Haderslev-Vojens-Gram-Arnum - operatør: HAJ, en artikel om Haderslev-Vojens-Gram-Arnum

Haderslev-Vojens-Gram-Arnum Jernbane: En Central Transportforbindelse i Sønderjylland

Haderslev-Vojens-Gram-Arnum jernbane, også kendt som en del af Haderslev Amts Jernbaner (HAJ), var en af de vigtigste smalsporede lokalbaner i Sønderjylland. Denne jernbane spillede en væsentlig rolle i regionens økonomiske udvikling og transportmuligheder fra slutningen af det 19. århundrede til begyndelsen af det 20. århundrede. Banen var i drift under forskellige navne og operatører, først som en del af Haderslebener Kreisbahn (HK) under tysk kontrol og senere som Haderslev Amtsbaner (HAB) efter genforeningen i 1920.

Banen bestod af flere strækninger, der tilsammen skabte en vigtig forbindelse mellem byerne Haderslev, Vojens, Gram og Arnum. Den blev etableret for at lette transporten af både passagerer og gods i et område, hvor vejnettet endnu ikke var fuldt udbygget. Banen blev dog nedlagt i forskellige faser mellem 1937 og 1939, da den ikke længere kunne konkurrere med de nye transportformer som lastbiler og personbiler.

Et tysk-præget jernbanenet i Sønderjylland

I modsætning til de danske jernbaner, der typisk blev samlet omkring én central station i byerne, blev de sønderjyske baner anlagt som selvstændige og isolerede strækninger under tysk kontrol. Da Sønderjylland var en del af Preussen efter 1864-krigen, blev banerne anlagt uden hensyntagen til statsbanerne eller andre eksisterende baner i området. Banestrækningerne snoede sig gennem oplandet og forbød en effektiv sammenkobling med de danske baner.

Før genforeningen i 1920 var de sønderjyske baner kendt som Haderslebener Kreisbahn (HK) eller Die Kleinbahnen des Kreises Hadersleben. Efter genforeningen blev HK omdøbt til først Haderslev Amtsbaner (HAB) og senere Haderslev Amts Jernbaner (HAJ).

Banens strækninger

Haderslev-Vojens-Gram-Arnum jernbanen bestod af flere delstrækninger, som blev anlagt på forskellige tidspunkter mellem 1899 og 1910:

1. Haderslev Amtsbanegård-Ustrup: Åbnet den 4. august 1899 og nedlagt den 23. juni 1939. Banen var 11,3 km lang.
2. Ustrup-Vojens Amtsbanegård: Åbnet den 4. august 1899 og nedlagt den 30. november 1938. Denne strækning målte 7,9 km.
3. Vojens Amtsbanegård-Gram (Slot)-Gram By: Åbnet den 5. marts 1899 og nedlagt den 30. november 1938. Strækningen var 23,3 km lang.
4. Gram By-Arnum: Åbnet den 13. september 1910 og nedlagt den 21. maj 1937. Strækningen var 7,8 km lang.

Disse baner var centrale for transporten af både passagerer og gods mellem Haderslev og de omkringliggende byer. Gram og Arnum var to af de vigtigste byer på strækningen, og begge havde stor gavn af jernbanen i forbindelse med eksport af landbrugsvarer og andre produkter.

Mergeltransport på banen

I 1926 begyndte banen at fragte mergel, en kalkholdig jordart, som blev brugt til at forbedre kvaliteten af landbrugsjorden i området. Mergellejerne lå ved Arnum, Fjersted og Roager, og herfra blev mergel transporteret på åbne vogne via jernbanen. Banen spillede en afgørende rolle i denne proces, idet de ofte oprettede interimistiske spor ud til de enkelte landmænd, så mergelen kunne nå de fjerne gårde.

Denne fragtopgave viste, at banen kunne tilpasse sig skiftende økonomiske og landbrugsmæssige behov i regionen. Den fleksible brug af interimistiske spor gjorde det muligt for jernbanen at understøtte lokale landmænd på en måde, som vejtransport endnu ikke kunne matche i effektivitet.

