884.

Jernbanen var primært tiltænkt godstransport, men med rejsepassets ophævelse i 1862, kunne den "jævne" dansker frit rejse rundt i Danmark. I 1869 var hele den jyske længdebane etableret og med en fart på 20-30 km i timen udkonkurrerede togene hurtigt diligencen.

Den 4. oktober 1868 åbnedes strækningen mellem Aarhus og Fredericia, havnebanesporet og senere forbindelse med Grenåbanen krævede mere plads, og da Hads-Ning Herreders Jernbane (Aarhus-Odder-Hou) skulle optages i 1884, var en ny banegård og bedre sporforhold højst ønskelig.

I 1883-1884 blev bygningen erstattet af en ny bygning tegnet af arkitekterne Thomas Arboe og W. A. Thulstrup. Den nye bygning, havde samme placering som banegårdsbygningen har i dag, bortset fra at den var placeret nede i sporhøjde. Historien fra Odense gentog sig og de samme arkitekter (Thomas Arboe og W. A. Thulstrup) forvandlede på samme måde den gammel utilstrækkelig Aarhus Banegård til en rummeligere og ret pompøs hovedbanegård. Noget tung, men ret monumental og uden de fynske narrestreger (minaret lignende tårne), som man ikke ønskedes i Aarhus. Aarhus Banegård blev bygget i nyrenæssancestil og var muligvis inspireret af Bonns hovedbanegård, som lige var blevet opført. Der er tvivl om, hvem af de to arkitekter (Thomas Arboe og W. A.Thulstrup), der har bidraget med hvad. Ifølge Thulstrup var Arboe kun ansvarlig for facaden, mens Thomas Arboe selv tog æren for hele stationsbygningen.

De indendørs forhold på Aarhus Banegård blev meget forbedrede, men ude på stationsarealerne blev det efterhånden meget kneben med plads. Navnlig sporpladsen var utilstrækkelig, men det hjalp, da rangerstationen "Mølleengen" anlagdes i 1909. Først i 1920'erne anlagdes en ny godsbanegård, og der opførtes nye lokomotivremiser, men da var den "nye" banegårdsbygning blevet dødsdømt. En moderne og mere hensigtsmæssig Aarhus Hovedbanegård skulle opføres, og i 6 år blev der livligt omkring den gamle bygning og dens omgivelser, hvor hele kvarteret omkring banegården ændredes totalt, en ny Bruuns bro blev bygget og Banegårdspladsen meget udvidet.

Den 15. juli 1929 åbnede den nye og større stationsbygning, da Aarhus anden banegård var blevet alt for lille og utilstrækkelig. Byggeriet af den nuværende og tredje banegårdsbygning startede i 1923 med omlægninger, og hvor selve byggeriet stod på fra 1927 til 1929. Omlægningerne og byggeriet var et større bygningsprojekt, som markant ændrede terrænet omkring banegården. Det var overarkitekt K. T. Seest, som kom til at stå for en samlet plan for banegården og arealer rundt om. Aarhus Hovedbanegård blev opført i nyklassicistisk stil og er en sækbanegård. En sækbanegård er en type banegård, hvor togene kører ind og ud ad banegården ad samme vej. Under omlægningerne og byggeriet, blev der etableret en midlertidige træbygning, der fungerede som Aarhus Hovedbanegård fra 1923 og frem til åbningen og ibrugtagningen af den nuværende Aarhus Hovedbanegård den 15. juli 1929.

Bygningerne omkring Banegårdspladsen blev revet ned og erstattet med nye, samtidig med at Park Allé blev etableret. Alle de nye bygninger blev udført i samme gule mursten og i samme højde, således at området i dag står som en harmonisk helhed. Selve banegården blev under ombygningen hævet med ca. 4 meter, så sporerne ligger under banegårdsbygningen. Da det skabte en højde forskel på 6-8 meter fra banegården og ned til sporene. Den store højdeforskel mellem spor og banegård gør Aarhus Hovedbanegård til en højtracébanegård. Banegården har 6 perronspor, og man kan tilgå sporene direkte fra Bruuns Bro eller gennem banegården.

I 2003 blev Aarhus Hovedbanegård udvidet med indkøbscentret Bruuns Galleri. Sammen danner banegården og Bruuns Galleri ramme om et indendørs areal på omkring 140.000 kvadratmeter.

Stavemåder for Aarhus H:
Frem til der blev indført ny retskrivningsreform i 1948v skrivemåden Aa og efter 1948 bolle-Å. Efter en Byrådsbeslutning den 27. oktober 2010 blev det vedtaget at fra den 1. januar 2011 skiftede Århus Kommune bolle-å'et ud med et dobbelt-a i sin egen stavemåde af byens navn.


Byggeår1927
Åbnet1929.07.15
NedlagtI drift
NedrevetEksisterer stadig
ArkitektK.T. Seest
AdresseBanegårdspladsen 1, 8000 Aarhus C
StednavneforkortelseAr
Højdeplacering over havet11,5 meter
GPS koordinater56.150310,10.204663
Billede af Aarhus Hovedbanegård.
Billede af Aarhus Hovedbanegård.
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: 2010.07.28 12:39:16


Kort over Aarhus Hovedbanegård
Copyright © 2018 MapQuest, Inc. All rights reserved - kort over: Aarhus Hovedbanegård

Historisk kort over Aarhus Hovedbanegård
Aarhus Hovedbanegård - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Europaplads Trinbræt (Eu) lå 0,8 km. fra første station.

Europaplads Station lå ved Europaplads i Aarhus omtrent samme sted, som hvor den nuværende letbanestation Dokk1 Station ligger.

Betjeningen af Europaplads Station ophørte ved et ekstraordinært køreplansskift 21. marts 2005 for at sikre en stabil drift på Grenaabanen, indtil der kunne indsættes tog med bedre acceleration. Betjeningen blev dog ikke genoptaget, men stationen var stadig optaget i DSB's køreplaner flere år frem, hvor alle tog var anført som gennemkørende.


Byggeår1877
Åbnet1877.12.01
Nedlagt2005.03.21
NedrevetNedrevet
StednavneforkortelseEu
Højdeplacering over havet3,3 meter
GPS koordinater56.153442,10.213302
Kort over Europaplads Trinbræt
Copyright © 2018 MapQuest, Inc. All rights reserved - kort over: Europaplads Trinbræt

Historisk kort over Europaplads Trinbræt
Europaplads Trinbræt - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Skolebakken Trinbræt (Bak) [1979-2016] lå 1,1 km. fra første station.

