Haderslev-Christiansfeld - operatør: HAJ, en artikel om Haderslev-Christiansfeld

Haderslev-Christiansfeld Jernbane: En Kortvarig Forbindelse i Sønderjylland

Haderslev-Christiansfeld jernbane, også kendt som Haderslev Amts Jernbane, blev indviet den 4. marts 1899 og strakte sig 18,9 km mellem Haderslev og Christiansfeld. Denne smalsporede jernbane spillede en vigtig rolle i transportinfrastrukturen i det sydlige Jylland, men som mange lokalbaner blev den udkonkurreret af landevejstrafik og biltransport. Banen blev nedlagt den 25. juni 1932, efter kun 33 års drift, men dens indflydelse på områdets udvikling er stadig en del af jernbanehistorien i Danmark.

Oprettelsen af Haderslev-Christiansfeldbanen

Da Haderslev Statsbanegård blev etableret i 1866, lå den i byens vestlige udkant, og den havde ingen forbindelse til bymidten eller havnen. Dette skabte logistiske udfordringer for både passagerer og godstransport. For at afhjælpe dette blev Haderslev Amtsbanegård, også kaldet Hadersleben Kleinbahnhof, opført ved Jomfrustien i byens centrum. Denne nye station blev hurtigt et centralt knudepunkt, da den første amtsbanestrækning mellem statsbanegården og Christiansfeld blev åbnet i 1899.

For at imødekomme både normalsporede og metersporede tog blev der anlagt en havnebane, der forbandt Haderslev Amtsbanegård med havnen. Det firestrengede spor mellem statsbanegården og havnen tillod både normal- og metersporede vogne at benytte det samme spor, hvilket gjorde transporten mere effektiv. Amtsbanens lokomotiver trak begge typer vogne, hvilket illustrerer det smarte design af banen.

Banens Rute og Betydning

Haderslev-Christiansfeldbanen var en vigtig forbindelse mellem de to byer. Christiansfeld, kendt som en vigtig handelsby, havde stor fordel af den nye jernbaneforbindelse, som gjorde det nemmere at transportere både passagerer og gods. Denne bane blev især brugt af lokale landmænd, som kunne sende deres varer til større markeder. Haderslev fungerede som en port til videre transport via statsbanerne og havnen.

Selvom banen havde stor betydning for lokalområdet, var dens standard begrænset. Togenes relativt lave hastighed og sporets kvalitet betød, at den hurtigt blev udkonkurreret af den voksende vejtrafik.

Nedlæggelsen af Christiansfeldbanen

Nedlæggelsen af Haderslev-Christiansfeldbanen i 1932 var en naturlig konsekvens af den stigende konkurrence fra vejtransport. Biler og lastbiler kunne bevæge sig hurtigere og mere fleksibelt end togene, som var bundet til faste ruter og tidsskemaer. Desuden blev sporets standard opfattet som forældet sammenlignet med den nye teknologi inden for vejtransport.

Med banens nedlæggelse trådte Ruteautomobil-Aktieselskabet for Haderslev Amt og By ind som erstatning for jernbanen. Det nye transportselskab sørgede for, at passagerer og gods stadig kunne transporteres mellem Haderslev og Christiansfeld, men nu via vejnettet. Med tiden overtog lastbilerne også transporten af gods, hvilket markerede afslutningen på en æra for jernbanetransport i dette område.

Infrastruktur og Teknologi

Den metersporede bane mellem Haderslev og Christiansfeld var designet til at håndtere både passagerer og gods, men som mange af datidens lokalbaner var den begrænset af sin hastighed og kapacitet. Banens stationer og holdepladser var relativt enkle, men de opfyldte deres funktion i forhold til at betjene de omkringliggende landdistrikter. Den centrale Haderslev Amtsbanegård blev det naturlige knudepunkt for både banens tog og den videre transport via havnen og statsbanerne.

