Haderslev-Skodborg - operatør: HAJ, en artikel om Haderslev-Skodborg

Haderslev-Skodborg Jernbane: En Historisk Forbindelse

Den smalsporede Haderslev-Skodborg jernbane, som blev åbnet den 1. juli 1905, strakte sig over 38,4 km og spillede en vigtig rolle i transporten i Sønderjylland under både tysk og dansk kontrol. Banen blev dog lukket den 1. februar 1933, hvilket markerede afslutningen på næsten tre årtiers drift. Denne bane, en del af Haderslev Amts Jernbane, blev anlagt i henhold til den preussiske jernbanelov, som på det tidspunkt gjaldt for Sønderjylland, der var under tysk herredømme efter 1864-krigen.

Udvidelser af jernbanen 1903-1905

Banen mod Skodborg var en af de senere udvidelser af det lokale jernbanenet i Sønderjylland. Strækningen mod øst fra Sønderbro i Haderslev til Årøsund blev først åbnet i 1903. Denne forbindelse gjorde det muligt at fragte varer og personer mellem Haderslev og Årøsund Havn. Herefter blev strækningen mod vest fra Ustrup i en bue mod syd via Branderup til Toftlund åbnet i 1904, hvilket yderligere styrkede forbindelserne i regionen. Det sidste skud på stammen var banen mod Skodborg, som åbnede i 1905.

Skodborgbanen blev anlagt fra Haderslev Statsbanegård, men togene udgik fra Haderslev Amtsbanegård, der lå mere centralt i byen. Banen overtog dermed strækningen mellem de to banegårde i Haderslev. Amtsbanegården fungerede som knudepunkt for både gods- og persontransport og gav mulighed for effektiv omlæsning til og fra den normalsporede statsbane.

Skodborg: En by i historiens centrum

Skodborg, som lå nær den historiske grænse ved Kongeåen, havde en central placering i Sønderjylland, både geografisk og kulturelt. Byen spillede en vigtig rolle som dansk bastion, især i tiden før Genforeningen i 1920. Under tysk herredømme deltog mange af byens unge mænd i 1. verdenskrig som soldater i den tyske hær, selvom de følte sig danske. Dette skabte en unik situation i Skodborg, hvor familier var påvirket af krigen på en måde, der adskilte sig fra resten af Danmark nord for Kongeåen, som forblev neutralt under krigen.

Efter Genforeningen stemte Skodborg Sogn stort set enstemmigt for at blive en del af Danmark, med 1.046 stemmer for Danmark og kun 110 for Tyskland. Den danske nationalfølelse var stærk i området, hvilket kan ses i byens kultur og historie den dag i dag.

Skodborg Jernbanes betydning

Banen fra Haderslev til Skodborg var oprindeligt tænkt som en vigtig forbindelse mellem de sydlige byer og det større jernbanenet. Banen skulle ikke kun forbinde de to byer, men også give adgang til områder sydpå, hvilket gjorde den til en vigtig logistikrute for både varer og personer. Den 38,4 km lange bane gjorde det muligt for landmænd og handelsfolk i regionen at transportere deres produkter til markeder længere væk, herunder til større byer og havne.

Den tyskinspirerede banegårdsbygning i Skodborg, som stadig står i dag, er et minde om denne periode. Bygningens arkitektur afspejler den tyske indflydelse på regionen under Sønderjyllands tid som en del af Preussen. Banegårdsbygningen var et vigtigt knudepunkt for passagerer og gods, og selvom banen blev nedlagt i 1933, står bygningen som et monument over denne tid i Skodborgs historie.

Konkurrencen fra vejtransport

Som det var tilfældet for mange smalsporede lokalbaner i Danmark, led Haderslev-Skodborg banen under den stigende konkurrence fra vejtransport. Efter 1. verdenskrig blev biler og lastbiler mere almindelige, og vejnettet blev forbedret. Dette gjorde det muligt at transportere varer og personer mere fleksibelt og hurtigt end med tog. Den smalsporede jernbane, der var begrænset af sin lavere hastighed og kapacitet, kunne ikke konkurrere med de nye transportmidler.

Som et resultat blev banen gradvist mindre anvendt, og i 1933 blev beslutningen om at lukke banen truffet. Dette markerede afslutningen på næsten 30 års drift, men også en overgang til en ny æra for transport i regionen. I takt med banens nedlæggelse tog vejtransport over som det primære middel til at flytte både varer og mennesker i området.

