Vejle-Herning - operatør: DSB, en artikel om Vejle-Herning

I 1882 var man fremme med tanker om en jernbane mellem Vejle og Give. Det lykkedes dog først i 1889 at få vedtaget en lov om en jernbane, og denne lov blev dog ændret det er loven af 11. april 1890 der ligger til grund for denne jernbane.

Anlægsarbejdet blev startet i juli 1892 og det forløb stort set efter planen, og man kunne den 2. august 1894 fejre indvielsen af banen. Normal drift startede dagen efter med 3 tog daglig i hver retning.

Oprindeligt var banen anlagt og drevet af Vejle - Give Jernbane, og benævnes ofte som Grejsdalsbanen.

Den 1. april 1912 overtog staten banen men lod det private selskab forpagte banen frem til 30. september 1914. Med den store jernbanelov af den 27. maj 1908 vedtog man en jernbanestrækning mellem Give og Herning. Samme lov indeholdt også statsovertagelse af Vejle - Give Jernbane.

Anlægsarbejderne på strækningen Give - Herning blev sat i gang i 1911 og afsluttedes i efteråret 1913. Den officielle indvielse af jernbanestrækningen mellem Give og Herning fandt sted den 1. januar 1914.

Ud over anlægsarbejdet mellem Give – Herning, var der en del sporarbejder og -anlægsarbejder i forbindelse Vejle - Give strækningens for at denne kunne leve op til statsbanernes strengere krav. Efter strækningen Give - Herning var blevet indviet i januar 1914 gik der endnu et stykke tid inden det første statsbanetog kørte hele strækningen mellem Vejle og Herning. Det skete i form af et inspektionstog der tog turen den 28. september 1914 med afgang fra Herning og en halv times ventetid i Vejle inden toget atter returnerede til Herning.

Indvielse: Vejle - Give Jernbane: 2. august 1894.
Indvielse: Give - Herning: 1. januar 1914.
Indvielse Vejle - Herning (første tog): 1. oktober 1914.

Vejle Station: Et moderne trafikcenter i hjertet af Østjylland

Vejle Station, opført i 1868, var gennem mere end et århundrede et af de vigtigste knudepunkter i det østjyske jernbanenet. Beliggende centralt i Vejle, blev stationen en afgørende faktor for byens industrielle vækst og dens forbindelse til resten af landet. I årenes løb gennemgik stationen flere tilpasninger og moderniseringer for at imødekomme stigende trafikmængder, men i 1990'erne stod det klart, at den oprindelige bygning ikke længere kunne opfylde nutidens krav til en moderne station. Efter 130 års tjeneste blev den historiske Vejle Station derfor nedrevet i 1997 for at gøre plads til en ny og forbedret station, som åbnede året efter i 1998.

Vejle Station, også kendt som Vejle Trafikcenter, er et vigtigt knudepunkt for tog- og busforbindelser i Østjylland. Denne station forbinder den østjyske hovedbane mellem Aarhus og København med togforbindelser mod Jelling, Herning, Holstebro og Struer. Med sin centrale beliggenhed i Vejle tilbyder stationen nem adgang til både regional- og landsdækkende transportmuligheder. Vejle Station spiller en afgørende rolle i at forbinde Vejle med resten af Danmark, og den moderne bygning fungerer som et trafikalt samlingspunkt for både tog, busser og bybusser.

Togforbindelser fra Vejle Station

Vejle Station tilbyder en bred vifte af togforbindelser, der sikrer, at passagerer nemt kan komme rundt i hele Danmark. Selvom Vejle ikke er blandt landets største byer, føles byen central på grund af dens omfattende transportmuligheder. Fra Vejle kan du rejse mod nord, syd, vest eller øst og nå destinationer som Aarhus, København, Odense, Herning og mange flere.

De hyppige togafgange gør det nemt at planlægge både korte og lange rejser fra Vejle. Med DSB's InterCity- og regionaltog kan du hurtigt komme fra Jylland til Fyn og Sjælland. Dette gør Vejle Station til et oplagt valg for både pendlertrafik og spontanturister, der ønsker at opleve Danmark.

Mad og drikke på stationen

Vejle Station er udstyret med en 7-Eleven, hvor rejsende kan købe snacks, mad og drikkevarer til togturen. Her finder du et udvalg af bake-off-produkter, sandwiches, salater, snacks og drikkevarer, der kan stille både den lille og store sult. Denne butik er en praktisk løsning for dem, der ønsker et hurtigt måltid eller noget at tage med på farten.

