Haderslev-Vojens-Gram-Arnum - operatør: HAJ, en artikel om Haderslev-Vojens-Gram-Arnum

Haderslev-Vojens-Gram-Arnum Jernbane: En Central Transportforbindelse i Sønderjylland

Haderslev-Vojens-Gram-Arnum jernbane, også kendt som en del af Haderslev Amts Jernbaner (HAJ), var en af de vigtigste smalsporede lokalbaner i Sønderjylland. Denne jernbane spillede en væsentlig rolle i regionens økonomiske udvikling og transportmuligheder fra slutningen af det 19. århundrede til begyndelsen af det 20. århundrede. Banen var i drift under forskellige navne og operatører, først som en del af Haderslebener Kreisbahn (HK) under tysk kontrol og senere som Haderslev Amtsbaner (HAB) efter genforeningen i 1920.

Banen bestod af flere strækninger, der tilsammen skabte en vigtig forbindelse mellem byerne Haderslev, Vojens, Gram og Arnum. Den blev etableret for at lette transporten af både passagerer og gods i et område, hvor vejnettet endnu ikke var fuldt udbygget. Banen blev dog nedlagt i forskellige faser mellem 1937 og 1939, da den ikke længere kunne konkurrere med de nye transportformer som lastbiler og personbiler.

Et tysk-præget jernbanenet i Sønderjylland

I modsætning til de danske jernbaner, der typisk blev samlet omkring én central station i byerne, blev de sønderjyske baner anlagt som selvstændige og isolerede strækninger under tysk kontrol. Da Sønderjylland var en del af Preussen efter 1864-krigen, blev banerne anlagt uden hensyntagen til statsbanerne eller andre eksisterende baner i området. Banestrækningerne snoede sig gennem oplandet og forbød en effektiv sammenkobling med de danske baner.

Før genforeningen i 1920 var de sønderjyske baner kendt som Haderslebener Kreisbahn (HK) eller Die Kleinbahnen des Kreises Hadersleben. Efter genforeningen blev HK omdøbt til først Haderslev Amtsbaner (HAB) og senere Haderslev Amts Jernbaner (HAJ).

Banens strækninger

Haderslev-Vojens-Gram-Arnum jernbanen bestod af flere delstrækninger, som blev anlagt på forskellige tidspunkter mellem 1899 og 1910:

1. Haderslev Amtsbanegård-Ustrup: Åbnet den 4. august 1899 og nedlagt den 23. juni 1939. Banen var 11,3 km lang.
2. Ustrup-Vojens Amtsbanegård: Åbnet den 4. august 1899 og nedlagt den 30. november 1938. Denne strækning målte 7,9 km.
3. Vojens Amtsbanegård-Gram (Slot)-Gram By: Åbnet den 5. marts 1899 og nedlagt den 30. november 1938. Strækningen var 23,3 km lang.
4. Gram By-Arnum: Åbnet den 13. september 1910 og nedlagt den 21. maj 1937. Strækningen var 7,8 km lang.

Disse baner var centrale for transporten af både passagerer og gods mellem Haderslev og de omkringliggende byer. Gram og Arnum var to af de vigtigste byer på strækningen, og begge havde stor gavn af jernbanen i forbindelse med eksport af landbrugsvarer og andre produkter.

Mergeltransport på banen

I 1926 begyndte banen at fragte mergel, en kalkholdig jordart, som blev brugt til at forbedre kvaliteten af landbrugsjorden i området. Mergellejerne lå ved Arnum, Fjersted og Roager, og herfra blev mergel transporteret på åbne vogne via jernbanen. Banen spillede en afgørende rolle i denne proces, idet de ofte oprettede interimistiske spor ud til de enkelte landmænd, så mergelen kunne nå de fjerne gårde.

Denne fragtopgave viste, at banen kunne tilpasse sig skiftende økonomiske og landbrugsmæssige behov i regionen. Den fleksible brug af interimistiske spor gjorde det muligt for jernbanen at understøtte lokale landmænd på en måde, som vejtransport endnu ikke kunne matche i effektivitet.

Arnum som jernbaneknudepunkt

Arnum blev et vigtigt knudepunkt i Haderslev Amts Jernbaners vestlige del. Strækningen fra Haderslev til Gram blev i 1910 forlænget til Arnum, hvilket yderligere styrkede byens rolle som transporthub. Året efter, i 1911, blev strækningen fra Arnum til Skærbæk anlagt. Dette skabte en direkte forbindelse mellem Haderslev Amts Jernbaner og Bramming-Tønder-banen, hvilket betød, at regionen fik adgang til en større del af det sønderjyske jernbanenet og videre til de tyske baner.

