Herning-Skjern - operatør: DSB

Herning-Skjern jernbane, en vigtig del af den danske jernbanehistorie, blev etableret som en del af bestræbelserne på at forbinde forskellige regioner i landet og skabe bedre transportmuligheder. Optaget på Jernbaneloven af 18. juni 1879, jernbanen åbnede den 18. oktober 1881 og har spillet en afgørende rolle i regionens udvikling.

Skanderborg-Skjern-banen, kendt som Den Jyske Midtbane, strækker sig fra Skanderborg over Silkeborg og Herning til Skjern. Den første del af banen, mellem Skanderborg og Silkeborg, blev etableret som en sidebane til Fredericia-Århus-banen og blev indviet den 2. maj 1871. Den anden del, mellem Silkeborg og Herning, blev anlagt som den privatejede Silkeborg-Herning Jernbane (SHJ) og åbnede den 28. august 1877. Banen blev overtaget af Jysk-Fyenske Jernbaner, senere kendt som DSB, den 1. november 1879. Den tredje del, fra Herning til Skjern, blev etableret i henhold til loven af 16. juni 1879 og blev indviet den 1. oktober 1881. En betingelse for anlæggelsen var, at staten overtog SHJ.

Herning-Skjern jernbane blev betragtet som en vital forbindelse mellem forskellige byer og områder i Jylland. Den tillod transport af passagerer og varer på tværs af landskabet, hvilket bidrog til økonomisk vækst og udvikling af handel og industri i området.

I januar 2003 blev driften af hele strækningen overtaget af Arriva, som betjener ruten både som en del af Aarhus-Herning-Struer-forbindelsen og Herning-Esbjerg-forbindelsen. Moderniseringen af jernbanenettet har ført til forbedrede rejsefaciliteter og større effektivitet i transporten af passagerer og gods.

Vigtige stamdata for Herning-Skjern


Jernbanens længde i km 40,6
Optaget på JernbanelovJernbaneloven af 18. juni 1879
BaneforkortelseDSB
Statstilskud i %100 %
Jernbanen åbnet1881.10.18
Jernbanen nedlagtI drift
SportypeEnkeltsporet
Sporvidde1.435 mm
BallastSkærveballast
Hastighed max100 km/t
El driftNej
Max metervægt7,2 t/m
Bane statusRegionalbane

Herning-Skjern havde følgende stoppesteder



Herning Banegård Center (Hr) var Herning-Skjern banens første station

Hernings første station stammede fra 1877, da den private Jernbane fra Silkeborg til Herning blev anlagt. 2 år senere blev banen konverteret til statsbane i 1879, for at forberede at banen i 1881 skutte forlængedes til Skjern.

Det var overarkitekt N.P.C. Holsøe der tegnede bygningerne, hvor selve stationsbygningen var med to lave sidefløje samlet om et højere indgangs- og midterparti. En plan der også ses på Skanderborg-Herning strækningens andre stationer. I den ene fløj blev der indrettet posthus, der var blevet flyttet hertil fra postmesterens gård på hjørnet af Torvet og Østergade.

I lighed med flere andre af Hernings huse, var stationens tag tækket med træspåner, som var et brandfarligt materiale – især når Hernings ikke havde egen brandsprøjte.

Med forlængedes til Skjern blev pladsforholdene for Hernings Stations alt for trange. For at skaffe mere plads flyttede Post- og Telegrafvæsenet til egen bygning vest for banegården i 1892. Pladsproblematikken blev helt galt, da der kom to nye baner henholdsvis til Holstebro i 1904 og til Viborg i 1906.

I 1906 blev den første station nedrevet og en ny større byggede man ovenpå fundamentet efter tegninger af arkitekt Heinrich Wenck. Bygningen i Herning var inspireret af den engelske stil med små kviste samt to store centrale kviste der rejste sig over taget. Murenes hvidkalkede blændinger, skifertag og de høje slanke skorstene er også engelske elementer.

Banegårdens indgangsparti bestod af en lang forhal med en række granitsøjler, herfra var der adgang til perron og billetsalg samt restauranter.

Godstransporten fik sin egen bygning i tilknytning til banegården mod øst. I samme retning placeredes remiseområdet.