Skolebakken Trinbræt lå oprindeligt på jernbanen Grenaabanen og blev etableret sammen med flere andre stationer i forbindelse med åbning af Aarhus Nærbane på den indre del af Grenaabanen den 4. august 1979.

Navnet Skolebakken kommer fra Aarhus Katedralskole, der ligger lige overfor stationen. I 1700-tallet opstod der en lille bakke her, da borgerne smed deres affald her. Bakken blev udjævnet omkring 1860 og i stedet anlagdes en promenade, der med tiden blev til gaden Skolebakken.

Før ombygningen bestod Skolebakken Trinbræt af et spor langs med gaden Skolebakken og en perron med læskur og billetautomat. Ved sydenden af Skolebakken Trinbræt var der en jernbaneoverskæring med bomme over Skibbrovej. Efter ombygningen består stationen af to spor med hver sin delvist overdækkede perron. Overskæringen blev fjernet sammen med Skibbrovej og indgår i dag i Hack Kampmanns Plads.

Grenaabanen blev, sammen med Odderbanen, lukket for ombygning fra jernbane til letbane den 27. august 2016. Det var forventet, at banen ville genåbne som en del af Aarhus Letbane i begyndelsen af 2018, hvor den sidste del af den nybyggede indre strækning mellem Lisbjerg og Lystrup også skulle åbne. På grund af manglende sikkerhedsgodkendelse blev genåbningen hhv. åbningen af den nye strækning imidlertid udskudt på ubestemt tid. Godkendelsen forelå 25. april 2019, og genåbningen hhv. åbningen vil fandt sted 30. april 2019, som en del af den 110 km lange letbane Odder-Århus-Grenaa.

Skolebakken Trinbræt er i dag en letbanestation, der ligger i Aarhus midtby. Stationen afgrænser indre by fra havnen.


Byggeår1979
Åbnet1979.08.04
Nedlagt2016.08.27
NedrevetEksister i dag som Aarhus Letbane trinbræt
AdresseSkolebakken, 8000 Aarhus C
StednavneforkortelseBak
Højdeplacering over havet4,1 meter
GPS koordinater56.157058,10.213297
Skolebakken Trinbræt.
Skolebakken Trinbræt.
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: 2010.07.28


Kort over Skolebakken Trinbræt
Copyright © 2018 MapQuest, Inc. All rights reserved - kort over: Skolebakken Trinbræt

Historisk kort over Skolebakken Trinbræt
Skolebakken Trinbræt - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Østbanetorvet Station (Øs) [1983-2016] lå 1,9 km. fra første station.

Østbanetorvet Station hed indtil 1983 Østbanegården eller Århus Østbanegård (Århus Ø). Stationsbygningen på Århus Ø er tegnet af arkitekt N.P.C. Holsøe, og den har en slående lighed med (den nu nedlagte) station i Faaborg og med stationen i Silkeborg.

Stationen var endestation for strækningen Aarhus-Ryomgård, der blev indviet i 1877 med forbindelse til Grenaa. Damplokomotiverne var stationeret i en remise på sporarealet nord for stationen, en drejeskive, så lokomotiverne kunne vendes og et pakhus.

Der var ikke gennemgående tog mellem Århus Ø og Århus H og passagererne måtte selv sørge for at komme frem og tilbage. Forholdene blev bedre, da staten i 1881 overtog de to banestrækninger Randers-Grenaa og Aarhus-Ryomgård. På det tidspunkt indsatte Statsbanerne to lukkede hestevogne mellem de to banegårde. I 1904 åbnede den elektriske sporvej, der forbandt bl.a. de to stationer og forbindelsen blev meget bedre.

DSB begyndte i 1932 at have gennemgående persontog fra Aarhus H via Aarhus Ø – og videre over Ryomgård til Grenaa. Statsbanerne havde dog siden 1890'erne rangeret persontogene frem og tilbage mellem Aarhus H og Aarhus Ø med et lille rangerlokomotiv. Denne rangering var nødvendigt da de lokomotiverne der betjente banen, var for tunge overkørsel på de 2 viadukterne over gaderne Grønland (nedrevet) og Spanien.

I 1970'erne ville DSB at nedlægge Aarhus-Grenaa banen, men med Aarhus Nærbanens (oprindeligt et initiativ af borgmester Bernard Jensen i 1971) indvielse i 1979 blev banen reddet.

Aarhus Ø blev nedlagt som banegård og var kun et trinbræt. Bygningen stod og forfaldt og var overgang "besat" af BZ'erne.

I starten af 1980'erne ønskede Aarhus Havn at få bygningen revnet ned, så en forlængelse af Østboulevarden kunne forlænges ned til havnen.

I 1984 blev der efter initiativ af nogle byrådsmedlemmer, byhistorie-folk og bevaringsarkitekter dannet den Selvejende Institution Østbanegården (S/I), med hovedformålet at redde bygningen. Her lykkedes det at finde en kommerciel lejer som samtidig ville medvirke til en istandsættelse af bygningen. Det blev indretningsarkitektfirmaet "Indretning på Østbanen" der flyttede ind i 1988 og senere blev til Paustian og har holdt til frem til 2018. Her i 2020 er bygningens skæbne er indtil videre ukendt.

Østbanegården blev krydsningsstation på Aarhus Nærbane, i 2012 efter sammenlægning af Grenaabanen og Odderbanen.

I januar 2013 blev i øvrigt vist nok den nye bydel på Nordhavnen i Aarhus - Aarhus Ø - opkaldt efter stationen.

Grenaabanen blev, sammen med Odderbanen, lukket for ombygning fra jernbane til letbane den 27. august 2016. Det var forventet, at banen ville genåbne som en del af Aarhus Letbane i begyndelsen af 2018, hvor den sidste del af den nybyggede indre strækning mellem Lisbjerg og Lystrup også skulle åbne. På grund af manglende sikkerhedsgodkendelse blev genåbningen hhv. åbningen af den nye strækning imidlertid udskudt på ubestemt tid. Godkendelsen forelå 25. april 2019, og genåbningen hhv. åbningen vil fandt sted 30. april 2019, som en del af den 110 km lange letbane Odder-Århus-Grenaa.


