Odderbanen, Aarhus-Odder-Hou Jernbane - operatør: HHJ

Aarhus-Odder-Hou Jernbane: Fra Privatbane til Letbane

Aarhus-Odder-Hou Jernbane, kendt som Odderbanen, har haft en lang og skiftende historie, der spænder over næsten 140 år. Fra sin oprindelige åbning i 1884 som en privatbane, der forbandt Hou med Aarhus via Odder, til dens transformation til en moderne letbane i 2019, har banen spillet en væsentlig rolle i transporten i Østjylland.

Planlægning og Anlæg

Planerne om en sydgående jernbane fra Aarhus begyndte allerede i 1870'erne, samtidig med etableringen af jernbanen til Ryomgård. Diskussionen drejede sig om, hvorvidt banen skulle være en statsbane eller en privatbane. Efter flere års forhandling blev det vedtaget, at banen skulle etableres som en privatbane.

Den 12. maj 1882 vedtog regeringen en lov, der tillod anlægget af en jernbane fra Hou Havn over Odder til et punkt på statsbanen mellem Skanderborg og Aarhus. Koncessionen blev udstedt den 4. september 1882, og byggeriet blev igangsat samme år af entreprenørfirmaet Lauritz Petersen & Wätzold. Banen blev åbnet den 18. juni 1884, efter blot halvandet års anlægsarbejde.

Banen blev oprindeligt kaldt Hads-Herreds Jernbane, men i 1884 ændrede den navn til Hads-Nings Herreds Jernbane. Den 39 km lange bane blev anlagt som en normalsporet privatbane og forbandt landdistrikterne med Aarhus, hvilket gjorde det lettere for bønder og virksomheder at transportere varer til byen.

Banens Betydning og Udvikling

Jernbanen havde fra starten en vigtig rolle som livsnerve for det lokale opland. Den gjorde det muligt at fragte gods og passagerer hurtigt og effektivt mellem Hou, Odder og Aarhus. Hou Havn fungerede som et knudepunkt, hvor jernbanen forbandt sig med færger til Samsø og andre destinationer.

Banen blev kendt for sine fremskridt inden for arbejdsforhold. Allerede i 1888 indførte Hads-Nings Herreds Jernbane som den første danske privatbane faste pensionsbestemmelser for sine ansatte. Dette var et markant skridt mod at sikre bedre forhold for jernbanepersonalet.

Nedlæggelsen af Strækningen Hou-Odder

Efter næsten 100 års drift begyndte strækningen mellem Hou og Odder at miste sin betydning. Konkurrencen fra vejtransport og bilisme gjorde det vanskeligt at opretholde driften. På en generalforsamling blev det i 1977 besluttet at nedlægge strækningen mellem Hou og Odder. Det sidste tog forlod Hou den 21. maj 1977, ledsaget af et fakkeltog med hundredevis af børn og voksne, der tog afsked med banen.

Efter denne nedlæggelse blev banen reduceret til strækningen mellem Aarhus og Odder, som siden har været kendt som Odderbanen.

Odderbanen og Aarhus Nærbane

Odderbanen fortsatte sin drift som en vigtig regional bane mellem Aarhus og Odder. I 2001 overtog Aarhus Amt det økonomiske tilsyn med banen, og amtet blev den primære tilskudsgiver. Banen blev moderniseret og integreret med Grenaabanen i 2012, hvilket markerede starten på Aarhus Nærbane. Dette samarbejde styrkede banens rolle som en effektiv pendlerforbindelse i Østjylland.

Overgang til Aarhus Letbane

I august 2016 blev Odderbanen og Grenaabanen midlertidigt lukket for at gennemgå en omfattende ombygning til letbanedrift. Dette projekt var en del af etableringen af Aarhus Letbane, der skulle forbinde Odder, Aarhus og Grenaa som en sammenhængende letbanelinje.

Planen var oprindeligt, at banen skulle genåbne i begyndelsen af 2018, men projektet blev forsinket på grund af manglende sikkerhedsgodkendelser. Disse udfordringer blev løst i april 2019, og den 30. april 2019 blev den 110 km lange letbane officielt åbnet.