Arnum som jernbaneknudepunkt

Arnum blev et vigtigt knudepunkt i Haderslev Amts Jernbaners vestlige del. Strækningen fra Haderslev til Gram blev i 1910 forlænget til Arnum, hvilket yderligere styrkede byens rolle som transporthub. Året efter, i 1911, blev strækningen fra Arnum til Skærbæk anlagt. Dette skabte en direkte forbindelse mellem Haderslev Amts Jernbaner og Bramming-Tønder-banen, hvilket betød, at regionen fik adgang til en større del af det sønderjyske jernbanenet og videre til de tyske baner.

I dag er der kun få rester af Arnums jernbanefortid tilbage. Stationsbygningen er blevet omdannet til et forsamlingshus, mens den tidligere stationsforstanderbolig nu fungerer som missionshus. Remisen i Arnum, som husede jernbanens materiel, er dog bevaret og ligger på Vinkelvej 1A. Disse bygninger er et minde om den tid, hvor Arnum var et vigtigt knudepunkt for jernbanetrafikken i Sønderjylland.

Nedlæggelsen af banen

Ligesom mange andre smalsporede lokalbaner blev Haderslev-Vojens-Gram-Arnum-banen hårdt ramt af konkurrencen fra vejtransport. Efter 1. verdenskrig blev biler og lastbiler mere almindelige, og vejnettet blev kraftigt forbedret. Dette betød, at jernbanens rolle i transporten af både passagerer og gods blev overflødig.

Banens nedlæggelse begyndte i 1937, hvor strækningen mellem Gram By og Arnum blev lukket. Herefter fulgte strækningen fra Ustrup til Vojens og fra Vojens til Gram, som begge blev lukket i 1938. Den sidste strækning fra Haderslev Amtsbanegård til Ustrup blev lukket i 1939.

Arnums erhvervsliv og banens eftervirkninger

Jernbanen havde en betydelig indvirkning på Arnums erhvervsliv. Byen fik opført et hotel, postkontor og mejeri som følge af den øgede trafik og tilgængelighed, som banen medførte. Det højrupske andelsmejeri, som blev bygget i forbindelse med jernbanens aktivitet, står stadig i dag, dog i en forfalden tilstand på Mejerivej 2.

Det tidligere Arnum Hotel, der engang var et centralt punkt i byen, er nu blevet ombygget til lejligheder. Man kan dog stadig skimte teksten "Arnum Hotel" på bygningens gavl. Dette vidner om den tidligere tid, hvor jernbanen var en livsnerve for både erhvervsliv og lokalbefolkning i Arnum.

Arnum Hestemarked og byens rolle som mødested

I mange år var Arnum Hestemarked et af de mest kendte og velbesøgte markeder i Sønderjylland. Markedet blev afholdt årligt og tiltrak folk fra nær og fjern, især takket være de gode transportforbindelser med jernbanen. Markedet var et af de største sociale begivenheder i området og spillede en stor rolle i byens liv.

Desværre blev markedet nedlagt i 2015 på grund af stigende udgifter og faldende besøgstal. Det var et symbol på de ændrede tider og den nye økonomiske virkelighed, hvor transporten og handel foregik på andre måder, som ikke længere krævede jernbanens støtte.

Jernbanens arv i dag

Selvom Haderslev-Vojens-Gram-Arnum jernbanen ikke længere eksisterer, er dens arv stadig til stede i det sydlige Sønderjylland. De bevarede bygninger, som stationen i Arnum og remisen, er vidnesbyrd om en tid, hvor jernbanen var en uundværlig del af infrastrukturen i området. Den dag i dag kan man stadig finde spor af den gamle jernbane i landskabet, selvom skinnerne for længst er fjernet.