Hernings anden banegård fra 1906 blev bygget så rigeligt stor, at endnu en landstrækning kunne optages da Givebanens blev forlænget i 1914. Alligevel fik Hernings anden banegård pladsmangel med tiden, men det var ikke persontrafikkens skyld - den ophørte på strækningen Herning-Viborg i 1971, men den stærke og stigende godstrafik. Arkitekt H.Wenck

Hernings anden banegård fungerede i mere end 70 år indtil den trafikale udvikling krævede en omfartsvej for at aflaste bymidten for vejtrafikken. DSB, Postvæsenet og Herning Kommune ønskede at samle hele den offentlige trafik på et sted, hvilket blev til Herning Banegårdscenter.

En ny pakkepostbygning på Godsbanevej blev taget i brug i 1975 som byggeriets første etape og efter mere end to års byggeri var den modernistiske bygning efter tegninger af Ole Ejnar Bonding og Jens Nielsen klar til indvielse 28. april 1979. Banegårdcentret blev en samlet løsning, som rummede både station, posthus, rutebilstation og rejsebureau.

Banegårdscentret blev placeret foran og ved siden af den tidligere banegård, hvorefter Jernbanegade blev sløjfet og den 30. november 1979, blev Dronningens Boulevard taget i brug.

Hernings tredje banegård blev taget i brug i 1979 og året forinden i 1978 blev Hernings anden banegård nedrevet.

I 2017 afsluttedes en større ombygning af stationsbygningen og Banegårdspladsen. Den hidtidige gangbro fra stationsbygningen skråt over pladsen til bybusterminalen ved Smedegade blev revet ned. I stedet opførtes en tilbygning vinkelret på stationsbygningen, hvor der fremover er kiosk og ventesale. Til gengæld blev de hidtidige faciliteter i den eksisterende stationsbygning fjernet bortset fra en gennemgang fra tilbygningen til gangbroen over sporene og der blev anlagt en ny busterminal på Banegårdspladsen.


Byggeår1977
Åbnet1979.04.28
NedlagtI drift
NedrevetEksisterer stadig
ArkitektOle Ejnar Bonding
AdresseBanegårdspladsen 6A, 7400 Herning
StednavneforkortelseHr
Højdeplacering over havet53,4 meter
GPS koordinater56.133214,8.978207

Billede af Herning Banegård Center.
Billede af Herning Banegård Center. Prioriteret materiale Prioriteret materiale Prioriteret materiale
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: 2023.07.13 11:02:19
Download billede

Historisk kort over Herning Banegård Center
Herning Banegård Center - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Byggeår1997
Åbnet1997
NedlagtI drift
NedrevetEksisterer stadig
AdresseMads Eg Damgaards Vej 60, 7400 Herning
StednavneforkortelseHrm
Højdeplacering over havet54,5 meter
GPS koordinater56.123689,8.944597

Billede af Herning Messecenter Trinbræt.
Billede af Herning Messecenter Trinbræt.
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: 2023.07.13 11:15:28
Download billede

Historisk kort over Messecenter Herning Trinbræt
Messecenter Herning Trinbræt - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Byggeår1881
Åbnet1964
NedlagtI drift
NedrevetEksisterer stadig
ArkitektN.P.C. Holsøe
AdresseMomhøjvej 1, 7400 Herning
StednavneforkortelseStu
Højdeplacering over havet51,6 meter
GPS koordinater56.09176303010804,8.910554617562958

Billede af Studsgård Trinbræt.
Billede af Studsgård Trinbræt.
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: 2023.07.13 11:26:47
Download billede

Historisk kort over Studsgård Trinbræt
Studsgård Trinbræt - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Kibæk Trinbræt (Kæ) lå 14,5 km. fra første station.

Kibæk Station på strækningen mellem Herning og Skjern og blev opført ved banens åbning i 1881. Kibæk Station var oprindelig en rigtig god landstation, men Herning-Skjern banens stræknings degradering til sidebane uden gennemgående tog Skanderborg-Skjern skadede stationerne betydeligt. Kibæk Station blev nedsat til trinbræt med sidespor i 1974 og senere kun trinbræt.

Den oprindelige stationsbygning fra 1881 blev nedrevet i 1977 og den nuværende vente- og toiletbygning er blev bygget samme sted året efter i 1978.


Byggeår1974
Åbnet1974
NedlagtI drift
NedrevetEksisterer stadig
AdresseJernbanegade 1, 6933 Kibæk
Stednavneforkortelse
Højdeplacering over havet36,8 meter
GPS koordinater56.032376,8.851926

Billede af Kibæk Trinbræt.
Billede af Kibæk Trinbræt.
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: 2023.07.13 11:45:03
Download billede

Historisk kort over Kibæk Trinbræt
Kibæk Trinbræt - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Brændselsnævnet Sidespor lå 21,7 km. fra første station.