Tysk og dansk indflydelse på banen

Den tyske indflydelse på jernbanen og regionen generelt kan ikke undervurderes. Efter nederlaget i 1864-krigen blev Sønderjylland en del af Preussen, og denne status varede indtil Genforeningen i 1920. I denne periode blev der anlagt flere jernbaner i regionen, herunder Haderslev-Skodborgbanen, som blev bygget i overensstemmelse med den preussiske jernbanelov.

Den preussiske indflydelse på banen kan ses i både dens tekniske specifikationer og den arkitektoniske stil i stationsbygningerne, som eksempelvis banegården i Skodborg. Den tyske præcision og effektivitet prægede banen, men efter Genforeningen i 1920 blev banen integreret i det danske jernbanenet, hvor den fortsatte med at spille en vigtig rolle i lokal transport indtil dens nedlæggelse.

Nedlæggelsen af Haderslev-Skodborgbanen

Banens nedlæggelse i 1933 var en del af en bredere tendens i Danmark, hvor mange lokalbaner blev lukket på grund af den stigende konkurrence fra biler og lastbiler. Banen var simpelthen ikke længere økonomisk rentabel, og passagererne valgte i stigende grad de mere fleksible og hurtige transportmidler, som vejtrafikken kunne tilbyde.

Selvom banen ikke længere eksisterer, er dens arv stadig synlig i regionen. Den tyskinspirerede stationsbygning i Skodborg står stadig som et monument over en tid, hvor jernbanen spillede en central rolle i transporten i Sønderjylland. Bygningen er et vidnesbyrd om den tyske indflydelse på regionen, men også om den danske nationalfølelse, der til sidst sejrede i 1920 efter Genforeningen.

Historiske minder

Selvom banen er nedlagt, er der stadig spor af dens historie i området. Lokale historikere og jernbaneentusiaster arbejder på at bevare mindet om Haderslev-Skodborgbanen gennem udstillinger og historisk forskning. Der er også en stigende interesse for at bevare banens stationer og andre strukturer som kulturhistoriske monumenter.

Banen spillede en vigtig rolle i at forbinde lokalområdet med resten af Sønderjylland, og dens historie er en del af den bredere fortælling om jernbanens rolle i udviklingen af Danmark. Selv om banerne nu er nedlagt, er det vigtigt at bevare deres historie som en del af den danske kulturarv.

Den smalsporede Haderslev-Skodborg jernbane var en central transportforbindelse i Sønderjylland fra dens åbning i 1905 til dens nedlæggelse i 1933. Banen spillede en vigtig rolle i at forbinde Haderslev med Skodborg og gav adgang til det bredere jernbanenet, hvilket styrkede områdets økonomi og bidrog til transporten af både passagerer og gods.

Selvom banen blev nedlagt på grund af konkurrencen fra vejtransport, lever dens historie videre gennem bevarede bygninger som den tyskinspirerede banegård i Skodborg. Banens betydning som en del af Sønderjyllands jernbanehistorie bør ikke undervurderes, og dens arv er stadig en del af regionens kulturarv i dag.

Haderslev Amtsbanegården eller Hadersleben Kleinbahnhof, som den hed under det tyske styre frem til genforeningen i 1920.

Den 3. marts 1899 åbnedes smalsporsbanen Hadersleben Kreisbahnhof (Amtsbanegården) – Christiansfeld, som den første af en lang række lokale kredsbaner (amtsbaner) som i årene efter århundredeskiftet skulle komme til at forbinde Haderslev med sit opland i alle retninger.

Haderslev amtsbaners smalsporede baner udgik alle fra Amtsbanegården ved Jomfrustien. Her var der anlagt en halvrund remise med 8 porte samt et stort værksted og det hele var placeret midt i byen. Med den første strækning til Christiansfeld skabte også en forbindelse via Statsbanegården.

Fra Amtsbanegården blev havnebanen anlagt. På strækningen mellem statsbanegården og havnen, via amtsbanegården var jernbanesporet firestrenget, og det var dermed muligt at føre de normalsporede godsvogne helt ned til havneområdet. Trafikken blev besørget af lokomotiver fra kredsbanerne: Kleinbahn des Kreises Hadersleben.

DSB overtog banerne fra Haderslev Amtsbaner i 1934 og Vojens-Haderslev banen fik endestation på Haderslev Amtsbanegård. De vestlige strækninger fra Gram By og Toftlund til Skærbæk blev nedlagt i 1937. Årøsundbanen blev nedlagt i 1938 efter at der året før kun havde kørt badetog til Kelstrup. Senere i 1938 blev Gram/Røddingbanen nedlagt, og det sidste tog på strækningen til Toftlund kørte 24. juni 1939.