Haderslev Amts Jernbaner var en vigtig brik i regionens udvikling og er en del af den større historie om jernbanernes rolle i Danmark. Mens banerne måske ikke længere eksisterer, er deres historie med til at minde os om, hvordan transportformer og økonomiske systemer har ændret sig over tid.

Etableringen af Haderslev Amtsbanegård

Haderslev Amtsbanegård, også kendt som Hadersleben Kleinbahnhof under det tyske styre frem til Genforeningen i 1920, var centrum for Haderslev Amts smalsporede jernbanenet. Den 3. marts 1899 åbnede den første smalsporsbane fra Hadersleben Kreisbahnhof (Amtsbanegården) til Christiansfeld. Dette var begyndelsen på en lang række lokale amtsbaner, der i de efterfølgende år skulle forbinde Haderslev med det omkringliggende opland i alle retninger.

Amtsbanegården blev anlagt ved Jomfrustien i Haderslev, hvor der blev opført en halvrund remise med otte porte samt et stort værksted. Anlægget var strategisk placeret midt i byen, hvilket gjorde det til et naturligt omdrejningspunkt for både person- og godstrafik.

Udviklingen af Smalsporsbanerne fra Amtsbanegården

Fra Haderslev Amtsbanegård udgik en række smalsporede baner, der spillede en central rolle i transporten af både passagerer og gods. Den første strækning til Christiansfeld skabte en forbindelse til det eksisterende statsbanenet, hvilket gjorde det lettere at transportere varer og passagerer videre til større destinationer.

For at understøtte havnetrafikken blev der anlagt en havnebane, der forbandt Haderslev Statsbanegård, Amtsbanegården og havnen. På denne strækning var jernbanesporet firestrenget, hvilket muliggjorde transport af normalsporede godsvogne helt ned til havneområdet. Trafikken på havnebanen blev betjent af lokomotiver fra Kleinbahn des Kreises Hadersleben, som var den officielle betegnelse for kredsbanerne under det tyske styre.

DSB's Overtagelse og Nedlæggelse af Amtsbanerne

I 1934 overtog DSB Haderslev Amtsbaner og indlemmede jernbanen i det nationale netværk. Vojens-Haderslev-banen fik nu sin endestation på Amtsbanegården, hvilket styrkede stationens betydning for jernbanedriften i byen.

Samtidig begyndte en gradvis nedlæggelse af de vestlige amtsbanestrækninger:

• 1937: Strækningerne fra Gram By og Toftlund til Skærbæk blev nedlagt.
• 1938: Årøsundbanen blev nedlagt efter en periode, hvor der kun havde kørt badetog til Kelstrup året før. Senere samme år blev Gram-Rødding-banen også lukket.
• 1939: Det sidste tog på strækningen til Toftlund kørte den 24. juni, hvorefter denne bane blev nedlagt.

Amtsbanegården Bliver en Del af DSB

Efter overtagelsen i 1934 begyndte DSB at videreføre alle sine persontog fra Haderslev Statsbanegård til Amtsbanegården. Dette betød, at Amtsbanegården nu fungerede som byens primære station, og DSB's maskindepot blev flyttet til en af de tidligere amtsbanebygninger.

For at afspejle denne udvikling blev Haderslev Statsbanestation omdøbt til Haderslev Vestbanegård. Efter nedlæggelsen af de sidste amtsbaner var betegnelsen Haderslev Amtsbanegård ikke længere tidssvarende, og i 1943 skiftede stationen navn til Haderslev Bystation.

Flytningen af Stationen til Nørregade

I 1950 besluttede DSB at flytte Haderslev Bystation til en ny placering i byen. Baggrunden for denne beslutning var ønsket om at reducere antallet af jernbaneoverskæringer i Haderslev, især den stærkt trafikerede overskæring i Nørregade, som på det tidspunkt var en del af hovedvej 10.

I første omgang var det tanken at placere den nye bystation øst for Nørregade, men i sidste ende blev den placeret vest for gaden i den tidligere tyske Friedrichsschule, der var opført i 1831 og havde stået tom siden 1945. Den nye station overtog navnet Haderslev Bystation, og den tidligere Amtsbanegård mistede sin funktion som jernbanestation.

