Skanderborg-Skjern (DSB)

Skanderborg Station (Sd) var Skanderborg-Skjern banens første station

Skanderborg Station blev opført i 1868 som led i den østjyske længdebane og nåede en stor succes i sin 115-årige historie. Trods sin beliggenhed var Skanderborg Station ofte i gamle dage byens samlingspunkt. Placeringen af jernbanen gav på Skanderborgegnen og i folketinget anledning til voldsom debat både fordi investeringen var kostbar, og dels fordi man var klar over, at jernbanen ville få afgørende betydning for området. Men for udviklingen i købstaden Skanderborg, med 1700 indbyggere havde levet en stille isoleret tilværelse, fik jernbanen uvurderlig betydning for udviklingen af byen.

Jernbanen fik stor betydning for den spirende industri og for de store hestemarkeder, hvor udbuddet af heste kunne være på 500-600 heste med købere fra både ind- og udland.

Stationsbygningen var tegnet af arkitekt N.P.C. Holsøe og rummede 2 små ventesale, en for 1. klasse og en for 2.klasse, en restauration, postekspedition og det nye toldlokale.

Over for stationen åbnede i 1881 gæstgiveriet Hotel Bellevue, det senere skiftede navn til Jernbanehotellet. Da stationen lå uden for byens centrum, blev der anlagt en vej, der forbandt jernbanen med byen.

I 1871 åbnedes banen til Silkeborg. Med den stigende trafik blev forholdene på Skanderborg Station hurtigt trange og udsat for en kraftig kritik. Den blev arbejdet med planer om forskellige former for udvidelse eller flytning af stationen nærmere mod byen. Flytningen blev opgivet og i 1889 begyndte arbejdet med udvidelse og bygning af nye perroner og opførelse af en remise for otte lokomotiver og som det første sted i landet blev der i 1893 gravet en perrontunnel under sporet.

Skanderborg station var udfordret med at have vand nok til damplokomotiverne, da der ikke var noget vandværk i Skanderborg. I 1904 blev der etableret egen vandforsyningen ved at bygget et pumpehus i Sølyst med en vandledning op til et vandtårn på banegårdsterrænet.

Med den store stigende i industrialisering og det øgede behov for transport, steg trafikken på banen og Skanderborg sig større og blev et centralt knudepunkt for den lokale trafik. Landevejstrafikken voksede tilsvarende og på de 6 steder mellem Skanderborg og Århus hvor jernbanesporene krydsede landevejen blev jernbaneoverskæringerne erstattet af jernbanebroer. En udvikling der blev løst samtidigt med, at man i 1920'erne byggede det nye dobbeltspor mellem Fredericia og Århus i brug.

Remissen blev revet ned i 1970'erne efter den igennem flere år havde været hjemsted for fire veteranlokomotiver. Vandtårnet forsvandt ligeledes, og baneterrænet blev omlagt og rettet ud.

For at forsøge at leve op til tidens krav til moderne faciliteter blev den gamle stationsbygning revet ned i 1983 og den nuværende bygning blev ibrugtaget. Projektet omfattede også nyt posthus og foran stationen holdeplads for bus og taxi.

Alken Trinbræt (Ak) lå 5,1 km. fra første station.

Alken station på strækningen Skanderborg-Silkeborg stammer fra dennes åbning i 1871 og begyndte som en beskeden holdeplads. I 1874 fik man anlagt en ca. 500 meter lang hestebane, som en let havnebane, der ikke kunne bære lokomotiver, fra stationen til Mossø. Havnebanen blev hovedsagelig benyttet til fisketransporter fra Silkeborgsøerne. Det var dog beskedne mængder gods fra havnebanen.

Alken Station bliv nedsat til Holdeplads i 1903, og i 1961 blev Alken Holdeplads nedsat til trinbræt.

Ry Station (Ry) lå 12,3 km. fra første station.

Ry Station har en spøjs arkitektur da hele 3 af de største arkitekter igennem tiden har sat sit præg på stationen:
N.P.C. Holsøe (oprindelig),
Heinrich Wenck (udvidelse),
K.T. Seest (ombygning)

Alling Trinbræt (Alg) lå 15,5 km. fra første station.

Laven Trinbræt (La) lå 17,6 km. fra første station.