Banens Historiske Betydning

Aarhus-Odder-Hou Jernbane har spillet en væsentlig rolle i udviklingen af transport og infrastruktur i Østjylland. Fra sin tid som en livline for oplandet til dens integration i Aarhus Letbane, har banen været en central del af regionens transporthistorie. Overgangen til letbanedrift markerede ikke kun en modernisering, men også en fortsættelse af banens historiske arv i en ny form.

Centrale Årstal for Aarhus-Odder-Hou Jernbane

• 1876: Aktietegningen for banen påbegyndes.
• 1882: Loven om jernbanen vedtages, og koncessionen udstedes.
• 1884: Banen åbnes den 18. juni som Hads-Herreds Jernbane.
• 1888: Faste pensionsordninger indføres for personalet.
• 1977: Strækningen Hou-Odder nedlægges den 31. marts.
• 2012: Odderbanen integreres med Grenaabanen som Aarhus Nærbane.
• 2016: Banen lukkes midlertidigt for ombygning til letbane.
• 2019: Aarhus Letbane åbnes den 30. april.

Bevarede Elementer og Nutidig Anvendelse

Selvom strækningen mellem Hou og Odder blev nedlagt, lever arven fra Aarhus-Odder-Hou Jernbane videre i form af Aarhus Letbane. Den moderne letbane bygger på banens oprindelige tracé og viderefører dens funktion som en vigtig transportkorridor i Østjylland.

Aarhus Hovedbanegård – Et Historisk Trafikknudepunkt

Aarhus Hovedbanegård, eller Aarhus H,  er i dag en af Danmarks mest travle og historisk betydningsfulde jernbanestationer. Med sin strategiske placering midt i Jylland, har stationen spillet en afgørende rolle i udviklingen af jernbanenettet siden åbningen af byens første banegård i 1862. Den nuværende station, som åbnede i 1929, er den tredje i rækken og har været genstand for flere moderniseringer gennem tiden.

Den Første Aarhus Banegård fra 1862

Den første banegård i Aarhus åbnede den 2. september 1862 som endestation på Jyllands første jernbanestrækning, der forbandt Aarhus med Randers. Den oprindelige station blev opført ved Ryesgade, som dengang lå i byens udkant. Bygningen blev opført af det britiske firma "Peto, Brassey and Betts," der var ansvarlig for flere store jernbaneprojekter i Danmark. Den første Aarhus Banegård var et vigtigt trafikknudepunkt, som både rummede en restauration, tre ventesale – én for hver klasse – samt et postkontor.

Stiftstidende beskrev banegården som et arkitektonisk mesterværk, og især dens jerntag over perronen blev fremhævet. Jerntaget blev fremstillet af Søren Frich, en af Aarhus' største industrielle skikkelser, som også grundlagde Frichs fabrik. Banegården blev oprindeligt bygget midt i åbent landskab, men med tiden udviklede området sig, og en ny bydel voksede frem omkring stationen. Denne udvikling førte til anlæggelsen af M. P. Bruuns Bro, som forbandt banegården med resten af byen.

Udvikling af Infrastruktur og Byens Vækst

Med åbningen af Ryesgade i 1862 opstod der en ny forbindelse mellem banegården og byens centrum. Oprindeligt var Ryesgade blot en smal sti gennem en handelsgartners have, men med den stigende trafik til og fra banegården blev stien i 1873 udvidet til en rigtig gade. Ryesgade blev opkaldt efter general Olaf Rye, en kendt figur fra Treårskrigen 1848-1850.

Anlæggelsen af Skt. Clemens Bro i 1884 skabte en direkte forbindelse mellem banegården og Aarhus Domkirke, hvilket gjorde rejseforbindelserne endnu mere praktiske. Banegården spillede ikke kun en vigtig rolle for gods- og passagertransport, men også for byens udvikling og tilknytning til resten af Danmark.

Aarhus' Anden Banegård fra 1884

Med den stigende trafik og behovet for mere plads blev den første banegård snart utilstrækkelig. I 1883-1884 blev der derfor opført en ny og større banegård på det sted, hvor den nuværende Aarhus Hovedbanegård står i dag. Den nye banegård blev tegnet af de anerkendte arkitekter Thomas Arboe og W. A. Thulstrup. Bygningen blev opført i nyrenæssancestil og havde en langt større kapacitet end sin forgænger. Arkitektonisk var den muligvis inspireret af Bonns hovedbanegård, som netop var blevet opført i Tyskland.

