Haderslev-Skodborg - operatør: HAJ, en artikel om Haderslev-Skodborg

Haderslev-Skodborg Jernbane: En Historisk Forbindelse

Den smalsporede Haderslev-Skodborg jernbane, som blev åbnet den 1. juli 1905, strakte sig over 38,4 km og spillede en vigtig rolle i transporten i Sønderjylland under både tysk og dansk kontrol. Banen blev dog lukket den 1. februar 1933, hvilket markerede afslutningen på næsten tre årtiers drift. Denne bane, en del af Haderslev Amts Jernbane, blev anlagt i henhold til den preussiske jernbanelov, som på det tidspunkt gjaldt for Sønderjylland, der var under tysk herredømme efter 1864-krigen.

Udvidelser af jernbanen 1903-1905

Banen mod Skodborg var en af de senere udvidelser af det lokale jernbanenet i Sønderjylland. Strækningen mod øst fra Sønderbro i Haderslev til Årøsund blev først åbnet i 1903. Denne forbindelse gjorde det muligt at fragte varer og personer mellem Haderslev og Årøsund Havn. Herefter blev strækningen mod vest fra Ustrup i en bue mod syd via Branderup til Toftlund åbnet i 1904, hvilket yderligere styrkede forbindelserne i regionen. Det sidste skud på stammen var banen mod Skodborg, som åbnede i 1905.

Skodborgbanen blev anlagt fra Haderslev Statsbanegård, men togene udgik fra Haderslev Amtsbanegård, der lå mere centralt i byen. Banen overtog dermed strækningen mellem de to banegårde i Haderslev. Amtsbanegården fungerede som knudepunkt for både gods- og persontransport og gav mulighed for effektiv omlæsning til og fra den normalsporede statsbane.

Skodborg: En by i historiens centrum

Skodborg, som lå nær den historiske grænse ved Kongeåen, havde en central placering i Sønderjylland, både geografisk og kulturelt. Byen spillede en vigtig rolle som dansk bastion, især i tiden før Genforeningen i 1920. Under tysk herredømme deltog mange af byens unge mænd i 1. verdenskrig som soldater i den tyske hær, selvom de følte sig danske. Dette skabte en unik situation i Skodborg, hvor familier var påvirket af krigen på en måde, der adskilte sig fra resten af Danmark nord for Kongeåen, som forblev neutralt under krigen.

Efter Genforeningen stemte Skodborg Sogn stort set enstemmigt for at blive en del af Danmark, med 1.046 stemmer for Danmark og kun 110 for Tyskland. Den danske nationalfølelse var stærk i området, hvilket kan ses i byens kultur og historie den dag i dag.

Skodborg Jernbanes betydning

Banen fra Haderslev til Skodborg var oprindeligt tænkt som en vigtig forbindelse mellem de sydlige byer og det større jernbanenet. Banen skulle ikke kun forbinde de to byer, men også give adgang til områder sydpå, hvilket gjorde den til en vigtig logistikrute for både varer og personer. Den 38,4 km lange bane gjorde det muligt for landmænd og handelsfolk i regionen at transportere deres produkter til markeder længere væk, herunder til større byer og havne.

Den tyskinspirerede banegårdsbygning i Skodborg, som stadig står i dag, er et minde om denne periode. Bygningens arkitektur afspejler den tyske indflydelse på regionen under Sønderjyllands tid som en del af Preussen. Banegårdsbygningen var et vigtigt knudepunkt for passagerer og gods, og selvom banen blev nedlagt i 1933, står bygningen som et monument over denne tid i Skodborgs historie.

Konkurrencen fra vejtransport

Som det var tilfældet for mange smalsporede lokalbaner i Danmark, led Haderslev-Skodborg banen under den stigende konkurrence fra vejtransport. Efter 1. verdenskrig blev biler og lastbiler mere almindelige, og vejnettet blev forbedret. Dette gjorde det muligt at transportere varer og personer mere fleksibelt og hurtigt end med tog. Den smalsporede jernbane, der var begrænset af sin lavere hastighed og kapacitet, kunne ikke konkurrere med de nye transportmidler.

