Vejle-Holstebro (DSB)

Vejle Station (Vj) var Vejle-Holstebro banens første station

Vejle Sygehus Trinbræt (Vjs) lå 0,9 km. fra første station.

Vejle Nordbanegård (Vé) [1894-1960] lå 1,2 km. fra første station.

Vejle Nordbanegaard åbnede den 2. august 1894 sammen med den private Vejle-Give Jernbane. I 1897 blev Nordbanegaarden tillige ende- og hovedstation for Vejle-Vandel Jernbane, og var indtil 1914 en hyggelig lokalstation, dog uden persontogsforbindelse med Vejles statsbanegård.

DSB overtog i 1912 Vejle-Give Jernbane og forlænget den til Herning i 1914. Samme år forlængedes Vandelbanen til Grindsted, og denne bane havde Vejle Nord som endestation lige til privatbanens nedlæggelse i 1957.

Som DSB-station fik Vejle Nordbanegaard en trist skæbne, hvor bybusser og rutebiler tog det meste af persontrafikken og fra 1960 var Vejle Nord kun trinbræt med sidespor og godsekspedition. Godsekspedition ophørte dog i 1961.

Vejle Nord Trinbræt nedlagdes i 1970 medens sidesporet bevaredes, af hensyn til private virksomheder, frem til 1983. Vejle Nordbanegård var i forfald og blev nedrevet i 1984.

Stationsforkortelsen for Vejle Nordbanegård har være både Vl og Vé.

Grejsdal Station (Ges) [1914-1968] lå 4,6 km. fra første station.

Grejsdal første station fra Vejle-Give Jernbanes åbning i 1894 var en lille og alene station placeret i meget smukke omgivelser. Men netop disse smukke omgivelser gjorde, sammen med flere traktørsteder, stationen til en betydelig udflugtsstation.

I 1912 overtog den Danske Stat Givebanen, som skulle ombygges og forlænges til Herning. Da kurveforholdene ved Grejsdal var uhensigtsmæssige, blev der i forbindelse med banens ombygning opført en ny station i 1914 og den gamle blev samtidig nedrevet.

Efterhånden blev dalens industri nedlagt eller den gik over til bilbefordring, og stadig mere af udflugtstrafikken blev overtaget af biler og busser. Stationen blev derfor nedlagt i 1968 og læssesporet i 1977. I 1972 lukkede postekspeditionen og i foråret 1976 blev den "nye" Grejsdal Station nedrevet.

Grejsdal Station blev Teknisk Station i 1968 med fjernstyret ubemandet togkrydsning.

Højgård Billetsalgssted (Høg) lå 7,8 km. fra første station.

Hørup Station (Hør) lå 10,3 km. fra første station.

Hørup Station blev nedsat til trinbræt i 1958 og helt nedlagt i 1963.

Jelling Trinbræt (Jl) lå 13,9 km. fra første station.

Jelling Station åbnedes sammen med Vejle-Give banen den 2. august 1894. Ved åbningen af Jelling Station var Jellinge by kun en stor landsby med et udpræget gårdsamfund, men Jellinge by voksede hurtig efter jernbanen kom til byen. Jelling Station blev hurtig en af banens bedste mellemstationer målt på persontrafik. I starten var det primært på grund af turistattraktioner som kirken med Jellingestenen og vikingegravhøjene, der tiltrak, men senere også som udflugts by.

Da statsbanerne overtog Jelling Station i 1914 i forbindelse med givebanens forlængelse til Herning den 1. januar 1914, blev Jelling Station nedsat til holdeplads med sidespor. Efter kraftige protester for borgere i Jellinge ophøjede DSB Jellinge Holdeplads til Station i 1918

Vejle-Give-Herning strækningen blev fjernstyres fra Herning i 1969, dette sammen med en faldende trafikmængde gjorde at Jellinge Station blev nedsat til trinbræt med sidespor i 1973. Sidesporet blev nedlagt i 1988.

I 1978 blev den oprindelige stationsbygning nedrevet og erstattet af et posthus med tilhørende venterum.

Mølvang Station (Mg) lå 17,1 km. fra første station.

Gadbjerg Trinbræt (Gg) lå 20,7 km. fra første station.