Byggeår1877
Åbnet1983.05.28
Nedlagt2016.08.27
NedrevetEksister i dag som Aarhus Letbane trinbræt
ArkitektN. P. C. Holsøe
AdresseSkovvejen 2, 8000 Aarhus C
StednavneforkortelseØs
Højdeplacering over havet3,3 meter
GPS koordinater56.163184,10.216370
Østbanetorvet Station.
Østbanetorvet Station.
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: 2010.07.28 13:30:36


Kort over Østbanetorvet Station
Copyright © 2018 MapQuest, Inc. All rights reserved - kort over: Østbanetorvet Station

Historisk kort over Østbanetorvet Station
Østbanetorvet Station - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Byggeår1929
Åbnet1929.10.01
Nedlagt1939.09.19
NedrevetNedrevet
StednavneforkortelseTøt
Højdeplacering over havet2,7 meter
GPS koordinater56.169654,10.222514
Kort over Trøjborg Trinbræt
Copyright © 2018 MapQuest, Inc. All rights reserved - kort over: Trøjborg Trinbræt

Historisk kort over Trøjborg Trinbræt
Trøjborg Trinbræt - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Den Permanente Trinbræt (Per) lå 3,6 km. fra første station.

Den Permanente (Salonen) Trinbræt var et trinbræt i Risskov i det nordlige Aarhus. Den Permanente Trinbræt var beliggende på Grenaabanen og blev primært benyttet i sommerhalvåret. Hvis der var passagerer som skulle af eller på, stoppede toget også i vinterhalvåret. Den Permanente Trinbræt blev nedlagt i 2005 på trods af at Den Permanente Badeanstalt er velbesøgt både sommer og vinter af vinterbadere. Lukningen medførte klager fra både beboere og byrådspolitikere i Aarhus, men trods klagerne gennemførte man alligevel lukningen af Den Permanente Trinbræt.

Som årsag til lukningen brugtes at MR-togene var for lang tid om at accelerere op efter et stop og der kunne dermed spares en del tid ved at nedlægge Den Permanente Trinbræt.

Debatten, om at genåbne Den Permanente Trinbræt, har fået nyt liv i forbindelse med åbningen af Aarhus Letbane, da disse eltog har en langt højere acceleration, og derfor vil forsinkelsen være minimal. Sagen har senest været behandlet i byrådet i 2018, hvor der var en positiv stemning omkring en genåbning af Den Permanente Trinbræt, dog uden at der p.t. er truffet en endelig beslutning herom.


Byggeår1953
Åbnet1953.06.03
Nedlagt2005.01.08
NedrevetEksisterer stadig
AdresseSalonvejen, 8240 Risskov
StednavneforkortelsePer
Højdeplacering over havet4,5 meter
GPS koordinater56.176890,10.230633
Kort over Den Permanente Trinbræt
Copyright © 2018 MapQuest, Inc. All rights reserved - kort over: Den Permanente Trinbræt

Historisk kort over Den Permanente Trinbræt
Den Permanente Trinbræt - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Risskov Trinbræt med Godsekspedition (Rs) lå 4,1 km. fra første station.

Risskov Billetsalgssted blev anlagt i 1878, året efter åbningen af strækningen Århus-Ryomgaard, som åbnede den 1. december 1877. Den idylliske og meget smukt beliggende Risskov Billetsalgssted fik aldrig sidespor til vognladningsgods, men den var i flere perioder en forløber for Nærbane Århus, da den fra starten var et yndet udflugtssted for århusianerne, og der var en del ekstratog på onsdage og søndage, når der var militærmusik ved "Salonen".

Som forstadsstation fik Risskov Billetsalgssted stor betydning, da der etableredes motortog Århus-Grenåvej-Lystrup 1925-1938 og 1942-1949.

Efter 1949 tog sporvogne, busser og biler så mange af passagererne, at Risskov nedsattes til trinbræt med godsekspedition i 1953. Trinbræt med godsekspedition er en ret ualmindelig konstellation og togene mod Århus kunne blive forsinket med op til 10 min. pga. af godsindlæsning.

Risskov Trinbræt blev nedlagt i 1970, hvorefter Risskov Station blev brugt som magasin for Den Jyske Opera. Bygningen blev solgt til nedrivning i 1975. En mand fra Sjælland købte stationen og pillede den ned med henblik på at opføre den igen på Sjælland. Pga. diverse livsomstændigheder blev stationen aldrig genopført og materialerne blev "smidt ud".


Byggeår1878
Åbnet1953.06.03
Nedlagt1969.05.31
Nedrevet1975
ArkitektN. P. C. Holsøe
StednavneforkortelseRs
Højdeplacering over havet3,2 meter
GPS koordinater56.180590,10.234274
Billede af Risskov Trinbræt med Godsekspedition.
Billede af Risskov Trinbræt med Godsekspedition.
Fotograf: AarhusArkivet.dk (Aarhus Stadsarkiv), Hans-Henrik Kierkegaard - Dato: 1972-1975 - LINK til kilde.


Noter:

Facaden af den nedlagte Risskov Station.
Stationen blev nedlagt i 1970 og blev siden brugt som magasin for Den Jyske Opera.
Bygningen blev solgt til nedrivning i 1975.

Kort over Risskov Trinbræt med Godsekspedition
Copyright © 2018 MapQuest, Inc. All rights reserved - kort over: Risskov Trinbræt med Godsekspedition

Historisk kort over Risskov Trinbræt med Godsekspedition
Risskov Trinbræt med Godsekspedition - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Byggeår1942
Åbnet1942.11.10
Nedlagt1949.05.14
NedrevetNedrevet
StednavneforkortelseSæt
Højdeplacering over havet4,1 meter
GPS koordinater56.187525,10.238617
Kort over Nordre Strandvej Trinbræt
Copyright © 2018 MapQuest, Inc. All rights reserved - kort over: Nordre Strandvej Trinbræt

Historisk kort over Nordre Strandvej Trinbræt
Nordre Strandvej Trinbræt - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Byggeår1942
Åbnet1942.11.10
Nedlagt1949.05.14
NedrevetNedrevet
Højdeplacering over havet6,2 meter
GPS koordinater56.193725,10.237409
Kort over Fortevej Trinbræt
Copyright © 2018 MapQuest, Inc. All rights reserved - kort over: Fortevej Trinbræt

Historisk kort over Fortevej Trinbræt
Fortevej Trinbræt - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Vestre Strandallé Trinbræt (Vsa) [1979-2016] lå 5,9 km. fra første station.

