Randers-Ryomgård-Grenaa - (DSB)


I anledning af Grenå Banens tilslutning til Statsbanen på Randers banegård blev der lavet en meget betydelig ombygning og udvidelse af Randers Banegård, som i lang tid havde været for lille, både med person- og godstrafikken.

Randers - Ryomgård - Grenå banen. Historien bag dette er at efter Århus og Randers var blevet forbundet med en jernbane ønskede man en forbindelse mod østkysten og den isfrie Grenå havn ved Kattegat. Der var meget stor interesse for denne bane både på lokalt plan og i Rigsdagen. Det var såldes uden større vanskeligheder at man fik fremsat og endelig vedtaget en lov om en jernbane mellem Randers og Ryomgård den 23. maj 1874.

Der blev givet koncession til det nystiftede "Randers - Grenaa Jernbaneselskab" den 5. juni 1874. Anlægsarbejderne voldte egentlig ikke de store problemer. Dog måtte man undervejs skifte entreprenør da den berømte jernbaneentreprenør Baron G. H. A. Gedalia gik konkurs. Forinden var arbejdet dog kommet i gang og derfor fik dette forhold ikke nævneværdig indflydelse på projektet. Således kunne man den 24. august 1876 holde indvielse på banen.

Det fornødne materiel i form af vogne, blev leveres af Hvide Mølle Vognfabrik i Randers, og lokomotiverne blev bygget i Hannover.

Banens betydning og den kreds af mennesker der stod bag er nok bedst illustreret ved at Danmarks mægtigste mand konceilspræsident Estrup var tilstede ved indvielsen. Normal drift blev optaget den 26. august 1876. Randers - Grenaa Jernbaneselskab fik alvorlige økonomiske problemer allerede i 1881 og som følge af lov af 18. februar 1881 overtog staten banen. Randers-Ryomgård-banen blev anlagt samtidig med strækningen Ryomgård-Grenaa af det danske privatbaneselskab Randers-Grenaa Jernbaneselskab. Da strækningen Aarhus-Ryomgård kom til d. 1. december 1877 blev de to jernbaner drevet af det fælles selskab som kom til at hedde Østjyske Jernbane (ØJJ).

Persontrafikken på banen blev indstillet den 22. maj 1971 og 1993 nedlagte man tillige strækningen Randers - Pindstrup. Dog har man opretholdt cirka 1 km spor i Randers.

Efter få år blev Randers-Ryomgård en sidebane til hovedstrækningen Aarhus-Ryomgård-Grenaa (Grenaabanen), som stadig eksisterer og i 2012 blev lagt sammen med Odderbanen til Aarhus Nærbane.


Vigtige stamdata for Randers-Ryomgård-Grenaa (DSB) jernbanen

Jernbanens længde i km64,2
Optaget på JernbanelovJernbaneloven af 23. maj 1873 - LOV nr 71
Dato for Koncession1874.06.05
Banens bygherre / entreprenørBaron G. H. A. Gedalia
Jernbanen åbnet1876.08.24
Persontrafik nedlagt1971.05.22
Godstrafik nedlagt1993
Jernbanen nedlagt1993
SportypeEnkeltsporet
Sporvidde1.435 mm
Skinnevægt22,5 kg/m – udskiftet mellem 1908-1912 med 37 kg/m
BalastSkærveballast
Max akseltryk16 tons
Bane statusLokalbane

Randers-Ryomgård-Grenaa (DSB) jernbanen havde følgende stationer

StationAfstand fra første station
Stedet er fotograferet Randers Station (Rd)0,0 km
Strømmen Station (Stø) [1876-1904]1,9 km
Romalt Trinbræt (Rmg)5,2 km
Volkmølle Station (Me)9,2 km
Uggelhuse Station (Ug)12,6 km
Floes Billetsalgssted (Flo)14,7 km
Allingåbro Station (Al)19,6 km
Auning Station (Ag)25,1 km
Pindstrup Station (Pi)30,2 km
Stedet er fotograferet Ryomgård Station (Rå)35,5 km
Koed Trinbræt39,8 km
Stedet er fotograferet Kolind Station (Ko)41,4 km
Nødager Trinbræt med Sidespor46,2 km
Hallendrup Billetsalgssted49,2 km
Trustrup Station (Tu)53,7 km
Homå Trinbræt56,4 km
Ålsø Station [1889-1967]58,8 km
Grenaa Station (Gr)64,2 km

Randers Station (Rd) var Randers-Ryomgård-Grenaa banens første station

Byggeår1862
Åbnet1862.09.02
NedlagtI drift
AdresseJernbanegade 29, 8900 Randers C
StednavneforkortelseRd
Højde placering over havet4,8 meter
GPS koordinater56.461878,10.021968

Randers Station var knudepunkt for jernbanerne Randers-Ålborg (1869), Aarhus-Langå-Randers (1862), Randers-Ryomgård (1876), Randers-Hadsund Jernbane (1883)

Randers Station.
Randers Station. - Fotograf: Jacob Laursen - Dato: 2009.07.23

Kort over Randers Station
Copyright © 2018 MapQuest, Inc. All rights reserved - kort over: Randers Station

Historisk kort over Randers Station
Randers Station - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Strømmen Station (Stø) [1876-1904] lå 1,9 km. fra første station.