Banegården blev rost for sin arkitektoniske skønhed, men selv den nye bygning skulle snart vise sig at være for lille til at kunne håndtere byens voksende jernbanetrafik. Navnlig manglen på sporplads skabte udfordringer, som først blev afhjulpet, da rangerstationen "Mølleengen" blev anlagt i 1909.

Modernisering og Aarhus' Tredje Banegård

I takt med, at jernbanetrafikken fortsat voksede, blev det klart, at selv den nye banegård fra 1884 ikke længere var tilstrækkelig. En omfattende modernisering og omlægning af banegårdsområdet blev derfor planlagt i 1920'erne. Byggeriet af den nuværende Aarhus Hovedbanegård startede i 1923, og den blev indviet den 15. juli 1929. Den nye banegård blev opført i nyklassicistisk stil og er en såkaldt sækbanegård, hvor togene kører ind og ud ad samme vej.

Projektet med den nye banegård var et af de mest ambitiøse bygningsprojekter i Aarhus' historie og omfattede også en omfattende omlægning af terrænet omkring banegården. Den nye station blev hævet med cirka 4 meter, så sporene nu ligger under bygningen, hvilket skabte en højde på 6-8 meter mellem banegården og sporene. Den store højdeforskel gør Aarhus Hovedbanegård til en af de få højtracébanegårde i Danmark.

Bruuns Bro, som forbinder banegården med det øvrige Aarhus, blev også genopbygget som en del af projektet. Banegårdspladsen blev udvidet, og nye bygninger blev opført omkring pladsen, alle i samme gule mursten for at skabe en harmonisk helhed. Den nye Aarhus Hovedbanegård fik seks perronspor, og man kunne tilgå sporene enten direkte fra Bruuns Bro eller gennem banegården.

Moderniseringer og Udvidelser i Det 21. Århundrede

Selvom Aarhus Hovedbanegård i 1929 blev betragtet som en topmoderne station, har der været behov for flere moderniseringer i løbet af det 20. og 21. århundrede. En af de største ændringer kom i 2003, da banegården blev udvidet med indkøbscentret Bruuns Galleri. Udvidelsen gjorde Aarhus Hovedbanegård til en del af et af Danmarks største indendørs arealer med cirka 140.000 kvadratmeter.

Banegården fungerer i dag som en central del af Aarhus' infrastruktur og er en af Danmarks vigtigste trafikknudepunkter. Herfra afgår både regional- og intercitytog til resten af landet, og stationen er et vigtigt bindeled mellem Jylland og Sjælland. Desuden har stationen både nationale og internationale forbindelser og er en væsentlig del af byens offentlige transportnet.

Banegårdens Arkitektoniske Betydning

Aarhus Hovedbanegård er ikke kun en vigtig transporthub, men også en arkitektonisk perle. Bygningens nyklassicistiske stil afspejler tidens smag og er et vigtigt eksempel på den arkitektur, der dominerede i 1920'erne. Bygningens monumentale udseende med de rene linjer og klassiske proportioner står i kontrast til de tidligere banegårdes mere dekorative stil, hvilket markerer en ny æra inden for dansk stationsarkitektur.

Selvom meget af den oprindelige stationsbygning blev ombygget og moderniseret, har Aarhus Hovedbanegård bevaret sin historiske charme og fortsætter med at være en central del af Aarhus' byliv.

Stavemåder for Aarhus H:

Frem til der blev indført ny retskrivningsreform i 1948v skrivemåden Aa og efter 1948 bolle-Å. Efter en Byrådsbeslutning den 27. oktober 2010 blev det vedtaget at fra den 1. januar 2011 skiftede Århus Kommune bolle-å'et ud med et dobbelt-a i sin egen stavemåde af byens navn.

Kongsvang Trinbræt er i dag en letbanestation på Odderbanen i bydelen Viby i Aarhus. Kongsvang Trinbræt betjentes, i tiden på Odderbanen, af alle tog i myldretiden med enkelte undtagelse. Kongsvang Trinbræt består af en enkelt perron, som er placeret øst for sporene.

