Herning-Skjern Jernbane - operatør: DSB, en artikel om Herning-Skjern Jernbane

Herning-Skjern Jernbane: En Historisk Forbindelse i Jylland

Herning-Skjern jernbane har spillet en væsentlig rolle i udviklingen af den danske jernbaneinfrastruktur. Optaget på Jernbaneloven af 18. juni 1879 blev jernbanen anlagt som en del af bestræbelserne på at forbinde regioner og forbedre transportmulighederne. Den 18. oktober 1881 blev jernbanen officielt åbnet og har siden haft stor betydning for både passager- og godstransport i området.

Skanderborg-Skjern-Banen og Dens Opbygning

Skanderborg-Skjern-banen, også kendt som Den Jyske Midtbane, strækker sig fra Skanderborg over Silkeborg og Herning til Skjern. Banens første del mellem Skanderborg og Silkeborg blev etableret som en sidebane til Fredericia-Århus-banen og blev indviet den 2. maj 1871. Den næste del, mellem Silkeborg og Herning, blev anlagt som den private Silkeborg-Herning Jernbane (SHJ), der åbnede den 28. august 1877. SHJ blev senere overtaget af Jysk-Fyenske Jernbaner, som senere blev en del af DSB, den 1. november 1879.

Den tredje og sidste del, strækningen fra Herning til Skjern, blev etableret i henhold til loven af 16. juni 1879 og blev indviet den 1. oktober 1881. En af betingelserne for anlæggelsen var, at staten overtog SHJ, hvilket sikrede en sammenhængende jernbaneforbindelse mellem byerne.

Økonomisk og Samfundsmæssig Betydning

Herning-Skjern jernbane blev en vital forbindelse, der muliggjorde transport af passagerer og varer på tværs af Jylland. Dette skabte vækstmuligheder for handel, industri og landbrug, hvilket var med til at fremme regionens økonomiske udvikling. Banen bidrog også til bedre kommunikation og integration af byer og landområder.

Overgang til Privat Drift og Modernisering

I januar 2003 blev driften af hele strækningen overtaget af Arriva, som fortsat betjener ruten som en del af Aarhus-Herning-Struer-forbindelsen og Herning-Esbjerg-forbindelsen. Arrivas overtagelse har ført til forbedrede rejsefaciliteter og en mere effektiv transport af både passagerer og gods.

Teknologiske Opgraderinger og Fremtidsperspektiver

Moderniseringen af jernbanenettet har haft en positiv indflydelse på Herning-Skjern jernbane. Investeringer i nye signalsystemer og bedre infrastrukturer har gjort det muligt at sikre en mere pålidelig og effektiv togdrift. Dette har resulteret i kortere rejsetider, højere punktlighed og bedre komfort for passagererne.

Herning Banegård Center – Fra Jernbaneknudepunkt til Moderne Trafikcenter

Herning Banegård har gennem mere end 140 år spillet en central rolle i byens udvikling og infrastruktur. Fra den første stations opførelse i 1877 til etableringen af det nuværende Herning Banegård Center i 1979 har stationen udviklet sig i takt med tidens transportbehov og byens vækst.

Herning var oprindeligt en lille stationsby, men med tiden blev den et vigtigt knudepunkt i det danske jernbanenet. Stationen har gennemgået flere ombygninger og moderniseringer for at imødekomme de skiftende krav til jernbanedriften, postvæsenet og busforbindelser.

Den Første Station fra 1877

Den første jernbanestation i Herning blev opført i 1877 i forbindelse med anlæggelsen af den private jernbane fra Silkeborg til Herning. To år senere, i 1879, blev banen omdannet til statsbane, som en del af forberedelserne til at forlænge jernbanen til Skjern i 1881.

Stationen blev tegnet af overarkitekt N.P.C. Holsøe, der var kendt for sine funktionelle og tidløse stationsbygninger. Bygningen havde et karakteristisk udseende med to lave sidefløje samlet omkring et højere midterparti, en stil der også kunne ses på andre stationer langs Skanderborg-Herning-strækningen.

I begyndelsen fungerede stationen ikke kun som jernbaneknudepunkt, men også som postkontor, idet posthuset var en del af stationsbygningen. Det blev senere flyttet til en selvstændig bygning vest for banegården i 1892.

Stationens tag var tækket med træspåner, hvilket gjorde den sårbar over for brand. På dette tidspunkt havde Herning ikke sin egen brandsprøjte, hvilket øgede risikoen ved eventuelle ildebrande.

Udvidelser og Den Anden Station fra 1906

Med forlængelsen af banen til Skjern blev pladsforholdene på stationen hurtigt utilstrækkelige. Problemet blev forværret, da der i 1904 blev åbnet en ny jernbaneforbindelse til Holstebro og i 1906 en linje til Viborg. Den stigende trafik krævede større faciliteter, og i 1906 blev den første station revet ned for at give plads til en ny, større stationsbygning.

Den nye station blev tegnet af arkitekt Heinrich Wenck, som var kendt for sin engelskinspirerede byggestil. Bygningen havde markante små kviste og to store centrale kviste, der rejste sig over taget. De hvidkalkede blændinger i murene, skifertaget og de høje slanke skorstene var også typiske engelske arkitektoniske elementer.