Byggeår1876
Åbnet1876.08.26
Nedlagt1904
Nedrevet1925
ArkitektN.P.C. Holsøe
StednavneforkortelseStø
GPS koordinater56.452782,10.041459

Strømmen station åbnede den 24. august 1876 og station lå på vestsiden af Århusvej ved Gamle Stationsvej, mens pakhus og læssespor lå øst for landevejen. Det blev hurtigt upraktisk, da rangering hele tiden generede vejtrafikken.

Derfor blev stationen nedlagt i 1904 og en ny stationsbygning blev bygget på østsiden af Århusvej i efter tegninger af DSBs overarkitekt Heinrich Wenck.

Kort over Strømmen Station
Copyright © 2018 MapQuest, Inc. All rights reserved - kort over: Strømmen Station

Historisk kort over Strømmen Station
Strømmen Station - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Romalt Trinbræt (Rmg) lå 5,2 km. fra første station.

Byggeår1876
Åbnet1876.08.26
Nedlagt1971.05.02
NedrevetNedrevet
StednavneforkortelseRmg
GPS koordinater56.457043,10.100683

Romalt Trinbræt var placeret på begge sider af Revlsbjergvej, hvor selve trinbrættet var placeret nord for sporet.

Kort over Romalt Trinbræt
Copyright © 2018 MapQuest, Inc. All rights reserved - kort over: Romalt Trinbræt

Historisk kort over Romalt Trinbræt
Romalt Trinbræt - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Volkmølle Station (Me) lå 9,2 km. fra første station.

Byggeår1876
Åbnet1876.08.26
Nedlagt1971.05.02
ArkitektHeinrich Wenck
AdresseVolkmøllevej 21, 8960 Randers SØ
StednavneforkortelseMe
Højde placering over havet2,4 meter
GPS koordinater56.453338,10.157987

Volkmølle startede som billetsalgssted, men blev i 1907 opgraderet til station.

Stationen er solgt til privat beboelse i 1969.

Kort over Volkmølle Station
Copyright © 2018 MapQuest, Inc. All rights reserved - kort over: Volkmølle Station

Historisk kort over Volkmølle Station
Volkmølle Station - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Uggelhuse Station (Ug) lå 12,6 km. fra første station.

Byggeår1876
Åbnet1876.08.26
Nedlagt1971.05.02
ArkitektN.P.C. Holsøe
AdresseStationsvej 3, 8960 Randers SØ
StednavneforkortelseUg
Højde placering over havet3,3 meter
GPS koordinater56.466949,10.207737
Kort over Uggelhuse Station
Copyright © 2018 MapQuest, Inc. All rights reserved - kort over: Uggelhuse Station

Historisk kort over Uggelhuse Station
Uggelhuse Station - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Floes Billetsalgssted (Flo) lå 14,7 km. fra første station.

Byggeår1876
Åbnet1876.08.26
Nedlagt1971.05.02
AdresseSommerlystvej 18, 8960 Randers SØ
StednavneforkortelseFlo
Højde placering over havet1,8 meter
GPS koordinater56.467266,10.241871

Floes billetsalgssted foregik i vogterhuset nord for sporet medens perron var syd for sporret. Floes var placeret et sted, hvor der ikke var bebyggelse af betydning, men der var et udskibningssted.

Kort over Floes Billetsalgssted
Copyright © 2018 MapQuest, Inc. All rights reserved - kort over: Floes Billetsalgssted

Historisk kort over Floes Billetsalgssted
Floes Billetsalgssted - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Allingåbro Station (Al) lå 19,6 km. fra første station.

Byggeår1876
Åbnet1876.08.26
Nedlagt1971.05.02
ArkitektHeinrich Wenck
AdresseHovedgaden 4A, 8961 Allingåbro
StednavneforkortelseAl
Højde placering over havet2,2 meter
GPS koordinater56.464049,10.320351
Kort over Allingåbro Station
Copyright © 2018 MapQuest, Inc. All rights reserved - kort over: Allingåbro Station

Historisk kort over Allingåbro Station
Allingåbro Station - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Auning Station (Ag) lå 25,1 km. fra første station.