I dag er der kun få rester af Arnums jernbanefortid tilbage. Stationsbygningen er blevet omdannet til et forsamlingshus, mens den tidligere stationsforstanderbolig nu fungerer som missionshus. Remisen i Arnum, som husede jernbanens materiel, er dog bevaret og ligger på Vinkelvej 1A. Disse bygninger er et minde om den tid, hvor Arnum var et vigtigt knudepunkt for jernbanetrafikken i Sønderjylland.

Nedlæggelsen af banen

Ligesom mange andre smalsporede lokalbaner blev Haderslev-Vojens-Gram-Arnum-banen hårdt ramt af konkurrencen fra vejtransport. Efter 1. verdenskrig blev biler og lastbiler mere almindelige, og vejnettet blev kraftigt forbedret. Dette betød, at jernbanens rolle i transporten af både passagerer og gods blev overflødig.

Banens nedlæggelse begyndte i 1937, hvor strækningen mellem Gram By og Arnum blev lukket. Herefter fulgte strækningen fra Ustrup til Vojens og fra Vojens til Gram, som begge blev lukket i 1938. Den sidste strækning fra Haderslev Amtsbanegård til Ustrup blev lukket i 1939.

Arnums erhvervsliv og banens eftervirkninger

Jernbanen havde en betydelig indvirkning på Arnums erhvervsliv. Byen fik opført et hotel, postkontor og mejeri som følge af den øgede trafik og tilgængelighed, som banen medførte. Det højrupske andelsmejeri, som blev bygget i forbindelse med jernbanens aktivitet, står stadig i dag, dog i en forfalden tilstand på Mejerivej 2.

Det tidligere Arnum Hotel, der engang var et centralt punkt i byen, er nu blevet ombygget til lejligheder. Man kan dog stadig skimte teksten "Arnum Hotel" på bygningens gavl. Dette vidner om den tidligere tid, hvor jernbanen var en livsnerve for både erhvervsliv og lokalbefolkning i Arnum.

Arnum Hestemarked og byens rolle som mødested

I mange år var Arnum Hestemarked et af de mest kendte og velbesøgte markeder i Sønderjylland. Markedet blev afholdt årligt og tiltrak folk fra nær og fjern, især takket være de gode transportforbindelser med jernbanen. Markedet var et af de største sociale begivenheder i området og spillede en stor rolle i byens liv.

Desværre blev markedet nedlagt i 2015 på grund af stigende udgifter og faldende besøgstal. Det var et symbol på de ændrede tider og den nye økonomiske virkelighed, hvor transporten og handel foregik på andre måder, som ikke længere krævede jernbanens støtte.

Jernbanens arv i dag

Selvom Haderslev-Vojens-Gram-Arnum jernbanen ikke længere eksisterer, er dens arv stadig til stede i det sydlige Sønderjylland. De bevarede bygninger, som stationen i Arnum og remisen, er vidnesbyrd om en tid, hvor jernbanen var en uundværlig del af infrastrukturen i området. Den dag i dag kan man stadig finde spor af den gamle jernbane i landskabet, selvom skinnerne for længst er fjernet.

Haderslev Amts Jernbaner var en vigtig brik i regionens udvikling og er en del af den større historie om jernbanernes rolle i Danmark. Mens banerne måske ikke længere eksisterer, er deres historie med til at minde os om, hvordan transportformer og økonomiske systemer har ændret sig over tid.

Haderslev Amtsbanegården eller Hadersleben Kleinbahnhof, som den hed under det tyske styre frem til genforeningen i 1920.

Den 3. marts 1899 åbnedes smalsporsbanen Hadersleben Kreisbahnhof (Amtsbanegården) – Christiansfeld, som den første af en lang række lokale kredsbaner (amtsbaner) som i årene efter århundredeskiftet skulle komme til at forbinde Haderslev med sit opland i alle retninger.

Haderslev amtsbaners smalsporede baner udgik alle fra Amtsbanegården ved Jomfrustien. Her var der anlagt en halvrund remise med 8 porte samt et stort værksted og det hele var placeret midt i byen. Med den første strækning til Christiansfeld skabte også en forbindelse via Statsbanegården.