Amtsbanegårdens Skæbne efter Nedlæggelsen

Efter DSB's flytning af stationen fortsatte Haderslev Amtsbanegård udelukkende som rutebilstation. Bygningen forblev i brug i godt et årti, men mistede gradvist sin betydning.

I 1962 blev Amtsbanegården revet ned, og en æra i Haderslevs jernbanehistorie gik dermed til ende. Den tidligere jernbaneterminal, der i over 60 år havde været centrum for både amtsbanernes og statsbanernes drift i byen, forsvandt fra bybilledet.

Jernbanens Betydning for Haderslev

Haderslev Amtsbanegård spillede en afgørende rolle i byens udvikling gennem flere årtier. Fra at være et trafikalt knudepunkt for de smalsporede amtsbaner blev den senere omdannet til en del af statsbanenettet og blev til sidst byens primære station.

Selvom banenettet i Haderslev blev reduceret betydeligt i løbet af 1930'erne og 1940'erne, var jernbanen i mange år en vital forbindelse for både passagerer og gods. Flytningen af stationen i 1950 markerede begyndelsen på enden for Amtsbanegården, men dens historie er fortsat et vigtigt kapitel i Haderslevs jernbanehistorie.

Haderslev Sydbanegård – En vigtig del af Haderslev Amtsbaner

I 1899 blev Haderslev Amts Jernbaners strækning til Rødding åbnet. For at betjene rejsende syd for Haderslev blev der oprettet et billetsalgssted i en nærliggende kro, som fik navnet Hadersleben Süderbrücke – på dansk Haderslev Sønderbro Billetsalgssted.

Billetsalgsstedet fungerede i første omgang som et mindre stoppested for de lokale beboere og virksomheder i området. Placeringen var strategisk vigtig, da Haderslev allerede havde en større jernbanestation, men denne lå nord for byen. Sønderbro Billetsalgssted blev derfor anlagt for at give bedre adgang til jernbanen for borgere og erhvervsdrivende i den sydlige del af byen.

Udviklingen til Haderslev Sønderbro Station

I takt med den stigende trafik og jernbanens betydning for lokalområdet blev billetsalgsstedet i 1906 ophøjet til Haderslev Sønderbro Station. Dette skete samtidig med, at Haderslev Amts Jernbaner udvidede sine strækninger, hvilket øgede behovet for en mere omfattende station i den sydlige del af byen.

Haderslev Sønderbro Station blev en mellemstation på strækningen Haderslev Amtsbanegård – Ustrup, hvorfra der var forbindelse videre til andre dele af det sønderjyske jernbanenet.

Udbygningen af jernbanenettet

Haderslev Amtsbaner ekspanderede i starten af 1900-tallet, hvilket førte til flere nye banestrækninger, der alle bidrog til øget aktivitet på Haderslev Sønderbro Station:

• Strækningen mod vest fra Ustrup via Branderup til Toftlund blev indviet i 1904. Denne bane førte videre til Arnum og Skærbæk, hvilket gav Haderslev en vigtig forbindelse mod vest.
• Strækningen mod øst fra Haderslev Sønderbro til Årøsund åbnede i 1903. Årøsund var en vigtig havneby, og denne forbindelse muliggjorde nem transport af varer og passagerer mellem Haderslev og kysten.

Med disse nye jernbaneforbindelser blev Haderslev Sønderbro Station en centralt placeret station i det lokale netværk, der forbandt Haderslev med oplandet.

Navneskift og omdannelse til Haderslev Sydbanegård

I forbindelse med Genforeningen i 1920 blev stationen i 1921 omdøbt til Haderslev Sydbanegård. Dette skete som led i en generel navneændring, hvor mange tyske navne i Sønderjylland blev erstattet med danske navne.

