De Sønderjyske Amtsbaner: En Unik Del af Dansk Jernbanehistorie
De sønderjyske amtsbaner er et fascinerende kapitel i dansk jernbanehistorie. Disse baner, anlagt af tyskerne omkring 1900, blev skabt for at forbedre forbindelsen til det øvrige tyske rige og styrke købstædernes handelsmæssige opland.
Tyskernes Jernbanestrategi i Sønderjylland
I modsætning til Danmark, hvor man fokuserede på at samle alle baner i en by på én station for optimal udnyttelse af ressourcer, havde Tyskland en tradition for at adskille privatbaner og statsbaner. Tilsynet med disse baner var også mere lempeligt i Tyskland. Dette førte til, at de sønderjyske baner blev anlagt som selvstændige strækninger, der snoede sig gennem oplandet uden hensyn til statsbanerne eller andre eksisterende baner.
Indtil genforeningen i 1920, hvor Sønderjylland blev en del af Danmark igen, blev disse baner kendt som Haderslebener Kreisbahn (HK) eller Die Kleinbahnen des Kreises Hadersleben. De blev populært kaldt "Perle" eller "e lillebahn". Efter genforeningen blev HK omdøbt til først Haderslev Amtsbaner (HAB) og senere Haderslev Amts Jernbaner (HAJ).
Lokalbanernes Finansiering og Drift
Lokalbanerne i Haderslev Amt blev, ligesom de andre lokalbaner i Sønderjylland, anlagt under rammerne af den preussiske Kleinbahngesetz fra 1892. Denne lov sigtede mod at fremme jernbaneudviklingen i landområder med begrænset trafik og godsmængde. Loven tillod, at man kunne fravige visse sikkerhedskrav, som ellers var gældende ved jernbanedrift i Preussen, fx med hensyn til indhegning og signaler. Ofte blev der heller ikke bygget egentlige stationer, men lokale kromænd eller landmænd fungerede som baneagenter, der fra deres ejendom varetog billetsalg mv.
Lokalbanerne blev finansieret lokalt af byer og amter, og anlægget af de første baner i Haderslev Amt blev besluttet den 28. marts 1896. Anlægsarbejdet begyndte den 11. juni 1897, og de første strækninger blev indviet i marts 1899. Omkostningerne var dog næsten dobbelt så høje som budgetteret.
Udbygningen af Haderslev Amtsbaner kan inddeles i 3 faser:
1899: Første Fase af Udbygningen
Haderslev Statsbanegård fra 1866 lå i den vestlige udkant af Haderslev og havde ikke forbindelse med bymidten og havnen. Haderslebener Kreisbahn (HK) etablerede derfor den centrale station, Hadersleben Kleinbahnhof (Haderslev Amtsbanegård), ved Jomfrustien inde i byen. Den første amtsbanestrækning forbandt de to banegårde og fortsatte til Christiansfeld. Der blev også anlagt en havnebane fra amtsbanegården. Sporet mellem statsbanegården og havnen via amtsbanegården var firestrenget, så både normalsporede og metersporede vogne kunne benytte det, trukket af amtsbanens lokomotiver.
Fra Vojens Amtsbanestation udgik strækningen til Gram og Rødding. Dermed havde man smalsporsbaner i begge ender af Vojens-Haderslev-banen. For at undgå omlæsning af gods til og fra den normalsporede statsbane åbnede HK senere på året sin egen smalsporede bane mellem Haderslev og Vojens. Denne bane gik i en stor bue syd om Haderslev Dam via Ustrup, som senere blev et knudepunkt.
Udvidelser i Perioden 1903-1905
Strækningen mod øst fra Sønderbro i Haderslev til Årøsund blev indviet i 1903. Strækningen mod vest fra Ustrup i en bue mod syd via Branderup til Toftlund blev indviet i 1904. Strækningen mod nordvest til Skodborg blev indviet i 1905. Denne bane blev anlagt fra statsbanegården, men togene udgik fra amtsbanegården, så Skodborgbanen overtog strækningen mellem de to banegårde i Haderslev.