7-Eleven på Vejle Station tilbyder alt fra søde snacks som chokolade og kager til saltede lækkerier som chips og sandwiches. Uanset om du har brug for et mellemmåltid eller noget at tage med på en længere togtur, vil du kunne finde det, du har brug for, i denne velassorterede butik.

Vejle Trafikcenter: Et effektivt knudepunkt

Som Vejles centrale trafikcenter er stationen mere end blot en togstation. Udover tog betjenes Vejle Trafikcenter også af både regionalbusser og bybusser, hvilket gør det let for rejsende at komme rundt i Vejle og de omkringliggende områder. Dette gør Vejle Station til en vigtig del af byens infrastruktur og sikrer, at både lokale og besøgende nemt kan rejse til og fra byen.

For dem, der pendler eller rejser ofte, er Vejle Trafikcenter en pålidelig og effektiv hub, der gør det nemt at skifte mellem transportmidler. Med stationens centrale beliggenhed kan man hurtigt komme fra A til B uden besvær, uanset om man rejser med tog eller bus.

Oplevelser fra Vejle Station

Vejle Station gør det muligt for rejsende at opleve det bedste af både Jylland, Fyn og Sjælland. Stationens gode forbindelser til hele landet betyder, at du nemt kan planlægge både korte og lange ture fra Vejle. Rejsen fra Vejle kan tage dig til naturskønne områder, historiske byer eller kulturelle oplevelser i hele Danmark.

Med Vejle Stations effektive tog- og busforbindelser kan du nemt planlægge din næste udflugt eller dagstur. Uanset om du vil udforske de smukke landskaber i Jylland, opleve kulturen i Aarhus eller København, eller tage en spontan tur til Fyn, så har du alle muligheder fra Vejle Station.

Vejle Station, også kendt som Vejle Trafikcenter, er en central del af transportinfrastrukturen i Østjylland. Med et bredt udvalg af togforbindelser og en effektiv integration af regional- og bybusser er stationen et vigtigt knudepunkt for rejsende i hele Danmark. Stationens moderne faciliteter og centrale beliggenhed gør den til et ideelt valg for både pendlere og turister. Fra Vejle Station kan du nemt rejse til enhver del af landet og nyde en behagelig og problemfri rejseoplevelse.

Vejle Nordbanegaard åbnede den 2. august 1894 sammen med den private Vejle-Give Jernbane. I 1897 blev Nordbanegaarden tillige ende- og hovedstation for Vejle-Vandel Jernbane, og var indtil 1914 en hyggelig lokalstation, dog uden persontogsforbindelse med Vejles statsbanegård.

DSB overtog i 1912 Vejle-Give Jernbane og forlænget den til Herning i 1914. Samme år forlængedes Vandelbanen til Grindsted, og denne bane havde Vejle Nord som endestation lige til privatbanens nedlæggelse i 1957.

Som DSB-station fik Vejle Nordbanegaard en trist skæbne, hvor bybusser og rutebiler tog det meste af persontrafikken og fra 1960 var Vejle Nord kun trinbræt med sidespor og godsekspedition. Godsekspedition ophørte dog i 1961.

Vejle Nord Trinbræt nedlagdes i 1970 medens sidesporet bevaredes, af hensyn til private virksomheder, frem til 1983. Vejle Nordbanegård var i forfald og blev nedrevet i 1984.

Stationsforkortelsen for Vejle Nordbanegård har være både Vl og Vé.

Grejsdal første station fra Vejle-Give Jernbanes åbning i 1894 var en lille og alene station placeret i meget smukke omgivelser. Men netop disse smukke omgivelser gjorde, sammen med flere traktørsteder, stationen til en betydelig udflugtsstation.

I 1912 overtog den Danske Stat Givebanen, som skulle ombygges og forlænges til Herning. Da kurveforholdene ved Grejsdal var uhensigtsmæssige, blev der i forbindelse med banens ombygning opført en ny station i 1914 og den gamle blev samtidig nedrevet.

Efterhånden blev dalens industri nedlagt eller den gik over til bilbefordring, og stadig mere af udflugtstrafikken blev overtaget af biler og busser. Stationen blev derfor nedlagt i 1968 og læssesporet i 1977. I 1972 lukkede postekspeditionen og i foråret 1976 blev den "nye" Grejsdal Station nedrevet.

Grejsdal Station blev Teknisk Station i 1968 med fjernstyret ubemandet togkrydsning.

Hørup Station blev nedsat til trinbræt i 1958 og helt nedlagt i 1963.