Byggeår1876
Åbnet1876.08.26
Nedlagt1971.05.02
ArkitektN.P.C. Holsøe
AdresseTorvegade 1C, 8963 Auning
StednavneforkortelseAg
Højde placering over havet9,4 meter
GPS koordinater56.429267,10.377613

Auning eller Ohning er kendt helt tilbage til middelalderen. Helt frem til omkring 1850'erne, har tiden næsten stået stille og man havde nok at gøre med at skaffe det daglige brød på den magre jord. I 1856 fik folk i Auning officielt lov til at drive handel fra bopælen, hvilket gav byen butikker, som i dag stadig er et vigtigt aktiv for Auning og det nærmeste opland.

Da jernbanen kom til byen i 1876, bestod den kun af en mindre samling gårde, lidt bebyggelse en skole og kirken. Auning var tidlig til at få telefoncentral, og med oprettelse af stationen fik denne også telefon med nummeret: "08 - Auning Jernbanestation"

Persontrafik ophørte i 1971 godstrafikken fortsatte til 1993 og skinnerne blev fjernet i 2005.

Kort over Auning Station
Copyright © 2018 MapQuest, Inc. All rights reserved - kort over: Auning Station

Historisk kort over Auning Station
Auning Station - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Pindstrup Station (Pi) lå 30,2 km. fra første station.

Byggeår1876
Åbnet1876.08.26
Nedlagt1993
Nedrevet1993
ArkitektN.P.C. Holsøe
StednavneforkortelsePi
GPS koordinater56.389302,10.416497

Pindstrup Station blev nedlagt som regulær station med persontrafikkens ophør. Men station blev stadig brugt som endestation for godstrafik mellem Randers og Pindstrup, som der var en del af frem til 1993. Efter nedlæggelsen af godstrafikken i 1993 blev stationen solgt til spånpladefabrikken Novopan - stationsarealet blev ryddet og stationsbygningen blev revet ned.

Kort over Pindstrup Station
Copyright © 2018 MapQuest, Inc. All rights reserved - kort over: Pindstrup Station

Historisk kort over Pindstrup Station
Pindstrup Station - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Ryomgård Station (Rå) lå 35,5 km. fra første station.

Byggeår1876
Åbnet1876.08.26
NedlagtI drift
ArkitektN.P.C. Holsøe
AdresseJernbanegade 12, 8550 Ryomgård
Stednavneforkortelse
Højde placering over havet9,0 meter
GPS koordinater56.380187,10.500533

Allerede i 1873 blev det besluttet at anlægge en 64 km lang jernbane fra Randers til Grenaa over Ryomgård. I Randers ønskede man samtidig en bane ud over Djursland for at begunstige handelslivet i Randers. I Århus så man på det med nervøsitet og der var hurtig enig om at få skabt en 40 km lang jernbane fra Århus til Ryomgård station på den kommende Grenaabane. De to baner var privatbaner med fællesdrift under navnet Øst Jydske Jernbane (ØJJ). Vognmateriellet blev leveret fra vognfabrikken Scandia i Randers.

Strækningen Randers-Grenaa åbnede den 26. august 1876 og Århus-Ryomgård kunne indvies den 1. december 1877. Der var tre tog dagligt i hver retning.

Da man under banernes anlæg vidste, at de to jernbaner fik mødested i Ryomgård, blev stationsbygningen i Ryomgård bygget større end de øvrige stationer på banerne. Stationsbygningen fik foruden kontorer og postlokale også en restaurant. Ryomgård fik også pakhus samt en tosporet remise, der lå syd for hovedsporene. Ved vestenden af hovedbygningen opførtes et vandtår. Elektricitet var der endnu ikke noget af, så vandet blev pumpet op i tårnet ved hjælp af en vindmølle. Ved siden af vandtårnet lå to funktionærboliger beregnet for banens ansatte.

På det tidspunkt stationen blev bygget i Ryomgård, lå der kun en håndfuld huse og et teglværk ved stationen. Forventningerne, var at der hurtigt ville opstå en by omkring stationen. Fra stationen kørte der tog i tre retninger, så det var et vigtigt knudepunkt med mulighed for et stort opland.

Sådan nemt gik det ikke for H. Mourier-Petersen ejede hovedgården Gammel Ryomgård, og han nægtede at udstykke grunde til boligbyggeri, idet han ikke ville "se et fattigkvarter vokse op nær min gård". Så trods stor interesse blev der kun opført få huse, en kro og et andelsmejeri.

Mourier-Petersen døde i 1903, og den nye ejer af Gammel Ryomgård, hofjægermester Holten Castenskjold, havde en ganske anden indstilling og det gav et byggeboom omkring stationen, hvor der blev opført flere forretninger.

Gæstgiveriet blev udvidet og fik navnet Elles Hotel, som senere skiftede navn til Ryomgård Hotel. Der blev etableret håndværker- og borgerforening i 1906, og byen fik noget så moderne som en telefoncentral med hele syv abonnenter.