Fuldførelsen i Perioden 1910-1911
HK's banenet blev fuldført ved, at de to vestlige strækninger, der endte i Gram og Toftlund, i 1910 blev forlænget til Arnum, hvorfra der i 1911 blev anlagt en bane til Skærbæk på Ribe-Tønder Jernbane.
Med en samlet længde på 210,2 km, inklusive Haderslev Havnebane, var HK/HAJ klart den længste af de sønderjyske amtsbaner. Sporvidden var 1.000 mm (meterspor), og skinnerne vejede 15,5 kg/m, hvilket var almindeligt for lokalbaner, men satte grænser for, hvor tunge tog der kunne køre på sporet, og hvor hurtigt de kunne køre. På de sidste baner fra 1910-11 gik man over til tungere skinner, der vejede 24,39 kg/m. Maksimumfarten var på alle baner 30 km/t.
Haderslev Amts Jernbaner fik hovedkontor på amtsbanegården i Haderslev, hvor også banens værksteder og remise lå. Ved starten i 1899 havde jernbanen 35 ansatte tjenestemænd og 21 baneagenter foruden nogle løst ansatte. I 1914 var dette antal steget til 432 personer. Trafikken udviklede sig jævnt frem til udbruddet af 1. verdenskrig i 1914, hvorefter den steg markant. Samtidig blev det vanskeligt at skaffe materialer, så jernbanen blev slidt kraftigt ned under krigen. Ved genforeningen var banen således i en dårlig forfatning, både anlægsmæssigt og økonomisk. I 1921 kom de første motorvogne. De var forholdsvis primitive, men alligevel et fremskridt.
I 1926 begyndte banen at fragte mergel, som blev brugt til at forbedre kvaliteten af landbrugsjorden. Mergellejerne lå ved Arnum, Fjersted og Roager, og herfra kørtes der mergel på åbne vogne med lokalbanen, som ofte blev suppleret med interimistiske spor ud til de enkelte landmænd.
I 1923 begyndte bestyrelsen at udarbejde oversigter over økonomien i de enkelte strækninger, og heraf fremgik det, at kun strækningen til Rødding gav overskud. Et væsentligt problem var, at strækningerne var anlagt for at tilfredsstille så mange lokalsamfund som muligt, hvilket gav en meget kringlet linjeføring. Dette var i særlig grad tilfældet med banen mellem Haderslev og Årøsund, hvor det blev hævdet, at en god fodgænger kunne gå fra Haderslev til Årøsund på samme tid, som det tog toget at køre strækningen. Da rutebiler begyndte at køre på vejene, foretrak mange passagerer at bruge dem i stedet.
Christiansfeldbanen blev nedlagt i 1932, efterfulgt af Skodborgbanen i 1933. Hermed ophørte amtsbanens trafik mellem de to banegårde i Haderslev, men i 1934 overtog DSB denne strækning, så Vojens-Haderslev-banen fik endestation på amtsbanegården. De vestlige strækninger fra Gram By og Toftlund til Skærbæk blev nedlagt i 1937. Årøsundbanen blev nedlagt i 1938, efter at der året før kun havde kørt badetog til Kelstrup. Senere i 1938 blev Gram/Røddingbanen nedlagt, og det sidste tog på strækningen til Toftlund kørte den 24. juni 1939.
Haderslev Amtsbanegården eller Hadersleben Kleinbahnhof, som den hed under det tyske styre frem til genforeningen i 1920.
Den 3. marts 1899 åbnedes smalsporsbanen Hadersleben Kreisbahnhof (Amtsbanegården) – Christiansfeld, som den første af en lang række lokale kredsbaner (amtsbaner) som i årene efter århundredeskiftet skulle komme til at forbinde Haderslev med sit opland i alle retninger.
Haderslev amtsbaners smalsporede baner udgik alle fra Amtsbanegården ved Jomfrustien. Her var der anlagt en halvrund remise med 8 porte samt et stort værksted og det hele var placeret midt i byen. Med den første strækning til Christiansfeld skabte også en forbindelse via Statsbanegården.