Odderbanen blev, sammen med Grenaabanen, lukket for ombygning fra jernbane til letbane den 27. august 2016. Det var forventet, at banen ville genåbne som en del af Aarhus Letbane i begyndelsen af 2018, hvor den sidste del af den nybyggede indre strækning mellem Lisbjerg og Lystrup også skulle åbne. På grund af manglende sikkerhedsgodkendelse blev genåbningen hhv. åbningen af den nye strækning imidlertid udskudt på ubestemt tid. Godkendelsen forelå 25. april 2019, og genåbningen hhv. åbningen vil fandt sted 30. april 2019, som en del af den 110 km lange letbane Odder-Århus-Grenaa.

Viby Jylland Trinbræt er i dag en Letbanestation i bydelen Viby i udkanten af Aarhus ca. en kilometer fra Viby Torv og Viby Centret. Viby Jylland er den næstmest brugte i Aarhus Kommune efter Aarhus Hovedbanegård med 1.196 daglige antal påstigninger i 2013 og 436.000 årlige påstigninger samlet for 2013.

Viby Jylland betjener Sønderhøj, som er det store område, hvor bl.a. Arla Foods har hovedkontor, Erhvervsakademi Aarhus og Århus Købmandsskole. Syd for Viby Jylland findes butikscentret Mega Syd med 11 butikker og et butiksareal på 30.000 m2 som bl.a. indeholder Kvickly, Bauhaus, PetWorld, Elgiganten, McDonald's m.fl.

Odderbanen blev, sammen med Grenaabanen, lukket for ombygning fra jernbane til letbane den 27. august 2016. Det var forventet, at banen ville genåbne som en del af Aarhus Letbane i begyndelsen af 2018, hvor den sidste del af den nybyggede indre strækning mellem Lisbjerg og Lystrup også skulle åbne. På grund af manglende sikkerhedsgodkendelse blev genåbningen hhv. åbningen af den nye strækning imidlertid udskudt på ubestemt tid. Godkendelsen forelå 25. april 2019, og genåbningen hhv. åbningen vil fandt sted 30. april 2019, som en del af den 110 km lange letbane Odder-Århus-Grenaa.

Rosenhøj er i dag en Letbanestation på Odderbanen i bydelen Viby Jylland i udkanten af Aarhus. Rosenhøj blev oprindeligt etableret som Trinbræt på Odderbanen.

Odderbanen blev, sammen med Grenaabanen, lukket for ombygning fra jernbane til letbane den 27. august 2016. Det var forventet, at banen ville genåbne som en del af Aarhus Letbane i begyndelsen af 2018, hvor den sidste del af den nybyggede indre strækning mellem Lisbjerg og Lystrup også skulle åbne. På grund af manglende sikkerhedsgodkendelse blev genåbningen hhv. åbningen af den nye strækning imidlertid udskudt på ubestemt tid. Godkendelsen forelå 25. april 2019, og genåbningen hhv. åbningen vil fandt sted 30. april 2019, som en del af den 110 km lange letbane Odder-Århus-Grenaa.

Øllegårdsvej er i dag en Letbanestation på Odderbanen i bydelen Viby Jylland i udkanten af Aarhus. Øllegårdsvej blev oprindeligt etableret som Trinbræt på Odderbanen.

Odderbanen blev, sammen med Grenaabanen, lukket for ombygning fra jernbane til letbane den 27. august 2016. Det var forventet, at banen ville genåbne som en del af Aarhus Letbane i begyndelsen af 2018, hvor den sidste del af den nybyggede indre strækning mellem Lisbjerg og Lystrup også skulle åbne. På grund af manglende sikkerhedsgodkendelse blev genåbningen hhv. åbningen af den nye strækning imidlertid udskudt på ubestemt tid. Godkendelsen forelå 25. april 2019, og genåbningen hhv. åbningen vil fandt sted 30. april 2019, som en del af den 110 km lange letbane Odder-Århus-Grenaa.

Gunnar Clausensvej er i dag en Letbanestation på Odderbanen i bydelen Viby Jylland i udkanten af Aarhus. Gunnar Clausensvej blev oprindeligt etableret som Trinbræt på Odderbanen.