Banens firestrengede spor mellem Haderslev Statsbanegård og havnen var en særlig innovation, der gjorde det muligt for både normalsporede og metersporede tog at dele infrastrukturen. Dette var en sjældenhed i dansk jernbanehistorie og gjorde banen til en vigtig del af Haderslevs transportnetværk.

Overgangen til Vejtransport

Da jernbanen blev udkonkurreret af vejtrafikken, blev Haderslev Amts Jernbaner hurtigt erstattet af ruteautomobilselskaber, som sikrede en jævn overgang fra tog til bus og lastbiltransport. Dette skifte skete over hele Danmark, men især i de mere landlige regioner som Sønderjylland, hvor veje blev udbygget, og privatbilismen voksede. Banen mellem Haderslev og Christiansfeld er et typisk eksempel på, hvordan lokalbaner ikke kunne overleve det teknologiske skift til biler og lastbiler.

Bevarelse af Historien

Selvom Haderslev-Christiansfeldbanen blev nedlagt for næsten et århundrede siden, er der stadig spor af dens historie i området. Flere af de gamle jernbanebygninger, herunder Haderslev Amtsbanegård, står stadig som vidnesbyrd om den tid, hvor jernbanen var en central del af transporten i regionen. Mange af disse bygninger er blevet omdannet til andre formål, men de minder stadig om en tid, hvor toget var det vigtigste transportmiddel i området.

Der er en stigende interesse for at bevare jernbanehistorien i Danmark, og Haderslev-Christiansfeldbanen er ingen undtagelse. Lokale historiske samfund og jernbaneentusiaster arbejder for at dokumentere og dele historien om banen, så dens betydning ikke bliver glemt.

Haderslev-Christiansfeldbanen var en vigtig del af transportinfrastrukturen i Sønderjylland i begyndelsen af det 20. århundrede. Banen spillede en central rolle i at forbinde Haderslev og Christiansfeld med resten af regionen og var med til at styrke lokaløkonomien ved at lette transporten af varer og passagerer. Banens nedlæggelse i 1932 var et tegn på de forandringer, der skete i Danmark i denne periode, hvor vejtransport og biler blev mere dominerende.

Haderslev Vestbanegård i historisk perspektiv

Haderslev Vestbanegården har igennem årene haft mange forskellige betegnelser, fra den tyske betegnelse Alt Hadersleben (1866-1920) til blandt andet Haderslev Statsbanegård (1866-1928) og frem til dens sidste navn Haderslev Vestbanegård (1967-2001). Den 2. maj 1866 åbnedes banen fra Vojens til Haderslev af "Nordschleswigsche Eisenbahn Aktien Gesellschaft" (NEAG), et datterselskab af "Altona-Kiel Eisenbahn Aktiengesellschaft" (AKEG). Fra 1. januar 1883 overtog "Königliche Preussische Eisenbahn Verwaltung" (KPEW) AKEG og dets datterselskaber.

Placering og udfordringer

Banens endestation blev anlagt ved siden af bryggeriet Fuglsang i Haderslevs vestlige udkant, som den gang lå uden for byen. Placeringen og den manglende havneforbindelse reducerede banens betydning for byens fortsatte udvikling. Konsortiet Peto, Brassy ND Betts stod for anlæggelsen af den 11,9 km lange bane Vojens-Haderslev og andre sønderjyske banestrækninger. Terrænet var bakket, så man kunne ikke føre banen direkte til købstæderne.

Forbindelsen til bymidten

Da stationen lå i vest og manglede havneadgang, opstod Hadersleben Kleinbahnhof (Haderslev Amtsbanegård) ved Jomfrustien i centrum. Den første amtsbanestrækning forbandt statsbanegården med amtsbanegården og fortsatte videre til Christiansfeld. Fra Amtsbanegården anlagdes en havnebane. Sporet mellem statsbanegården og havnen blev anlagt som et firestrenget kombinationsspor, der kunne bruges af både den normalsporede statsbane og den metersporede amtsbane med amtsbanens lokomotiver.