Vestre Strandallé Trinbræt er en tidligere jernbanestation på Grenaabanen, og i dag letbanestation. Vestre Strandallé Trinbræt lå i Risskov i det nordlige Aarhus.

Grenaabanen blev, sammen med Odderbanen, lukket for ombygning fra jernbane til letbane den 27. august 2016. Det var forventet, at banen ville genåbne som en del af Aarhus Letbane i begyndelsen af 2018, hvor den sidste del af den nybyggede indre strækning mellem Lisbjerg og Lystrup også skulle åbne. På grund af manglende sikkerhedsgodkendelse blev genåbningen hhv. åbningen af den nye strækning imidlertid udskudt på ubestemt tid. Godkendelsen forelå 25. april 2019, og genåbningen hhv. åbningen vil fandt sted 30. april 2019, som en del af den 110 km lange letbane Odder-Århus-Grenaa.


Byggeår1979
Åbnet1979.08.05
Nedlagt2016.08.27
NedrevetEksister i dag som Aarhus Letbane trinbræt
AdresseVestre Strandallé 119, 8240 Risskov
StednavneforkortelseVsa
Højdeplacering over havet4,9 meter
GPS koordinater56.194954,10.236709
Vestre Strandallé Trinbræt
Vestre Strandallé Trinbræt
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: 2010.07.28


Kort over Vestre Strandallé Trinbræt
Copyright © 2018 MapQuest, Inc. All rights reserved - kort over: Vestre Strandallé Trinbræt

Historisk kort over Vestre Strandallé Trinbræt
Vestre Strandallé Trinbræt - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Grenaavej Trinbræt lå 6,4 km. fra første station.

Grenaavej Trinbræt havde også betegnelsen Grenaa Landevej.


Byggeår1925
Åbnet1942.11.10
Nedlagt1949.05.14
NedrevetNedrevet
Højdeplacering over havet7,2 meter
GPS koordinater56.198414,10.233919
Kort over Grenaavej Trinbræt
Copyright © 2018 MapQuest, Inc. All rights reserved - kort over: Grenaavej Trinbræt

Historisk kort over Grenaavej Trinbræt
Grenaavej Trinbræt - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Lystrup Trinbræt (Lp) [1977-2016] lå 11,6 km. fra første station.

Lystrup Station stammede fra åbningen af 2. del af den Østjydske Jernbane (Århus-Ryom) i 1877. Lystrup ligger i cirka 10 km nord for Aarhus centrum. Lystrup Station blev en forstadsstation allerede i 1925, da den var endestation for nogle af togene på "Risskovruten" f.eks. motortogene Aarhus-Grenåvej-Lystrup. Men mere blev det ikke til, for der skulle gå mange år, før de store bebyggelser tog fart. Persontrafikken på Lystrup station var ikke betydelig og godstrafikken så ringe, at læssesporet nedlagdes i 1977. Fra 1977 blev Lystrup Station nedsat til trinbræt og stationsbygningen for Lystrup Station blev nedrevet men. Lystrup Trinbræt forsatte under Aarhus Nærbane.

Grenaabanen blev, sammen med Odderbanen, lukket for ombygning fra jernbane til letbane den 27. august 2016. Det var forventet, at banen ville genåbne som en del af Aarhus Letbane i begyndelsen af 2018, hvor den sidste del af den nybyggede indre strækning mellem Lisbjerg og Lystrup også skulle åbne. På grund af manglende sikkerhedsgodkendelse blev genåbningen hhv. åbningen af den nye strækning imidlertid udskudt på ubestemt tid. Godkendelsen forelå 25. april 2019, og genåbningen hhv. åbningen vil fandt sted 30. april 2019, som en del af den 110 km lange letbane Odder-Århus-Grenaa.

I dag Lystrup Station en letbanestation og er desuden endestation for letbanens indre strækning fra Skolebakken via Universitetshospitalet.


Byggeår1877
Åbnet1977.05.01
Nedlagt2016.08.27
NedrevetEksister i dag som Aarhus Letbane trinbræt
AdresseLystrup Stationsvej, 8520 Lystrup
StednavneforkortelseLp
Højdeplacering over havet24,1 meter
GPS koordinater56.231035,10.234958
Kort over Lystrup Trinbræt
Copyright © 2018 MapQuest, Inc. All rights reserved - kort over: Lystrup Trinbræt

Historisk kort over Lystrup Trinbræt
Lystrup Trinbræt - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Hovmarken Trinbræt (Lpt) [1990-2016] lå 13,0 km. fra første station.

Hovmarken Trinbræt er en tidligere jernbanestation på Grenaabanen, og i dag letbanestation. Hovmarken Trinbræt lå i Lystrup i Østjylland. Hovmarken Trinbræt hed fra starten Lystrup Øst men ændrede navn til Hovmarken Trinbræt i 1990.

Grenaabanen blev, sammen med Odderbanen, lukket for ombygning fra jernbane til letbane den 27. august 2016. Det var forventet, at banen ville genåbne som en del af Aarhus Letbane i begyndelsen af 2018, hvor den sidste del af den nybyggede indre strækning mellem Lisbjerg og Lystrup også skulle åbne. På grund af manglende sikkerhedsgodkendelse blev genåbningen hhv. åbningen af den nye strækning imidlertid udskudt på ubestemt tid. Godkendelsen forelå 25. april 2019, og genåbningen hhv. åbningen vil fandt sted 30. april 2019, som en del af den 110 km lange letbane Odder-Århus-Grenaa.


Byggeår1990
Åbnet1990.09.30
Nedlagt2016.08.27
NedrevetEksister i dag som Aarhus Letbane Trinbræt
AdresseHovmarken 20, 8520 Lystrup
StednavneforkortelseLpt
Højdeplacering over havet28,0 meter
GPS koordinater56.233964,10.255121
Kort over Hovmarken Trinbræt
Copyright © 2018 MapQuest, Inc. All rights reserved - kort over: Hovmarken Trinbræt

Historisk kort over Hovmarken Trinbræt
Hovmarken Trinbræt - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Hjortshøj Trinbræt (Ht) [1979-2016] lå 14,5 km. fra første station.

Hjortshøj Station blev anlagt i 1877 til åbningen af den oprindeligt private Østjydske Jernbanes strækning Århus-Ryomgaard, som blev overtaget af staten i 1881. Hjortshøj Station var en stille station, hvor der ikke sket alverden førend i 1968, da den blev nedsat til trinbræt.