Fra Amtsbanegården blev havnebanen anlagt. På strækningen mellem statsbanegården og havnen, via amtsbanegården var jernbanesporet firestrenget, og det var dermed muligt at føre de normalsporede godsvogne helt ned til havneområdet. Trafikken blev besørget af lokomotiver fra kredsbanerne: Kleinbahn des Kreises Hadersleben.
DSB overtog banerne fra Haderslev Amtsbaner i 1934 og Vojens-Haderslev banen fik endestation på Haderslev Amtsbanegård. De vestlige strækninger fra Gram By og Toftlund til Skærbæk blev nedlagt i 1937. Årøsundbanen blev nedlagt i 1938 efter at der året før kun havde kørt badetog til Kelstrup. Senere i 1938 blev Gram/Røddingbanen nedlagt, og det sidste tog på strækningen til Toftlund kørte 24. juni 1939.
Fra 1934 DSB begyndte at videreføre alle sine persontog fra statsbanegården og frem til amtsbanegården. Amtsbanegård fungerede herefter som station for DSB og maskindepotet flyttes også til en tidligere amtsbanebygning på amtsbanegården. Haderslev Statsbanestation skifter ved denne lejlighed navn til Haderslev Vestbanegård. Efter nedlæggelsen af de sidste amtsbaner, var betegnelsen Haderslev Amtsbanegård ikke længere et tidssvarende navn, og skiftede navn til Haderslev Bystation i 1943.
For at undgå to jernbaneoverskæringer i Haderslev, pga den stærkt trafikerede overskæring i Nørregade der på det tidspunkt var hovedvej 10, flyttede DSB i 1950 sin jernbanestation fra amtsbanegården og hen til den tidl. tyske Friedrichsschule i Nørregade, bygget i 1831, der havde stået tom siden 1945. Oprindeligt havde man forestillet sig en bystation på østsiden af Nørregade, men man valgte i den sidste ende, vest for Nørregade. Her etableredes jernbanestation, som overtog navnet Haderslev Bystation.
Amtsbanegården fortsatte herefter udelukkende som rutebilstation frem til den blev revet ned i 1962.
Haderslev Vestbanegården har igennem årene haft mange mange forskellige betegnelser: • Alt Hadersleben (1866-1920 – Tysk betegnelse) • Haderslev Statsbanegård (1866-1928 – Dansk betegnelse) • Haderslev Statsbanestation (1928-1934) • Haderslev Vestbanegård (1934-1943) • Haderslev Hovedbanegård (1943-1967) • Haderslev Vestbanegård (1967-2001)
Den 2. maj 1866 åbnedes banen fra Vojens til Haderslev af "Nordschleswigsche Eisenbahn Aktien Gesellschaft" (NEAG), der var et datterselskab af "Altona-Kiel Eisenbahn Aktiengesellschaft" (AKEG). Den 1. januar 1883 overtager "Königliche Preussische Eisenbahn Verwaltung" (KPEW) AKEG og dets datterselskaber.
I Haderslev fik banen endestation ved siden af bryggeriet Fuglsang i den vestlige del af byen, nærmest at betragte som "udenfor" byen. Stationens placering og den manglende forbindelse til byens havn, gjorde at banen kun fik en meget begrænset betydning for Haderslevs forsatte udvikling. Det var konsortiet Peto, Brassy ND Betts, der startede med at anlægge den 11,9 kilometer lange bane Vojens-Haderslev. Det var også dem, der byggede den sønderjyske længdebane, og de sønderjyske sidebaner. På grund af det bakkede terræn kunne man ikke komme direkte til købstæderne.
Med Banegården i den vestlige udkant af Haderslev var der en udfordring med en forbindelse med bymidten og havnen. Dette kom med en forbindelse til Hadersleben Kleinbahnhof (Haderslev Amtsbanegård) der blev placeret ved Jomfrustien inde i byen. Den første amtsbanestrækning skabte forbindelse mellem de to banegårde og fortsatte til Christiansfeld. Fra Amtsbanegården blev havnebanen anlagt. Sporet mellem statsbanegården og havnen via amtsbanegården var firestrenget, så der både kunne køre vogne fra den normalsporede statsbane og den metersporede amtsbane, trukket af amtsbanens lokomotiver.