Som et resultat blev banen gradvist mindre anvendt, og i 1933 blev beslutningen om at lukke banen truffet. Dette markerede afslutningen på næsten 30 års drift, men også en overgang til en ny æra for transport i regionen. I takt med banens nedlæggelse tog vejtransport over som det primære middel til at flytte både varer og mennesker i området.

Tysk og dansk indflydelse på banen

Den tyske indflydelse på jernbanen og regionen generelt kan ikke undervurderes. Efter nederlaget i 1864-krigen blev Sønderjylland en del af Preussen, og denne status varede indtil Genforeningen i 1920. I denne periode blev der anlagt flere jernbaner i regionen, herunder Haderslev-Skodborgbanen, som blev bygget i overensstemmelse med den preussiske jernbanelov.

Den preussiske indflydelse på banen kan ses i både dens tekniske specifikationer og den arkitektoniske stil i stationsbygningerne, som eksempelvis banegården i Skodborg. Den tyske præcision og effektivitet prægede banen, men efter Genforeningen i 1920 blev banen integreret i det danske jernbanenet, hvor den fortsatte med at spille en vigtig rolle i lokal transport indtil dens nedlæggelse.

Nedlæggelsen af Haderslev-Skodborgbanen

Banens nedlæggelse i 1933 var en del af en bredere tendens i Danmark, hvor mange lokalbaner blev lukket på grund af den stigende konkurrence fra biler og lastbiler. Banen var simpelthen ikke længere økonomisk rentabel, og passagererne valgte i stigende grad de mere fleksible og hurtige transportmidler, som vejtrafikken kunne tilbyde.

Selvom banen ikke længere eksisterer, er dens arv stadig synlig i regionen. Den tyskinspirerede stationsbygning i Skodborg står stadig som et monument over en tid, hvor jernbanen spillede en central rolle i transporten i Sønderjylland. Bygningen er et vidnesbyrd om den tyske indflydelse på regionen, men også om den danske nationalfølelse, der til sidst sejrede i 1920 efter Genforeningen.

Historiske minder

Selvom banen er nedlagt, er der stadig spor af dens historie i området. Lokale historikere og jernbaneentusiaster arbejder på at bevare mindet om Haderslev-Skodborgbanen gennem udstillinger og historisk forskning. Der er også en stigende interesse for at bevare banens stationer og andre strukturer som kulturhistoriske monumenter.

Banen spillede en vigtig rolle i at forbinde lokalområdet med resten af Sønderjylland, og dens historie er en del af den bredere fortælling om jernbanens rolle i udviklingen af Danmark. Selv om banerne nu er nedlagt, er det vigtigt at bevare deres historie som en del af den danske kulturarv.

Den smalsporede Haderslev-Skodborg jernbane var en central transportforbindelse i Sønderjylland fra dens åbning i 1905 til dens nedlæggelse i 1933. Banen spillede en vigtig rolle i at forbinde Haderslev med Skodborg og gav adgang til det bredere jernbanenet, hvilket styrkede områdets økonomi og bidrog til transporten af både passagerer og gods.

Selvom banen blev nedlagt på grund af konkurrencen fra vejtransport, lever dens historie videre gennem bevarede bygninger som den tyskinspirerede banegård i Skodborg. Banens betydning som en del af Sønderjyllands jernbanehistorie bør ikke undervurderes, og dens arv er stadig en del af regionens kulturarv i dag.

Etableringen af Haderslev Amtsbanegård

Haderslev Amtsbanegård, også kendt som Hadersleben Kleinbahnhof under det tyske styre frem til Genforeningen i 1920, var centrum for Haderslev Amts smalsporede jernbanenet. Den 3. marts 1899 åbnede den første smalsporsbane fra Hadersleben Kreisbahnhof (Amtsbanegården) til Christiansfeld. Dette var begyndelsen på en lang række lokale amtsbaner, der i de efterfølgende år skulle forbinde Haderslev med det omkringliggende opland i alle retninger.

