Langå-Struer-banen - operatør: DSB, en artikel om Langå-Struer-banen

Langå-Struer-banen er en enkeltsporet jernbanestrækning på 102,4 km.

Langå-Struer-banen åbnede i 3 etapper:

1. Langå-Viborg den 21. juli 1863
2. Viborg-Skive den 17. oktober 1865
3. Skive-Struer den 17. november 1865

Langå-Struer-banen var den anden jernbanestrækning i Nørrejylland efter Aarhus-Langå-Randers Jernbane, der blev åbnet i 1862. Jernbaneloven af 10. marts 1861 indeholdt en bane fra Langå over Viborg og Skive til et punkt ved Venø Bugt og videre til Holstebro. Banen blev bygget af det engelske entreprenørkonsortium Peto, Brassey and Betts.

Langå-Struer-banen udgår fra sydenden af Langå Station, selv om en stor del af togene på strækningen gennem årene har haft endestation på Randers Station eller Århus Hovedbanegård. Fra Langå løber banen mod vest og følger Gudenåens nordside gennem stationsbyerne Ulstrup og Bjerringbro frem til Tange. Fra Tange fortsætter banen mod vest, indtil den efter Rødkærsbro fortsætter mod nordvest frem til Viborg. Fra Viborg løber banen igen mod vest indtil den efter Stoholm fortsætter mod nord frem til Højslev, hvorfra den igen løber mod vest frem til Skive. Fra Skive fortsætter banen mod sydvest indtil den efter Vinderup løber mod vest langs sydkysten af Venø Bugt frem til Struer, hvor den møder Den Vestjyske Længdebane kort før Struer Station.

Jernbanen ejes og vedligeholdes af Banedanmark, mens trafikken udføres af Arriva (fra 2003) og DSB.

Langå fik landets første ø-station, da strækningen Århus-Randers åbnede i 1862. Som skiftestation var Langå en af landets største til op i 1930'erne. Fra 1863 udgik togene også ad Langå-Struer, og fra 1908 gik togene via Laurbjerg Station til Silkeborg og senere til Bramminge.

Langå by var de handelsrejsendes højborg med 7 hoteller, men efter besættelsen mistede stationen sin betydning som skiftestation.

Alligevel blev der bekostet en stor ombygning af Langå Station, som blev et langstrakt projekt og forløb i årene fra 1947-1952. Ombygningen af Langå Station blev foretaget af DSB Arkitekt Sigurd Carl Christensen med respekt for N.P.C. Holsøes oprindelige arkitektur.

Ulstrup fik et beskedent billetsalgssted på jernbanestrækningen Langå-Viborg i 1868 ca. 5 år efter banens åbning den 21. juli 1863. I 1870 blev Ulstrup Billetsalgssted ophøjet til station, da der blev anlagdes en hestebane fra Ulstrup Station og ned til Gudenåens bred. Ved samme lejlighed blev den beskedne ekspeditionsbygning sendt til Tvingstrup og en mere stationsagtig bygning blev bygget.

Indtil 1905 var der en god transport fra Gudenåen af tømmer m.m. op til Ulstrup Station. Ulstrup Station klarede sig nogenlunde trods placeringen i et meget beskedent opland, men trafikken svandt ind og i 1974 blev Ulstrup Station nedsat til trinbræt.

Ulstrup Stationsbygningen var tegnet af Arkitekt N.P.C. Holsøe og blev revet ned i 1976.

Tange Billetsalgssted åbnede den 1. oktober 1894 vogterhus 12, som var bygget som baneformandshus. Huset på Tange Søvej 5 er bygget i 1894, selv om det i BBR er angivet som værende bygget i 1927. Tegningerne er også genbrugt til det tidligere baneformandshus i Nørre Langgade 77, 8840 Rødkærsbro, som blev bygget i 1897.

I 1908 omlagde man noget af sporet, hvor jernbaneoverskæringen ved vogterhus 12 ved samme lejlighed blev flyttet ca. 100 meter mod vest. Ved den nye jernbaneoverskæring anlagdes vogterhus 12a. Flytningen skyldes flere problemer med oversvømmelser. Ved samme anledning anlagdes et nyt sidespor til brug for den spirende industri i Tange. I 1917 tilkom der en ventebygning så man bl.a. kunne tilgodese de "fine" gæster til/fra Tange Hotel.