Laven Station lå på strækningen Skanderborg-Silkeborg og åbnet 1871 sammen med banen. Laven Station var en "rigtig" station fra begyndelsen, dog kun i én etage i førte omgang. Ca. år 1900 blev der tilbygget en ekstra etage på Laven Station. Laven Station havde, ligesom i Alken, en "havnebane", med et simpelt godsspor, som var ført langs bredden af Julsø overfor stationsbygningen. En tidligere dampbåd på Himmelbjergsøerne fragtede tømmer til Laven frem til ca. 1939. Laven Station var en godt benyttet af turister før i tiden, men blev efterhånden udkonkurreret af Ry.

Laven Station blev nedsat til trinbræt i 1968 og stationsbygningen nedrevet samme år.

Laven Trinbræt fik en stor og gennemgribende renovering i år 2000.

Svejbæk Trinbræt (Sv) lå 23,2 km. fra første station.

I 1871 åbner jernbanestrækningen Skanderborg-Silkeborg og der blev anlagt en holdeplads på Sejs hede. Svejbæk Holdeplads var der billetsalg, banepakke- og stykgodsekspedition. Placeringen af holdeplads var ud fra det praktiske i at lægge den i nærheden af Linå Vesterskov. Ved holdepladsen, var der som sådan ikke opland, men indehaveren af gården Ludvigslyst, så muligheden og etablerede Gjæstgiveri Ludvigslyst, da gården kun lå få hundrede meter fra holdepladsen. Samme år blev der også anlagt en anløbsbro for dampskibe lige nedenfor gæstgiveriet, så turisterne kunne blive sejlet rundt på Silkeborgsøerne, og over til Himmelbjerget på den anden side af Julsø.

Svejbæk får først navn, da jernbanen og holdepladsen blev etableres i 1871, hvor holdepladsen opkaldes efter Svejbæk Huse, som er en samling af nogle få huse på den anden side af snævringen. Navnet Svejbæk har formentlig en forbindelse til den lille bæk, som løber igennem området.

Svejbæk Holdeplads startede i vogterhus 13 og ved folketællingen i 1890 er Mads Olesen bosiddende i vogterhuset. Mads Olesen afgår dog ved døden i 1892 af lungebetændelse.

I 1900 blev Svejbæk Holdeplads opgraderet til station og der tilkom en ny stationsbygning beliggende ca. 600 meter længere mod nordvest. Lidt sydøst for stationen bygges en stationsmesterbolig, hvor Svejbæks første "rigtige" stationsforstander: Jens Jensen fra Ejlskov på Fyn, får bolig. Jens Jensen forestod stationsforstandertjansen fra 1900 til 1933.

Svejbæk Station fik i 1909 et offentligt sidespor, selvom der allerede havde været krydsningsspor i en årrække. Men trafikken var fortsat meget begrænse og i starten af maj 1968 ophørte godsekspeditionen.

Svejbæk Station blev den 28 maj 1968 nedsat til trinbræt og fjernstyret krydsningsstation.

Stationsbygningen blev nedrevet i 1984.

Alternative stavemåder: Svejbæk har også været stavet Svijbæk.

Sejs Trinbræt (Ses) lå 25,7 km. fra første station.

Silkeborg Station (Sl) lå 30,1 km. fra første station.

Silkeborg Station er i dag station for strækningen Skanderborg-Herning. I storhedsiden var Silkeborg et jernbaneknudepunkt med baner i fem retninger. Silkeborg fik station, da Skanderborg-Silkeborg Jernbane blev åbnet 2. maj 1871. Få år efter åbnede Silkeborg-Herning 28. august 1877.

Den 12. november 1908 blev Gjernbanen (Silkeborg-Laurbjerg) åbnet. De kommende år blev banen udviddet sydfra til en diagonalbane skråt gennem Jylland mellem Randers og Esbjerg. Den blev anlagt i flere etaper fra Bramming via Grindsted til Brande, og 1. oktober 1920 blev den sidste strækning åbnet fra Brande til Funder 6 km vest for Silkeborg på banen til Herning. Diagonalbanen blev nedlagt 23. maj 1971.

Privatbanerne Rødkærsbro-Kjellerup og Horsens-Bryrup blev forlænget til Silkeborg, hhv. 1. august 1924 og 10. maj 1929. De to privatbaner blev nedlagt 30. marts 1968.

Funder Station (Fu) lå 36,2 km. fra første station.

Funder Holdeplads startede i vogterhus 21 ved overkørsel 72. I 1902 blev Funder Holdeplads opgraderet til station og der tilkom en ny stationsbygning, som var placeret ca. 100 meter sydvest for vogterhus 21. Omkring 1950 blev Funder station kraftigt ombygget og udvidet.