Amtsbanegården blev anlagt ved Jomfrustien i Haderslev, hvor der blev opført en halvrund remise med otte porte samt et stort værksted. Anlægget var strategisk placeret midt i byen, hvilket gjorde det til et naturligt omdrejningspunkt for både person- og godstrafik.

Udviklingen af Smalsporsbanerne fra Amtsbanegården

Fra Haderslev Amtsbanegård udgik en række smalsporede baner, der spillede en central rolle i transporten af både passagerer og gods. Den første strækning til Christiansfeld skabte en forbindelse til det eksisterende statsbanenet, hvilket gjorde det lettere at transportere varer og passagerer videre til større destinationer.

For at understøtte havnetrafikken blev der anlagt en havnebane, der forbandt Haderslev Statsbanegård, Amtsbanegården og havnen. På denne strækning var jernbanesporet firestrenget, hvilket muliggjorde transport af normalsporede godsvogne helt ned til havneområdet. Trafikken på havnebanen blev betjent af lokomotiver fra Kleinbahn des Kreises Hadersleben, som var den officielle betegnelse for kredsbanerne under det tyske styre.

DSB's Overtagelse og Nedlæggelse af Amtsbanerne

I 1934 overtog DSB Haderslev Amtsbaner og indlemmede jernbanen i det nationale netværk. Vojens-Haderslev-banen fik nu sin endestation på Amtsbanegården, hvilket styrkede stationens betydning for jernbanedriften i byen.

Samtidig begyndte en gradvis nedlæggelse af de vestlige amtsbanestrækninger:

• 1937: Strækningerne fra Gram By og Toftlund til Skærbæk blev nedlagt.
• 1938: Årøsundbanen blev nedlagt efter en periode, hvor der kun havde kørt badetog til Kelstrup året før. Senere samme år blev Gram-Rødding-banen også lukket.
• 1939: Det sidste tog på strækningen til Toftlund kørte den 24. juni, hvorefter denne bane blev nedlagt.

Amtsbanegården Bliver en Del af DSB

Efter overtagelsen i 1934 begyndte DSB at videreføre alle sine persontog fra Haderslev Statsbanegård til Amtsbanegården. Dette betød, at Amtsbanegården nu fungerede som byens primære station, og DSB's maskindepot blev flyttet til en af de tidligere amtsbanebygninger.

For at afspejle denne udvikling blev Haderslev Statsbanestation omdøbt til Haderslev Vestbanegård. Efter nedlæggelsen af de sidste amtsbaner var betegnelsen Haderslev Amtsbanegård ikke længere tidssvarende, og i 1943 skiftede stationen navn til Haderslev Bystation.

Flytningen af Stationen til Nørregade

I 1950 besluttede DSB at flytte Haderslev Bystation til en ny placering i byen. Baggrunden for denne beslutning var ønsket om at reducere antallet af jernbaneoverskæringer i Haderslev, især den stærkt trafikerede overskæring i Nørregade, som på det tidspunkt var en del af hovedvej 10.

I første omgang var det tanken at placere den nye bystation øst for Nørregade, men i sidste ende blev den placeret vest for gaden i den tidligere tyske Friedrichsschule, der var opført i 1831 og havde stået tom siden 1945. Den nye station overtog navnet Haderslev Bystation, og den tidligere Amtsbanegård mistede sin funktion som jernbanestation.

Amtsbanegårdens Skæbne efter Nedlæggelsen

Efter DSB's flytning af stationen fortsatte Haderslev Amtsbanegård udelukkende som rutebilstation. Bygningen forblev i brug i godt et årti, men mistede gradvist sin betydning.

I 1962 blev Amtsbanegården revet ned, og en æra i Haderslevs jernbanehistorie gik dermed til ende. Den tidligere jernbaneterminal, der i over 60 år havde været centrum for både amtsbanernes og statsbanernes drift i byen, forsvandt fra bybilledet.