Under første verdenskrig steg priserne på brændsel og energi kraftigt, og man begyndte at kikke på et projekt fra 1909, hvor ingeniørerne Kristian Thomsen og S.A. Angelo havde lavet et forslag til et vandkraftværk på Gudenåen. I 1918 begyndte bygningen af Gudenaacentralen, som den dag i dag er Danmarks største vandkraftværk, hvor man har fremstillet elektricitet siden 1921.

Pga. Gudenaacentralen og dermed blev Gudenåen opstemmes til Tange sø, så blev hele sporområdet omlagt i Tange. Der blev dæmmet op svarende til vandstanden i Tange sø og sporet blev flyttet ca. 25 meter mod syd. Gudenaacentralen fik et privat sidespor fra Tange Billetsalgssted den 21. august 1918 og sidesporet gik helt ind i Gudenaacentralen, men kunne ikke benyttes at konventionelt jernbanemateriel. Sporskiftet til sidesporet blev fjernet igen den 3. oktober 1923. I 1946 retablerede man sporforbindelsen til Gudenaacentralen midlertidigt, idet der skulle transporteres et par transformatorer til Gudenaacentralen. Den specielle sporarrangementet var nu fra et blindspor nord for de øvrige spor og passerede hovedsporet på sveller lagt ovenpå skinnerne, hvilket gjorde at forbindelsen kun kunne benyttes i togfrie intervaller og er sandsynligvis kun blevet benyttet nogle få nætter i træk. Den gamle trace kan stadig ses mellem Tange og Gudenaacentralen.

Tange station blev bygget i 1920, og den daværende overkørsel blev flyttet ca. 100 meter længere mod vest sammen med vogterhus 12a, der blev pillet ned og genopbygget de ca. 100 længere mod vest. Vogterhus 12a fik dog kun en kort tjenesteperiode, da den nuværende bro over banen og Tange Å stod klar i 1923.

Hele omlægningen af banen, stationen og områderne i Tange var færdig etableret i 1925.

Tange Station blev nedlagt den 26. maj 1979.

Rødkærsbro første Station blev opført på strækningen Langå-Viborg til åbningen i 1863. Rødkærsbro første Station var en god jysk landstation i starten. Da beslutningen om Rødkjærsbro-Kjellerup Banen fik tilslutning i Rødkærsbro, blev Rødkærsbro første Station vurderet uegnet og en ny, større og mere pompøs station blev besluttet. Rødkærsbro anden Station nuværende stationsbygning blev opført i 1911 året inden åbningen af Rødkjærsbro-Kjellerup Banen i 1912.

Rindsholm Station på strækningen Langå-Viborg åbnedes samtidig med denne i 1863. I over 100 år fungerede stationen uden større ændringer i ekspeditionsmæssig henseende. Men efter sidste krig tog rutebilerne persontrafikken og lastbilerne godstrafikken.

Der har gået et sidespor fra Rindsholm Station og ud til en lille fiskerihavn ved bredden af Vedsø og Rindsholm Mølle. Havnen har ligget der hvor Rindsholm Dambrug ligger i dag. Sidesporet, der tidligere havde givet stationen megen godstransport, mistede sin betydning for banen og blev nedlagt med Læssesporet i 1969, herefter blev Rindsholm Station nedsat til billetsalgssted, indtil Rindsholm Billetsalgssted blev nedlagt i 1970.

Rindsholm Station blev nedrevet i 1974.

Rindsholm er i dag Teknisk Station og krydsningsstation for trafikken på den enkelsporede bane.

Viborg fik station da man forlængede banen fra Langå til Viborg den 21. juli 1863, og derved sikrede Viborg forbindelse med havnebyerne Aarhus og Randers. Viborg Station havde en meget særpræget arkitektur, som dog ses i stationsbygningen i Bogense 19 år senere.

Da banen åbnede i 1863, var stationsbygning i Viborg endnu ikke færdig, og der måtte indrettes et midlertidigt ekspeditionssted. Først i december stod Viborgs nye stationsbygningen klar.

Den første station lå ved Søndersø ved det psykiatriske sygehus og blev indviet den 20. juli 1863. Den første stationen var af rebroussementsstation, hvilket vil sige at togene skulle derfor ud samme vej, som de kom ind.

Viborgs første station fungerede i 33 år, indtil den 1. december 1896, hvor den blev afløst af den nuværende stationsbygning. Den nye station var af typen gennemkørselsstation, hvilket var en klar fordel efter at Viborg Station ikke var endestation mere.

Viborg station blev udvidet med følgende baner medens den første station var aktiv:
• Langå-Viborg (1963), forlænget til Skive (1864) og til Struer (1865).
• Viborg-Ålestrup indviet den 14. september 1893 (nedlagt 1966).