Jelling Station åbnedes sammen med Vejle-Give banen den 2. august 1894. Ved åbningen af Jelling Station var Jellinge by kun en stor landsby med et udpræget gårdsamfund, men Jellinge by voksede hurtig efter jernbanen kom til byen. Jelling Station blev hurtig en af banens bedste mellemstationer målt på persontrafik. I starten var det primært på grund af turistattraktioner som kirken med Jellingestenen og vikingegravhøjene, der tiltrak, men senere også som udflugts by.

Da statsbanerne overtog Jelling Station i 1914 i forbindelse med givebanens forlængelse til Herning den 1. januar 1914, blev Jelling Station nedsat til holdeplads med sidespor. Efter kraftige protester for borgere i Jellinge ophøjede DSB Jellinge Holdeplads til Station i 1918

Vejle-Give-Herning strækningen blev fjernstyres fra Herning i 1969, dette sammen med en faldende trafikmængde gjorde at Jellinge Station blev nedsat til trinbræt med sidespor i 1973. Sidesporet blev nedlagt i 1988.

I 1978 blev den oprindelige stationsbygning nedrevet og erstattet af et posthus med tilhørende venterum.

Gadbjerg Station er fra åbningen i 1894 af den private Vejle-Give Jernbane.

Gadbjerg Station fik som så mange andre stationer en svigtende og vigende trafik op igennem 1950'erne og 1960'erne, hvilket medførte at Gadbjerg Station blev nedsat til trinbræt med sidespor i 1969. I 1970 blev Gadbjerg Tekniskstation som ubemandet fjernstyret togkrydsningsstation.

Trinbrættet nedlagdes i 1979 og stationsbygningen, der havde været anvendt til beboelse, blev nedrevet i 1983.

Farre Holdeplads med sidespor åbnede den 2. august 1894, som et af de mere beskedne ekspeditionssteder på Vejle-Give banen. Farre Holdeplads blev i 1906 ophøjet til station, men blev igen nedrykket til Holdeplads, da DSB overtog banen i 1914 ved banens forlængede til Herning.

I årene 1918-1920 gennemgik Farre Holdeplads en gennemgribende modernisering, hvor det midlertidige centralsikringsanlæg fra 1914 i 1918-1919 blev erstattet med et permanent anlæg og den oprindelige hovedbygning fra 1894 blev i den nordlige ende forlænget til omkring dobbelt størrelse i 1920.

I 1922 afskaffede DSB holdepladsbegrebet, og Farre Holdeplads blev ophøjet til station. Farre Station blev nedsat til trinbræt i 1969, som blev nedlagt i 1979.

Thyregod station var med drejeskive og havde forbindelse med Vejle-Holstebro-banen. Stationen blev åbnet 1. januar 1914 som station på Give-Herning Jernbane, som er en del af statsbanen Vejle-Holstebro.

I 1929 blev Thyregod jernbaneknudepunkt, da Horsens-Tørring Banen blev forlænget Thyregod. DSB varetog også stationstjenesten i Thyregod for Horsens Vestbaner, som de nu kom til at hedde, da der samtidig blev åbnet en sidebane fra Rask Mølle til Ejstrupholm. Horsens Vestbaner indstillede persontrafikken i 1957 og blev helt nedlagt i 1962. Ved Odderbæk mellem Thyregod og Vesterlund er noget af banetracéet bevaret. Thyregod station blev nedsat til trinbræt fra 1973 og fjernstyret krydsningsstation

Fasterholt sin station da DSB forlængede Givebanen til Herning i 1914. Ved oprettelsen af Fasterholt Station kendte man ikke til det store brunkulseventyret der kom til at opstå under 2. verdenskrig. Efter at den store brunkulsstation ved Søby (1941-54) nedlagdes, fik Fasterholt i 1956 et flere km langt sidespor parallelt med hovedsporet omtrent til Kølkær. Desuden udgik et spor mod sydvest.

Brunkulstransporterne ophørte i 1970, og Fasterholt station mistede sin betydning og nedsattes til trinbræt med sidespor i 1972. Trinbrættet nedlagdes i 1979, medens læssesporet og det sydgående sidespor bibeholdtes. Stationsbygningen blev nedrevet i 1980.

Siden 1972 har Fasterholt været Teknisk Station med fjernstyret togkrydsninger.

Kølkær Station opførtes i 1914, da den tidligere privatbane Vejle-Give af DSB blev forlænget til Herning. Som landstation havde Kølkær en stor betydning under de to verdenskrige, idet store mængder tørv og brunkul blev afsendt via Kølkær Station.