Øst Jydske Jernbane havde fra begyndelsen en katastrofal økonomi, og Statsbanerne måtte overtage de to strækninger i 1881. Med statsbanernes overtagelse blev der i de følgende en udvidelse af trafikken, og der blev ansat flere på Ryomgård station. En folketælling fra februar 1911 viser, at med de ansatte ved DSB og postvæsenet inklusive hustruer og børn var 45 personers tilværelse direkte afhængig af jernbanen:

Ryomgård station emmede af liv og aktiviteter og det var nødvendigt med udvidelser. Den tosporede remise fra 1876 var blevet for lille, og lå i vejen for udvidelse af stationens sporareal. Som erstatning blev der i den vestlige ende af stationsområdet opført en ny tresporet remise med en drejeskive foran bygningen. Den nye remise stod klar i 1908. Det er i øvrigt i den bygning, at Djurslands Jernbanemuseum i dag har holder til i.

I december 1911 fik Ryomgård endnu en jernbane, idet den 30 km lange privatbane mod nordøst til Gjerrild kunne åbnes og blev i 1917 forlænget fra Gjerrild til Grenaa. Lige øst for stationsbygningen i Ryomgård fik Gjerrildbanen sin egen perron og tre spor samt en drejeskive og kulgård. Gjerrildbanen fik en 14 m lang enkeltsporet remise, der i den ene ende var indrettet med et materialerum og et rum, hvor en lokomotivfører og fyrbøder kunne overnatte.

I 1911 var Ryomgård vokset til at have 270 indbyggere og med tog i nu fire retninger – Århus, Randers, Gjerrild og Grenaa, var byen blevet et centralt knudepunkt på Djursland, en rolle, som Nimtofte ellers havde haft. Ryomgårds positionering førte til etablering af privatskolen Ryomgård Realskole, der modtog de første elever i januar 1913. Allerede halvandet år senere havde skolen 125 elever, Mange af dem ankom dagligt med tog fra Gjerrildbanens stationer. Væksten i Ryomgård fortsatte med yderligere boligbyggeri. Jordemoderen, der hidtil havde boet i Mesballe et par kilometer mod syd, flyttede efter politisk krav til Ryomgård, og købmand Andersen fik Justitsministeriets tilladelse til at have håndkøbsudsalg fra Nimtofte Apotek.

Ryomgård fik et nyt postkontor nær stationen, og byen fik sin første bank, en filial af Banken for Kolind og Omegn. Det gamle vandtårn var ikke længere tilstrækkelig, og blev revet ned i 1914 og erstattet af et nyt højere. Det ikoniske vandtårn eksisterer stadig og betragtes som byens vartegn og et minde om dengang, Ryomgård var et jernbaneknudepunkt.

Syd for hovedsporene og læssesporene blev der i 1913 anlagt et sidespor. I første omgang til brug for en nyopført virksomhed, Andelsselskabet Kartoffeltørreriet ved Ryomgård. Få år senere opførtes også et cikorietørreri, hvor nogle bygninger i 1926 overgik til Dansk Andels Ægeksport og igen i 1959 blev disse bygninger benyttet til fremstilling af de såkaldte Jiffy Pots, som er urtepotter, der bliver lavet af presset spaghnum. Jiffy Pot fremstilles endnu i bygningerne, men sidesporet har ikke været benyttet siden 1960'erne og sporskiftet er fjernet forlængst.

Ryomgård var stadig i vækst, og i 1940 havde byen 750 indbyggere. Ryomgård Hotel var overtaget af Aktieselskabet Danske Afholdshoteller, men på stationen var der håb for de tørstige, for her fik restauratør Laurits Martinus Larsen spiritusbevilling i 1941.

Ved overkørslen for Slotsgade i østenden af stationen blev bommene passet af ledvogterske Jensine Andersen. Hun var kendt af alle i byen, og hun gav et nik og et venligt smil til alle trafikanter. Det gav hende tilnavnet "Djurslands flinkeste ledvogter". Hendes mand havde tidligere arbejdet for banekolonnen, men han hjalp også med betjening af bommene.

Ryomgård-Gjerrild-Grenaa Jernbane kæmpede i årevis med store underskud og i 1956 var der ikke længere enighed i kommuner og amt om fortsat at dække underskuddet.

Direktør la Cour for virksomheden Pindstrup Mosebrug havde en afdeling i Stenvad, hvorfra der fra Gjerrildbanens station blev afsendt omfattende mængder tørv og tørvestrøelse. La Cour tilbød at betale for driften af den del af banen der lå mellem Ryomgård-Stenvad for egen regning, men det lykkedes ikke at få lavet en aftale med banens likvidationsudvalg. Den 30. juni 1956 var sidste dag med tog på Gjerrildbanen fra Ryomgård. I de følgende måneder blev Gjerrildbanens spor taget op. Den lille remise i Ryomgård blev revet ned og de håndbetjente bomme ved Slotsgade fjernet og erstattet med elektriske advarselssignaler og bomme.