Gadbjerg Station er fra åbningen i 1894 af den private Vejle-Give Jernbane.

Gadbjerg Station fik som så mange andre stationer en svigtende og vigende trafik op igennem 1950'erne og 1960'erne, hvilket medførte at Gadbjerg Station blev nedsat til trinbræt med sidespor i 1969. I 1970 blev Gadbjerg Tekniskstation som ubemandet fjernstyret togkrydsningsstation.

Trinbrættet nedlagdes i 1979 og stationsbygningen, der havde været anvendt til beboelse, blev nedrevet i 1983.

Farre Trinbræt (Far) lå 26,4 km. fra første station.

Farre Holdeplads med sidespor åbnede den 2. august 1894, som et af de mere beskedne ekspeditionssteder på Vejle-Give banen. Farre Holdeplads blev i 1906 ophøjet til station, men blev igen nedrykket til Holdeplads, da DSB overtog banen i 1914 ved banens forlængede til Herning.

I årene 1918-1920 gennemgik Farre Holdeplads en gennemgribende modernisering, hvor det midlertidige centralsikringsanlæg fra 1914 i 1918-1919 blev erstattet med et permanent anlæg og den oprindelige hovedbygning fra 1894 blev i den nordlige ende forlænget til omkring dobbelt størrelse i 1920.

I 1922 afskaffede DSB holdepladsbegrebet, og Farre Holdeplads blev ophøjet til station. Farre Station blev nedsat til trinbræt i 1969, som blev nedlagt i 1979.

Give Station (Gw) lå 31,3 km. fra første station.

Thyregod Station (Ty) lå 39,3 km. fra første station.

Thyregod station var med drejeskive og havde forbindelse med Vejle-Holstebro-banen. Stationen blev åbnet 1. januar 1914 som station på Give-Herning Jernbane, som er en del af statsbanen Vejle-Holstebro.

I 1929 blev Thyregod jernbaneknudepunkt, da Horsens-Tørring Banen blev forlænget Thyregod. DSB varetog også stationstjenesten i Thyregod for Horsens Vestbaner, som de nu kom til at hedde, da der samtidig blev åbnet en sidebane fra Rask Mølle til Ejstrupholm. Horsens Vestbaner indstillede persontrafikken i 1957 og blev helt nedlagt i 1962. Ved Odderbæk mellem Thyregod og Vesterlund er noget af banetracéet bevaret. Thyregod station blev nedsat til trinbræt fra 1973 og fjernstyret krydsningsstation

Brande Station (Bb) lå 48,7 km. fra første station.

Fasterholt Trinbræt med Sidespor (Ft) lå 56,3 km. fra første station.

Fasterholt sin station da DSB forlængede Givebanen til Herning i 1914. Ved oprettelsen af Fasterholt Station kendte man ikke til det store brunkulseventyret der kom til at opstå under 2. verdenskrig. Efter at den store brunkulsstation ved Søby (1941-54) nedlagdes, fik Fasterholt i 1956 et flere km langt sidespor parallelt med hovedsporet omtrent til Kølkær. Desuden udgik et spor mod sydvest.

Brunkulstransporterne ophørte i 1970, og Fasterholt station mistede sin betydning og nedsattes til trinbræt med sidespor i 1972. Trinbrættet nedlagdes i 1979, medens læssesporet og det sydgående sidespor bibeholdtes. Stationsbygningen blev nedrevet i 1980.

Siden 1972 har Fasterholt været Teknisk Station med fjernstyret togkrydsninger.

Søbylund Trinbræt med Sidespor (Sbt) lå 58,9 km. fra første station.

Kølkær Trinbræt (Ke) [1977-1979] lå 62,9 km. fra første station.

Kølkær Station opførtes i 1914, da den tidligere privatbane Vejle-Give af DSB blev forlænget til Herning. Som landstation havde Kølkær en stor betydning under de to verdenskrige, idet store mængder tørv og brunkul blev afsendt via Kølkær Station.

Op gennem 1950'erne og 1960'erne svandt trafikken ind og i 1973 blev Kølkær Station nedsattes Trinbræt med sidespor. I 1977 blev Kølkær kun Trinbræt uden sidespor, og endeligt i 1979 blev Kølkær Trinbræt nedlagt helt.