Op gennem 1950'erne og 1960'erne svandt trafikken ind og i 1973 blev Kølkær Station nedsattes Trinbræt med sidespor. I 1977 blev Kølkær kun Trinbræt uden sidespor, og endeligt i 1979 blev Kølkær Trinbræt nedlagt helt.

Kølkær Station blev nedrevet i 1983, men Kølkær er stadig fjernstyret, ubemandet krydsningsstation.

Nørre-Kollund Billetsalgsted ændrede navn til (kun) Kollund i perioden 1914 til 1929. Nørre-Kollund Billetsalgsted blev nedsat til trinbræt i 1966 og helt nedlagt i 1971.

Hernings første station stammede fra 1877, da den private Jernbane fra Silkeborg til Herning blev anlagt. 2 år senere blev banen konverteret til statsbane i 1879, for at forberede at banen i 1881 skutte forlængedes til Skjern.

Det var overarkitekt N.P.C. Holsøe der tegnede bygningerne, hvor selve stationsbygningen var med to lave sidefløje samlet om et højere indgangs- og midterparti. En plan der også ses på Skanderborg-Herning strækningens andre stationer. I den ene fløj blev der indrettet posthus, der var blevet flyttet hertil fra postmesterens gård på hjørnet af Torvet og Østergade.

I lighed med flere andre af Hernings huse, var stationens tag tækket med træspåner, som var et brandfarligt materiale – især når Hernings ikke havde egen brandsprøjte.

Med forlængedes til Skjern blev pladsforholdene for Hernings Stations alt for trange. For at skaffe mere plads flyttede Post- og Telegrafvæsenet til egen bygning vest for banegården i 1892. Pladsproblematikken blev helt galt, da der kom to nye baner henholdsvis til Holstebro i 1904 og til Viborg i 1906.

I 1906 blev den første station nedrevet og en ny større byggede man ovenpå fundamentet efter tegninger af arkitekt Heinrich Wenck. Bygningen i Herning var inspireret af den engelske stil med små kviste samt to store centrale kviste der rejste sig over taget. Murenes hvidkalkede blændinger, skifertag og de høje slanke skorstene er også engelske elementer.

Banegårdens indgangsparti bestod af en lang forhal med en række granitsøjler, herfra var der adgang til perron og billetsalg samt restauranter.

Godstransporten fik sin egen bygning i tilknytning til banegården mod øst. I samme retning placeredes remiseområdet.

Hernings anden banegård fra 1906 blev bygget så rigeligt stor, at endnu en landstrækning kunne optages da Givebanens blev forlænget i 1914. Alligevel fik Hernings anden banegård pladsmangel med tiden, men det var ikke persontrafikkens skyld - den ophørte på strækningen Herning-Viborg i 1971, men den stærke og stigende godstrafik. Arkitekt H.Wenck

Hernings anden banegård fungerede i mere end 70 år indtil den trafikale udvikling krævede en omfartsvej for at aflaste bymidten for vejtrafikken. DSB, Postvæsenet og Herning Kommune ønskede at samle hele den offentlige trafik på et sted, hvilket blev til Herning Banegårdscenter.

En ny pakkepostbygning på Godsbanevej blev taget i brug i 1975 som byggeriets første etape og efter mere end to års byggeri var den modernistiske bygning efter tegninger af Ole Ejnar Bonding og Jens Nielsen klar til indvielse 28. april 1979. Banegårdcentret blev en samlet løsning, som rummede både station, posthus, rutebilstation og rejsebureau.

Banegårdscentret blev placeret foran og ved siden af den tidligere banegård, hvorefter Jernbanegade blev sløjfet og den 30. november 1979, blev Dronningens Boulevard taget i brug.

Hernings tredje banegård blev taget i brug i 1979 og året forinden i 1978 blev Hernings anden banegård nedrevet.

I 2017 afsluttedes en større ombygning af stationsbygningen og Banegårdspladsen. Den hidtidige gangbro fra stationsbygningen skråt over pladsen til bybusterminalen ved Smedegade blev revet ned. I stedet opførtes en tilbygning vinkelret på stationsbygningen, hvor der fremover er kiosk og ventesale. Til gengæld blev de hidtidige faciliteter i den eksisterende stationsbygning fjernet bortset fra en gennemgang fra tilbygningen til gangbroen over sporene og der blev anlagt en ny busterminal på Banegårdspladsen.