Efter Gjerrildbanens nedlæggelse kunne DSB nedlægge et par stillinger på Ryomgård station og de to sidste remisearbejdere blev forflyttet til Århus. På dette tidspunkt havde Ryomgård 875 indbyggere og på realskolen gik der 450 elever.

maj 1971 blev persontrafikken nedlagt på strækningen Randers-Ryomgård, men der blev frem til 1993 kørt godstog til Pindstrup, hvor der var en del trafik til virksomheden Novopan.

Pensioneret trafikkontrollør Rosenvinge var hovedkraften i at åbne et lille jernbanemuseum i 1981 i de tidligere postlokaler på Ryomgård station. Det lykkedes senere at købe DSB-remisen, og her flyttede museet til i 1995. Djurslands Jernbanemuseum drives siden 2005 af Dansk Jernbane-Klub, og der er åbent onsdage, torsdage og weekenderne i sommermånederne.

26. august 2016 blev persontrafikken indstillet et næsten 3 år på banen Århus-Ryomgård-Grenaa, da strækningen skulle elektrificeres og ombygges, så den kunne genåbnes 30.april 2019, som en del af den 110 km lange letbane Odder-Århus-Grenaa.


Kilde: Djurslands Jernbanemuseum, Museumsvej 2 8550 Ryomgård

Ryomgård Station.
Ryomgård Station. - Fotograf: Jacob Laursen - Dato: 2016.08.04 20:44:50

Kort over Ryomgård Station
Copyright © 2018 MapQuest, Inc. All rights reserved - kort over: Ryomgård Station

Historisk kort over Ryomgård Station
Ryomgård Station - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Koed Trinbræt lå 39,8 km. fra første station.

Byggeår1934
Åbnet1934.05.15
Nedlagt1979.05.27
NedrevetNedrevet
AdresseBallevej 2, 8560 Kolind
Højde placering over havet6,3 meter
GPS koordinater56.372994,10.565772

Da Randers-Grenaa banen åbnede i 1876 bestod landsbyen Koed af 10 huse og landbrugsejendomme. Kirken og 8 ejendomme lå nord for banen, mens to gamle gårde fra 1850 lå ved vogterhus nr. 20 og syd for banen. Foruden kirken var her bl.a. smedje, en beskeden skole og fattiggården. En ny og større skole blev opført i 1882. Et forsamlingshus blev opført i 1887, og her holdt den nystartede Koed Afholdsforening sine møder to gange om måneden og da foreningen var størst, havde den 65 medlemmer.

Fra år 1900 voksede landsbyen og i løbet af 30 år opførtes 28 huse og gårde, heraf blev de 9 blev bygget på Ballevej syd for banen, ganske tæt ved vogterhus nr. 20.

I starten af 1930'ernes var der 41 huse i Koed, og hermed et grundlag for at etablere et trinbræt ved vogterhus nr. 20. Vogterhus nr. 20 ligger ved overkørsel for Ballevej mellem stationerne i Ryomgård og Kolind. Koed trinbræt var med en beskeden grusperron og et lille venteskur på nordsiden af sporet og blev taget i brug 15. maj 1934.

En del af Grenaabanens trinbrætter blev nedlagt i maj 1967, men Koed trinbræt overlevede. Men allerede i 1978 var de store forandringer i gang på Århus-Grenaa banen. De gamle MO-motorvogne blev udskiftet med de nye togsæt litra MR og Køreplanen forbedredes året efter ved etablering af Århus Nærbane. DSB havde i den forbindelse besluttet at nedlægge to trinbrætter, Koed trinbræt samt Dagstrup mellem Mørke og Thorsager.

Den nystiftede "Foreningen til Bevarelse og Udbygning af Djurslands Jernbaner" protesterede straks, og man indledte en indsamling af underskrifter mod nedlæggelsen. Der blev skrevet mange protestbreve til politikere. Men Århus Amt accepterede nedlæggelsen af de to trinbrætter, protesterne syntes ikke at have nogen effekt. DSB's argumenter var svære at afvise da en trafiktællinger havde vist, at der i gennemsnit kun var en enkelt rejsende dagligt på hverdage og lørdage og søndage var der kun "en halv" rejsende i gennemsnit.

Kort over Koed Trinbræt
Copyright © 2018 MapQuest, Inc. All rights reserved - kort over: Koed Trinbræt

Historisk kort over Koed Trinbræt
Koed Trinbræt - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Kolind Station (Ko) lå 41,4 km. fra første station.

