Laurbjerg-Silkeborg - operatør: DSB, en artikel om Laurbjerg-Silkeborg

Laurbjerg-Silkeborg Banen: Gjernbanen

Laurbjerg-Silkeborg banen, også kendt som Gjernbanen, var en vigtig dansk jernbanestrækning, der forbandt Silkeborg med Laurbjerg. Banen blev etableret som en del af jernbaneloven af 27. april 1900 og blev indviet i 1908. Denne artikel udforsker banens historie, dens unikke karakteristika, samt de udfordringer og beslutninger, der førte til dens nedlæggelse i 1971.

Banens Historie og Anlæggelse

Laurbjerg-Silkeborg banen havde sin oprindelse i jernbaneloven af 27. april 1900, der gav tilladelse til anlægget af en jernbane mellem Silkeborg og Langå. Banens åbning blev imidlertid forsinket af en række komplekse diskussioner mellem de involverede parter. Diskussionerne omhandlede blandt andet rettigheder og forpligtelser, hvilket gjorde, at anlægsarbejdet først for alvor begyndte i sommeren 1906.

Efter otte års forberedelser og forhandlinger blev banen endelig åbnet den 12. november 1908, men indvielsen foregik uden den store opmærksomhed, hvilket tyder på, at de involverede parter ikke var særligt stolte af resultatet. På trods af forsinkelserne blev banen dog hurtigt en vigtig forbindelse i regionen og understøttede transport af både passagerer og gods.

Banens Unikke Karakteristika: "Konestationer"

Et interessant aspekt ved Laurbjerg-Silkeborg banen var indførelsen af de såkaldte "konestationer". På den tid var der en betydelig lønforskel mellem mænd og kvinder, og dette udnyttede banens ledelse for at reducere driftsomkostningerne. På visse holdepladser, herunder Bøstrup og Resenbro, blev ansattes koner ansat til at varetage stationens opgaver. De fungerede som bestyrere og fik hjælp fra baneafdelingen, når der var behov for rangering uden for de normale togtider.

Denne kreative løsning afspejler, hvordan jernbaneselskaber forsøgte at håndtere økonomiske udfordringer ved at tænke i alternative løsninger. Konestationerne var dog ikke et fænomen, der udbredte sig til mange andre dele af jernbanenettet, men de er et kuriosum i dansk jernbanehistorie.

Anlægsstruktur og Strækningens Udvikling

Under konstruktionen af Laurbjerg-Silkeborg banen blev det besluttet at lægge et andet spor mellem Langå og Laurbjerg, hvilket skabte forvirring om, hvorvidt banens endestation egentlig var Laurbjerg eller Langå. Strækningen mellem Silkeborg og Thorsø blev desuden betragtet som et vigtigt led i at binde regionen sammen.

Banens km-sten, som måler afstanden langs strækningen, tæller fra Silkeborg og nordpå, hvilket tyder på at der ikke var overvejelser om at forlænge banen sydpå, og det forklarer, hvorfor strækningen i de første år ofte blev omtalt som Silkeborg-Laurbjerg.

Banens rute var forholdsvis vigtig for både person- og godstransport, og især strækningen Laurbjerg-Thorsø var central for godstrafikken frem til september 1971. Selvom passagertrafikken blev nedlagt den 23. maj 1971, fortsatte godstransporten i nogle få måneder, indtil sporoptagningen begyndte i 1972.

Nedlæggelse og Sporoptagning

Nedlæggelsen af Laurbjerg-Silkeborg banen var en del af en større tendens i Danmark i 1970'erne, hvor mange mindre jernbanestrækninger blev lukket ned. Som en del af disse nedlæggelser blev strækningen mellem Silkeborg og Thorsø først lukket for passagertrafik i maj 1971, og godstransporten fortsatte indtil den 25. september 1971.

Sporoptagningen begyndte i 1972, men en del af strækningen mellem Silkeborg og Resenbro blev først taget op i maj 1976. Denne forsinkelse skyldtes blandt andet den praktiske udfordring ved at fjerne skinner og materiel fra det afsidesliggende område.

Betydning og Eftermæle

Laurbjerg-Silkeborg banen spillede en væsentlig rolle i regionens udvikling ved at forbinde byer og oplande med hinanden. Den hjalp med at transportere både mennesker og gods effektivt over lange afstande, og strækningen havde stor betydning for de lokale erhverv og industrier, herunder landbrug og mindre produktionsvirksomheder.