Navneændringerne gennem stationens levetid var som følger:

• 1899-1906: Hadersleben Süderbrücke (Haderslev Sønderbro Billetsalgssted)
• 1906-1921: Hadersleben Süderbrücke (Haderslev Sønderbro Station)
• 1921-1938: Haderslev Sydbanegård

Med det nye navn fulgte også en styrket rolle i jernbanenettet. Haderslev Sydbanegård var ikke længere blot en mindre mellemstation, men en vigtig del af transporten i Sønderjylland.

Driftsmæssige udfordringer og nedlæggelse

Haderslev Amtsbaner oplevede betydelige økonomiske og driftsmæssige udfordringer i løbet af 1930'erne. Der var flere årsager til dette:

• Konkurrence fra vejtransport: I takt med at biler og busser blev mere almindelige, faldt passagertallet på de små privatbaner.
• Økonomiske vanskeligheder: Haderslev Amtsbaner var ikke rentable, og driften af især sidebaner var økonomisk udfordrende.
• Mangel på godsfragt: Mange virksomheder begyndte at benytte lastbiler i stedet for tog til godstransport.

Disse faktorer førte til, at Haderslev Amtsbaners sidste strækning blev nedlagt i 1939, hvilket betød, at Haderslev Sydbanegård lukkede samme år.

Nedrivning af Haderslev Sydbanegård

Efter lukningen af Haderslev Sydbanegård i 1939 stod bygningen ubrugt i flere år. I takt med at byen udviklede sig, og behovet for en sekundær jernbanestation forsvandt, blev den gamle station i 1964 revet ned.

Med nedrivningen forsvandt et vigtigt kapitel i Haderslevs jernbanehistorie. I dag er der kun få spor tilbage af den gamle Sydbanegård, men dens betydning i jernbanens guldalder er stadig værd at huske.

Haderslev Sydbanegårds betydning i jernbanehistorien

Haderslev Sydbanegård var en del af en vigtig jernbanestruktur, der i mere end 40 år forbandt Haderslev med både øst- og vestgående ruter. Den udviklede sig fra et beskedent billetsalgssted i 1899 til en station med egne faciliteter i 1906 og senere til Sydbanegården i 1921, før den til sidst blev nedlagt i 1939.

Høgelund Stationskro, på Haderslev Amts Jernbaners strækning Haderslev-Vojens-Gram-Arnum, blev opført ved amtsbanens åbning i 1899 som en stor stationskro med udlejningsværelser og rejsestald.

Efter amtsbanens lukning i 1938, gik det ned ad bakke for stationskro og den endte sine dage som husvildebolig. Efter den gamle stationskro have stået tom i en årrække blev den nedrevet kort efter 1975.

Vojens Amtsbanegård: Et knudepunkt for Haderslev Amts Jernbaner

Vojens Amtsbanegård åbnede den 5. marts 1899 som en central station for Haderslev Amts Jernbaners smalsporede strækninger. Den var beliggende cirka 300 meter syd for Vojens Statsbanegård og fungerede som rebroussementsstation for banerne Haderslev-Vojens-Gram-Arnum. Amtsbanegården adskilte sig fra den mere nøgterne statsbanegård ved sin festlige arkitektur, men trods sin vigtige rolle blev den overflødig efter lukningen af amtsbanerne i 1938. Stationsbygningen blev efterfølgende brugt til andre formål, inden den blev revet ned omkring 1962 for at gøre plads til industriområde.

Baggrunden for etableringen af Vojens Amtsbanegård

I slutningen af 1800-tallet var der et stigende behov for jernbaneforbindelser i de mindre byområder, hvor statsbanerne ikke dækkede transportbehovet tilstrækkeligt. Dette førte til etableringen af Haderslev Amts Jernbaner, der blev anlagt som en smalsporet jernbane for at reducere anlægsomkostningerne og tilpasse sig det lavere trafikgrundlag i regionen.