Byggeår1876
Åbnet1876.08.26
NedlagtI drift
ArkitektN.P.C. Holsøe
AdresseDrasbeksgade 16A, 8560 Kolind
StednavneforkortelseKo
Højde placering over havet3,3 meter
GPS koordinater56.362702,10.588263
Kolind Trinbræt.
Kolind Trinbræt. - Fotograf: Jacob Laursen - Dato: 2019.04.07 08:52:06

Kort over Kolind Station
Copyright © 2018 MapQuest, Inc. All rights reserved - kort over: Kolind Station

Historisk kort over Kolind Station
Kolind Station - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Nødager Trinbræt med Sidespor lå 46,2 km. fra første station.

Byggeår1934
Åbnet1934.05.15
Nedlagt1967.05.27
NedrevetNedrevet
GPS koordinater56.355853,10.655638

Nødager trinbræt var placeret mellem Kolind og Hallendrup og åbnedes den 15. maj 1934 ved vogterhuset, der hvor de fire veje mødes - to på hver side af banen. Ved banens åbning i 1876 var der opført et lille vogterhus ved østlige side af overkørslen, men da oversigten på stedet var så god, ophørte bevogtningen i 1939. Overskæringen var en af de sidste ubevogtede baneoverskæringer, da oversigten var god og udformningen af vejene sådan, at bilister og andre vejfarende naturligt nedsatte hastigheden før passage af banen.

Det var ikke mange togafgange Nødager trinbræt havde og det fortælles at om morgenen når skolebørnene skulle med tog kom der mest godstog, som så sagtnede farten og så kunne folk springe på. Det var jo gerne de elever som gik på Realskole i Trustrup, der måtte udsættes for det. På turen hjem så sagtnede toget farten og elev og skoletaske kom af i farten.

Vest for Nødager trinbræt lå Nødager grusgrav, hvor der via et sidespor blev hentet grus, både ved anlæggene af Randers-Grenaa og Århus-Ryomgård og til vedligeholdelse af banerne i de efterfølgende år. Sidesporet til grusgraven blev fjernet i 1933.

Nødager trinbræt blev nedlagt igen den 27. maj 1967.

Kort over Nødager Trinbræt med Sidespor
Copyright © 2018 MapQuest, Inc. All rights reserved - kort over: Nødager Trinbræt med Sidespor

Historisk kort over Nødager Trinbræt med Sidespor
Nødager Trinbræt med Sidespor - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Hallendrup Billetsalgssted lå 49,2 km. fra første station.

Byggeår1876
Åbnet1878.12.01
Nedlagt1956.12.31 (Billetsalget nedlægges) 1967.05.27 (Trinbrættet nedlægges)
NedrevetNedrevet (Ventebygningerne - Vogterhus 24 består stadig)
GPS koordinater56.345205,10.703894

Under anlæg af Randers-Grenaa banen kom der ansøgning om en holdeplads ved, men ansøgningen blev afslået. Det viste sig dog hurtigt at der var et reelt behovet for et standsningssted og den 1. december 1878 åbnedes et billetsalgssted i vogterhus nr. 24 jernbaneoverskæringen. Vogterhuset var en meget beskeden bolig på kun 43 kvadratmeter. I stueetagen var der et lille køkken med spisekammer samt to stuer. Oppe på loftet var der to værelser. Huset var beboeat efen Banearbejder og hans hustru. Banearbejderen sørgede for vedligeholdelse af sporet mellem Nødager og Obdrup, mens hans hustru sørgede for at passe leddet ved jernebaneoverskæringen. Folketællingen fra 1880 viser, at vogterhuset var beboet af ledvogter Niels Jensen Torup og hans hustru Karoline. En personaleliste fra 1881 viser, at billetsælgeren på det tidspunkt hed Rasmussen.

I det første år efter billetsalgets åbning kunne man indberette en indtægt på 428 kr. og 17 øre fra billetsalg og en indtægt fra gods på 14 kr. og 20 øre samt andre indtægter på 1 kr. og 40 øre.

Da et stigende antal passagerer benyttede toget til og fra billetsalgsstedet, udarbejdede Statsbanernes tegnestue i marts 1920 en tegning af en ventebygning opført af træ. Tegningen blev signeret af DSB´s overarkitekt Heinrich Wenck. Træbygningens var en slags overdækket veranda som indgangsparti med buer mellem fire træsøjler og kendes ikke fra andre statsbanebygninger, og minder mere om udviddet udgave af de portvagthuse, der står på Kastellet i København.

Billetsalgsstedet blev nedlagt 31. december 1956 og erstattet af et trinbræt uden betjening, hvor trinbrættet blev flytet 200 m længere mod vest, på den anden side af vejoverskæringen. Her blev der anlagt en primitiv grusperron med et lille og enkelt venteskur.