Fra Amtsbanegården blev havnebanen anlagt. På strækningen mellem statsbanegården og havnen, via amtsbanegården var jernbanesporet firestrenget, og det var dermed muligt at føre de normalsporede godsvogne helt ned til havneområdet. Trafikken blev besørget af lokomotiver fra kredsbanerne: Kleinbahn des Kreises Hadersleben.

DSB overtog banerne fra Haderslev Amtsbaner i 1934 og Vojens-Haderslev banen fik endestation på Haderslev Amtsbanegård. De vestlige strækninger fra Gram By og Toftlund til Skærbæk blev nedlagt i 1937. Årøsundbanen blev nedlagt i 1938 efter at der året før kun havde kørt badetog til Kelstrup. Senere i 1938 blev Gram/Røddingbanen nedlagt, og det sidste tog på strækningen til Toftlund kørte 24. juni 1939.

Fra 1934 DSB begyndte at videreføre alle sine persontog fra statsbanegården og frem til amtsbanegården. Amtsbanegård fungerede herefter som station for DSB og maskindepotet flyttes også til en tidligere amtsbanebygning på amtsbanegården. Haderslev Statsbanestation skifter ved denne lejlighed navn til Haderslev Vestbanegård. Efter nedlæggelsen af de sidste amtsbaner, var betegnelsen Haderslev Amtsbanegård ikke længere et tidssvarende navn, og skiftede navn til Haderslev Bystation i 1943.

For at undgå to jernbaneoverskæringer i Haderslev, pga den stærkt trafikerede overskæring i Nørregade der på det tidspunkt var hovedvej 10, flyttede DSB i 1950 sin jernbanestation fra amtsbanegården og hen til den tidl. tyske Friedrichsschule i Nørregade, bygget i 1831, der havde stået tom siden 1945. Oprindeligt havde man forestillet sig en bystation på østsiden af Nørregade, men man valgte i den sidste ende, vest for Nørregade. Her etableredes jernbanestation, som overtog navnet Haderslev Bystation.

Amtsbanegården fortsatte herefter udelukkende som rutebilstation frem til den blev revet ned i 1962.

Efter åbningen af Haderslev Amts Jernbaners strækning til Rødding i 1899 indrettedes et billetsalgssted, Hadersleben Süderbrücke eller på dansk Haderslev Sønderbro Station, i en nærliggende kro. Senere året efter genforeningen fik stationen navnet Haderslev Sydbanegård i 1921.

Navngivning:
1899-1906 Hadersleben Süderbrücke eller på dansk Haderslev Sønderbro Billetsalgssted.
1906-1921 Hadersleben Süderbrücke eller på dansk Haderslev Sønderbro Station.
1921-1938 Haderslev Sydbanegård.

Haderslev Sydbanegård startede som mellemstationen på strækningen mellem Haderslev Amtsbanegård og Ustrup og videre vest på ad de to baner via Gram henholdsvis Strækningen mod vest fra Ustrup i en bue mod syd via Branderup til Toftlund, som blev indviet i 1904 og fra Toftlund til Arnum og videre til Skærbæk. Strækningen mod øst fra Sønderbro i Haderslev til Årøsund blev indviet i 1903.

Haderslev Sønderbro fik egen bygning i 1906.

Haderslev amtsbaner var meget udfordret med deres person- og godstrafik, og deres sidste strækning blev nedlagt i 1939 og dermed Haderslev Sydbanegård. Haderslev Sydbanegård blev nedrevet i 1964.

Høgelund Stationskro, på Haderslev Amts Jernbaners strækning Haderslev-Vojens-Gram-Arnum, blev opført ved amtsbanens åbning i 1899 som en stor stationskro med udlejningsværelser og rejsestald.

Efter amtsbanens lukning i 1938, gik det ned ad bakke for stationskro og den endte sine dage som husvildebolig. Efter den gamle stationskro have stået tom i en årrække blev den nedrevet i 1972.

Vojens Amtsbanegård havde en mere festligt udseende stationsbygning end den nærtliggende statsbanegård. Vojens Amtsbanegård åbnede den 5. marts 1899 som rebroussementsstation for Haderslev Amts Jernbaners strækninger: Haderslev-Vojens-Gram-Arnum.