Odderbanen blev, sammen med Grenaabanen, lukket for ombygning fra jernbane til letbane den 27. august 2016. Det var forventet, at banen ville genåbne som en del af Aarhus Letbane i begyndelsen af 2018, hvor den sidste del af den nybyggede indre strækning mellem Lisbjerg og Lystrup også skulle åbne. På grund af manglende sikkerhedsgodkendelse blev genåbningen hhv. åbningen af den nye strækning imidlertid udskudt på ubestemt tid. Godkendelsen forelå 25. april 2019, og genåbningen hhv. åbningen vil fandt sted 30. april 2019, som en del af den 110 km lange letbane Odder-Århus-Grenaa.

Tranbjerg er i dag en Letbanestation på Odderbanen i bydelen Tranbjerg i udkanten af Aarhus. Tranbjerg blev oprindeligt etableret som Station på Odderbanen.

Odderbanen blev, sammen med Grenaabanen, lukket for ombygning fra jernbane til letbane den 27. august 2016. Det var forventet, at banen ville genåbne som en del af Aarhus Letbane i begyndelsen af 2018, hvor den sidste del af den nybyggede indre strækning mellem Lisbjerg og Lystrup også skulle åbne. På grund af manglende sikkerhedsgodkendelse blev genåbningen hhv. åbningen af den nye strækning imidlertid udskudt på ubestemt tid. Godkendelsen forelå 25. april 2019, og genåbningen hhv. åbningen vil fandt sted 30. april 2019, som en del af den 110 km lange letbane Odder-Århus-Grenaa.

Odderbanen fik fra juli til oktober 2008 banen totalrenoveret, hvor strækningen Odder-Tranbjerg fik nye skinner. I samme forbindelse blev trinbrætterne Havebyen og Gunnestrup nedlagt den 15. september 2008 og i stedet blev der etableret trinbrættet Nørrevænget.

Nørrevænget er en letbanestation på Odderbanen i Aarhus Kommune. Nørrevænget blev oprindeligt etableret den 15. september 2008, hvor den erstattede to tidligere trinbrætter, Havebyen og Gunnestrup på Odderbanen.

Odderbanen blev, sammen med Grenaabanen, lukket for ombygning fra jernbane til letbane den 27. august 2016. Det var forventet, at banen ville genåbne som en del af Aarhus Letbane i begyndelsen af 2018, hvor den sidste del af den nybyggede indre strækning mellem Lisbjerg og Lystrup også skulle åbne. På grund af manglende sikkerhedsgodkendelse blev genåbningen hhv. åbningen af den nye strækning imidlertid udskudt på ubestemt tid. Godkendelsen forelå 25. april 2019, og genåbningen hhv. åbningen vil fandt sted 30. april 2019, som en del af den 110 km lange letbane Odder-Århus-Grenaa.

Gunnestrup var oprindelig Station/Billetsalgssted, men blev senere nedsat til Trinbræt.

Odderbanen fik fra juli til oktober 2008 banen totalrenoveret, hvor strækningen Odder-Tranbjerg fik nye skinner. I samme forbindelse blev trinbrætterne Havebyen og Gunnestrup nedlagt den 15. september 2008 og i stedet blev der etableret trinbrættet Nørrevænget.

Mølleparken er i dag en Letbanestation på Odderbanen i det nordlige Mårslet. Mølleparken har som et af de få på strækningen, påstigning fra begge sider, trods banen kun har ét spor. Dette skyldes, at der er betydelige boligområder på begge sider af banen men ingen overgangsmuligheder ved trinbrættet. Mølleparken blev oprindeligt etableret som Station på Odderbanen.

Odderbanen blev, sammen med Grenaabanen, lukket for ombygning fra jernbane til letbane den 27. august 2016. Det var forventet, at banen ville genåbne som en del af Aarhus Letbane i begyndelsen af 2018, hvor den sidste del af den nybyggede indre strækning mellem Lisbjerg og Lystrup også skulle åbne. På grund af manglende sikkerhedsgodkendelse blev genåbningen hhv. åbningen af den nye strækning imidlertid udskudt på ubestemt tid. Godkendelsen forelå 25. april 2019, og genåbningen hhv. åbningen vil fandt sted 30. april 2019, som en del af den 110 km lange letbane Odder-Århus-Grenaa.