Fra 1934 DSB begyndte at videreføre alle sine persontog fra statsbanegården og frem til amtsbanegården. Amtsbanegård fungerede herefter som station for DSB og maskindepotet flyttes også til en tidligere amtsbanebygning på amtsbanegården. Haderslev Statsbanestation skifter ved denne lejlighed navn til Haderslev Vestbanegård
I 1935 bliver Haderslev Vestbanegård blev ombygget, den oprindelige remise bliver revet ned og perronsporets østende blev forlænget i en kurve mod nord og forbundet med forbindelsessporet til amtsbanegården, så det blev muligt at køre direkte til Vojens. Samtidig blev der anlagt et krydsningsspor med en meget smal mellemperron.
I 1943 nedlægges de sidste amtsbaner, og betegnelsen Haderslev amtsbanegård ikke længere et tidssvarende navn, og skiftede navn til Haderslev Bystation. Samtidigt skifter Vestbanegård nu navn igen, nu til Haderslev Hovedbanegård.
I 1951 bliver der opført en ny remise på Haderslev Hovedbanegård, til erstatning for maskindepotet på Amtsbanegården, der herefter blev nedlagt. Remise eksisterer stadigvæk og har placering i Hovedbanegårdens vestlige ende af sporarealet.
I 1967 skifter Haderslev Hovedbanegård igen navn- nu til Haderslev Vestbanegård, og ved samme lejlighed indskrænkede man betjeningen af stationen, som nedsættes til Trinbræt.
Fra og med den 2. januar 1974 indstillede DSB persontrafikken mellem Vojens og Haderslev "midlertidigt" pga. oliekrisen, og erstattede togene med rutebiler. Den "midlertidigt" nedlagte persontrafik blev aldrig genoptaget igen og nedlagdes endeligt og formelt ved køreplansskiftet i maj 1978. Herefter betragtedes Haderslevbanen som godsbane.
Den efterhånden meget forfaldne stationsbygningen blev nedrevet i 1985 på nær den lille remise fra 1951 og det store varehus, som blive frasolgt til Fulgsang bryggeriet. Det omfattende sporareal blev i 1992 indskrænket til det nuværende omløbsspor og to stikspor og en del af sporarealet frasolgt til Fuglsang Bryggeriet.
Banestyrelsen lukkede officielt strækningen fra den 1.januar 2001 og Haderslev Vestbanegårds historie slutter her.
Billede af Simmerstedvej Trinbræt - Trinbræt er nedrevet, men Simmerstedvej Trinbræt har ligget foran den store bygning i midten af billedet. Fotograf: Det Kgl. Bibliotek, Sylvest Jensen Luftfoto - Dato: 1948 - LINK til kilde.
Noter til: Billede af Simmerstedvej Trinbræt - Trinbræt er nedrevet, men Simmerstedvej Trinbræt har ligget foran den store bygning i midten af billedet.
Hjerndrup Station på Haderslev Amts Jernbaners strækning Haderslev-Sommersted-Skodborg, der åbnedes i 1905. Efter Haderslev-Sommersted-Skodborg banens nedlæggelse i 1933 frasolgtes Hjerndrup Station til privat beboelse. Hjerndrup Stations seneste ejer havde oppudset Hjerndrup Station og malet den i de oprindelige farver.
Hjerndrup Station blev nedrevet i 1983 i forbindelse med anlægget af motorvejen gennem Sønderjylland.
Ulriksbjerg Billetsalg foregik fra den nærtved beliggende gård Ulriksbjerg frem til genforeningen i 1920, hvorefter Ulriksbjerg blev nedsat til trinbræt med sidespor.
Billede af Ulriksbjerg Holdeplads med sidespor - Holdeplads med sidespor er nedrevet, men Ulriksbjerg Holdeplads med sidespor har ligget til venstre i midten af billedet. Fotograf: Det Kgl. Bibliotek, Dana Luftfoto/Odense Luftfoto - Dato: 1950 - LINK til kilde.
Noter til: Billede af Ulriksbjerg Holdeplads med sidespor - Holdeplads med sidespor er nedrevet, men Ulriksbjerg Holdeplads med sidespor har ligget til venstre i midten af billedet.