Selvom banen blev nedlagt, har den efterladt et varigt aftryk i lokalområdet. Mange af de tidligere stationsbygninger og sportracéerne kan stadig ses, og banens historie lever videre som en del af den danske jernbanehistorie.

Banen repræsenterer en tid, hvor jernbanenettet var under kraftig udvidelse i Danmark, og hvor jernbanerne spillede en afgørende rolle i at binde mindre byer sammen med de større infrastrukturelle knudepunkter.

På den nedlagte jernbane mellem Silkeborg og Laurbjerg er der etableret en natursti, så du kan gå, cykle eller ride 53 km uden generende biltrafik og stejle bakker. Den asfalterede side af stien er forbeholdt cyklister og fodgængere, mens den grusbelagte side er for ryttere.

Fra jernbanestrækningens dæmning er der udsigt til smukke naturområder. Stien fører ud til områder som Gudenåen og Gjern Ådal, hvor tilstødende stier gør det muligt at forlænge turen. Undervejs er der opstillet informationstavler, hvor man kan læse mere om udvalgte områder, samt rastepladser, hvor man kan spise sin madpakke, og shelterpladser med mulighed for overnatning. Langs stien er der tydelige spor efter jernbanetrafikken, såsom stationsbygninger og den høje dæmning, som flere steder var nødvendig at bygge for at banen kunne krydse ådale og vådområder.

Laurbjerg Station åbnede sammen med Den Jydske længdebane (Aarhus-Randers) den 4. september 1862, efter der havde været indvielse dagen før. Ved åbningen af Laurbjerg Station var stationen af en forholdsvis beskeden størrelse og bygningen havde kun en enkelt etage. Allerede i 1865 etage blev der tilføjet en ekstra etage og senere fulgte de to "tårne" ud mod sporsiden af stationen.

Laurbjerg Station blev endestation for Diagonalbanen den 12. november 1908, hvor stykket mellem Laurbjerg-Silkeborg blev taget i brug.

For Diagonalbanen vedkommende blev strækningen Funder-Bramming nedlagt den 23. maj 1971, medens godstrafikken fortsatte mellem Laurbjerg og Thorsø til 25. september 1971.

Laurbjerg Station blev nedsat til trinbræt i 1972 og helt nedlagt i 1982.

Thorsø station blev anlagt for jernbanestrækningen Silkeborg-Laurbjerg banen den 12. november 1908 (Gjernbanen). Thorsø station blev forbundet med Hammelbanen ved en forlænget fra Hammel til Thorsø den 12. juli 1914.

Silkeborg Laurbjerg banen blev i årene 1916-1920 forlænget med jernbanen Bramming-Grindsted-Brande-Funder. Derved opstod der en diagonalbane, hvor der kørte tog på tværs gennem Jylland mellem Randers og Esbjerg.

Hammelbanen blev nedlagt den 31. marts 1956.
Persontrafikken på Diagonalbanen blev indstillet den 23. maj 1971 men godstrafikken fortsatte mellem Thorsø-Laurbjerg til den 25. september 1971.

Sminge Station blev hurtigt nedsat til trinbræt.

Silkeborg Station er i dag station for strækningen Skanderborg-Herning. I storhedsiden var Silkeborg et jernbaneknudepunkt med baner i fem retninger. Silkeborg fik station, da Skanderborg-Silkeborg Jernbane blev åbnet 2. maj 1871. Få år efter åbnede Silkeborg-Herning 28. august 1877.

Den 12. november 1908 blev Gjernbanen (Silkeborg-Laurbjerg) åbnet. De kommende år blev banen udviddet sydfra til en diagonalbane skråt gennem Jylland mellem Randers og Esbjerg. Den blev anlagt i flere etaper fra Bramming via Grindsted til Brande, og 1. oktober 1920 blev den sidste strækning åbnet fra Brande til Funder 6 km vest for Silkeborg på banen til Herning. Diagonalbanen blev nedlagt 23. maj 1971.

Privatbanerne Rødkærsbro-Kjellerup og Horsens-Bryrup blev forlænget til Silkeborg, hhv. 1. august 1924 og 10. maj 1929. De to privatbaner blev nedlagt 30. marts 1968.