Haderslev-Årøsund - operatør: HAJ, en artikel om Haderslev-Årøsund

Haderslev-Årøsund Jernbane: En Rejse Gennem Sønderjyllands Transporthistorie

Haderslev-Årøsund Jernbane var en vigtig lokalbane i det sydlige Danmark, der opererede under Haderslev Amts Jernbaner (HAJ) frem til dens nedlæggelse i 1938. Banen spillede en central rolle i transporten af både passagerer og gods i Sønderjylland og var en del af et bredere jernbanenet under tysk kontrol indtil genforeningen i 1920. Med en total længde på 17 km fra Haderslev til Årøsund var jernbanen en vigtig livsnerve for de små lokalsamfund, men den blev langsomt overhalet af vejtransporten i takt med bilismens fremgang.

Sønderjyske Baner under Tysk Indflydelse

I modsætning til resten af Danmark, hvor jernbanerne blev samlet omkring større byers centrale stationer, blev de sønderjyske jernbaner anlagt som uafhængige strækninger under tysk kontrol. Haderslev-Årøsund Jernbane, der blev indviet i 1903, var ingen undtagelse. Under navnet Haderslebener Kreisbahn (HK), også kaldet "Perle" eller "e lillebahn", snoede banen sig gennem landskabet uden hensyntagen til effektiv sammenkobling med statsbanerne. Dette skyldtes delvist tysk tradition, hvor privatbaner og statsbaner var adskilt både administrativt og fysisk. Tilsynet med privatbanerne var også mere lempeligt under tysk kontrol, hvilket førte til de særprægede, men ofte ineffektive linjeføringer.

Årøsundbanen var anlagt for at forbinde havnebyen Årøsund med Haderslev, men linjeføringen var præget af hensynet til at betjene så mange små lokalsamfund som muligt. Dette resulterede i en rute, der var alt andet end direkte, hvilket senere blev en stor ulempe, da biler og rutebiler begyndte at tage over.

Genforening og Omstrukturering af Sønderjyllands Jernbaner

Efter genforeningen i 1920, hvor Sønderjylland blev en del af Danmark igen, blev Haderslebener Kreisbahn omdøbt til Haderslev Amtsbaner (HAB) og senere til Haderslev Amts Jernbaner (HAJ). Banen mellem Haderslev og Årøsund fortsatte dog med at operere som smalsporet jernbane og blev betragtet som en vigtig transportforbindelse i området, selvom konkurrencen fra vejtransporten begyndte at stige.

Den danske regering forsøgte i de første år efter genforeningen at modernisere jernbanenettet i Sønderjylland, men mange af de tyske anlægsbeslutninger var for dybt forankret i den lokale infrastruktur til at blive ændret. De smalsporede jernbaner, som Haderslev-Årøsundbanen, forblev en del af jernbanesystemet, selvom deres langsomme hastighed og ineffektive linjeføring gjorde dem stadig mindre konkurrencedygtige.

Åbningen af Haderslev-Årøsund Strækningen

Haderslev-Årøsund-banen blev åbnet den 4. oktober 1903. Strækningen startede ved Haderslev Amtsbanegård, og den fulgte en rute, der tog passagerer og gods mod øst til den lille havneby Årøsund. Banen var oprindeligt designet til at lette transporten af varer til og fra havnen, især fisk og landbrugsprodukter, der kunne sendes videre til større markeder i København og Tyskland.

Banen var også vigtig for passagertransporten, især om sommeren, hvor der blev kørt såkaldte badetog til Kelstrup Strand. Badetogene blev en populær måde for lokalbefolkningen og turister at komme til Kelstrup Strand, som var et yndet udflugtsmål i de varme måneder. På trods af dette blev banen aldrig en økonomisk succes, og dens lave hastighed og ineffektive drift gjorde den sårbar over for den fremadstormende vejtransport.

Den Kringlede Linjeføring: En Ulempe for Banens Effektivitet

En af de største udfordringer for Haderslev-Årøsund Jernbane var dens kringlet linjeføring. Banen var designet til at tilfredsstille så mange lokalsamfund som muligt, hvilket resulterede i en rute, der tog lange omveje mellem Haderslev og Årøsund. Det blev engang sagt, at en god fodgænger kunne tilbagelægge afstanden mellem de to byer på samme tid, som det tog toget at køre strækningen.

Dette blev en væsentlig ulempe for banen, da vejtransport begyndte at konkurrere om passagererne. Rutebiler blev introduceret i området, og de kunne køre den samme strækning betydeligt hurtigere og mere direkte. Mange passagerer begyndte derfor at foretrække vejtransport frem for tog, hvilket medførte et drastisk fald i antallet af passagerer på banen.

Nedlæggelsen af Haderslev-Årøsundbanen

I slutningen af 1930'erne var det klart, at Haderslev-Årøsundbanen ikke kunne konkurrere med de nye transportmuligheder. Bilismen var blevet mere udbredt, og rutebiler havde overtaget en stor del af den lokale passagertransport. I 1937 blev det besluttet at reducere banens drift, og det sidste badetog til Kelstrup kørte i 1937. Herefter blev banen formelt nedlagt i 1938, og det markerede afslutningen på en æra i Haderslevs transporthistorie.

Nedlæggelsen af banen var en del af en bredere tendens, hvor mange smalsporede jernbaner i Danmark blev lukket på grund af stigende konkurrence fra biler og lastbiler. Selvom Haderslev-Årøsundbanen havde spillet en vigtig rolle i udviklingen af lokalområdet, kunne den ikke længere opfylde de moderne krav til hastighed og effektivitet.