Brændselsnævnets Sidespor (Brændselsnævnets Transportspor) blev oprettet i 1918, i slutningen af 1. verdenskrig, til transport af brunkul. Selve sporet var ca. 3 km langt og udgik fra Troldhede Station til brunkulslejet. Brændselsnævnet ejede ikke selv sidesporet og derfor blev der bygget en ekspeditionsbygning ved brunkulslejet, hvor en ekspeditionsassistent registrerede kørslerne og sørgede for afregningerne. Ekspeditionen blev nedlagt sammen med transporterne i sensommeren 1921 og sporet blev nedlagt med udgangen af 1921. Men sidesporet blev dog ikke helt nedlagt da den ca. første kilometer bibeholdes og fortsatte indtil 1924, stadig under navnet Brændselsnævnets Transportspor.

I maj 1920 fik Brændselsnævnet et privat damplokomotiv til transporterne i brunkulslejet.


Byggeår1918
Åbnet1918
Nedlagt1921 (december) i brunkulslejet og sidste del i 1924 ved stationen.
NedrevetNedrevet
Højdeplacering over havet21,1 meter
GPS koordinater55.9979014912345,8.75638618827857

Billede af Brændselsnævnet Sidespor - Sidespor er nedrevet, men Brændselsnævnet Sidespor har ligget her.
Billede af Brændselsnævnet Sidespor - Sidespor er nedrevet, men Brændselsnævnet Sidespor har ligget her.
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: 2023.07.13 11:58:59
Download billede

Historisk kort over Brændselsnævnet Sidespor
Brændselsnævnet Sidespor - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Troldhede Trinbræt (Td) lå 22,8 km. fra første station.

Troldhede station havde remise, drejeskive, vandtårn, egen perron og 3 spor - fik senere 2 perroner og 4 spor.

Troldhede Station, var endestation for Troldhede-Kolding-Vejen Jernbane, men Troldhede Station havde forbindelse med Skanderborg-Skjern-banen.

Troldhede Station har været trinbræt siden 1973.


Byggeår1880
Åbnet1973
NedlagtI drift
NedrevetEksisterer stadig
StednavneforkortelseTd
Højdeplacering over havet27,0 meter
GPS koordinater55.99054892460916,8.744769821102016

Billede af Troldhede Trinbræt.
Billede af Troldhede Trinbræt.
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: 2023.07.13 12:15:45
Download billede

Historisk kort over Troldhede Trinbræt
Troldhede Trinbræt - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Byggeår1881
Åbnet1973
NedlagtI drift
NedrevetEksisterer stadig
AdresseBorgergade 1, 6900 Skjern
StednavneforkortelseBs
Højdeplacering over havet15,1 meter
GPS koordinater55.95858127856335,8.644814011387988

Billede af Borris Trinbræt.
Billede af Borris Trinbræt.
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: 2023.07.13 12:29:09
Download billede

Historisk kort over Borris Trinbræt
Borris Trinbræt - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Skjern Station (Sj) var Herning-Skjern's endestation og lå 40,6 km. fra første station.

Skjern Station åbnede sammen med Herning-Skjern Jernbane i 1881. I 1920 tilkom også Skjern-Videbæk Jernbane.


Andre navne og stavemåderFør 19.03.1952 Skern, før 15.05.1931 Skjern.
Byggeår1875
Åbnet1875.08.08
NedlagtI drift
NedrevetEksisterer stadig
ArkitektN.P.C. Holsøe
AdresseBredgade 55A, 6900 Skjern
StednavneforkortelseSj
Højdeplacering over havet5,0 meter
GPS koordinater55.947650,8.492299

Billede af Skjern Station.
Billede af Skjern Station.
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: 2013.02.02 16:14:55
Download billede

Historisk kort over Skjern Station
Skjern Station - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Litteratur for: Herning-Skjern

>> Husk at støtte de hårdarbejdende forfattere, som bruger meget tid på at sikre vores danske jernbanehistorie. <<

Midtjyske jernbaner
Bogtitel
Forfatter
Udgivelsesår
Sidetal
Udgivelsessted
Forlag
ISBN
Midtjyske jernbaner
Niels Jensen
1979
116
København
J. Fr. Clausen
87-11-03904-3