Viborg-Skive banen gik oprindeligt gennem Ravnstrup sydøstfra lige efter "sagnet". Det var den lige vej, fordi Viborgs første station var en rebroussementsstation, hvor både Langåbanen og Skivebanen kom ind fra syd.

Viborgs første station fungerede i 33 år, indtil den 1. december 1896, hvor den blev afløst af den nuværende stationsbygning. Den nye station var af typen gennemkørselsstation, hvilket var en klar fordel efter at Viborg Station ikke var endestation mere. Da linjeføringen i 1896 blev flyttet i Viborg, kom linjeføringen til at gå ud af Viborgs nordlige ende, hvorefter banen gik syd-sydvest i en stort "S" kurve og genbrugte strækningen gennem Ravnstrup. Beslutningen skyldes at en mere lige strækning nord for Ravnstrup var besværliggjort af et forholdsvis kuperet terræn, hvor der skulle laves en del jordarbejde for at "skyde" genvej.

I 1943 blev Viborg-Skive banen flyttet 900 meter nordvest for Ravnstrup til en ny station uden for Ravnstrup by.

De danske Statsbaner skrev i de lokale aviser den 20. oktober 1943 følgende:
Flytning af Ravnstrup Station
Tirsdag den 26. Oktober d. A. vil Toget fra Viborg med planmæssig Ankomst Kl. 8,17 til Ravnstrup være sidste Tog, der ankommer til og afgaar fra nuværende Ravnstrup Jernbanestation.
Toget fra Viborg med planmæssig Ankomst Kl. 10,43 th Ravnstrup vil ankomme til og afgaa fra den nye Ravnstrup Jernbanestation, der er beliggende med Adgang fra den offentlige Bivej Ravnstrup Sparkjær.
Al Ekspedition vil herefter foregaa paa den nye Jernbanestation.
2. Distrikt.

I nordkanten af Liselund Plantage er det gamle tracéet bevaret og længere vestpå bliver det genbrugt til grusvej.

Søby Trinbræt var placeret ved vogterhus nr. 30.

Højslev fik station i 1865, da strækningen Viborg-Skive blev åbnet på Langå-Struer-banen. Ved anlæg af stationen i Højslev, var byen forholdsvis lille, men man håbende at jernbanen ville få byen til at vokse. Højslev voksede da også og blev en driftig, men trafikken svandt ind på stationen over tid, trods Højslev by og opland havde en del industri. Højslev Station blev nedsat til trinbræt i 1970 og den oprindelige stationsbygning blev nedrevet i 1974.

Nedrivningen af Højslev Station er ikke unik på strækningen mellem Langå og Struer, da denne strækning har mistet de fleste ad de oprindelige ældre stationsbygninger.

Den første station i Skive blev opført i 1864 i den typiske Holsøe'ske stil og var anlagt som endestation for banen mellem Viborg og Skive, der åbnede for drift den. 17. oktober 1864. Stationen var placeret øst for Skive by, så man undgik store anlægsarbejder ved krydsning af Karup Å og de bakker, byen er bygget på.

Da banen blev forlænget til Struer i november 1865, kunne man ikke forlænge sporet gennem stationen, så togene skulle køre tilbage mod Viborg til et sporskifte, hvorfra der var forbindelse til Struer. Nu undgik man ikke at krydse Karup Å, men det blev på et mere bekvemt sted ved Lundbro.

Snart blev sporet alligevel forlænget fra stationen og ført på en bro over Karup Å og i en stor bue ned til Skives nye havn. 18. december 1870 åbnede man Skive Havnebane (eller Skive Hestebane, for det var i starten heste, der trak de små godsvogne).

Da Sallingbanen fra Skive til Glyngøre åbnede den 15. maj 1884 åbnedes, kom der ca. ½ km nordvest for stationen havde Sallingbanen sit eget standsningssted Skive Holdeplads, der lå tættere på byens centrum. Ved udgangen af 1890'erne havde holdepladsen ca. en tredjedel af de rejsende til/fra Skive

Skives første station blev for lille ved anlæggelsen af banen til Glyngøre og det medførte, at Skive skulle have en ny og større banegård. Man valgte at bygge en ny station, der åbnede den 28. september 1888, som Skives 2. station. Dens stationsbygning var placeret 0,3 km øst for Skives første station. Skives anden station fik dog betegnelsen holdeplads i stedet for station.