Vojens Statsbanegård var allerede blevet etableret i 1864 som en del af den strategisk vigtige jernbaneforbindelse mellem Flensburg og Fredericia. Da Haderslev Amts Jernbaner blev etableret i 1899, var der behov for en separat station til de smalsporede tog. Vojens Amtsbanegård blev placeret lidt syd for statsbanegården for at håndtere den lokale og regionale trafik, som de mindre privatbaner genererede.

Rebroussementsstationens særlige funktion

Vojens Amtsbanegård blev designet som en rebroussementsstation, hvilket betød, at togene skulle køre ind og derefter skifte retning for at fortsætte videre på ruten. Dette var en udbredt løsning på privatbaner, der havde begrænset plads til komplekse sporanlæg.

Trods denne udfordring var stationen et vigtigt knudepunkt for rejsende, der skulle videre til Haderslev, Gram eller Arnum. Der var også en del overgangstrafik mellem statsbanegården og amtsbanegården, både før og efter Genforeningen i 1920, hvor Sønderjylland blev en del af Danmark.

De tilknyttede jernbanestrækninger

Vojens Amtsbanegård betjente flere mindre jernbanestrækninger, der forbandt oplandet med hovedlinjen:

• Gram By-Arnum (7,8 km) – Nedlagt den 21. maj 1937.
• Gram-Rødding (8,5 km) – Nedlagt den 30. november 1938.
• Ustrup-Vojens-Gram (31,2 km) – Nedlagt den 30. november 1938.

Disse baner spillede en vigtig rolle i at transportere både passagerer og gods, især landbrugsprodukter, mellem de små bysamfund og de større transportknudepunkter.

Nedlæggelsen af amtsbanerne og stationens videre skæbne

Privatbanerne i Danmark oplevede i løbet af 1930'erne en gradvis nedgang, da vejtransporten blev mere udbredt og økonomisk fordelagtig. For Haderslev Amts Jernbaner betød dette, at banerne blev lukket i løbet af en relativt kort periode på cirka halvandet år.

Efter amtsbanernes nedlæggelse i 1938 mistede Vojens Amtsbanegård sin primære funktion. Stationsbygningen blev dog bevaret og fik en anden anvendelse i mange år, inden den omkring 1962 blev revet ned for at give plads til et industriområde.

Vojens Amtsbanegårds betydning i jernbanehistorien

Selvom Vojens Amtsbanegård i dag er forsvundet, var den en vigtig del af den lokale jernbaneinfrastruktur i første halvdel af det 20. århundrede. Den var et knudepunkt for Haderslev Amts Jernbaner og spillede en central rolle i transporten af passagerer og gods i det sønderjyske område.

Skrydstrup Billetsalgssted åbnede sammen med Haderslev Amts Jernbaner strækning Vojens-Rødding den 4. marts 1899. I 1908 blev der oprettet en stationskro efter sønderjysk sædvane, hvor man kombinerede funktionen fra en jernbanestation med krohold.

Skrydstrup Stationskro lukkede med banen den 30. november 1938. Den gamle stationsbygning brændte i 1969 og blev revet ned i 1971.

Gram Amtsbanegård eller Gram Slot Station, som den også blev kaldt, blev kraftigt ombygget efter banens nedlæggelse i 1938. Store dele af stationen blev nedrevet og den nuværende bygning, som i dag (2021) rummer Sønderjyllands Seniorhøjskole, blev opført på det gamle fundament, som ved lejligheden blev forlænget med ca. 50% mod nord øst.

Gram (by) Banegård blev kraftigt ombygget efter banens nedlæggelse i 1938. Store dele af stationen blev nedrevet og bygningen blev genopbygget som rutebilsstation. Under processen fik den gamle smukke bygning fjernet alle de finurlige detaljer og det smukke murværk blev stænkpudset. Rutebilstationen kom til at indeholde 2 lejligheder, ventesal, frisørsalon og en lille café. Stationsbygningen blev nedrevet i 1981/1982 for at gøre plads Brugsen og parkeringspladser på torvet.