Kølkær Station blev nedrevet i 1983, men Kølkær er stadig fjernstyret, ubemandet krydsningsstation.

Nørre Kollund Billetsalgssted (Ku) lå 67,6 km. fra første station.

Nørre-Kollund Billetsalgsted ændrede navn til (kun) Kollund i perioden 1914 til 1929. Nørre-Kollund Billetsalgsted blev nedsat til trinbræt i 1966 og helt nedlagt i 1971.

Herning Banegård Center (Hr) lå 72,9 km. fra første station.

Hernings første station stammede fra 1877, da den private Jernbane fra Silkeborg til Herning blev anlagt. 2 år senere blev banen konverteret til statsbane i 1879, for at forberede at banen i 1881 skutte forlængedes til Skjern.

Det var overarkitekt N.P.C. Holsøe der tegnede bygningerne, hvor selve stationsbygningen var med to lave sidefløje samlet om et højere indgangs- og midterparti. En plan der også ses på Skanderborg-Herning strækningens andre stationer. I den ene fløj blev der indrettet posthus, der var blevet flyttet hertil fra postmesterens gård på hjørnet af Torvet og Østergade.

I lighed med flere andre af Hernings huse, var stationens tag tækket med træspåner, som var et brandfarligt materiale – især når Hernings ikke havde egen brandsprøjte.

Med forlængedes til Skjern blev pladsforholdene for Hernings Stations alt for trange. For at skaffe mere plads flyttede Post- og Telegrafvæsenet til egen bygning vest for banegården i 1892. Pladsproblematikken blev helt galt, da der kom to nye baner henholdsvis til Holstebro i 1904 og til Viborg i 1906.

I 1906 blev den første station nedrevet og en ny større byggede man ovenpå fundamentet efter tegninger af arkitekt Heinrich Wenck. Bygningen i Herning var inspireret af den engelske stil med små kviste samt to store centrale kviste der rejste sig over taget. Murenes hvidkalkede blændinger, skifertag og de høje slanke skorstene er også engelske elementer.

Banegårdens indgangsparti bestod af en lang forhal med en række granitsøjler, herfra var der adgang til perron og billetsalg samt restauranter.

Godstransporten fik sin egen bygning i tilknytning til banegården mod øst. I samme retning placeredes remiseområdet.

Hernings anden banegård fra 1906 blev bygget så rigeligt stor, at endnu en landstrækning kunne optages da Givebanens blev forlænget i 1914. Alligevel fik Hernings anden banegård pladsmangel med tiden, men det var ikke persontrafikkens skyld - den ophørte på strækningen Herning-Viborg i 1971, men den stærke og stigende godstrafik. Arkitekt H.Wenck

Hernings anden banegård fungerede i mere end 70 år indtil den trafikale udvikling krævede en omfartsvej for at aflaste bymidten for vejtrafikken. DSB, Postvæsenet og Herning Kommune ønskede at samle hele den offentlige trafik på et sted, hvilket blev til Herning Banegårdscenter.

En ny pakkepostbygning på Godsbanevej blev taget i brug i 1975 som byggeriets første etape og efter mere end to års byggeri var den modernistiske bygning efter tegninger af Ole Ejnar Bonding og Jens Nielsen klar til indvielse 28. april 1979. Banegårdcentret blev en samlet løsning, som rummede både station, posthus, rutebilstation og rejsebureau.

Banegårdscentret blev placeret foran og ved siden af den tidligere banegård, hvorefter Jernbanegade blev sløjfet og den 30. november 1979, blev Dronningens Boulevard taget i brug.

Hernings tredje banegård blev taget i brug i 1979 og året forinden i 1978 blev Hernings anden banegård nedrevet.

I 2017 afsluttedes en større ombygning af stationsbygningen og Banegårdspladsen. Den hidtidige gangbro fra stationsbygningen skråt over pladsen til bybusterminalen ved Smedegade blev revet ned. I stedet opførtes en tilbygning vinkelret på stationsbygningen, hvor der fremover er kiosk og ventesale. Til gengæld blev de hidtidige faciliteter i den eksisterende stationsbygning fjernet bortset fra en gennemgang fra tilbygningen til gangbroen over sporene og der blev anlagt en ny busterminal på Banegårdspladsen.