Fra 1934 DSB begyndte at videreføre alle sine persontog fra statsbanegården og frem til amtsbanegården. Amtsbanegård fungerede herefter som station for DSB og maskindepotet flyttes også til en tidligere amtsbanebygning på amtsbanegården. Haderslev Statsbanestation skifter ved denne lejlighed navn til Haderslev Vestbanegård. Efter nedlæggelsen af de sidste amtsbaner, var betegnelsen Haderslev Amtsbanegård ikke længere et tidssvarende navn, og skiftede navn til Haderslev Bystation i 1943.

For at undgå to jernbaneoverskæringer i Haderslev, pga den stærkt trafikerede overskæring i Nørregade der på det tidspunkt var hovedvej 10, flyttede DSB i 1950 sin jernbanestation fra amtsbanegården og hen til den tidl. tyske Friedrichsschule i Nørregade, bygget i 1831, der havde stået tom siden 1945. Oprindeligt havde man forestillet sig en bystation på østsiden af Nørregade, men man valgte i den sidste ende, vest for Nørregade. Her etableredes jernbanestation, som overtog navnet Haderslev Bystation.

Amtsbanegården fortsatte herefter udelukkende som rutebilstation frem til den blev revet ned i 1962.

Haderslev Vestbanegården har igennem årene haft mange mange forskellige betegnelser:
• Alt Hadersleben (1866-1920 – Tysk betegnelse)
• Haderslev Statsbanegård (1866-1928 – Dansk betegnelse)
• Haderslev Statsbanestation (1928-1934)
• Haderslev Vestbanegård (1934-1943)
• Haderslev Hovedbanegård (1943-1967)
• Haderslev Vestbanegård (1967-2001)

Den 2. maj 1866 åbnedes banen fra Vojens til Haderslev af "Nordschleswigsche Eisenbahn Aktien Gesellschaft" (NEAG), der var et datterselskab af "Altona-Kiel Eisenbahn Aktiengesellschaft" (AKEG). Den 1. januar 1883 overtager "Königliche Preussische Eisenbahn Verwaltung" (KPEW) AKEG og dets datterselskaber.

I Haderslev fik banen endestation ved siden af bryggeriet Fuglsang i den vestlige del af byen, nærmest at betragte som "udenfor" byen. Stationens placering og den manglende forbindelse til byens havn, gjorde at banen kun fik en meget begrænset betydning for Haderslevs forsatte udvikling. Det var konsortiet Peto, Brassy ND Betts, der startede med at anlægge den 11,9 kilometer lange bane Vojens-Haderslev. Det var også dem, der byggede den sønderjyske længdebane, og de sønderjyske sidebaner. På grund af det bakkede terræn kunne man ikke komme direkte til købstæderne.

Med Banegården i den vestlige udkant af Haderslev var der en udfordring med en forbindelse med bymidten og havnen. Dette kom med en forbindelse til Hadersleben Kleinbahnhof (Haderslev Amtsbanegård) der blev placeret ved Jomfrustien inde i byen. Den første amtsbanestrækning skabte forbindelse mellem de to banegårde og fortsatte til Christiansfeld. Fra Amtsbanegården blev havnebanen anlagt. Sporet mellem statsbanegården og havnen via amtsbanegården var firestrenget, så der både kunne køre vogne fra den normalsporede statsbane og den metersporede amtsbane, trukket af amtsbanens lokomotiver.

Fra 1934 DSB begyndte at videreføre alle sine persontog fra statsbanegården og frem til amtsbanegården. Amtsbanegård fungerede herefter som station for DSB og maskindepotet flyttes også til en tidligere amtsbanebygning på amtsbanegården. Haderslev Statsbanestation skifter ved denne lejlighed navn til Haderslev Vestbanegård

I 1935 bliver Haderslev Vestbanegård blev ombygget, den oprindelige remise bliver revet ned og perronsporets østende blev forlænget i en kurve mod nord og forbundet med forbindelsessporet til amtsbanegården, så det blev muligt at køre direkte til Vojens. Samtidig blev der anlagt et krydsningsspor med en meget smal mellemperron.

I 1943 nedlægges de sidste amtsbaner, og betegnelsen Haderslev amtsbanegård ikke længere et tidssvarende navn, og skiftede navn til Haderslev Bystation. Samtidigt skifter Vestbanegård nu navn igen, nu til Haderslev Hovedbanegård.

