Lunderskov-Esbjerg-Varde Jernbane: En Historisk Transportforbindelse
I dag er det vanskeligt at forestille sig, men strækningen mellem Lunderskov og Esbjerg var oprindeligt ikke højt prioriteret. Dette ændrede sig dramatisk i 1864, da Danmark mistede Sønderjylland. I takt med denne ændring blev forbindelserne til England prioriteret højere, og den 24. april 1868 blev loven om Esbjerg Havn vedtaget. Samme dag blev også loven om anlæg af jernbanen mellem Varde og Lunderskov vedtaget. Oprindeligt var det uklart, hvilket punkt på Østbanen banen skulle forbindes til, men i 1870 blev det fastlagt, at forbindelsen skulle gå via Lunderskov. Arbejdet gik hurtigt i gang, og i september 1874 begyndte prøvekørslerne. Den 3. oktober 1874 blev strækningen officielt åbnet for regelmæssig trafik.
Udvikling og Dagens Infrastruktur
I dag er de aktive strækninger opdelt anderledes end oprindeligt. Den samlede Lunderskov-Esbjerg-Varde bane er nu administrativt opdelt i tre strækninger: Esbjerg-Bramminge, Bramming-Lunderskov og Esbjerg-Varde. Denne opdeling sikrer en mere fleksibel driftsstruktur og bedre tilpasning til moderne trafikbehov.
Bramminge Katastrofen i 1913
Den sorteste dag i banens historie var den 26. juli 1913, hvor Bramminge-katastrofen fandt sted. Et eksprestog fra København, der var afgået kl. 08:20 med rejsende til Englandsbåden i Esbjerg, kørte af sporet kl. 16:20 cirka en kilometer vest for Bramminge. 15 personer mistede livet, og 54 blev såret. Blandt de dræbte var den kendte politiker Peter Sabroe. Ulykken blev tilskrevet en "solkurve", hvor sporene var blevet udvidet på grund af ekstrem varme.
Elektrificering af Strækningen Lunderskov-Esbjerg
Med forsinkelserne af IC4-togene i 00'erne og 10'erne blev det flere gange foreslået at elektrificere de vigtigste hovedstrækninger i det danske jernbanenet. Formålet var at muliggøre køb af gennemprøvede el-tog, som kunne afhjælpe manglen på pålideligt togmateriel. Strækningen mellem Esbjerg og Lunderskov var særlig interessant, da den allerede i 1997 var næsten fuldt immuniseret i forventning om en kommende elektrificering. Dog blev det nationale elektrificeringsprogram stoppet kort tid efter, hvilket betød, at strækningen ikke blev elektrificeret på daværende tidspunkt. Den 7. februar 2012 blev partierne Socialdemokraterne, Det Radikale Venstre, SF, Venstre, DF, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti enige om at elektrificere banen. Planen var, at strækningen skulle stå klar til eltog ved udgangen af 2015. Elektrificeringen var tiltænkt at give mulighed for at anskaffe 15 nye eldrevne togsæt, der kunne erstatte et tilsvarende antal IC3-togsæt. Den 12. marts 2013 besluttede den samme forligskreds at fremtidssikre banen ved at dimensionere kørestrømsanlægget til 200 km/t. Af hensyn til stordriftsfordele blev elektrificeringen dog udskudt til 2016, så entreprenørerne kunne gå direkte videre til elektrificering af de næste strækninger. Elektrificeringen blev officielt indviet den 6. august 2017. Dog blev driften senere ramt af problemer med køreledningstypen Siemens Sicat SX, hvilket førte til totalstop for eltog. Efter en udskiftning af de fejlramte tovhjul blev banen genåbnet for eldrift den 13. august 2018.