Mårslet er i dag en Letbanestation på Odderbanen i Mårslet. Mårslet blev oprindeligt etableret som Station på Odderbanen.

Odderbanen blev, sammen med Grenaabanen, lukket for ombygning fra jernbane til letbane den 27. august 2016. Det var forventet, at banen ville genåbne som en del af Aarhus Letbane i begyndelsen af 2018, hvor den sidste del af den nybyggede indre strækning mellem Lisbjerg og Lystrup også skulle åbne. På grund af manglende sikkerhedsgodkendelse blev genåbningen hhv. åbningen af den nye strækning imidlertid udskudt på ubestemt tid. Godkendelsen forelå 25. april 2019, og genåbningen hhv. åbningen vil fandt sted 30. april 2019, som en del af den 110 km lange letbane Odder-Århus-Grenaa.

Vilhelmsborg er i dag en Letbanestation på Odderbanen sydøst for Mårslet. Vilhelmsborg blev oprindeligt etableret som trinbræt på Odderbanen.

Odderbanen blev, sammen med Grenaabanen, lukket for ombygning fra jernbane til letbane den 27. august 2016. Det var forventet, at banen ville genåbne som en del af Aarhus Letbane i begyndelsen af 2018, hvor den sidste del af den nybyggede indre strækning mellem Lisbjerg og Lystrup også skulle åbne. På grund af manglende sikkerhedsgodkendelse blev genåbningen hhv. åbningen af den nye strækning imidlertid udskudt på ubestemt tid. Godkendelsen forelå 25. april 2019, og genåbningen hhv. åbningen vil fandt sted 30. april 2019, som en del af den 110 km lange letbane Odder-Århus-Grenaa.

Beder er i dag en Letbanestation på Odderbanen sydøst for Mårslet. Beder blev oprindeligt etableret som Station på Odderbanen, men blev nedsat til trinbræt i 2002.

Odderbanen blev, sammen med Grenaabanen, lukket for ombygning fra jernbane til letbane den 27. august 2016. Det var forventet, at banen ville genåbne som en del af Aarhus Letbane i begyndelsen af 2018, hvor den sidste del af den nybyggede indre strækning mellem Lisbjerg og Lystrup også skulle åbne. På grund af manglende sikkerhedsgodkendelse blev genåbningen hhv. åbningen af den nye strækning imidlertid udskudt på ubestemt tid. Godkendelsen forelå 25. april 2019, og genåbningen hhv. åbningen vil fandt sted 30. april 2019, som en del af den 110 km lange letbane Odder-Århus-Grenaa.

Egelund Trinbræt blev lukket, da Odderbanen blev lukket for ombygning til letbane 26. august 2016. I modsætning til de fleste andre stationer på banen kom Egelund ikke til at genåbne, da banen genåbnede som en del af Aarhus Letbane 25. august 2018.

Malling er i dag en Letbanestation på Odderbanen i byen Malling. Malling blev oprindeligt etableret som Station på Odderbanen.

Odderbanen blev, sammen med Grenaabanen, lukket for ombygning fra jernbane til letbane den 27. august 2016. Det var forventet, at banen ville genåbne som en del af Aarhus Letbane i begyndelsen af 2018, hvor den sidste del af den nybyggede indre strækning mellem Lisbjerg og Lystrup også skulle åbne. På grund af manglende sikkerhedsgodkendelse blev genåbningen hhv. åbningen af den nye strækning imidlertid udskudt på ubestemt tid. Godkendelsen forelå 25. april 2019, og genåbningen hhv. åbningen vil fandt sted 30. april 2019, som en del af den 110 km lange letbane Odder-Århus-Grenaa.

Banevolden Trinbræt lå mellem Malling Station og Assedrup Station på Odderbanen. Banevolden Trinbræt var beliggende i den sydlige udkant af byen Malling. Trinbrættet blev etableret i 1966, og det blev nedlagt i januar 2006 som følge af lave passagertal på trinbrættet og et ønsket om at sætte hastigheden op på Odderbanen.

Assedrup er i dag en Letbanestation på Odderbanen i byen Malling. Assedrup blev oprindeligt etableret som Station på Odderbanen.