Funder Station var udgangspunkt for Langå-Bramming-banen til Brande og Bramming, men er i dag kun en fjernstyret krydsningsstation.

Funder station ligger vest for Silkeborg og fik en stor betydning som forgreningsstation for banen til Herning og Den Jyske Diagonalbane også kaldet også i daglig tale kaldt "den skæve bane" der gik fra Langå og via Silkeborg, Brande, Grindsted til Bramminge.

Banen mellem Silkeborg og Herning blev taget i brug som privatbane den 28. august 1877 og blev statsbane den 20. oktober 1879. Banen mellem Silkeborg (Funder) og Brande blev som det sidste stykke af den Jyske Diagonalbanen taget i brug den 1. oktober 1920. Da Diagonalbane blev nedlagt den 23. maj 1971 mistede Funder Station sin betydning og blev nedlagt.

Der er lokale interesser, som ønsker at genåbne Funder Station som trinbræt, men indtil nu er det ikke lykkedes at få opbakning til dette ønske.

Funder Stationsbygning findes stadig, men vogterhus 21 blev nedrevet i 1947.

Moselund Station (Mi) lå 44,4 km. fra første station.

Engesvang Station (Ev) lå 45,5 km. fra første station.

Bording Station (Bg) lå 51,7 km. fra første station.

Bording Holdeplads åbnede sammen med banen i 1877, med ekspedition i Vogterhus 28 ved overkørsel 103. I 1888 fik Bording en "rigtig" station, som blev placeret ca. 150 meter øst for det oprindelige billetsalgssted.

Bording er "klassisk" stationsby på jernbanestrækningen mellem Herning og Silkeborg, da Bording kun bestod af få huse da jernbanen kom forbi.

Bording hed i starten Borring Stationsby, Borring og til sidst Bording.

Hestlund Trinbræt (Het) lå 54,3 km. fra første station.

Hestlund Trinbræt var også benævnt som Hestlund Billetsalgssted, trods der aldrig har været billetsalg på stedet. Hestlund Trinbræt var placeret ved vejen Lovsangsdal vest for overkørsel 111.

I starten var der ikke venterum, men beboerne der benyttede Hestlund Trinbræt, betalte for egen regning et venterum, som efterfølgende blev udarbejdet af 3. distrikt i Struer og senere godkendt af beboerne og efterfølgende opført på stedet.

Ikast Station (Ik) lå 59,4 km. fra første station.

Hammerum Station (Hu) lå 65,4 km. fra første station.

Birk Centerpark Trinbræt (Bic) lå 67,8 km. fra første station.

Herning Banegård Center (Hr) lå 71,1 km. fra første station.

Hernings første station stammede fra 1877, da den private Jernbane fra Silkeborg til Herning blev anlagt. 2 år senere blev banen konverteret til statsbane i 1879, for at forberede at banen i 1881 skutte forlængedes til Skjern.

Det var overarkitekt N.P.C. Holsøe der tegnede bygningerne, hvor selve stationsbygningen var med to lave sidefløje samlet om et højere indgangs- og midterparti. En plan der også ses på Skanderborg-Herning strækningens andre stationer. I den ene fløj blev der indrettet posthus, der var blevet flyttet hertil fra postmesterens gård på hjørnet af Torvet og Østergade.

I lighed med flere andre af Hernings huse, var stationens tag tækket med træspåner, som var et brandfarligt materiale – især når Hernings ikke havde egen brandsprøjte.

Med forlængedes til Skjern blev pladsforholdene for Hernings Stations alt for trange. For at skaffe mere plads flyttede Post- og Telegrafvæsenet til egen bygning vest for banegården i 1892. Pladsproblematikken blev helt galt, da der kom to nye baner henholdsvis til Holstebro i 1904 og til Viborg i 1906.

I 1906 blev den første station nedrevet og en ny større byggede man ovenpå fundamentet efter tegninger af arkitekt Heinrich Wenck. Bygningen i Herning var inspireret af den engelske stil med små kviste samt to store centrale kviste der rejste sig over taget. Murenes hvidkalkede blændinger, skifertag og de høje slanke skorstene er også engelske elementer.

Banegårdens indgangsparti bestod af en lang forhal med en række granitsøjler, herfra var der adgang til perron og billetsalg samt restauranter.

Godstransporten fik sin egen bygning i tilknytning til banegården mod øst. I samme retning placeredes remiseområdet.