Den nu overflødige ventebygning fra 1920 blev købt af Balle Idrætsforening for 800 kr. som klubhus ved Balle sportsplads. En samling frivillige fra foreningen pillede huset Ned og på en lånt lastbil blev de mange dele kørt til Balle, men den demonterede ventebygning blev aldrig genrejst, og den lå i lang tid i et hjørne af sportspladsen.

Kort over Hallendrup Billetsalgssted
Copyright © 2018 MapQuest, Inc. All rights reserved - kort over: Hallendrup Billetsalgssted

Historisk kort over Hallendrup Billetsalgssted
Hallendrup Billetsalgssted - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Trustrup Station (Tu) lå 53,7 km. fra første station.

Byggeår1876
Åbnet1876.08.26
NedlagtI drift
ArkitektN.P.C. Holsøe
AdresseStationsgade 22, 8570 Trustrup
StednavneforkortelseTu
Højde placering over havet31,4 meter
GPS koordinater56.350583,10.771821

Trustrup station var oprindelig station på Randers-Ryomgård-Grenaa banen, der blev oprettet af Østjyske Jernbane 26. august 1876. Året efter tilkom strækningen Aarhus-Ryomgård.

Aarhus-Grenaa blev hovedstrækningen på banen og blev til den nuværende Grenaabane, hvor Randers-Ryomgård delen af banen blev nedlagt 2. maj 1971.

Med tilblivelsen af Ebeltoft-Trustrup Jernbane (ETJ) d. 27. marts 1901 blev Trustrup et knudepunkt på Djursland.

Ebeltoft-Trustrup banens hovedkontor var placeret i Ebeltoft, men i 1902 udvidede ETJ med depotspor, drejeskive og remise i Trustrup.

Trustrup ophørte reelt med at være endestation i 1932, hvor alle banens tog kørte videre til Grenaa og fra 1934 kørte togene helt til Grenaa Havn ned til Hundested færge.

Ebeltoftbanen blev nedlagt 31. marts 1968.

Kort over Trustrup Station
Copyright © 2018 MapQuest, Inc. All rights reserved - kort over: Trustrup Station

Historisk kort over Trustrup Station
Trustrup Station - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Homå Trinbræt lå 56,4 km. fra første station.

Byggeår1926
ÅbnetApril 1926 for (ETJ) og 1928.05.22 (DSB)
Nedlagt1955.05.22
Nedrevet2011.02.17
GPS koordinater56.368995,10.809721

Ebeltoft-Trustrup Jernbane (ETJ) valgte at lade et enkelt tog par dagligt fortsætte fra Trustrup og de 10 km ad statsbanernes strækning til Grenaa fra sommeren 1924 og blev fremført af et af Ebeltoftbanens damplokomotiver.

Året efter anskaffede ETJ sin første motorvogn, og kørslen videre til Grenaa blev udvidet til to togpar dagligt. I april 1926 blev der oprettet et trinbræt ved Homå, mellem Trustrup og Grenaa. DSB var ikke synderligt interesseret i at oprette et trinbræt der, så udgifterne til etablering af grusperron og venteskur blev betalt af ETJ, selv om trinbrættet lå på en statsbanestrækning.

I begyndelsen var det kun ETJ's tog der standsede, hvis der var passagerer til og fra Homå, men det ændredes fra 15. maj 1928 hvorefter også DSB's tog standsede ved Homå trinbræt.

Kort over Homå Trinbræt
Copyright © 2018 MapQuest, Inc. All rights reserved - kort over: Homå Trinbræt

Historisk kort over Homå Trinbræt
Homå Trinbræt - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Ålsø Station [1889-1967] lå 58,8 km. fra første station.

Byggeår1888
Åbnet1889 (juni)
Nedlagt1967.05.27 (nedrykket til trinbræt fra 1. november 1961)
ArkitektN.P.C. Holsøe
AdresseÅlsø Stationsvej 9, 8500 Grenaa
Højde placering over havet22,9 meter
GPS koordinater56.376564,10.835955

Ved Randers-Grenaa banens åbning den 26. august 1876 var vogterhus nr. 29 placeret mellem Trustrup og Grenaa. Godt to måneder efter banens åbning, åbnedes et billetsalgssted 1. november i vogterhuset. Dog var billetsalget begrænset til kun billetter, enkelte og dobbelte, til nærmeste station, Grenaa eller Trustrup. Ligeledes kunne der kun løses billetter til billetsalgsstedet fra Grenaa eller Trustrup station.

Et sidespor øst for overskæringen blev anlagt og taget i brug i juli 1881, og i juni 1889 blev den nye Holdepladsbygning vest for vogterhuset indviet og ekspeditionsomfanget udvidet, så Ålsø fik status af holdeplads med offentligt sidespor.