Da stationsmesteren på Assedrup Station døde i 1924, forsøgte baneselskabet for Odderbanen at erstatte stationsmesteren med en ekspeditrice. Skiftet ville især havde haft en betydning for transport af stykgods, som kvinder ikke måtte løfte, og det fremkaldte protester. En ny stationsmester blev fundet, men da han 5 år senere blev forflyttet, blev en ekspeditrice ansat. Senere er blev Assedrup blevet nedsat til trinbræt ligesom de andre standsningssteder på Odderbanen.

Odderbanen blev, sammen med Grenaabanen, lukket for ombygning fra jernbane til letbane den 27. august 2016. Det var forventet, at banen ville genåbne som en del af Aarhus Letbane i begyndelsen af 2018, hvor den sidste del af den nybyggede indre strækning mellem Lisbjerg og Lystrup også skulle åbne. På grund af manglende sikkerhedsgodkendelse blev genåbningen hhv. åbningen af den nye strækning imidlertid udskudt på ubestemt tid. Godkendelsen forelå 25. april 2019, og genåbningen hhv. åbningen vil fandt sted 30. april 2019, som en del af den 110 km lange letbane Odder-Århus-Grenaa.

Rude Havvej er i dag en Letbanestation på Odderbanen i byen Odder. Rude Havvej blev oprindeligt etableret som Station på Odderbanen.

Odderbanen blev, sammen med Grenaabanen, lukket for ombygning fra jernbane til letbane den 27. august 2016. Det var forventet, at banen ville genåbne som en del af Aarhus Letbane i begyndelsen af 2018, hvor den sidste del af den nybyggede indre strækning mellem Lisbjerg og Lystrup også skulle åbne. På grund af manglende sikkerhedsgodkendelse blev genåbningen hhv. åbningen af den nye strækning imidlertid udskudt på ubestemt tid. Godkendelsen forelå 25. april 2019, og genåbningen hhv. åbningen vil fandt sted 30. april 2019, som en del af den 110 km lange letbane Odder-Århus-Grenaa.

Parkvej Trinbræt blev lukket, da Odderbanen blev lukket for ombygning til letbane 26. august 2016. I modsætning til de fleste andre stationer på banen kom Parkvej ikke til at genåbne, da banen genåbnede som en del af Aarhus Letbane 25. august 2018.

I dag er Odder Station endestation, men den var i mange år et jernbaneknudepunkt da Hads-Ning Herreders Jernbane (HHJ), der gik fra Aarhus Hovedbanegård via Odder til Hov, blev indviet 19. juni 1884. Den 14. maj 1904 blev Horsens-Odder Jernbane indviet, hvor Odder blev jernbaneknudepunkt.

Horsens-Odder Jernbane blev nedlagt 31. marts 1967 og den 21. maj 1977 blev også Odder-Hov-banen nedlagt - Odder blev dermed endestation på Odderbanen.

Arealet mellem stationen og Lundevej blev der bygget nyt værksteds- og remiseanlæg for både tog og busser, som blev taget i brug juni 1981, hvor kommunen overtog de gamle værkstedsarealer nord for Odder Å.

Odderbanen blev, sammen med Grenaabanen, lukket for ombygning fra jernbane til letbane den 27. august 2016. Det var forventet, at banen ville genåbne som en del af Aarhus Letbane i begyndelsen af 2018, hvor den sidste del af den nybyggede indre strækning mellem Lisbjerg og Lystrup også skulle åbne. På grund af manglende sikkerhedsgodkendelse blev genåbningen hhv. åbningen af den nye strækning imidlertid udskudt på ubestemt tid. Godkendelsen forelå 25. april 2019, og genåbningen hhv. åbningen vil fandt sted 30. april 2019, som en del af den 110 km lange letbane Odder-Århus-Grenaa.

Da Hads-Ning Herreders Jernbane åbnede den 19. juni 1884, fik et billetsalgssted, for først i 1892 kunne der ekspederes stykgods, hvor Neder Randlev blev oprykket til station. Det blev en succes, så der skulle bygges pakhus og i 1904 anlægges sidespor til henstilling af godsvogne under losning og lastning – begge dele mod at beboerne betalte en del af omkostningerne.