Trinbrættet blev nedlagt igen i 1969, men blev genoprettet i 1979, da Århus Nærbane blev etableret. Stationsbygningen blev nedrevet i 1979.

Grenaabanen blev, sammen med Odderbanen, lukket for ombygning fra jernbane til letbane den 27. august 2016. Det var forventet, at banen ville genåbne som en del af Aarhus Letbane i begyndelsen af 2018, hvor den sidste del af den nybyggede indre strækning mellem Lisbjerg og Lystrup også skulle åbne. På grund af manglende sikkerhedsgodkendelse blev genåbningen hhv. åbningen af den nye strækning imidlertid udskudt på ubestemt tid. Godkendelsen forelå 25. april 2019, og genåbningen hhv. åbningen vil fandt sted 30. april 2019, som en del af den 110 km lange letbane Odder-Århus-Grenaa.


Byggeår1979
Åbnet1979.08.04
Nedlagt2016.08.27
NedrevetEksisterer stadig
AdresseHjortshøj Stationsvej 29, 8530 Hjortshøj
StednavneforkortelseHt
Højdeplacering over havet36,2 meter
GPS koordinater56.244664,10.268516
Billede af Hjortshøj Trinbræt.
Billede af Hjortshøj Trinbræt.
Fotograf: AarhusArkivet.dk (Aarhus Stadsarkiv), Ib Nicolajsen - Dato: 2017.04.02 - LINK til kilde.


Noter:

Hjortshøj station og Kankbøllevej.
Skinner og køreledning til Aarhus Letbane mellem Aarhus og Grenå.

Kort over Hjortshøj Trinbræt
Copyright © 2018 MapQuest, Inc. All rights reserved - kort over: Hjortshøj Trinbræt

Historisk kort over Hjortshøj Trinbræt
Hjortshøj Trinbræt - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Skødstrup Trinbræt (Øds) [1979-2016] lå 17,4 km. fra første station.

Skødstrup var tidligere Billetsalgssted og senere trinbræt på Grenaabanen, men er i dag letbanestation der ligger i Skødstrup (Aarhus) i Østjylland.

Skødstrup, staves tidligere Skjødstrup, Billetsalgssted åbnedes 1. maj 1878 i vogterhus nummer 44. Trafikken på Skødstrup var naturligvis beskeden i begyndelsen og der solgtes i året 1878/1879 2.043 styk billetter fra Skødstrup og 1.964 styk til Skødstrup. Billetindtægten udgjorde 1.123 kr., og godsindtægten var på hele 7 kr. Billetsalgsstedets beføjelser var yderst indskrænkede og der kunne kun sælges billetter til Århus Øst, Hjortshøj og senere til Løgten og der kunne ekspederes rejsegods, men intet andet gods udover banepakker. Udfordringen var at Skødstrup Billetsalgssted, der anlagdes for privat regning, lå tæt på Løgten Station.

Da forholdene var blevet for trange for de mange rejsende, ofredes der i 1901 3.000 kr. på en ny ventebygning. Man kan kun sige at ventebygningen var mere idyllisk end komfortabel. Imidlertid var der i Skødstrup fremkommet behov for godsekspedition og i 1908 anlagdes et offentligt sidespor ved Skødstrup billetsalgssted for den nette sum af 16.000 kr., der dog betaltes af DSB. Der kom aldrig gang i det afsende gods fra Skødstrup, men det gik noget bedre med den ankommende vognladningsgods. Frem til 1918 klares godsekspeditionen fra nabostationen, men fra 1918 betragtedes Skødstrup officielt som "B&S" og kunne derfor selv ekspedere alle arter gods.

Skødstrup Billetsalgssted blev fra 15. januar 1968 nedrykket (administrativt ændret) til "station uden offentligt læsespor" - det vil sige, at man ikke længere kunne sende og modtage godsvogne. Den 25. maj 1968 blev Skødstrup Billetsalgssted nedlagt uden den tids vanlige overgangsperiode som trinbræt. Skødstrup Billetsalgssted blev efterfølgende nedrevet i 1969.

Den 4. august 1979 åbnedes Skødstrup Trinbræt og krydsningsstation som en del af Århus Nærbane.

Grenaabanen blev, sammen med Odderbanen, lukket for ombygning fra jernbane til letbane den 27. august 2016. Det var forventet, at banen ville genåbne som en del af Aarhus Letbane i begyndelsen af 2018, hvor den sidste del af den nybyggede indre strækning mellem Lisbjerg og Lystrup også skulle åbne. På grund af manglende sikkerhedsgodkendelse blev genåbningen hhv. åbningen af den nye strækning imidlertid udskudt på ubestemt tid. Godkendelsen forelå 25. april 2019, og genåbningen hhv. åbningen vil fandt sted 30. april 2019, som en del af den 110 km lange letbane Odder-Århus-Grenaa.

Alternative stavemåder for Skødstrup: Skjødstrup.


Byggeår1979
Åbnet1979.08.05
Nedlagt2016.08.27
NedrevetEksister i dag som Aarhus Letbane trinbræt
AdresseStationsvangen 95, 8541 Skødstrup
StednavneforkortelseØds
Højdeplacering over havet46,6 meter
GPS koordinater56.261891,10.303202
Kort over Skødstrup Trinbræt
Copyright © 2018 MapQuest, Inc. All rights reserved - kort over: Skødstrup Trinbræt

Historisk kort over Skødstrup Trinbræt
Skødstrup Trinbræt - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Løgten Trinbræt (Lt) [1979-2016] lå 19,2 km. fra første station.

Løgten Station lå på Grenaabanen og blev ikke til nogen større station til trods for det oprindeligt gode opland med flere nærliggende landsbyer. Løgten Station blev i 1968 nedsat til trinbræt med sidespor, men trinbrættet blev allerede nedlagt året efter i 1969, hvor sidesporet var i drift frem til 1975.

Løgten Trinbræt blev dog genoprettet under Aarhus Nærbane i 1979, hvor Løgten stationsbygningen blev nedrevet i 1978, da man etablerede det nye trinbræt.