Den nye banegård blev udstyret med en rummelig forhal med granitsøjler, hvorfra passagerer kunne få adgang til perronerne, billetsalget og stationens restauranter. Godstransporten blev samtidig adskilt fra persontrafikken og fik sin egen bygning øst for stationen.

Herning Banegård voksede yderligere med etableringen af Givebanen i 1914, men pladsmangel forblev et problem i takt med den stigende godstrafik. Selvom persontrafikken mellem Herning og Viborg blev indstillet i 1971, fortsatte godstransporten med at vokse.

Behovet for en Ny Station og Herning Banegård Center

I løbet af 1970'erne blev det tydeligt, at Herning havde brug for en ny løsning for sin banegård. Trafikken gennem bymidten var stigende, og der var behov for en ny omfartsvej for at aflaste centrum. Samtidig ønskede DSB, Postvæsenet og Herning Kommune at samle alle offentlige transportfunktioner på ét sted. Dette førte til planerne om Herning Banegård Center.

Det første skridt i dette projekt var opførelsen af en ny pakkepostbygning på Godsbanevej, som blev taget i brug i 1975. Selve banegårdscentret blev designet af arkitekterne Ole Ejnar Bonding og Jens Nielsen og var præget af en modernistisk byggestil.

Efter mere end to års byggeri blev det nye Herning Banegård Center indviet den 28. april 1979. Bygningen blev en samlet transportløsning, der omfattede station, posthus, rutebilstation og rejsebureau.

Banegårdscentret blev placeret foran og ved siden af den gamle banegård. Dette førte til, at Jernbanegade blev sløjfet, og i stedet blev Dronningens Boulevard taget i brug den 30. november 1979 som en ny hovedfærdselsåre i Herning.

Den tidligere banegård blev revet ned i 1978 for at give plads til det nye center. Den nye banegård blev dermed Hernings tredje station, og den blev hurtigt et vigtigt trafikalt samlingspunkt for både tog- og buspassagerer.

Ombygningen af Banegårdspladsen i 2017

I 2017 gennemgik Herning Banegård Center en større ombygning. Dette omfattede modernisering af stationsbygningen samt en opdatering af Banegårdspladsen.

Den tidligere gangbro fra stationsbygningen, der førte over til bybusterminalen ved Smedegade, blev fjernet. I stedet blev der opført en ny tilbygning vinkelret på stationsbygningen, der skulle huse kiosk og ventesale.

Som en del af moderniseringen blev flere af de eksisterende faciliteter i banegårdscentret fjernet, dog med undtagelse af gennemgangen fra tilbygningen til gangbroen over sporene. Derudover blev der anlagt en ny busterminal på Banegårdspladsen, der forbedrede forbindelsen mellem tog- og buspassagerer.

Herning Banegård Centers Rolle i Dag

I dag fungerer Herning Banegård Center som et moderne trafikalt knudepunkt, der betjener både regionaltog, InterCity-tog og S-togsforbindelser. Banegårdscentret er stadig en vigtig del af Hernings infrastruktur og understøtter transportbehovene for både pendlere og rejsende.

Selvom stationen har gennemgået flere transformationer siden den første stationsbygning i 1877, er dens rolle som en central transporthub for Herning uændret.

Studsgård Station blev nedsat til trinbræt i 1964.

Kibæk Station på strækningen mellem Herning og Skjern og blev opført ved banens åbning i 1881. Kibæk Station var oprindelig en rigtig god landstation, men Herning-Skjern banens stræknings degradering til sidebane uden gennemgående tog Skanderborg-Skjern skadede stationerne betydeligt. Kibæk Station blev nedsat til trinbræt med sidespor i 1974 og senere kun trinbræt.

Den oprindelige stationsbygning fra 1881 blev nedrevet i 1977 og den nuværende vente- og toiletbygning er blev bygget samme sted året efter i 1978.

Brændselsnævnets Sidespor (Brændselsnævnets Transportspor) blev oprettet i 1918, i slutningen af 1. verdenskrig, til transport af brunkul. Selve sporet var ca. 3 km langt og udgik fra Troldhede Station til brunkulslejet. Brændselsnævnet ejede ikke selv sidesporet og derfor blev der bygget en ekspeditionsbygning ved brunkulslejet, hvor en ekspeditionsassistent registrerede kørslerne og sørgede for afregningerne. Ekspeditionen blev nedlagt sammen med transporterne i sensommeren 1921 og sporet blev nedlagt med udgangen af 1921. Men sidesporet blev dog ikke helt nedlagt da den ca. første kilometer bibeholdes og fortsatte indtil 1924, stadig under navnet Brændselsnævnets Transportspor.

I maj 1920 fik Brændselsnævnet et privat damplokomotiv til transporterne i brunkulslejet.

Troldhede station havde remise, drejeskive, vandtårn, egen perron og 3 spor - fik senere 2 perroner og 4 spor.

Troldhede Station, var endestation for Troldhede-Kolding-Vejen Jernbane, men Troldhede Station havde forbindelse med Skanderborg-Skjern-banen.

Troldhede Station har været trinbræt siden 1973.

Borris Station er nedsat til trinbræt i 1973?

Skjern Station åbnede sammen med Herning-Skjern Jernbane i 1881. I 1920 tilkom også Skjern-Videbæk Jernbane.