I 1951 bliver der opført en ny remise på Haderslev Hovedbanegård, til erstatning for maskindepotet på Amtsbanegården, der herefter blev nedlagt. Remise eksisterer stadigvæk og har placering i Hovedbanegårdens vestlige ende af sporarealet.

I 1967 skifter Haderslev Hovedbanegård igen navn- nu til Haderslev Vestbanegård, og ved samme lejlighed indskrænkede man betjeningen af stationen, som nedsættes til Trinbræt.

Fra og med den 2. januar 1974 indstillede DSB persontrafikken mellem Vojens og Haderslev "midlertidigt" pga. oliekrisen, og erstattede togene med rutebiler. Den "midlertidigt" nedlagte persontrafik blev aldrig genoptaget igen og nedlagdes endeligt og formelt ved køreplansskiftet i maj 1978. Herefter betragtedes Haderslevbanen som godsbane.

Den efterhånden meget forfaldne stationsbygningen blev nedrevet i 1985 på nær den lille remise fra 1951 og det store varehus, som blive frasolgt til Fulgsang bryggeriet. Det omfattende sporareal blev i 1992 indskrænket til det nuværende omløbsspor og to stikspor og en del af sporarealet frasolgt til Fuglsang Bryggeriet.

Banestyrelsen lukkede officielt strækningen fra den 1.januar 2001 og Haderslev Vestbanegårds historie slutter her.

Ejsbøl Billetsalg indtil 1909, hvor Ejsbøl blev nedsat til trinbræt.

Hjerndrup Station på Haderslev Amts Jernbaners strækning Haderslev-Sommersted-Skodborg, der åbnedes i 1905. Efter Haderslev-Sommersted-Skodborg banens nedlæggelse i 1933 frasolgtes Hjerndrup Station til privat beboelse. Hjerndrup Stations seneste ejer havde oppudset Hjerndrup Station og malet den i de oprindelige farver.

Hjerndrup Station blev nedrevet i 1983 i forbindelse med anlægget af motorvejen gennem Sønderjylland.

Ulriksbjerg Billetsalg foregik fra den nærtved beliggende gård Ulriksbjerg frem til genforeningen i 1920, hvorefter Ulriksbjerg blev nedsat til trinbræt med sidespor.

Simmersted Station er i år 2020 stadig bevaret, men bygningen fik en gennemgribende renovering ca. 1986, hvor bl.a. førstesalen blev fjernet og der kom nyt sortglaseret tegltag på.

Sommersted Øst Billetsalg foregik fra den nærtved beliggende kro.

Sommersted Vest blev inden banens lukning nedsat til trinbræt.

Mølby (Tovskov) Station, var ikke en egentlig station, men en lille primitiv bygning bestående af et sammenbygget varehus og venterum. Billetsalg og godsekspedition fandt sted i Mølby kro, beliggende ved amtsvejen knap 100 meter syd for stationen, tæt på Torskov vandmølle. Den lille "station" blev nedrevet kort efter banens lukning og har ligger på den nuværende gårdsplads ud for Mølby savværk.

Trods den beskedne stationsbygning så bestod baneanlægget af otte sporskifter og 553 meter sidespor, som gik i en sydvestlig bue om til Torskov vandmølle og lå tæt på Tovskov Essen, som også har rummet Mølby mejeri. Torskov vandmølle blev senere nedrevet og omdannet til et større foderstoffirma. I dag (2021) er der heller ikke fodderstoffirma, og bygningerne er overtaget af Cirkus Dannebrog.

Lerte Station er også igennem tiden blevet betegnet som Neder Lert Station.

Jels fik ikke en egentlig stationsbygning. Samtidig med banens anlæg, blev der opført et nyt hotel i røde sten ved Jels torvs østlige side tæt på jernbanen. Der indrettes baneekspedition i hotellets sydlige ende og der opførtes en træveranda, hvor der var indrettet en mindre ventesal, hvor de rejsende kunne opholde sig. Hotellet var privatdrevet, men den nærliggende kvægfold og pakhus var ejet af kommunen.

Haraldsholm Billetsalg foregik fra den nærtved beliggende gård Haraldsholm frem til genforeningen i 1920, hvorefter Haraldsholm blev nedsat til trinbræt med sidespor.

Mikkelborg Station blev drevet fra den nærtvedliggende kro.

Skodborgskov billetsalg foregik fra en nærliggende ejendom, som lå lidt vest fra trinbrættet. Skodborgskov blev inden banens lukning nedsat til trinbræt med sidespor.