Grenaabanen blev, sammen med Odderbanen, lukket for ombygning fra jernbane til letbane den 27. august 2016. Det var forventet, at banen ville genåbne som en del af Aarhus Letbane i begyndelsen af 2018, hvor den sidste del af den nybyggede indre strækning mellem Lisbjerg og Lystrup også skulle åbne. På grund af manglende sikkerhedsgodkendelse blev genåbningen hhv. åbningen af den nye strækning imidlertid udskudt på ubestemt tid. Godkendelsen forelå 25. april 2019, og genåbningen hhv. åbningen vil fandt sted 30. april 2019, som en del af den 110 km lange letbane Odder-Århus-Grenaa.


Byggeår1979
Åbnet1979.08.04
Nedlagt2016.08.27
NedrevetEksister i dag som Aarhus Letbane trinbræt
AdresseHjelmagervej 4C, 8541 Skødstrup
StednavneforkortelseLt
Højdeplacering over havet56,6 meter
GPS koordinater56.275611,10.316979
Kort over Løgten Trinbræt
Copyright © 2018 MapQuest, Inc. All rights reserved - kort over: Løgten Trinbræt

Historisk kort over Løgten Trinbræt
Løgten Trinbræt - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Hornslet Station (Os) [1877-2016] lå 24,9 km. fra første station.

Hornslet Station er en letbanestation og tidligere jernbanestation på Grenaabanen, der ligger i Hornslet i Østjylland.

Grenaabanen blev, sammen med Odderbanen, lukket for ombygning fra jernbane til letbane den 27. august 2016. Det var forventet, at banen ville genåbne som en del af Aarhus Letbane i begyndelsen af 2018, hvor den sidste del af den nybyggede indre strækning mellem Lisbjerg og Lystrup også skulle åbne. På grund af manglende sikkerhedsgodkendelse blev genåbningen hhv. åbningen af den nye strækning imidlertid udskudt på ubestemt tid. Godkendelsen forelå 25. april 2019, og genåbningen hhv. åbningen vil fandt sted 30. april 2019, som en del af den 110 km lange letbane Odder-Århus-Grenaa.

I forbindelse med ombygningen til letbanestation gennemgik Hornslet Station en omfattende renovering og der blev der installeret nye toiletter.


Byggeår1877
Åbnet1877.12.01
Nedlagt2016.08.27
NedrevetEksister i dag som Aarhus Letbane trinbræt
ArkitektN. P. C. Holsøe
AdresseBanevej 2, 8543 Hornslet
StednavneforkortelseOs
Højdeplacering over havet34,9 meter
GPS koordinater56.320765,10.313642
Kort over Hornslet Station
Copyright © 2018 MapQuest, Inc. All rights reserved - kort over: Hornslet Station

Historisk kort over Hornslet Station
Hornslet Station - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Mørke Trinbræt (Mr) [1978-2016] lå 30,7 km. fra første station.

Mørke Station er en letbanestation og tidligere jernbanestation på Grenaabanen, der ligger i Mørke.

Grenaabanen blev, sammen med Odderbanen, lukket for ombygning fra jernbane til letbane den 27. august 2016. Det var forventet, at banen ville genåbne som en del af Aarhus Letbane i begyndelsen af 2018, hvor den sidste del af den nybyggede indre strækning mellem Lisbjerg og Lystrup også skulle åbne. På grund af manglende sikkerhedsgodkendelse blev genåbningen hhv. åbningen af den nye strækning imidlertid udskudt på ubestemt tid. Godkendelsen forelå 25. april 2019, og genåbningen hhv. åbningen vil fandt sted 30. april 2019, som en del af den 110 km lange letbane Odder-Århus-Grenaa.


Byggeår1877
Åbnet1978
Nedlagt2016.08.27
NedrevetEksister i dag som Aarhus Letbane trinbræt
AdresseStationsvej 1, 8544 Mørke
StednavneforkortelseMr
Højdeplacering over havet33,0 meter
GPS koordinater56.33921835607782,10.375639550477283
Kort over Mørke Trinbræt
Copyright © 2018 MapQuest, Inc. All rights reserved - kort over: Mørke Trinbræt

Historisk kort over Mørke Trinbræt
Mørke Trinbræt - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Dagstrup Trinbræt (Dgt) lå 33,2 km. fra første station.

Dagstrup er en lille landsby bestående af knapt 30 huse og landejendomme samt et forsamlingshus der blev opført i 1914. I landsbyens vestlige udkant ligger et tidligere vogterhus ved en overkørselen og ved dette vogterhuset åbnedes et trinbræt med venteskur i maj 1934.

En del af Grenaabanens trinbrætter blev nedlagt i maj 1967, men Dagstrup trinbræt overlevede. Men allerede i 1978 var de store forandringer i gang på Århus-Grenaa banen. De gamle MO-motorvogne blev udskiftet med de nye togsæt litra MR og Køreplanen forbedredes året efter ved etablering af Århus Nærbane. DSB havde i den forbindelse besluttet at nedlægge to trinbrætter, Koed trinbræt samt Dagstrup mellem Mørke og Thorsager.

Men Århus Amt accepterede nedlæggelsen af de to trinbrætter, protesterne syntes ikke at have nogen effekt.


Byggeår1934
Åbnet1934.05.15
Nedlagt1979.08.04
NedrevetNedrevet
StednavneforkortelseDgt
Højdeplacering over havet20,5 meter
GPS koordinater56.349924,10.411526
Billede af Dagstrup Trinbræt - Trinbræt er nedrevet, men Dagstrup Trinbræt har ligget her.
Billede af Dagstrup Trinbræt - Trinbræt er nedrevet, men Dagstrup Trinbræt har ligget her.
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: 2022.10.20 14:39:57


Kort over Dagstrup Trinbræt
Copyright © 2018 MapQuest, Inc. All rights reserved - kort over: Dagstrup Trinbræt

Historisk kort over Dagstrup Trinbræt
Dagstrup Trinbræt - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Thorsager Station (Tg) [1877-1971] lå 35,7 km. fra første station.

Thorsager Station blev indviet den 1. december 1877 som station og blev nedsat til trinbræt den 27. september 1964.

Thorsager Station blev nedlagt som en af sytten stationer landet over ved køreplansskiftet 22. maj 1971. Årsagen var dels faldende passagertal og dels generelle indskrænkninger på sidebanerne. Efterfølgende blev der kæmpet lokalt for en genåbning af stationen men i mange år uden held.