Beliggenheden øst for skive var og blev problematisk, og først i starten af år 1900 kom der gang i byggeriet omkring stationen. Stationen lå på en måde, der gjorde, at togene måtte rebroussere – dvs at tog fra Langå-Viborg kørte ind på stationen, men måtte bakke ud for så at køre mod Struer. Det var endnu mere besynderligt med tog fra Struer, som måtte køre forbi Skive til et forgreningspunkt og bakkede ind til stationen, for efter ophold igen at køre frem mod Viborg.

For at give plads til Vestsallingbanen blev den oprindelige Skive Station nedrevet omkring år 1920. På stationsarealet fik den nye Skive-Vestsalling Jernbane perronspor, ved åbningen den. 11. december 1924.

Efterhånden blev pladsforholdene alt for trange på Skive Station og bommene ved hovedfærdelsesårerne til stor gene for trafikken i Skive. Rebroussementet måden førte til stadigt større besvær. I slutningen af 1940'erne besluttede DSB (efter pres fra Skive by) at anlægge en helt ny banegård et andet mere passende sted. Efter 12 års anlægsarbejder kunne Skives 3. station tages i brug den 2. februar 1962. Den nye Skive Station blev opført syd for byen på lige så øde arealer, som forgængerens oprindeligt var. Skives 2. station blev nedrevet i 1962.

Med anlæggelsen af den nuværende og Skives 3. station, krævede det omlægning af Langå-Struer-banen på en næsten 4 km lang strækning, foruden omfatende arbejder med flytning af de to Sallingbaner, der hidtil havde fulgtes ad øst om byen fra Skive Nord, blev også flyttet til den ny station og fik ny linjeføring, der gik i en stor bue vest om byen og var 1 km længere. Allerede i 1940'erne var der enighed om denne løsning, og i 1952 blev den nordlige etape af arbejdet sat i gang. Viadukten under Vindevej er bygget i 1954, men så lå arbejdet stille nogle år indtil man I 1958-60 byggede den 132 meter lange tunnel under Holstebrovej. Alle de store anlægsarbejder blev færdige til sommeren 1961 efter 12 års anlægsarbejde, hvor man startede med at lægge sporet. Den 2. februar 1962 blev den nye station indviet.

Ligesom de to baner hidtil havde delt sig på hver sit spor fra Skive Nord, delte de sig nu 3 km ude på den ny strækning ved det ny Skive Nord. Det var dog kun et trinbræt, så nu havde Skive igen kun én station.

Den ny station var anlagt med 4 perronspor, tre til DSB-strækningerne Langå-Struer og Sallingbanen og et til den private Vestsallingbane. Den gamle Skive 2. station blev revet ned få måneder efter indvielsen af den ny.

Fra 22. maj 1927 og frem til den 28. maj 1972 blev Skive station omdøbt til Skive H (H for hovedbanegård). 31. marts 1966 blev Vestsallingbanen nedlagt, og 23. maj 1971 stoppede persontrafikken på Sallingbanen. Herefter forsvandt navnet Skive Hovedbanegård med den nye køreplan 28. maj 1972, og havde kun navnet Skive station.

Estvad Sidespor førte til en lokal grusgrav. Sidesporet var ubenyttet efter 2. verdenskrig og blev fjernet helt i 1960-1962 da baneforløbet ud af Skive blev omlagt.

Rønbjerg Station startede som Billetsalgssted i vogterhus 37 og fik ført i 1877 en "rigtig" station. Vogterhuset findes stadig men den senere "rigtige" stationsbygning er nedrevet maj 1979.

Hvide-Mose. Allerede i 1875 anlagdes mellem Skive og Struer et privat sidespor for tørveforsendelser ved vogterhus 38. I 1894 indrettedes billetsalg og den lille stationsbygning opførtes for privat regning, hvilket også gjaldt nogle senere udvidelser.

Fra 1905 havde Hvide-Mose Billetsalgssted med offentligt sidespor. I perioder afsendtes betydelige mængder tørv, medens billetsalget ikke var af større betydning. Sidespor og signaler fjernedes i 1953 og i 1966 blev Hvide-Mose Billetsalgssted nedsat til trinbræt.

Hvide-Mose Trinbræt blev nedlagt i 1971 og ved samme omgang blev stationsbygningen nedrevet.

Vinderup Stations lå på banestrækningen Skive-Struer og åbnede sammen med banen den 17. november 1865. Vinderup Station havde eget vandtårn mellem 1865 og 1908.

Da Vinderup Stationen blev bygget, lå der kun ét hus nær stationen og en større gård et godt stykke fra stationen. Der fremvoksende en by omkring Vinderup Station og dermed kom der en stigende trafik, som krævede en større stationsbygning. I 1915 fik Vinderup en ny station til erstatning for den gamle og den "gamle" station blev revet ned.