Arnum Station – En Central Del af Haderslev Amts Jernbaners Vestlige Net

Arnum blev en vigtig del af Haderslev Amts Jernbaner, da byen i 1910 blev tilsluttet jernbanenettet gennem to strækninger: Haderslev til Gram og Haderslev til Toftlund, som begge blev forlænget til Arnum.

I 1911 blev Arnum forbundet med Skærbæk gennem en ny strækning, hvilket skabte en direkte forbindelse til Bramming-Tønder-banen. Dette gjorde Arnum til et mindre, men strategisk knudepunkt i det vestlige Sønderjylland.

Baneforbindelserne til og fra Arnum

Tre amtsbanestrækninger betjente Arnum Station:

• Gram By – Arnum: Åbnet den 13. september 1910, nedlagt den 21. maj 1937 (7,8 km)
• Toftlund – Arnum: Åbnet den 15. september 1910, nedlagt den 21. maj 1937 (9,4 km)
• Arnum – Skærbæk: Åbnet den 1. april 1911, nedlagt den 21. maj 1937 (21 km)

Disse strækninger spillede en central rolle i områdets transportinfrastruktur og var afgørende for den økonomiske udvikling i Arnum og omegn.

Arnums Udvikling som Stationsby

Jernbanen medførte en hurtig vækst i Arnum. Byen oplevede en økonomisk opblomstring og fik:

• Hotel (Arnum Hotel), der i dag er omdannet til lejligheder på Kongevej 318
• Postkontor
• Mejeri (Højrup Sogns Andelsmejeri), som stadig eksisterer på Mejerivej 2, dog i forfalden tilstand i 2021

Jernbanens betydning kan ikke undervurderes – den muliggjorde transport af landbrugsvarer, fragt og passagerer, hvilket styrkede den lokale handel og befolkningens mobilitet.

Jernbanens Nedlæggelse i 1937

Selvom Arnum i flere år nød godt af sin status som jernbaneknudepunkt, blev de tre vestlige amtsbanestrækninger nedlagt den 21. maj 1937.

Hovedårsagerne til nedlæggelsen var:

• Øget konkurrence fra lastbiler og rutebiler
• Faldende passager- og godsmængder
• Stigende vedligeholdelsesomkostninger

Denne udvikling betød, at Arnum mistede sin status som stationsby, og byens vækst blev bremset.

Stationens Skæbne efter Nedlæggelsen

Efter jernbanens lukning blev Arnum Station genanvendt til andre formål:

• I 1947 blev stationen ombygget til forsamlingshus
• Stationsforstanderboligen på Vestergade 3 blev anvendt som missionshus, indtil den blev nedrevet i 2020
• Remisen i Arnum er bevaret og findes stadig på Vinkelvej 1A

Disse bygninger vidner om jernbanens tidligere betydning for byen og dens beboere.

Genforeningsstenen i Arnum

I vejkrydset Kastrupvej/Kongevej står en genforeningssten, der blev afsløret den 10. februar 1920, på 17-årsdagen for afstemningen om Sønderjyllands genforening med Danmark.

Efter 2. Verdenskrig blev stenen også en befrielsessten, idet årstallet 1945 blev tilføjet.

Arnum Hestemarked – En Forbindelse til Fortiden

Et af de store kulturelle begivenheder i Arnum var Arnum Hestemarked, der tidligere blev afholdt en gang om året.

Markedet var en vigtig begivenhed, hvor handlende, landmænd og besøgende fra hele regionen samledes for at handle heste og landbrugsprodukter.

Desværre blev markedet aflyst i 2015 på grund af dårlig økonomi og faldende besøgstal, hvilket markerede afslutningen på en lang tradition.

Jernbanens Arv i Arnum

Selvom jernbanen ikke længere er aktiv i Arnum, er dens arv stadig tydelig. Byens struktur og udvikling er formet af jernbanens tilstedeværelse, og de bevarede bygninger vidner om en tid, hvor togene bandt Arnum sammen med resten af regionen.