Neder Randlev blev i 1939 nedrykket til ekspeditricestation og fra den 1. juni 1969 nedrykket Neder Randlev til trinbræt.

Odder-Hov-banen blev nedlagt 21. maj 1977, men den gamle stationsbygning eksister stadig og det samme gør det gamle banetracéet, som er bevaret gennem det meste af byen.

Eriksminde trinbræt blev placeret ved vejen til Eriksminde Efterskole på Bjerager Mark ved Bovlstrup. Eriksminde Efterskole blev oprettet som friskole i 1865. Den nuværende beliggenhed fik den i 1906, hvor der blev oprettet efterskole. Efterskolearbejdet blev imidlertid indstillet omkring 1920. I 1956 blev efterskolen genåbnet som kostskole, hvilket den ikke havde været tidligere, og som sådan har den fungeret siden. Det var ved genåbningen i 1956 der blev oprettet et trinbræt på Hads-Ning Herreders Jernbane (Odder-Hov). Odder-Hov-banen blev nedlagt i 1977.

Houvej løber i dag på den gamle banetracé mellem Bjeragervej og Eriksmindevej. Fra Eriksmindevej til Bovlstrup er banetracéet er bevaret som en asfalteret cykel og gangsti.

Hads-Ning Herreders Jernbane åbnede i 1884 Bovlstrup Station, som senere skiftede navn til Boulstrup Station. Bovlstrup Station blev placeret på en bar mark ca. ½ km vest for landsbyen.

Bovlstrup Stationsby blev større end den gamle landsby, der ændrede navn til Gammel Bovlstrup.

Stationsbyen havde i 1960'erne sit eget lille industrikvarter, hvor virksomheden Boulstrup Maskinfabrik var den eneste der overlevede, og som i 2001 blev solgt til amerikanske koncern Simpson Strong-Tie.

Odder-Hov-banen blev nedlagt 21. maj 1977, men den gamle stationsbygning eksister stadig og det samme gør det gamle banetracéet, som er bevaret gennem det meste af byen.

Halling station blev nedsat til trinbræt i slutningen af banens levetid.

Holsatia Trinbræt åbnede i 1949 på Odder-Hov banen, som privat trinbræt for "Aarhus Ortopædisk Hospitals Feriehjem", og var kun i brug i sommerhalvåret. Feriehjemmet var for vanføre og holdte til i Holstein-Rathlov familiens tidligere enkesæde Holsatia, som lå der, hvor den nuværende Egmont Højskolen ligger i dag.

Holsatia Trinbræt havde en kort perron i træ, og et yderst bemærkelsesværdigt læskur, hvor selv Storm P. ville have undret sig over den finurlige konstruktion. Læskurets tag var i den sydlige ende understøttet af en primitiv gavlvæg, som lignede genbrug fra et klædeskab, mens det i den nordlige ende blev holdt oppe af en skråstiver og en tagstøtte af smedejern fra en udrangeret personvogn. Trods den primitive og meget ustabile konstruktion, så hold løsningen frem til Odder-Hov banens lukning den 21. maj 1977, hvor trinbræt, læskur og spor blev fjernet kort efter lukningen.

I 1956 blev Holsatia Trinbræt offentligt og var åbent hele året.

Odderkredsens folketingsmedlem Geert Winther stillede i 1880 forslag om en jernbane fra Aarhus til Odder og videre til Ørting, hvorfra den kunne forlænges til Gyllingnæs eller Hov, hvis der fra et af de steder blev etableret en færgerute til Sjælland.

Hofjægermesteren på Rathlousdal, Emil von Holstein-Rathlou, begyndte i vinteren 1881 at bygge havn i Hov og ville tegne mange aktier i banen, hvis den kom til Hov. Så Geert Winthers forslag blev ændret til en linjeføring Aarhus-Odder-Hov, som blev vedtaget den 9. maj 1882. Banen åbnede dermed den 19. juni 1884 med Hov Station som endestation.

Odder-Hov-banen blev nedlagt 21. maj 1977, men den gamle stationsbygning eksister stadig og benyttet til erhvervsformål, i de første år som filial af Odder Bank. Det samme gør sig gældende for det gamle banetracé, som er bevaret som Houvej gennem Hou by.