Omstrukturering og nyt navn

Fra 1934 begyndte DSB at føre alle sine persontog fra statsbanegården til amtsbanegården. Amtsbanegården fungerede derfor også som DSB-station, og maskindepotet flyttede til en tidligere amtsbanebygning. Ved denne lejlighed skiftede Haderslev Statsbanestation navn til Haderslev Vestbanegård. I 1935 blev den oprindelige remise revet ned, og perronsporets østlige ende forlængedes i en kurve mod nord og forbands til forbindelsessporet. Derved blev det muligt at køre direkte til Vojens. Der anlagdes også et krydsningsspor med en smal mellemperron.

Haderslev Vestbanegården har igennem årene haft mange mange forskellige betegnelser:
• Alt Hadersleben (1866-1920 – Tysk betegnelse)
• Haderslev Statsbanegård (1866-1928 – Dansk betegnelse)
• Haderslev Statsbanestation (1928-1934)
• Haderslev Vestbanegård (1934-1943)
• Haderslev Hovedbanegård (1943-1967)
• Haderslev Vestbanegård (1967-2001)

Nedlæggelse af amtsbaner og flere navneskift

Da de sidste amtsbaner nedlagdes i 1943, blev Haderslev Amtsbanegård til Haderslev Bystation. Samtidig skiftede Vestbanegården navn til Haderslev Hovedbanegård. I 1951 opførte man en ny remise ved Haderslev Hovedbanegård, som erstatning for maskindepotet på Bystationen. I 1967 skiftede Haderslev Hovedbanegård igen navn til Haderslev Vestbanegård, og stationen blev nedsat til trinbræt.

Persontrafikkens ophør og nedrivning

Fra 2. januar 1974 indstillede DSB persontrafikken mellem Vojens og Haderslev "midlertidigt" pga. oliekrisen og erstattede togene med rutebiler. Denne suspension blev aldrig ophævet og blev formelt gjort permanent ved køreplansskiftet i maj 1978. Stationen var herefter kun en godsbane. Den ældre stationsbygning, som var nedslidt, blev revet ned i 1985, bortset fra remisen fra 1951 og det store varehus, der blev overtaget af Fuglsang Bryggeriet. Sporarealet blev indskrænket i 1992 og delvist solgt til bryggeriet.

Slutningen i 2001

Banestyrelsen lukkede officielt Haderslevbanen fra 1. januar 2001, og dermed sluttede Haderslev Vestbanegårds jernbanehistorie.

Etableringen af Haderslev Amtsbanegård

Haderslev Amtsbanegård, også kendt som Hadersleben Kleinbahnhof under det tyske styre frem til Genforeningen i 1920, var centrum for Haderslev Amts smalsporede jernbanenet. Den 3. marts 1899 åbnede den første smalsporsbane fra Hadersleben Kreisbahnhof (Amtsbanegården) til Christiansfeld. Dette var begyndelsen på en lang række lokale amtsbaner, der i de efterfølgende år skulle forbinde Haderslev med det omkringliggende opland i alle retninger.

Amtsbanegården blev anlagt ved Jomfrustien i Haderslev, hvor der blev opført en halvrund remise med otte porte samt et stort værksted. Anlægget var strategisk placeret midt i byen, hvilket gjorde det til et naturligt omdrejningspunkt for både person- og godstrafik.

Udviklingen af Smalsporsbanerne fra Amtsbanegården

Fra Haderslev Amtsbanegård udgik en række smalsporede baner, der spillede en central rolle i transporten af både passagerer og gods. Den første strækning til Christiansfeld skabte en forbindelse til det eksisterende statsbanenet, hvilket gjorde det lettere at transportere varer og passagerer videre til større destinationer.