Fra og med maj 1922 fik Ålsø status af station, men gennem årene faldt stationens trafik, og Ålsø blev nedrykket til trinbræt fra den 1. november 1961, hvorefter sidesporet straks blev taget op. Trinbrættet blev nedlagt 27. maj 1967.

Kort over Ålsø Station
Copyright © 2018 MapQuest, Inc. All rights reserved - kort over: Ålsø Station

Historisk kort over Ålsø Station
Ålsø Station - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Grenaa Station (Gr) var Randers-Ryomgård-Grenaa's endestation og lå 64,2 km. fra første station.

Byggeår1876
Åbnet1876.08.26
NedlagtI drift
ArkitektN.P.C. Holsøe
AdresseStationsplads 4, 8500 Grenaa
StednavneforkortelseGr
Højde placering over havet3,7 meter
GPS koordinater56.412682,10.879434

Grenaa fik jernbanestation, da Østjyske Jernbane (ØJJ) 26. august 1866 åbnede strækningen Randers-Ryomgård-Grenaa, som også omfattede havnebanen fra Grenaa Station til Grenaa Havn. Et vigtigt formål med banen var nemlig at skaffe Randers adgang til en havn. Randers havn havde det problem, at den lange og smalle Randers Fjord ofte frøs til om vinteren, og da man endnu ikke havde effektive isbrydere, var byen afskåret fra sejlads i flere vintermåneder. Grenaa havn derimod var ofte isfri, og derfor et oplagt mål for en jernbane.

Grenaa Station direkte forbindelse med Aarhus. 1. december 1877 åbnede Østjyske Jernbane en sidebane fra Ryomgård til Aarhus Østbanegård. Få år senere begyndte togene at køre direkte mellem Aarhus og Grenaa, og Randers-Ryomgård-banen blev en sidebane, som mest havde godstrafik. Denne bane blev nedlagt i 1993 efter at persontrafikken var ophørt allerede 2. maj 1971.

Nogle af Ebeltoft-Trustrup Jernbanes tog fortsatte fra 1924 via DSB-sporet til Grenaa og fra 1932 var det alle banens tog. I 1934 startede Grenaa-Hundested Færgefart, og både DSB og Ebeltoftbanen kunne via Grenaa Havnebane køre helt til færgekajen. I sommerkøreplansperioderne 1952 og 1953 kørte der iltog mellem Aalborg og Grenaa Havn.

Mens der stadig var meget godstrafik, blev havnebanen suppleret med den såkaldte "bjergbane" op til fabriksområderne ved Bredstrupvej i nordbyen. DSB's tidligere godstrafik på Grenaa Station blev 1998-2001 opretholdt af Privatbanen Sønderjylland.

Grenaa Havnebane har i en del år været lukket for trafik, men fra 29. april til 17. oktober 2014 kunne der igen forekomme togkørsel på den. Aarhus Nærbane var spærret mellem Skolebakken i Aarhus og Aarhus H pga. etablering af letbanen ved Dokk1. Dermed blev Grenaabanen afskåret fra omverdenen og fra at få sine Desiro-tog vedligeholdt på værkstedet i Odder. DSB stationerede 11 MR-tog på Grenaabanen og lavede et interimistisk værksted for dem på Grenaa Varmeværk, der ligger for enden af "bjergbanen".

Den 26. august 2016 blev persontrafikken indstillet næsten 3 år på banen Århus-Ryomgård-Grenaa, da strækningen skulle elektrificeres og ombygges, så den kunne genåbnes 30.april 2019, som en del af den 110 km lange letbane Odder-Århus-Grenaa.

Kort over Grenaa Station
Copyright © 2018 MapQuest, Inc. All rights reserved - kort over: Grenaa Station

Historisk kort over Grenaa Station
Grenaa Station - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Litteratur for: Randers-Ryomgård-Grenaa (DSB)

>> Husk at støtte de hårdarbejdende forfattere, som bruger meget tid på at sikre vores danske jernbanehistorie. <<

På sporet af Djurslands jernbaner
Bogtitel
Forfatter
Udgivelsesår
Sidetal
Udgivelsessted
Forlag
ISBN
På sporet af Djurslands jernbaner
Kirsten M. Frandsen, Palle Schødt Rasmussen m.fl.
2005
128
Ryomgård
Djurslands Jernbanemuseum
87-986033-8-8
Østjyske jernbaner
Bogtitel
Forfatter
Udgivelsesår
Sidetal
Udgivelsessted
Forlag
ISBN
Østjyske jernbaner
Niels Jensen
1978
154
København
J. Fr. Clausen
87-11-03852-7

Lige nu er der: 111 aktive samtidige brugere på danskejernbaner.dk

Copyright © 1999-2020 by danskejernbaner.dk - E-Mail: mail@danskejernbaner.dk - CMS Version 5.6.1 - build: 2020.09.15-19:08:50