Gødstrup Trinbræt lå 79,2 km. fra første station.

Gødstrup Trinbræt blev åbnet den 15. marts 2021 og ligger ca. 300 meter fra den gamle Gødstrup Station, som lukkede i 1969. Gødstrup Trinbræt er med en perron på 120 meter, og som er 4,5 meter bred. Perronen er etableret på sydvestsiden af den enkeltsporede jernbane.

Gødstrup Trinbræt blev grundet corona indviet uden fejring den 15. marts 2021, hvor det første tog standsede klokken 05.03 mandag morgen, inden turen fortsatte mod Struer.

Trinbrættet skal blandt andet betjene de knap 4.000 medarbejdere og patienter på supersygehuset i Gødstrup (DNV-Gødstrup), som ligger ved Trinbrættet med ca.  200 meter til hospitalets hovedindgang.

Herning Kommune har etableret en forplads med cykel- og bilparkering samt bus- og taxiholdeplads. Derudover er der blevet etableret en kiss-and-ride zone med muligheder for af- og påstigning.

Alle passagertog i begge køreretninger standser på Trinbræt en med to stop i timen hver vej i myldretiden og én gang i timen i aftentimerne.

Skibbild Trinbræt (Ib) [1969-1971] lå 82,5 km. fra første station.

Skibbild Station blev nedsat til trinbræt i 1969 og helt nedlagt 1971. Skibbild er nu fjernstyret krydsningsstation.

Vildbjerg Trinbræt (Id) lå 88,7 km. fra første station.

Vildbjerg Station lå på banestrækningen Herning-Holstebro og åbnede sammen med banen den 11. oktober 1904. Vildbjerg Station var i det meste af sin levetid den bedste mellemstation på banen. Trods Vildbjergs størrelse og udvikling lykkedes det ikke at sikre et trafikgrundlag for Vildbjerg Station, som derfor blev nedsat til trinbræt med sidespor i 1972.

Vildbjerg Station var en smuk stationsbygning tegnet af arkitekt Heinrich Wenck, men stationsbygningen blev i 1977 nedrevet for at gøre plads til en stor supermarkedsbygning. Vildbjerg Trinbræt var herefter reduceret til 2 postkasser og en venteskærm ud mod perronen, der dog i 1982 blev udskiftet med en beskeden ventesal på perronen.

Troelstrup Trinbræt (Trt) lå 92,5 km. fra første station.

Aulum Station (Uu) lå 96,3 km. fra første station.

Aulum Station blev nedsat til Trinbræt i 1973 og er fjernstyret krydsningsstation.

Tvis Station (Ts) lå 104,5 km. fra første station.

Tvis Station blev nedsat til Trinbræt i 1971 og helt nedlagt i 1979, er nu fjernstyret krydsningsstation.

Sønderport Trinbræt (Søp) lå 111,5 km. fra første station.

Privatbanen Ringkøbing-Ørnhøj-Holstebro Jernbane (RØHJ) havde fra 1925-1961 endestation på Holstebro Sydbanegård, hvorfra der var en gangtunnel for passagerer til Sønderport Billetsalgssted og et forbindelsesspor, så RØHJ kunne udveksle godsvogne med statsbanen. Fra 1949 til RØHJ banens lukning i 1961 kørte Ørnhøjbanens tog helt ind til Holstebro station og Sønderport Billetsalgssted mistede meget af sin betydning og blev nedgraderet til trinbræt i 1968 og helt nedlagt i 1979.

Holstebro Station (Ho) var Vejle-Holstebro's endestation og lå 114,0 km. fra første station.

Holstebro fik sin første banegård i 1866 da strækningen Langå-Struer-Holstebro blev anlagt i stykkevise etaper pga. krigsforholdene, som endelig nu var blevet fuldført. I 1875 kom vestkyststrækningen fra Ringkøbing til og i 1904 strækningen fra Herning. Holstebro Banegård blev for lille og en ny station blev bygget og taget i brug i 1906.

Den gamle Holstebro Banegård lå ved den nuværendes perron 3 og blev nedrevet i 1906.