Simmersted Station er i år 2020 stadig bevaret, men bygningen fik en gennemgribende renovering ca. 1986, hvor bl.a. førstesalen blev fjernet og der kom nyt sortglaseret tegltag på.
Mølby (Tovskov) Station, var ikke en egentlig station, men en lille primitiv bygning bestående af et sammenbygget varehus og venterum. Billetsalg og godsekspedition fandt sted i Mølby kro, beliggende ved amtsvejen knap 100 meter syd for stationen, tæt på Torskov vandmølle. Den lille "station" blev nedrevet kort efter banens lukning og har ligger på den nuværende gårdsplads ud for Mølby savværk.
Trods den beskedne stationsbygning så bestod baneanlægget af otte sporskifter og 553 meter sidespor, som gik i en sydvestlig bue om til Torskov vandmølle og lå tæt på Tovskov Essen, som også har rummet Mølby mejeri. Torskov vandmølle blev senere nedrevet og omdannet til et større foderstoffirma. I dag (2021) er der heller ikke fodderstoffirma, og bygningerne er overtaget af Cirkus Dannebrog.
Byggeår
1905
Åbnet
1905.07.01
Nedlagt
1933.02.01
Nedrevet
Nedrevet
Højdeplacering over havet
32,8 meter
GPS koordinater
55.321584,9.265236
Billede af Mølby (Tovskov) Station - Stationen er nedrevet, men Mølby (Tovskov) Station har ligget i billedets venstre siden, vor de to mindre udebygninger befinder sig.. Fotograf: Det Kgl. Bibliotek, Sylvest Jensen Luftfoto - Dato: 1947 - LINK til kilde.
Noter til: Billede af Mølby (Tovskov) Station - Stationen er nedrevet, men Mølby (Tovskov) Station har ligget i billedets venstre siden, vor de to mindre udebygninger befinder sig..
Titel:Madsen og Schwee Savværk og Tømrerforretning Person:Madsen og Schwee Bygningsnavn:Mølby Savværk Sted:Danmark, Jylland, Sommersted, Mølby Vejnavn:Slotsvej Husnummer:3 Lokalitet:Mølby Postnummer:6560 By:Sommersted Sogn:Oksenvad Ophav:Sylvest Jensen Luftfoto År:1947 Id:L02150_031.tif
Jels fik ikke en egentlig stationsbygning. Samtidig med banens anlæg, blev der opført et nyt hotel i røde sten ved Jels torvs østlige side tæt på jernbanen. Der indrettes baneekspedition i hotellets sydlige ende og der opførtes en træveranda, hvor der var indrettet en mindre ventesal, hvor de rejsende kunne opholde sig. Hotellet var privatdrevet, men den nærliggende kvægfold og pakhus var ejet af kommunen.
Billede af Jels Station, som var Stationkro med venteværelse i gavlen til venstre. Fotograf: Det Kgl. Bibliotek, Aalborg Luftfoto - Dato: 1948-1952 - LINK til kilde.
Noter til: Billede af Jels Station, som var Stationkro med venteværelse i gavlen til venstre.
Haraldsholm Billetsalg foregik fra den nærtved beliggende gård Haraldsholm frem til genforeningen i 1920, hvorefter Haraldsholm blev nedsat til trinbræt med sidespor.
Billede af Haraldsholm Holdeplads med sidespor - billetsalget samt ekspedition af gods skete fra gården Haraldsholm. Fotograf: Det Kgl. Bibliotek, Sylvest Jensen Luftfoto - Dato: 1962 - LINK til kilde.
Noter til: Billede af Haraldsholm Holdeplads med sidespor - billetsalget samt ekspedition af gods skete fra gården Haraldsholm.
Skodborgskov billetsalg foregik fra en nærliggende ejendom, som lå lidt vest fra trinbrættet. Skodborgskov blev inden banens lukning nedsat til trinbræt med sidespor.
Billede af Skodborgskov Holdeplads med sidespor - Holdeplads med sidespor er nedrevet, men Skodborgskov Holdeplads med sidespor har ligget her. Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 19. juli 2024 Download billede