Hernings anden banegård fra 1906 blev bygget så rigeligt stor, at endnu en landstrækning kunne optages da Givebanens blev forlænget i 1914. Alligevel fik Hernings anden banegård pladsmangel med tiden, men det var ikke persontrafikkens skyld - den ophørte på strækningen Herning-Viborg i 1971, men den stærke og stigende godstrafik. Arkitekt H.Wenck

Hernings anden banegård fungerede i mere end 70 år indtil den trafikale udvikling krævede en omfartsvej for at aflaste bymidten for vejtrafikken. DSB, Postvæsenet og Herning Kommune ønskede at samle hele den offentlige trafik på et sted, hvilket blev til Herning Banegårdscenter.

En ny pakkepostbygning på Godsbanevej blev taget i brug i 1975 som byggeriets første etape og efter mere end to års byggeri var den modernistiske bygning efter tegninger af Ole Ejnar Bonding og Jens Nielsen klar til indvielse 28. april 1979. Banegårdcentret blev en samlet løsning, som rummede både station, posthus, rutebilstation og rejsebureau.

Banegårdscentret blev placeret foran og ved siden af den tidligere banegård, hvorefter Jernbanegade blev sløjfet og den 30. november 1979, blev Dronningens Boulevard taget i brug.

Hernings tredje banegård blev taget i brug i 1979 og året forinden i 1978 blev Hernings anden banegård nedrevet.

I 2017 afsluttedes en større ombygning af stationsbygningen og Banegårdspladsen. Den hidtidige gangbro fra stationsbygningen skråt over pladsen til bybusterminalen ved Smedegade blev revet ned. I stedet opførtes en tilbygning vinkelret på stationsbygningen, hvor der fremover er kiosk og ventesale. Til gengæld blev de hidtidige faciliteter i den eksisterende stationsbygning fjernet bortset fra en gennemgang fra tilbygningen til gangbroen over sporene og der blev anlagt en ny busterminal på Banegårdspladsen.

Herning Messecenter Trinbræt (Hrm) lå 73,6 km. fra første station.

Studsgård Station (Stu) lå 77,8 km. fra første station.

Studsgård Station blev nedsat til trinbræt i 1964.

Kibæk Trinbræt (Kæ) lå 85,6 km. fra første station.

Kibæk Station på strækningen mellem Herning og Skjern og blev opført ved banens åbning i 1881. Kibæk Station var oprindelig en rigtig god landstation, men Herning-Skjern banens stræknings degradering til sidebane uden gennemgående tog Skanderborg-Skjern skadede stationerne betydeligt. Kibæk Station blev nedsat til trinbræt med sidespor i 1974 og senere kun trinbræt.

Den oprindelige stationsbygning fra 1881 blev nedrevet i 1977 og den nuværende vente- og toiletbygning er blev bygget samme sted året efter i 1978.

Brændselsnævnet Sidespor lå 92,8 km. fra første station.

Brændselsnævnets Sidespor (Brændselsnævnets Transportspor) blev oprettet i 1918, i slutningen af 1. verdenskrig, til transport af brunkul. Selve sporet var ca. 3 km langt og udgik fra Troldhede Station til brunkulslejet. Brændselsnævnet ejede ikke selv sidesporet og derfor blev der bygget en ekspeditionsbygning ved brunkulslejet, hvor en ekspeditionsassistent registrerede kørslerne og sørgede for afregningerne. Ekspeditionen blev nedlagt sammen med transporterne i sensommeren 1921 og sporet blev nedlagt med udgangen af 1921. Men sidesporet blev dog ikke helt nedlagt da den ca. første kilometer bibeholdes og fortsatte indtil 1924, stadig under navnet Brændselsnævnets Transportspor.

I maj 1920 fik Brændselsnævnet et privat damplokomotiv til transporterne i brunkulslejet.

Troldhede Station (Td) lå 93,9 km. fra første station.

Troldhede station havde remise, drejeskive, vandtårn, egen perron og 3 spor - fik senere 2 perroner og 4 spor.

Troldhede station havde forbindelse med Skanderborg-Skjern-banen.

Borris Station (Bs) lå 101,5 km. fra første station.

Skjern Station (Sj) var Skanderborg-Skjern's endestation og lå 111,9 km. fra første station.

Skjern Station åbnede sammen med Herning-Skjern Jernbane i 1881. I 1920 tilkom også Skjern-Videbæk Jernbane.