27. august 2016 blev Grenaabanen lukket for ombygning til letbane og det dog ikke planlagt, at det ville medføre stop i Thorsager igen. Folketinget havde afsat de nødvendige penge, så der kunne anlægges et ekstra trinbræt, hvis dette ønskedes. Syddjurs Kommune besluttede sidst i 2016, at der skulle anlægges et trinbræt i Thorsager. Staten betalte for selve anlæggelsen, mens kommunen skulle sørge for de nødvendige adgangsveje. Da der var udsigt til at der kom flere borgere i området, ønskede Syddjurs Kommune at opgradere trinbrættet til en station med stop for alle tog, og der blev efterfølgende arbejdet på finansieringen af stationen. Det endte med at komme til at koste staten ca. 7 millioner kr. Det første spadestik blev foretaget af den lokale politiker Thøger Pauli og Klaus Bertram Mikkelsen fra Thorsager Distriktsråd 6. november 2017.

Grenaabanen blev, sammen med Odderbanen, lukket for ombygning fra jernbane til letbane den 27. august 2016. Det var forventet, at banen ville genåbne som en del af Aarhus Letbane i begyndelsen af 2018, hvor den sidste del af den nybyggede indre strækning mellem Lisbjerg og Lystrup også skulle åbne. På grund af manglende sikkerhedsgodkendelse blev genåbningen hhv. åbningen af den nye strækning imidlertid udskudt på ubestemt tid. Godkendelsen forelå 25. april 2019, og genåbningen hhv. åbningen vil fandt sted 30. april 2019, som en del af den 110 km lange letbane Odder-Århus-Grenaa.


Byggeår1877
Åbnet1877.12.01
Nedlagt1971.05.22
NedrevetEksisterer stadig
ArkitektN. P. C. Holsøe
AdresseStationsvej 48, 8410 Rønde
StednavneforkortelseTg
Højdeplacering over havet11,9 meter
GPS koordinater56.355509,10.445589
Billede af Thorsager Station.
Billede af Thorsager Station.
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: 2022.10.20 13:47:11


Kort over Thorsager Station
Copyright © 2018 MapQuest, Inc. All rights reserved - kort over: Thorsager Station

Historisk kort over Thorsager Station
Thorsager Station - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Ryomgård Station (Rå) [1876-2016] var Aarhus-Ryomgård's endestation og lå 40,2 km. fra første station.

Allerede i 1873 blev det besluttet at anlægge en 64 km lang jernbane fra Randers til Grenaa over Ryomgård. I Randers ønskede man samtidig en bane ud over Djursland for at begunstige handelslivet i Randers. I Århus så man på det med nervøsitet og der var hurtig enig om at få skabt en 40 km lang jernbane fra Århus til Ryomgård station på den kommende Grenaabane. De to baner var privatbaner med fællesdrift under navnet Øst Jydske Jernbane (ØJJ). Vognmateriellet blev leveret fra vogn fabrikken Scandia i Randers.

Strækningen Randers-Grenaa åbnede den 26. august 1876 og Århus-Ryomgård kunne indvies den 1. december 1877. Der var tre tog dagligt i hver retning.

Da man under banernes anlæg vidste, at de to jernbaner fik mødested i Ryomgård, blev stationsbygningen i Ryomgård bygget større end de øvrige stationer på banerne. Stationsbygningen fik foruden kontorer og postlokale også en restaurant. Ryomgård fik også pakhus samt en tosporet remise, der lå syd for hovedsporene. Ved vestenden af hovedbygningen opførtes et vandtår. Elektricitet var der endnu ikke noget af, så vandet blev pumpet op i tårnet ved hjælp af en vindmølle. Ved siden af vandtårnet lå to funktionærboliger beregnet for banens ansatte.

På det tidspunkt stationen blev bygget i Ryomgård, lå der kun en håndfuld huse og et teglværk ved stationen. Forventningerne, var at der hurtigt ville opstå en by omkring stationen. Fra stationen kørte der tog i tre retninger, så det var et vigtigt knudepunkt med mulighed for et stort opland.

Sådan nemt gik det ikke for H. Mourier-Petersen ejede hovedgården Gammel Ryomgård, og han nægtede at udstykke grunde til boligbyggeri, idet han ikke ville "se et fattigkvarter vokse op nær min gård". Så trods stor interesse blev der kun opført få huse, en kro og et andelsmejeri.

Mourier-Petersen døde i 1903, og den nye ejer af Gammel Ryomgård, hofjægermester Holten Castenskjold, havde en ganske anden indstilling og det gav et byggeboom omkring stationen, hvor der blev opført flere forretninger.

Gæstgiveriet blev udvidet og fik navnet Elles Hotel, som senere skiftede navn til Ryomgård Hotel. Der blev etableret håndværker- og borgerforening i 1906, og byen fik noget så moderne som en telefoncentral med hele syv abonnenter.

Øst Jydske Jernbane havde fra begyndelsen en katastrofal økonomi, og Statsbanerne måtte overtage de to strækninger i 1881. Med statsbanernes overtagelse blev der i de følgende en udvidelse af trafikken, og der blev ansat flere på Ryomgård station. En folketælling fra februar 1911 viser, at med de ansatte ved DSB og postvæsenet inklusive hustruer og børn var 45 personers tilværelse direkte afhængig af jernbanen:

Ryomgård station emmede af liv og aktiviteter og det var nødvendigt med udvidelser. Den tosporede remise fra 1876 var blevet for lille, og lå i vejen for udvidelse af stationens sporareal. Som erstatning blev der i den vestlige ende af stationsområdet opført en ny tresporet remise med en drejeskive foran bygningen. Den nye remise stod klar i 1908. Det er i øvrigt i den bygning, at Djurslands Jernbanemuseum i dag har holder til i.

I december 1911 fik Ryomgård endnu en jernbane, idet den 30 km lange privatbane mod nordøst til Gjerrild kunne åbnes og blev i 1917 forlænget fra Gjerrild til Grenaa. Lige øst for stationsbygningen i Ryomgård fik Gjerrildbanen sin egen perron og tre spor samt en drejeskive og kulgård. Gjerrildbanen fik en 14 m lang enkeltsporet remise, der i den ene ende var indrettet med et materialerum og et rum, hvor en lokomotivfører og fyrbøder kunne overnatte.