Jernbanens Betydning for Haderslev

Haderslev Amtsbanegård spillede en afgørende rolle i byens udvikling gennem flere årtier. Fra at være et trafikalt knudepunkt for de smalsporede amtsbaner blev den senere omdannet til en del af statsbanenettet og blev til sidst byens primære station.

Selvom banenettet i Haderslev blev reduceret betydeligt i løbet af 1930'erne og 1940'erne, var jernbanen i mange år en vital forbindelse for både passagerer og gods. Flytningen af stationen i 1950 markerede begyndelsen på enden for Amtsbanegården, men dens historie er fortsat et vigtigt kapitel i Haderslevs jernbanehistorie.

Haderslev Vestbanegård i historisk perspektiv

Haderslev Vestbanegården har igennem årene haft mange forskellige betegnelser, fra den tyske betegnelse Alt Hadersleben (1866-1920) til blandt andet Haderslev Statsbanegård (1866-1928) og frem til dens sidste navn Haderslev Vestbanegård (1967-2001). Den 2. maj 1866 åbnedes banen fra Vojens til Haderslev af "Nordschleswigsche Eisenbahn Aktien Gesellschaft" (NEAG), et datterselskab af "Altona-Kiel Eisenbahn Aktiengesellschaft" (AKEG). Fra 1. januar 1883 overtog "Königliche Preussische Eisenbahn Verwaltung" (KPEW) AKEG og dets datterselskaber.

Placering og udfordringer

Banens endestation blev anlagt ved siden af bryggeriet Fuglsang i Haderslevs vestlige udkant, som den gang lå uden for byen. Placeringen og den manglende havneforbindelse reducerede banens betydning for byens fortsatte udvikling. Konsortiet Peto, Brassy ND Betts stod for anlæggelsen af den 11,9 km lange bane Vojens-Haderslev og andre sønderjyske banestrækninger. Terrænet var bakket, så man kunne ikke føre banen direkte til købstæderne.

Forbindelsen til bymidten

Da stationen lå i vest og manglede havneadgang, opstod Hadersleben Kleinbahnhof (Haderslev Amtsbanegård) ved Jomfrustien i centrum. Den første amtsbanestrækning forbandt statsbanegården med amtsbanegården og fortsatte videre til Christiansfeld. Fra Amtsbanegården anlagdes en havnebane. Sporet mellem statsbanegården og havnen blev anlagt som et firestrenget kombinationsspor, der kunne bruges af både den normalsporede statsbane og den metersporede amtsbane med amtsbanens lokomotiver.

Omstrukturering og nyt navn

Fra 1934 begyndte DSB at føre alle sine persontog fra statsbanegården til amtsbanegården. Amtsbanegården fungerede derfor også som DSB-station, og maskindepotet flyttede til en tidligere amtsbanebygning. Ved denne lejlighed skiftede Haderslev Statsbanestation navn til Haderslev Vestbanegård. I 1935 blev den oprindelige remise revet ned, og perronsporets østlige ende forlængedes i en kurve mod nord og forbands til forbindelsessporet. Derved blev det muligt at køre direkte til Vojens. Der anlagdes også et krydsningsspor med en smal mellemperron.

Haderslev Vestbanegården har igennem årene haft mange mange forskellige betegnelser:
• Alt Hadersleben (1866-1920 – Tysk betegnelse)
• Haderslev Statsbanegård (1866-1928 – Dansk betegnelse)
• Haderslev Statsbanestation (1928-1934)
• Haderslev Vestbanegård (1934-1943)
• Haderslev Hovedbanegård (1943-1967)
• Haderslev Vestbanegård (1967-2001)

Nedlæggelse af amtsbaner og flere navneskift

Da de sidste amtsbaner nedlagdes i 1943, blev Haderslev Amtsbanegård til Haderslev Bystation. Samtidig skiftede Vestbanegården navn til Haderslev Hovedbanegård. I 1951 opførte man en ny remise ved Haderslev Hovedbanegård, som erstatning for maskindepotet på Bystationen. I 1967 skiftede Haderslev Hovedbanegård igen navn til Haderslev Vestbanegård, og stationen blev nedsat til trinbræt.