Eftervirkninger og Betydningen af Årøsundbanen

Selvom Haderslev-Årøsundbanen ikke længere eksisterer, har den efterladt sig spor i både det fysiske landskab og i lokalbefolkningens hukommelse. Banens stationsbygninger og nogle af de gamle spor kan stadig findes i området, og de minder om den tid, hvor jernbanen var den primære transportform i Sønderjylland.

Banens nedlæggelse markerede også en overgang til nye transportformer i området. Årøsund Havn forblev en vigtig havn, selv efter banens nedlæggelse, men gods- og passagertransporten blev nu varetaget af lastbiler og rutebiler i stedet for tog. I dag er der stadig færgeforbindelser fra Årøsund til Årø, men havnen spiller ikke længere den samme rolle som transporthub, som den gjorde i banens storhedstid.

Haderslev Amtsbanegården eller Hadersleben Kleinbahnhof, som den hed under det tyske styre frem til genforeningen i 1920.

Den 3. marts 1899 åbnedes smalsporsbanen Hadersleben Kreisbahnhof (Amtsbanegården) – Christiansfeld, som den første af en lang række lokale kredsbaner (amtsbaner) som i årene efter århundredeskiftet skulle komme til at forbinde Haderslev med sit opland i alle retninger.

Haderslev amtsbaners smalsporede baner udgik alle fra Amtsbanegården ved Jomfrustien. Her var der anlagt en halvrund remise med 8 porte samt et stort værksted og det hele var placeret midt i byen. Med den første strækning til Christiansfeld skabte også en forbindelse via Statsbanegården.

Fra Amtsbanegården blev havnebanen anlagt. På strækningen mellem statsbanegården og havnen, via amtsbanegården var jernbanesporet firestrenget, og det var dermed muligt at føre de normalsporede godsvogne helt ned til havneområdet. Trafikken blev besørget af lokomotiver fra kredsbanerne: Kleinbahn des Kreises Hadersleben.

DSB overtog banerne fra Haderslev Amtsbaner i 1934 og Vojens-Haderslev banen fik endestation på Haderslev Amtsbanegård. De vestlige strækninger fra Gram By og Toftlund til Skærbæk blev nedlagt i 1937. Årøsundbanen blev nedlagt i 1938 efter at der året før kun havde kørt badetog til Kelstrup. Senere i 1938 blev Gram/Røddingbanen nedlagt, og det sidste tog på strækningen til Toftlund kørte 24. juni 1939.

Fra 1934 DSB begyndte at videreføre alle sine persontog fra statsbanegården og frem til amtsbanegården. Amtsbanegård fungerede herefter som station for DSB og maskindepotet flyttes også til en tidligere amtsbanebygning på amtsbanegården. Haderslev Statsbanestation skifter ved denne lejlighed navn til Haderslev Vestbanegård. Efter nedlæggelsen af de sidste amtsbaner, var betegnelsen Haderslev Amtsbanegård ikke længere et tidssvarende navn, og skiftede navn til Haderslev Bystation i 1943.

For at undgå to jernbaneoverskæringer i Haderslev, pga den stærkt trafikerede overskæring i Nørregade der på det tidspunkt var hovedvej 10, flyttede DSB i 1950 sin jernbanestation fra amtsbanegården og hen til den tidl. tyske Friedrichsschule i Nørregade, bygget i 1831, der havde stået tom siden 1945. Oprindeligt havde man forestillet sig en bystation på østsiden af Nørregade, men man valgte i den sidste ende, vest for Nørregade. Her etableredes jernbanestation, som overtog navnet Haderslev Bystation.

Amtsbanegården fortsatte herefter udelukkende som rutebilstation frem til den blev revet ned i 1962.

Efter åbningen af Haderslev Amts Jernbaners strækning til Rødding i 1899 indrettedes et billetsalgssted, Hadersleben Süderbrücke eller på dansk Haderslev Sønderbro Station, i en nærliggende kro. Senere året efter genforeningen fik stationen navnet Haderslev Sydbanegård i 1921.

Navngivning:
1899-1906 Hadersleben Süderbrücke eller på dansk Haderslev Sønderbro Billetsalgssted.
1906-1921 Hadersleben Süderbrücke eller på dansk Haderslev Sønderbro Station.
1921-1938 Haderslev Sydbanegård.

Haderslev Sydbanegård startede som mellemstationen på strækningen mellem Haderslev Amtsbanegård og Ustrup og videre vest på ad de to baner via Gram henholdsvis Strækningen mod vest fra Ustrup i en bue mod syd via Branderup til Toftlund, som blev indviet i 1904 og fra Toftlund til Arnum og videre til Skærbæk. Strækningen mod øst fra Sønderbro i Haderslev til Årøsund blev indviet i 1903.

Haderslev Sønderbro fik egen bygning i 1906.

Haderslev amtsbaner var meget udfordret med deres person- og godstrafik, og deres sidste strækning blev nedlagt i 1939 og dermed Haderslev Sydbanegård. Haderslev Sydbanegård blev nedrevet i 1964.

Kelstrup Bad fik i 1928 et sidespor ned mod Victoria Bad badehotel ved Kelstrup Strand til brug for badetog. Trinbrættet var placeret ca. 400 meter nordvest for Victoria Bad.

Sode Billetsalg skete hos kommuneforstanderen som boede i nærheden af trinbrættet.

Hyrup Station nedbrændte i oktober 2002 og blev efterfølgende nedrevet. I 2004 er der blevet opført en ny villa på stedet.