I 1911 var Ryomgård vokset til at have 270 indbyggere og med tog i nu fire retninger – Århus, Randers, Gjerrild og Grenaa, var byen blevet et centralt knudepunkt på Djursland, en rolle, som Nimtofte ellers havde haft. Ryomgårds positionering førte til etablering af privatskolen Ryomgård Realskole, der modtog de første elever i januar 1913. Allerede halvandet år senere havde skolen 125 elever, Mange af dem ankom dagligt med tog fra Gjerrildbanens stationer. Væksten i Ryomgård fortsatte med yderligere boligbyggeri. Jordemoderen, der hidtil havde boet i Mesballe et par kilometer mod syd, flyttede efter politisk krav til Ryomgård, og købmand Andersen fik Justitsministeriets tilladelse til at have håndkøbsudsalg fra Nimtofte Apotek.

Ryomgård fik et nyt postkontor nær stationen, og byen fik sin første bank, en filial af Banken for Kolind og Omegn. Det gamle vandtårn var ikke længere tilstrækkelig, og blev revet ned i 1914 og erstattet af et nyt højere. Det ikoniske vandtårn eksisterer stadig og betragtes som byens vartegn og et minde om dengang, Ryomgård var et jernbaneknudepunkt.

Syd for hovedsporene og læssesporene blev der i 1913 anlagt et sidespor. I første omgang til brug for en nyopført virksomhed, Andelsselskabet Kartoffeltørreriet ved Ryomgård. Få år senere opførtes også et cikorietørreri, hvor nogle bygninger i 1926 overgik til Dansk Andels Ægeksport og igen i 1959 blev disse bygninger benyttet til fremstilling af de såkaldte Jiffy Pots, som er urtepotter, der bliver lavet af presset spagnum. Jiffy Pot fremstilles endnu i bygningerne, men sidesporet har ikke været benyttet siden 1960'erne og sporskiftet er fjernet for længst.

Ryomgård var stadig i vækst, og i 1940 havde byen 750 indbyggere. Ryomgård Hotel var overtaget af Aktieselskabet Danske Afholdshoteller, men på stationen var der håb for de tørstige, for her fik restauratør Laurits Martinus Larsen spiritusbevilling i 1941.

Ved overkørslen for Slotsgade i østenden af stationen blev bommene passet af ledvogterske Jensine Andersen. Hun var kendt af alle i byen, og hun gav et nik og et venligt smil til alle trafikanter. Det gav hende tilnavnet "Djurslands flinkeste ledvogter". Hendes mand havde tidligere arbejdet for banekolonnen, men han hjalp også med betjening af bommene.

Ryomgård-Gjerrild-Grenaa Jernbane kæmpede i årevis med store underskud og i 1956 var der ikke længere enighed i kommuner og amt om fortsat at dække underskuddet.

Direktør la Cour for virksomheden Pindstrup Mosebrug havde en afdeling i Stenvad, hvorfra der fra Gjerrildbanens station blev afsendt omfattende mængder tørv og tørvestrøelse. La Cour tilbød at betale for driften af den del af banen der lå mellem Ryomgård-Stenvad for egen regning, men det lykkedes ikke at få lavet en aftale med banens likvidationsudvalg. Den 30. juni 1956 var sidste dag med tog på Gjerrildbanen fra Ryomgård. I de følgende måneder blev Gjerrildbanens spor taget op. Den lille remise i Ryomgård blev revet ned og de håndbetjente bomme ved Slotsgade fjernet og erstattet med elektriske advarselssignaler og bomme.

Efter Gjerrildbanens nedlæggelse kunne DSB nedlægge et par stillinger på Ryomgård station og de to sidste remisearbejdere blev forflyttet til Århus. På dette tidspunkt havde Ryomgård 875 indbyggere og på realskolen gik der 450 elever.

maj 1971 blev persontrafikken nedlagt på strækningen Randers-Ryomgård, men der blev frem til 1993 kørt godstog til Pindstrup, hvor der var en del trafik til virksomheden Novopan.

Pensioneret trafikkontrollør Rosenvinge var hovedkraften i at åbne et lille jernbanemuseum i 1981 i de tidligere postlokaler på Ryomgård station. Det lykkedes senere at købe DSB-remisen, og her flyttede museet til i 1995. Djurslands Jernbanemuseum drives siden 2005 af Dansk Jernbane-Klub, og der er åbent onsdage, torsdage og weekenderne i sommermånederne.

Grenaabanen blev, sammen med Odderbanen, lukket for ombygning fra jernbane til letbane den 27. august 2016. Det var forventet, at banen ville genåbne som en del af Aarhus Letbane i begyndelsen af 2018, hvor den sidste del af den nybyggede indre strækning mellem Lisbjerg og Lystrup også skulle åbne. På grund af manglende sikkerhedsgodkendelse blev genåbningen hhv. åbningen af den nye strækning imidlertid udskudt på ubestemt tid. Godkendelsen forelå 25. april 2019, og genåbningen hhv. åbningen vil fandt sted 30. april 2019, som en del af den 110 km lange letbane Odder-Århus-Grenaa.

Kilde: Djurslands Jernbanemuseum, Museumsvej 2 8550 Ryomgård


Byggeår1876
Åbnet1876.08.24
Nedlagt2016.08.27
NedrevetEksister i dag som Aarhus Letbane trinbræt
ArkitektN. P. C. Holsøe
AdresseJernbanegade 12, 8550 Ryomgård
Stednavneforkortelse
Højdeplacering over havet9,0 meter
GPS koordinater56.380187,10.500533
Ryomgård Station.
Ryomgård Station.
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: 2016.08.04 20:44:50


Kort over Ryomgård Station
Copyright © 2018 MapQuest, Inc. All rights reserved - kort over: Ryomgård Station

Historisk kort over Ryomgård Station
Ryomgård Station - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Litteratur for: Aarhus-Ryomgård (DSB)

>> Husk at støtte de hårdarbejdende forfattere, som bruger meget tid på at sikre vores danske jernbanehistorie. <<

På sporet af Djurslands jernbaner
Bogtitel
Forfatter
Udgivelsesår
Sidetal
Udgivelsessted
Forlag
ISBN
På sporet af Djurslands jernbaner
Kirsten M. Frandsen, Palle Schødt Rasmussen m.fl.
2005
128
Ryomgård
Djurslands Jernbanemuseum
87-986033-8-8
Østjyske jernbaner
Bogtitel
Forfatter
Udgivelsesår
Sidetal
Udgivelsessted
Forlag
ISBN
Østjyske jernbaner
Niels Jensen
1978
154
København
J. Fr. Clausen
87-11-03852-7