Persontrafikkens ophør og nedrivning

Fra 2. januar 1974 indstillede DSB persontrafikken mellem Vojens og Haderslev "midlertidigt" pga. oliekrisen og erstattede togene med rutebiler. Denne suspension blev aldrig ophævet og blev formelt gjort permanent ved køreplansskiftet i maj 1978. Stationen var herefter kun en godsbane. Den ældre stationsbygning, som var nedslidt, blev revet ned i 1985, bortset fra remisen fra 1951 og det store varehus, der blev overtaget af Fuglsang Bryggeriet. Sporarealet blev indskrænket i 1992 og delvist solgt til bryggeriet.

Slutningen i 2001

Banestyrelsen lukkede officielt Haderslevbanen fra 1. januar 2001, og dermed sluttede Haderslev Vestbanegårds jernbanehistorie.

Ejsbøl Billetsalg indtil 1909, hvor Ejsbøl blev nedsat til trinbræt.

Hjerndrup Station på Haderslev Amts Jernbaners strækning Haderslev-Sommersted-Skodborg, der åbnedes i 1905. Efter Haderslev-Sommersted-Skodborg banens nedlæggelse i 1933 frasolgtes Hjerndrup Station til privat beboelse. Hjerndrup Stations seneste ejer havde oppudset Hjerndrup Station og malet den i de oprindelige farver.

Hjerndrup Station blev nedrevet i 1983 i forbindelse med anlægget af motorvejen gennem Sønderjylland.

Ulriksbjerg Billetsalg foregik fra den nærtved beliggende gård Ulriksbjerg frem til genforeningen i 1920, hvorefter Ulriksbjerg blev nedsat til trinbræt med sidespor.

Simmersted Station er i år 2020 stadig bevaret, men bygningen fik en gennemgribende renovering ca. 1986, hvor bl.a. førstesalen blev fjernet og der kom nyt sortglaseret tegltag på.

Sommersted Øst Billetsalg foregik fra den nærtved beliggende kro.

Sommersted Vest blev inden banens lukning nedsat til trinbræt.

Mølby (Tovskov) Station, var ikke en egentlig station, men en lille primitiv bygning bestående af et sammenbygget varehus og venterum. Billetsalg og godsekspedition fandt sted i Mølby kro, beliggende ved amtsvejen knap 100 meter syd for stationen, tæt på Torskov vandmølle. Den lille "station" blev nedrevet kort efter banens lukning og har ligger på den nuværende gårdsplads ud for Mølby savværk.

Trods den beskedne stationsbygning så bestod baneanlægget af otte sporskifter og 553 meter sidespor, som gik i en sydvestlig bue om til Torskov vandmølle og lå tæt på Tovskov Essen, som også har rummet Mølby mejeri. Torskov vandmølle blev senere nedrevet og omdannet til et større foderstoffirma. I dag (2021) er der heller ikke fodderstoffirma, og bygningerne er overtaget af Cirkus Dannebrog.

Lerte Station er også igennem tiden blevet betegnet som Neder Lert Station.

Jels fik ikke en egentlig stationsbygning. Samtidig med banens anlæg, blev der opført et nyt hotel i røde sten ved Jels torvs østlige side tæt på jernbanen. Der indrettes baneekspedition i hotellets sydlige ende og der opførtes en træveranda, hvor der var indrettet en mindre ventesal, hvor de rejsende kunne opholde sig. Hotellet var privatdrevet, men den nærliggende kvægfold og pakhus var ejet af kommunen.

Haraldsholm Billetsalg foregik fra den nærtved beliggende gård Haraldsholm frem til genforeningen i 1920, hvorefter Haraldsholm blev nedsat til trinbræt med sidespor.

Mikkelborg Station blev drevet fra den nærtvedliggende kro.

Skodborgskov billetsalg foregik fra en nærliggende ejendom, som lå lidt vest fra trinbrættet. Skodborgskov blev inden banens lukning nedsat til trinbræt med sidespor.