Vinderup blev med tiden udfordret, som andre stationsbyer og kunne ikke bibeholde et fornuftigt trafikgrundlag for stationen. Vinderup Station blev derfor nedsattes til trinbræt med sidespor i 1973. Sidesporet er fjernet, men Vinderup er fortsat teknisk krydsningsstation.

Handbjerg startede som Privat Billetsalgssted den 13. november 1873 af Christen Ebbensgård, som var en driftig mand, der ejede Handbjerg Hovgård, Rammegård og Handbjerg Gær og Spritfabrik. Christen Ebbensgård oprettede udelukkende Privat Billetsalgssted da Statsbanen ikke var villig til at bekoste en station på stedet, ved anlæggelsen af Skive-Struer den 17. november 1865 og ej heller årene efter. Christen Ebbensgård boede selv på den nærliggende Handbjerg Hovgård der ligger tæt ved banen og der ikke fandtes nævneværdig anden bebyggelse ved banen på tidspunktet for oprettelsen af det Privat Billetsalgssted. Handbjerg Privat Billetsalgssted startede i vogterhus 43, som lå ca. 200 meter øst, for der den senere station blev etableret.

I 1875 flyttes Handbjerg Billetsalgssted til den nuværende placering, hvor der bygges en mindre stationsbygning, som adskilte sig på den måde at der kun var ekspedition i bygningen uden lejlighed for en stationsforstander. Ekspeditionsbygningen var lavet forholdsvis primitivt og hovedsageligt i træ. Handbjerg Billetsalgssted åbnede den 1. december 1875, som offentligt billetsalg og fra 7. december 1875 var der ekspedition af banepakker samt begrænset ekspedition af stykgods primært fiskekasser og fra den 29. marts 1876 var der tillige vildænder og hummere. Den 15. juli 1883 åbnes et privat anlagt sidespor, som pr den 1. december 1891 ændredes ekspeditionsstedets status til privat holdeplads med offentligt læssespor. 

I sommeren 1891 opførtes en stationsforstander bolig umiddelbart vest for Ekspeditionsbygningen. Boligen var placeret ud til banen og flugtede nogenlunde med ekspeditionsbygningen i forhold til afstanden til sporet, dog ca. godt en meter længere tilbagetrukket. Perronen gik også forbi boligen og hoveddøren lå ud til perron. Havearealet var ca. 2.600 Kvadrat-Alen svarende til ca. 1.024 m2. Mellem boligen og ekspeditionsbygningen var der et højt plankeværk, hvor stationsskiltet med navnet "Handbjerg" var placeret med ca. 35 cm. høje skrifttyper. I forhold til ekspeditionsbygningen, var boligen "arkitekttegnet" og fuldmuret i "gode" materialer. Boligen bestod af 3 Værelser, 2 Kamre, Pulterkammer, Køkken, Brænde-, Vaske- og Husholdningsrum.

Allerede i oktober måned år 1891, få måneder efter opførslen af den ny bolig, overtog Statsbanen Handbjerg Billetsalgssted med både ekspeditionsbygningen og boligen. Det er først i 1894-1895 Statsbanen officielt har registreret "statsovertagelsen" og dermed ændre "Handbjerg Privat Holdeplads med offentligt læssespor" til "Handbjerg Holdeplads med offentligt læssespor".

I 1946 nedrives stationsforstanderboligen helt og ekspeditionsbygningen nedrives til grunden. Ekspeditionsbygningens grund forlænges og der bygges en større og mere moderne kombineret station og bolig, hvor boligen var i den vestlige side af bygningen og stationen i den østlige ende, hvor stationsdelen kom til at ligge på det gamle fundament fra den tidligere ekspeditionsbygning.

Den 16. august 1965 ophører ekspedition af sidesporet og sidesporet fjernes nogle måneder senere. Den 17. maj 1966 bliver Handbjerg Station nedsat til trinbræt og nedlægges helt den 26. maj 1979.

Efter nedlæggelsen af Handbjerg Station, er denne blevet solgt til privat bolig, hvor man efterfølgende har nedrevet stationssektionen mod øst og bibeholdt beboelsessektionen mod vest.

Struer Station for strækningen:
Esbjerg-Struer (Den Vestjyske Længdebane) trafikeret af Arriva
Vejle–Herning–Struer trafikeret af DSB
Struer-Thisted (Thybanen) trafikeret af Arriva.