Vojens Amtsbanegaard kom til ca. 35 år efter Vojens Statsbanegård og var beliggende ca. 300 meter syd for statsbanegården. Der har været en hel del overgangstrafik mellem statsbanegården og amtsbanegården, også efter genforeningen. Både Vojens Statsbanegård og Vojens Amtsbanegård havde en forbindelse til Haderslev. Fra statsbanegården var der 11,9 km bane og fra amtsbanegården var der hele 19,2 km bane.

De baner, som Vojens Amtsbanegård betjente lukkede inden for en ca. 1,5 års periode:
- Gram By-Arnum havde en længde på 7,8 km og nedlagt den 21. maj 1937.
- Gram-Rødding havde en længde på 8,5 km og nedlagt den 30. november 1938.
- Ustrup-Vojens-Gram havde en længde på 31,2 km og nedlagt den 30. november 1938.

Da Amtsbanestrækningerne nedlagdes i 1938, fik Vojens Amtsbanegaards stationsbygning en anden anvendelse i en lang årrække, indtil den omkring 1962 blev nedrevet, da arealet skulle anvendes til industribrug.

Skrydstrup Billetsalgssted åbnede sammen med Haderslev Amts Jernbaner strækning Vojens-Rødding den 4. marts 1899. I 1908 blev der oprettet en stationskro efter sønderjysk sædvane, hvor man kombinerede funktionen fra en jernbanestation med krohold.

Skrydstrup Stationskro lukkede med banen den 30. november 1938. Den gamle stationsbygning brændte i 1969 og blev revet ned i 1971.

Gram Amtsbanegård eller Gram Slot Station, som den også blev kaldt, blev kraftigt ombygget efter banens nedlæggelse i 1938. Store dele af stationen blev nedrevet og den nuværende bygning, som i dag (2021) rummer Sønderjyllands Seniorhøjskole, blev opført på det gamle fundament, som ved lejligheden blev forlænget med ca. 50% mod nord øst.

Gram (by) Banegård blev kraftigt ombygget efter banens nedlæggelse i 1938. Store dele af stationen blev nedrevet og bygningen blev genopbygget som rutebilsstation. Under processen fik den gamle smukke bygning fjernet alle de finurlige detaljer og det smukke murværk blev stænkpudset. Rutebilstationen kom til at indeholde 2 lejligheder, ventesal, frisørsalon og en lille café. Stationsbygningen blev nedrevet i 1981/1982 for at gøre plads Brugsen og parkeringspladser på torvet.

Arnum blev jernbaneknudepunkt i Haderslev Amts Jernbaners vestligste del. Strækningerne fra Haderslev til Gram og fra Haderslev til Toftlund blev i 1910 forlænget til Arnum, og strækningen Arnum-Skærbæk blev anlagt i 1911, så amtsbanerne fik forbindelse med Bramming-Tønder-banen. De tre vestlige amtsbanestrækninger blev nedlagt den 21. maj 1937.

De 3 baneforbindelser i Arnum var som følger:
• Gram By-Arnum åbnet den 13. september 1910 og nedlagt den 21. maj 1937 - banen havde en længde på 7,8 km
• Toftlund-Arnum åbnet den 15. september 1910 og nedlagt den 21. maj 1937 - banen havde en længde på 9,4 km
• Arnum-Skærbæk åbnet den 1. april 1911 og nedlagt den 21. maj 1937 - banen havde en længde på 21 km

Arnum blomstrede op som stationsby og fik hotel, postkontor og mejeri (Højrup Sogns Andelsmejeris). Mejeribygningen findes stadig på Mejerivej 2, dog meget forfalden her i år 2021. Det tidligere hotel, som lå på Kongevej 318 er i dag omdannet til lejligheder, men teksten "Arnum Hotel" anes stadig med meget svag på den hvide frise på gavlen over mod købmanden.

Arnum Station blev ombygget til forsamlingshus i 1947, mens stationsforstanderboligen på Vestergade 3 anvendes som missionshus. Stationen eksisterer stadig her i år 2021, men stationsforstanderboligen blev nedrevet i år 2020. Ud over stationen er remisen i Arnum bevaret på Vinkelvej 1A.

I vejkrydset Kastrupvej/Kongevej står en genforeningssten, der blev afsløret på 17-års dagen for afstemningen 10. februar 1920. Efter 2. Verdenskrig blev stenen også befrielsessten ved tilføjelse af årstallet 1945.

Arnum Hestemarked, der tidligere blev afholdt en gang om året, stoppede i 2015 på grund af dårlig økonomi og faldende besøgstal.