For at understøtte havnetrafikken blev der anlagt en havnebane, der forbandt Haderslev Statsbanegård, Amtsbanegården og havnen. På denne strækning var jernbanesporet firestrenget, hvilket muliggjorde transport af normalsporede godsvogne helt ned til havneområdet. Trafikken på havnebanen blev betjent af lokomotiver fra Kleinbahn des Kreises Hadersleben, som var den officielle betegnelse for kredsbanerne under det tyske styre.

DSB's Overtagelse og Nedlæggelse af Amtsbanerne

I 1934 overtog DSB Haderslev Amtsbaner og indlemmede jernbanen i det nationale netværk. Vojens-Haderslev-banen fik nu sin endestation på Amtsbanegården, hvilket styrkede stationens betydning for jernbanedriften i byen.

Samtidig begyndte en gradvis nedlæggelse af de vestlige amtsbanestrækninger:

• 1937: Strækningerne fra Gram By og Toftlund til Skærbæk blev nedlagt.
• 1938: Årøsundbanen blev nedlagt efter en periode, hvor der kun havde kørt badetog til Kelstrup året før. Senere samme år blev Gram-Rødding-banen også lukket.
• 1939: Det sidste tog på strækningen til Toftlund kørte den 24. juni, hvorefter denne bane blev nedlagt.

Amtsbanegården Bliver en Del af DSB

Efter overtagelsen i 1934 begyndte DSB at videreføre alle sine persontog fra Haderslev Statsbanegård til Amtsbanegården. Dette betød, at Amtsbanegården nu fungerede som byens primære station, og DSB's maskindepot blev flyttet til en af de tidligere amtsbanebygninger.

For at afspejle denne udvikling blev Haderslev Statsbanestation omdøbt til Haderslev Vestbanegård. Efter nedlæggelsen af de sidste amtsbaner var betegnelsen Haderslev Amtsbanegård ikke længere tidssvarende, og i 1943 skiftede stationen navn til Haderslev Bystation.

Flytningen af Stationen til Nørregade

I 1950 besluttede DSB at flytte Haderslev Bystation til en ny placering i byen. Baggrunden for denne beslutning var ønsket om at reducere antallet af jernbaneoverskæringer i Haderslev, især den stærkt trafikerede overskæring i Nørregade, som på det tidspunkt var en del af hovedvej 10.

I første omgang var det tanken at placere den nye bystation øst for Nørregade, men i sidste ende blev den placeret vest for gaden i den tidligere tyske Friedrichsschule, der var opført i 1831 og havde stået tom siden 1945. Den nye station overtog navnet Haderslev Bystation, og den tidligere Amtsbanegård mistede sin funktion som jernbanestation.

Amtsbanegårdens Skæbne efter Nedlæggelsen

Efter DSB's flytning af stationen fortsatte Haderslev Amtsbanegård udelukkende som rutebilstation. Bygningen forblev i brug i godt et årti, men mistede gradvist sin betydning.

I 1962 blev Amtsbanegården revet ned, og en æra i Haderslevs jernbanehistorie gik dermed til ende. Den tidligere jernbaneterminal, der i over 60 år havde været centrum for både amtsbanernes og statsbanernes drift i byen, forsvandt fra bybilledet.

Jernbanens Betydning for Haderslev

Haderslev Amtsbanegård spillede en afgørende rolle i byens udvikling gennem flere årtier. Fra at være et trafikalt knudepunkt for de smalsporede amtsbaner blev den senere omdannet til en del af statsbanenettet og blev til sidst byens primære station.

Selvom banenettet i Haderslev blev reduceret betydeligt i løbet af 1930'erne og 1940'erne, var jernbanen i mange år en vital forbindelse for både passagerer og gods. Flytningen af stationen i 1950 markerede begyndelsen på enden for Amtsbanegården, men dens historie er fortsat et vigtigt kapitel i Haderslevs jernbanehistorie.

Vildfang Trinbræt låd ud for den store gård Vildfang også tidligere stavet Wildfang.